Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd (CFFV)

Velfærdsproblemer rammer også familiedyr, og det kan have store konsekvenser for dyrene og deres ejere. Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd forsker i problemernes omfang, og i hvordan de kan løses eller begrænses. 

Hund der hviler hovedet på sofakant
Fedme, adfærdsproblemer og hunde, der ikke kan trække vejret, er blot nogle af emnerne for et nyt Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd / 📷 Sébastien Lavalaye // Unsplash

Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd (CFFV) varetager forskning i problemstillinger af relevans for velfærden hos hunde, katte, heste og andre dyr, der holdes som familie- eller hobbydyr. Forskningen retter sig dels mod at afdække de direkte velfærdsmæssige konsekvenser af måden, hvorpå disse dyr holdes, trænes, passes og avles og dels mod at forstå holdninger og motivationer hos mennesker, der bestemmer dyrenes livsvilkår. Et særligt fokusområde er holdninger og handlinger hos de praktiserende dyrlæger, der har en nøglerolle i forhold til at overvåge og sikre familiedyrenes sundhed.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  

Formålet med CFFV er at gennemføre forskning i velfærdsproblemer hos familiedyr. Det er ambitionen, at forskningen skal komme danske dyr til gode, men også at bidrage med forskning, der kan gavne familiedyr på tværs af landegrænser. Samtidig er det afgørende, at forskningen kvalitetsmæssigt er på et internationalt topniveau. Alle væsentlige forskningsresultater vil derfor blive præsenteret på relevante internationale kongresser og publiceret i internationale tidsskrifter med fagfællebedømmelse.

Det er ydermere vigtigt for CFFV, at forskningens resultater bliver formidlet til relevante fag- og interessegrupper og til en bredere offentlighed både i Danmark og internationalt. Dette vil ske gennem bidrag til fagblade og en bred gruppe af medier. Publikation af videnskabelige artikler med "open access", dvs. med fri offentlig tilgængelighed, vil også bidrage til en bred formidling af undersøgelserne.

Endelig er det et centralt formål, at forskningen bidrager til at styrke undervisningen i velfærd hos familiedyr på veterinæruddannelsen og på andre relevante uddannelser i Danmark og i udlandet.

 

 

Langt tilbage i historien har der været mennesker, som bekymrede sig over, hvordan dyr blev brugt og udnyttet. Begrebet dyrevelfærd er dog relativt nyt. Det opstod i Vesteuropa i 1960erne på baggrund af efterkrigstidens udvikling af intensiv husdyrproduktion. Denne udvikling skulle tjene til at sikre en rigelig forsyning af fødevarer, som var til at betale for befolkningen. Billeder af tremmekalve, fikserede søer, høner i bure, og andre dyr, som måtte betale prisen for den effektive produktion, førte dog til en modreaktion – ikke mindst da det ikke længere var et problem at sikre befolkningen mad på bordet.

Regeringer i mange lande, inklusive den danske, valgte i lyset af offentlighedens reaktioner at investere i dyrevelfærdsforskning, der skulle bidrage til at definere grænser for det pres, landbrugsdyr må udsættes for, og at foreslå veje til forbedring af dyrenes velfærd, uden at det sker på bekostning af en effektiv produktion. Parallelt med udviklingen af forskning i velfærd hos landbrugsdyr er der også udviklet forskning hos en anden gruppe af dyr, som er af stor kommerciel og samfundsmæssig betydning, nemlig forsøgsdyrene.

Forskning i velfærd hos landbrugs- og forsøgsdyr er i dag stærke og veletablerede fagområder på universiteter og andre forskningsinstitutioner, som beskæftiger sig med landbrug, veterinærmedicin og human medicin. Derimod er det først for nylig, at der har vist sig interesse for at forske i velfærden hos de mange dyr, der holdes som familie- og hobbydyr, herunder ikke mindst hunde, katte og heste. At interessen ikke har været der tidligere skyldes dels en udbredt, om end fejlagtig, fordom om, at disse dyr har det rigtig godt, da de jo bliver holdt for hyggens, og ikke for pengenes skyld. Dels skyldes det, at det har været svært at skaffe midler til denne type forskning.

I forhold til den nævnte fordom er det vigtigt at gøre sig klart, at ”produktionsøkonomi” også kan påvirke familiedyrenes velfærd. Tænk på hunde, som bliver opdrættet under dårlige forhold i kommercielle kenneler. Tænk på heste, som bliver redet til alt for tidligt eller lever under kritisable vilkår i hestesportsindustrien. Det er ydermere vigtigt at have for øje, at nutidens familiedyr tidligere har levet sammen med mennesker under helt andre forhold i årtusinder og således har været udsat for dramatiske og potentielt velfærdspåvirkende ændringer ved skiftet fra at være nytte- til at blive familie- og hobbydyr. Dyrene reagerer med adfærdsproblemer og forskellige former for livsstilsbetingede sygdomme. Desuden foregår der et avlsarbejde som på trods af gode intentioner har vist sig at have store negative konsekvenser for dyrenes velfærd.

Familiedyr bliver i de fleste tilfælde holdt af mennesker, som har stor kærlighed til deres dyr; men kærlighed kan som bekendt gøre blind. Der er derfor fare for, at de pågældende mennesker kommer til at projicere deres egne behov og forventninger over på dyrene til skade for både dyrenes velfærd og for relationen mellem dem og deres dyr.
Tildeling af offentlige forskningsmidler til anvendt forskning er primært drevet af samfundsøkonomiske hensyn. Selv om danskerne holder hunde, katte og heste i stort tal, og selv om der bestemt er kommercielle interesser knyttet til avl, fodring og behandling af familie- og hobbydyr, bliver disse dyr ikke af de bevilgende myndigheder set som økonomisk betydningsfulde. Nyere dansk forskning inden for familiedyrs velfærd er derfor i høj grad blevet drevet frem af ildsjæle, hvoraf en del er med i denne ansøgning. De har indtil videre udviklet forskning på området med hjælp fra interesserede specialestuderende med meget begrænsede midler.

Center for Forskning i Velfærd hos Familiedyr vil give denne forskning et løft i både kvalitet og volumen og vil bidrage til at styrke forskningens synlighed og anvendelse nationalt og internationalt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Du finder en liste over igangværende og afsluttede forskningsprojekter her.

Centrets forskning vil rette sig mod en række problemstillinger, som går på tværs af dyrearterne. Disse omfatter bl.a.:

Opdræt og tidlig erfaring hos familiedyr

Rigtig mange velfærdsproblemer opstår, når ting går skævt i dyrenes tidlige liv, eksempelvis hvis de bliver taget for tidligt fra deres mor, hvis deres mor er stresset eller syg, eller hvis der ikke sker en passende og rettidig socialisering til mennesker. I stigende grad sker der import, både legal og illegal, af især hunde til Danmark, hvor der kan være problemer af både sygdomsmæssig og adfærdsmæssig art på grund af hændelser i dyrenes tidlige liv.

Selektiv avl

Hunde, heste og nogle katte er genstand for målrettet avl. Oprindeligt i Victorianismens England blev avl af familiedyr sat i system for at sikre dyrenes sundhed og renhed; men den målrettede avl af især hunde og racekatte har vist sig at føre til væsentlige velfærdsproblemer, dels forårsaget af ekstreme avlsmål (fx af fladnæsede dyr) og dels forårsaget af fiksering af sygdomsmutationer i små, lukkede populationer. Det store fokus på dyrenes udseende har haft uønskede adfærdsmæssige konsekvenser, fx højere risiko for frygt eller tilbøjelighed til aggressiv adfærd. Selektion af sportsheste har i nogle tilfælde gjort hestene så nervøse, at de er farlige for almindelige (ikke-professionelle) ryttere. En særlig problemstilling er de såkaldt farlige hunderacer. Det er desuden et problem inden for den organiserede hunde- og hesteavl, at der bliver udbudt et stort antal genetiske tests til diagnostik af arvelige sygdomme, hvor desværre ikke alle tests er lige prædiktive. Der er derfor et stort behov for faglig vejledning på dette område.

Ernæring og fodring

Mens der tidligere var et stort problem med under- og fejlernærede hunde, katte og heste, hænger de største ernæringsmæssige problemer i dag sammen med overfodring og dermed forbundne problemer med overvægt og fedme. Overvægt hos hunde, katte og heste øger risikoen for udvikling af bl.a. ledproblemer, gigt, sukkersyge, besværet vejrtrækning, bugspytkirtelbetændelse og urinvejslidelser; og selv moderat overvægt har vist sig at reducere hundes levealder med op til to år på tværs af små og store racer. For heste kan der endvidere være problemer med en koncentreret fodring, hvor dyrene ikke får opfyldt deres behov for at græsse.

Træning og adfærdsproblemer

En udbredt grund til, at mange familie- og hobbydyr ender med at blive aflivet eller videreformidlet, er, at de udviser adfærd, der opleves som et problem af deres ejere. Mange adfærdsproblemer kan forebygges gennem korrekt udført træning; men samtidig er der træningsmetoder i omløb, som kan forværre problemerne og give anledning til velfærdsproblemer hos dyrene. Desuden kan brugen af heste til sport resultere i uhensigtsmæssige træningsmetoder, som kan forringe dyrenes velfærd.

Kastration, sterilisation og andre former for reproduktionskontrol

I nogle lande, ikke mindst USA, er det en udbredt opfattelse, at alle familiedyr, som ikke skal bruges til avl, bør neutraliseres. Dette synspunkt kan nok forsvares i forhold til katte og heste, men er langt mere problematisk og omstridt, når det kommer til hunde. Særligt hanhunde risikerer at blive sløve og fede, hvis de bliver kastreret.

Veterinær behandling af familiedyr

Når dyr bliver alvorligt syge, skal de enten behandles eller aflives. Der kan være udfordringer i begge ender af spektret: På den ene side er der rigtig mange syge dyr, som ikke får den fornødne behandling på grund af uvidenhed og/eller økonomisk uformåenhed hos ejere; og på den anden side kan tilbuddet om avancerede veterinære behandlinger friste til at forlænge behandling ud over, hvad der må anses for etisk forsvarligt. Forsikringsordninger, som især bruges på heste og hunde, og som er i vækst i Danmark, bidrager til, at ejerne har den fornødne økonomi til at få diagnosticeret og behandlet deres dyr korrekt, men kan også skabe uhensigtsmæssige incitamenter i forhold til behandling eller aflivning.

Uønskede og herreløse dyr

I en række tilfælde kan mennesker se sig nødsaget til at skille sig af med deres familiedyr. For kattenes vedkommende kan der også være tale om, at de ender som herreløse. Håndtering af uønskede og herreløse dyr udgør en vigtig velfærdsmæssig (fx hvor længe et dyr kan tåle at sidde på et internat) og etisk (”kill” versus ”no-kill”) problemstilling.

Disse og lignende problemstillinger vil blive undersøgt i en dansk sammenhæng, men også meget gerne i form af internationale samarbejdsprojekter, som giver mulighed for komparative undersøgelser på tværs af lande.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Organisering

Peter Sandøe er centerleder og post.doc. Iben Meyer er vicecenterleder. Iben står blandt andet i spidsen for Centrets satsning på forskning i alene hjemme problemer hos hunde. Der er støtte til Centret fra følgende seniorforskere: Professor Charlotte Reinhard Bjørnvad, lektor Janne Winther Christensen, professor Björn Forkman, professor Merete Fredholm og lektor Thomas Bøker Lund. Desuden er to yngre forskere trådt ind i seniorgruppen: Cecilie Ravn Skovlund (snart færdig som ph.d. og ansat på Centrets projekt om kaniner), og Svenja Springer (post.doc. ved veterinæruniversitetet i Wien).

Centerlederen vil bestræbe sig på at bruge op til 40% af sin arbejdstid på sit virke i Centret. Op til tre måneder om året vil han efter planen være lønnet baseret på midler fra fonden og op til to måneder om året vil lønnen være baseret på medfinansiering (med en måned fra hvert at de institutter, han er ansat på).

Thomas Bøker Lund vil være lønnet tre måneder, og de øvrige seniorer vil efter aftale med centerledelsen blive lønnet i det omfang, de bidrager til gennemførelse af projekter under Centret.

Centret hører under Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab ved Københavns Universitet, men har etableret et formaliseret samarbejde med Institut for Klinisk Veterinærmedicin (hvor Charlotte er ansat) og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (hvor Peter og Thomas er ansat), begge Københavns Universitet, og med Institut for Husdyrvidenskab, Århus Universitet (hvor Janne er ansat).

Centerlederen har ansvaret for bevillingen og er ansvarlig for i samarbejde med gruppen af seniorforskere at planlægge Centrets forskning og for at sikre Centrets kommunikation med omverdenen, herunder vedligeholdelse af Centrets hjemmesider og organisering af en årlig konference. Vicecenterlederen hjælper centerlederen med økonomistyring og regnskab samt med sikring af data, som bliver genereret inden for rammerne af Centret. I tilfælde af at centerlederen falder bort, overtager vicecenterlederen ansvaret for bevillingen.

Mindst fire gange om året mødes gruppen af seniorforskere og planlægger Centrets arbejde.

For at sikre relevansen af Centrets arbejde i en dansk sammenhæng er der tilknyttet en følgegruppe bestående af formand for Faggruppe Familiedyr i Den Danske Dyrlægeforening Christine Fossing, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse Jens Jokumsen, dyrlæge i Fødevarestyrelsens afdeling for Dyrevelfærd og Veterinærmedicin Maria Gravgaard Laursen, veterinærkonsulent i Dansk Ride Forbund Mette Uldahl, dyrlæge og specialkonsulent i Dansk Kennel Klub Helle Friis Proschowsky, formand for Dansk Siameser og Orientaler Ring Charly Riis samt sekretariatsleder Henrik Søndergaard og Dorte Leicht som repræsentanter for Skibsreder Per Henriksen, R. og Hustrus Fond. Følgegruppen mødtes med gruppen af seniorforskere to gange i 2020 og to gange i 2021. Ideerne i nærværende ansøgning er drøftet med følgegruppen.

 

1. Udvikling af intervention, som kan sikre varig ændring af ejeres adfærd

Næsten uanset hvilket velfærdsproblem hos familiedyr, vi ser på, spiller ejeren og ejerens adfærd en stor rolle i problemet – fra valg af hunderacer med store sundhedsproblemer, til udvikling af fedme hos hund og kat. Det gælder også, når det drejer sig om løsning af adfærdsproblemer, hvor ejerens indsats er altafgørende. Forskningen viser dog, at det kan være særdeles svært at få mennesker til at ændre adfærd. Oplysning og forståelse er ikke altid nok til at motivere adfærdsændring, og selv med veltilrettelagte interventioner rettet mod adfærdsændringer hos dyreejeren, kan det være svært at nå ud til et bredt udsnit af ejerne. 

Vi ønsker derfor i Centret at udvikle og teste effekten af en onlinebaseret intervention rettet mod hvalpeejere til forebyggelse af separationsrelaterede problemer hos hund. Undersøgelsen vil følge grupper af ejere og hvalpe/hunde, der deltager i enten separationstrænings-interventionen eller en kontrol online intervention. Undervejs og efterfølgende vil vi måle dels på ejernes adfærd og engagement, dels på hundenes adfærd ved separation og mere generelt. Vi vil på den måde undersøge interventionens effekt i forhold til forebyggelse af separationsrelaterede problemer og i forhold til ejermotivation og -handling.

Post.doc. Roi Mandel Briefer, som er uddannet kognitiv psykolog og pt. arbejder med velfærdsvurdering hos produktionsdyr, vil være den primære forsker på dette projekt i tæt samarbejde med flere af Centrets seniorer: Iben Meyer, Thomas Bøker Lund, Björn Forkman og Peter Sandøe.

2. Alene hjemme problemer hos hunde   

Fortsat arbejde med at forstå og at finde veje til at behandle og forebygge alene hjemme problemer hos hunde. Data fra tre specialeprojekter samt en spørgeskemaundersøgelse i 2022 vil gøre os klogere på mulighederne for at klassificere forskellige typer af separationsrelaterede problemer samt for at bruge ikke-invasive målemetoder som video og aktivitets- og pulsmåler til at vurdere hundes reaktioner på at være alene. På baggrund af disse data, vil vi i 2023 udarbejde artikler og formulere nye projekter omkring klassificering/diagnosticering af separationsrelaterede problemer samt forebyggelse og behandling af disse.

Som beskrevet under punkt 1, har vi bl.a. planlagt at undersøge en intervention til forebyggelse af separationsrelaterede problemer. Og som beskrevet under punkt 7, er der ansøgt om forskningsmidler til et projekt omkring faktorer, der kendetegner henholdsvis succesfuld og ikke-succesfuld behandling af separationsrelaterede problemer.
Derudover er det planen at involvere specialestuderende til mindre projekter omkring dele af det større puslespil, som området separationsrelaterede problemer hos hund udgør.

3. Videre arbejde med data fra spørgeskemaundersøgelse inden for veterinær etik   

I 2022 blev der som ovenfor nævnt gennemført en spørgeskemaundersøgelse rettet mod hunde- og katteejere med fokus på disses erfaringer med og forventninger til veterinær behandling. Data blev indsamlet blandt et repræsentativt udsnit af kæledyrsejere i Danmark, Storbritannien og Østrig.

Data fra denne undersøgelse forventes at danne grundlag for mindst fem artikler, hvoraf to indholdsmæssigt rækker ud over den veterinære etik. Et par af disse artikler forventes indsendt inden udgangen af 2022, mens der vil blive arbejdet videre med de øvrige tre i 2023.

4. Design af fremtidige studier vedrørende handel med hunde og andre familiedyr

Centret har i 2022, som det fremgår ovenfor, formået at gennemføre en undersøgelse, der danner grundlag for en væsentlig del af den viden, vi i dag har om handel, lovlig og ulovlig, med hunde. Især den ulovlige side af denne aktivitet er svær at studere. Peter Sandøe vil derfor i 2023 bruge en del af sin tid på i samarbejde med andre interessenter, herunder Fødevarestyrelsen, Politiet og et par dyreværnsorganisationer, at forsøge at designe studier, der kan skaffe ny viden om dette område – der efter alt at dømme fortsætter med at vokse.

5. Tre artikelprojekter fra seniorer

Det har været en stor succes de foregående år at afsætte en pulje, hvorfra centrets seniorer kan søge om en måneds løn til at skrive en videnskabelig artikel baseret på et studenterspeciale. Derfor har vi også afsat en sådan pulje for 2023, hvor bl.a. Janne Winther Christensen vil skrive mindst én artikel om hestevelfærd, og Merete Fredholm vil skrive én om hundegenetik.

6. Forskningsbaseret rådgivning til ejere af familiedyr

Centret skal ikke alene bedrive forskning, men skal også forsøge at sikre, at resultaterne af egen og andres forskning bliver brugt til gavn for familiedyrenes velfærd. Som et nyt initiativ på dette område vil vi som ovenfor nævnt i 2022 offentliggøre en underside til Centrets hjemmeside, hvor vi rådgiver ejere af indekatte. I 2023 vil vi lave endnu en underside med forskningsbaserede råd til ejere af familiedyr, enten med relation til heste eller hunde.

7. Sikring af forskningsmidler fra andre kilder

Takket være bevillingen fra Skibsreder Per Henriksen, R. og Hustrus Fond har Centret opnået en høj grad af synlighed både i forskningsverdenen og i den brede offentlighed. Dette er et godt grundlag for at kunne søge yderligere forskningsmidler. 

8. Årlig konference om velfærd hos familiedyr

Denne gang sandsynligvis med fokus på veterinær etik. Et vigtigt element i synliggørelsen af Centrets aktiviteter er den årlige konference. I 2023 tænker vi, at konferencen skal handle om veterinær etik, set både fra dyrlægernes og klienternes perspektiv. Vi håber at kunne få Den Danske Dyrlægeforening, Faggruppe Familiedyr med som arrangør, lige som det er tilfældet for konferencen i 2022.

9. Internationale artikler

Mindst fire artikler vil blive publiceret i fagfællebedømte internationale tidsskrifter, heraf mindst én baseret på et specialeprojekt påbegyndt i 2022. Det er helt afgørende for Centrets troværdighed og internationale synlighed, at vi fortsætter med at publicere artikler i fagfællebedømte internationale tidsskrifter. Vi håber og forventer at fastholde den gode kadence på dette område i 2023. 

10. Nye specialeprojekter

Mindst tre nye specialeprojekter vil blive gennemført. Som det fremgår af oversigten over aktiviteter i 2022, går det rigtig godt med at få specialestuderende inden for veterinærmedicin og husdyrvidenskab til at skrive specialer i regi af Centret. Denne aktivitet vil fortsætte. Dog vil vi være opmærksomme på risikoen for at drukne i egen succes ved at have flere specialer, end der er kapacitet til at bearbejde rent forskningsmæssigt. Derfor forventer vi lidt færre specialer i 2023 end i 2022, og fx vil Peter i 2023 bruge mere energi på at færdiggøre artikler frem for at tage flere specialeprojekter ind.

11. Artikler til fagpersoner og den bredere offentlighed

Mindst fire artikler rettet mod fagpersoner eller en bredere offentlighed i Danmark vil blive publiceret. Desuden vil Centret være synlig på Twitter, LinkedIn og via interviews i de skrevne og elektroniske medier både nationalt og internationalt.

Centret er, som det fremgår af aktiviteterne i 2021 og 2022 kommet ind i en rigtig god gænge, når det drejer sig om at synliggøre aktiviteter i en lang række medier. En rigtig glædelig udvikling, som vi også vil tilstræbe at fastholde, er, at flere seniorer ud over Peter bidrager til denne aktivitet.

12. Masterkursus

Det planlagte kursus, Companion Animal Behaviour and Welfare, er blevet oprettet i KU’s kursuskatalog, og der vil blive arbejdet på at tiltrække studerende fra relevante studieretninger hen over efteråret 2022.

Kurset afholdes i forsommeren, blok 4, i 2023. To af Centrets seniorer, Iben Meyer og Björn Forkman, vil være de primære undervisere med deltagelse også fra Peter Sandøe og evt. andre relevante undervisere.

I 2023 vil der være en del arbejde med udvikling og afholdelse af undervisningen. Derefter vil vi, baseret på erfaringerne fra første afholdelse af kurset, justere og videreudvikle på kurset, og planen er derefter at udbyde det igen i 2024.

 

 

1. Uddrage og fremlægge resultater fra den gennemførte spørgeskemaundersøgelse af danskeres hold af og holdninger til familiedyr

Data fra den gennemførte spørgeskemaundersøgelse om danskeres hold af og holdninger til familiedyr vil i 2022 blive brugt på følgende tre måder:

1.1 Notater til dansksproget formidling

Vi har udarbejdet to notater, som har kunnet danne grundlag for dansksproget formidling. Det første er et notat om hold af kaniner i danske familier, der bl.a. har kunnet understøtte en kampagne for mere ansvarligt kaninhold gennemført af Dyrenes Beskyttelse. Det andet er et notat om danskernes forhold til hunde, der har dannet grundlag for et par af de artikler i Jyllandsposten, som nævnes nedenfor.

1.2 Dansksprogede artikler

Vi har trukket på data fra spørgeskemaundersøgelsen til at skrive to dansksprogede artikler, som er udkommet i Dansk Veterinærtidsskrift:

1.3 Videnskabelige artikler

Tre videnskabelige artikler er under udarbejdelse baseret på data fra spørgeskemaundersøgelsen:

  • Artikel om sammenhænge mellem ejer-rapporterede adfærdsproblemer og hvordan folk holder hund. Her identificeres bl.a. en sammenhæng mellem ejer-rapporterede aggressionsproblemer hos hunden, og hvor meget den bliver trænet og får lov at løbe frit på tur (lead er Iben Meyer). Disse data vil også blive præsenteret af Iben Meyer på en international kongres om veterinær adfærdsmedicin og dyrevelfærd, EVCBMAW, i Palma Mallorca, september 2022.
  • Artikel der kaster lys over, hvilke baggrundsfaktorer der forklarer ejerskab af hunde. Faktorerne, der undersøges, inkluderer livsfaser, bopælsforhold og socio-økonomiske forhold. Analysen viser, at familiens livsfase og bopælsfaktorer er afgørende for, om man holder hund, mens socio-økonomisk status er mindre vigtig (lead er Thomas Bøker Lund).
  • Artikel om forhold for familiekaniner i DK sammenlignet med anbefalinger og mindstekrav, hvor aktuelle velfærdsproblematikker og prioriteringer bliver belyst. Artiklen inddrager både data fra ovennævnte spørgeskemaundersøgelse, samt fra en dybdegående internet-baseret spørgeskemaundersøgelse, udført som led i et andet (ViD) projekt (lead er Cecilie Ravn Skovlund).

Alle tre artikler forventes indsendt til videnskabelige tidsskrifter inden udgangen af 2022.

2. Alene hjemme problemer – undersøgelser af udbredelse, årsager og veje til behandling og forebyggelse

Det har været vigtigt for os at lave et grundigt forarbejde forud for planlægningen af videnskabelige undersøgelser af separationsrelaterede problemer hos hunde for at kunne skabe et godt fundament, som fremtidige undersøgelser kan bygge videre på.

En gennemgang og indsamling af eksisterende viden om separationsrelaterede problemer hos hunde er påbegyndt, og baseret på dette vil der i første omgang blive igangsat følgende tre projekter i efteråret 2022, ledet af Iben Meyer, superviseret af Peter Sandøe og Björn Forkman, og udført af veterinære specialestuderende.

2.1 Identificering af forskellige seperationsproblemer

Dette projekt omhandler muligheden for at kunne identificere og adskille eventuelt forskellige former for separationsrelaterede problemer. Separationsrelaterede problemer bliver ofte behandlet som ét syndrom eller én diagnose, selvom flere studier påpeger, at der kan findes forskellige motivationer bag den problematiske adfærd, som hundene viser, når de efterlades alene, f.eks. angst, frustration, eller kedsomhed. Korrekt identificering/klassificering af forskellige typer af separationsrelaterede problemer vil have betydning for både det kliniske arbejde med og forskning i problemadfærden.

Vi vil med et spørgeskema til ejere af hunde med alene hjemme problemer samt et eksperimentelt studie på hunde, udvalgt på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen, forsøge at finde mulige ”biomarkører” (eller ’specifikke kendetegn’), der kan adskille forskellige former for separationsrelaterede problemer til brug for både klinikere og forskere.

2.2 Kort- og langtidseffekt af mental aktivering

De to andre projekter undersøger henholdsvis kort- og langtidseffekten af mental aktivering på hundes adfærd og velfærd målt med både fysiologiske mål (aktivitetsniveau, puls og pulsvariation), adfærdstest af hundene samt spørgeskemaer til ejerne. Disse projekter vil bidrage med viden om muligheden for at bruge ikke-invasive metoder til måling af hundes adfærd og velfærd og kan desuden skabe fundament for senere undersøgelser af effekten af mental aktivering som redskab til forebyggelse og behandling af separationsrelaterede problemer hos hund.

3. Salget af hunde via nettet - en retrospektiv undersøgelse 2017-2021

En stor og voksende andel af de hunde, danskerne erhverver sig, købes via nettet. Mange kommer fra Danmark, men flere og flere kommer fra kenneler i udlandet. Det har givet anledning til en stor bekymring for udbredt salg af ulovligt opdrættede og/eller ulovligt importerede hunde; men indtil videre er bekymringerne hverken af- eller bekræftet, da det meste af handel med hunde henligger i mørke.

Med hjælp fra Dyrenes Beskyttelse har vi fået adgang til 750.000 unikke hundeannoncer fra dba og Gul og Gratis 2017-2021. Der blev gennemført et veterinært speciale om dette. Efterfølgende blev Snorre Ralund, som nu er ansat ved Aarhus Universitet, lønnet for at udføre de endelige analyser af data fra de indhentede annoncer. Resultaterne er publiceret i denne artikel, udgivet af Dansk Veterinærtidsskrift:

Desuden vil der i efteråret i regi af Den Danske Dyrlægeforening blive arrangeret tre webinarer for danske dyrlæger, hvor resultaterne præsenteres.

4. Veterinær etik set fra familiedyr ejernes synsvinkel

På baggrund af et litteraturstudie blev der udviklet et spørgeskema rettet mod hunde- og katteejere med fokus på disses erfaringer med og forventninger til veterinær behandling. Data blev indsamlet blandt et repræsentativt udsnit af kæledyrsejere i Danmark, Storbritannien og Østrig af firmaet Norstat i perioden 11. til 25. marts 2022. Der kom svar fra 2339 ejere, heraf 688 danske, 767 britiske og 884 østrigske.

I resten af 2022 vil gruppen bag projektet arbejde med at analysere data og at udvikle artikler. De mulige emner herfor omfatter: 1) hunde- og katteejeres forventninger til veterinær behandling (lead er Sandra Corr, samarbejdsparter fra University of Glasgow), 2) ejernes forventninger til dyrlægernes håndtering af modstridende etiske krav (lead er Svenja Springer) og 3) deres holdninger til brugen af telemedicin, internet ressourcer og sociale medier i en veterinær kontekst (lead er Svenja Springer), 4) udvikling af en forsimplet udgave af den såkaldte Lexington Attachment to Pets skala til vurdering af menneskers tilknytning til dyr (lead er Thomas Bøker Lund), og 5) sammenligning af hunde- og katteejeres villighed til at betale for dyrelægebehandling (lead er Peter Sandøe). Arbejdet med disse artikler vil strække sig ind i 2023.

5. Forskningsbaseret rådgivning til ejere af familiedyr

Der er med hjælp fra to veterinærstuderende og seniorforsker Ayoe Hoff (der har været lønnet af Centret til at bistå med dette) ved at blive etableret en underside til dyreetik.dk, som giver råd til ejere af indekatte om, hvordan de forebygger og håndterer adfærdsproblemer. Denne underside vil blive offentliggjort i løbet af oktober 2022.

6. Årlig offentlig konference

Der vil blive afholdt den årlige konference om velfærd hos familiedyr – denne gang med fokus på alene hjemme problemer hos hunde. Da vi stadig er et stykke vej fra at kunne præsentere nye resultater vedrørende alene hjemme problemer/separationsangst hos hunde, er det i samråd med følgegruppen blevet besluttet at ændre emnet for årets konference til Velfærd for kaniner og gnavere, der holdes som familiedyr. Mødet holdes som et heldagsmøde på Københavns Universitet 31/10 2022. Nærmere oplysninger om mødet findes her: 

7. Nye specialeprojekter

Specialeprojekter i regi af centret, som er påbegyndt og/eller afsluttet i 2022:

  • Cecilie Larsen. Veterinærstuderende. Hvor skal hunden vente, når den kommer til dyrlægen? Vejledere: Iben Meyer & Björn Forkman. Afsluttet med forsvar 17/1-2022.
  • Helene Ane Jensen. Veterinærstuderende. Undersøgelse, baseret på målinger fra gps-halsbånd, af hvor langt ejerkatte bevæger sig, når de er ude.  Dette bliver kombineret med et forsknings-integrationsprojekt med de nye veterinærstuderende. Vejledere: Peter Sandøe og Søren Saxmose Nielsen. Afsluttet med forsvar 17/1-2022.
  • Line Vahl-Møller. Veterinærstuderende. Diskusprolaps hos coton de tulear. Vejledere: Merete Fredholm og Camilla Sichlau Bruun. Afsluttet med forsvar 17/1-2022.
  • Amanda Wissendorf Bentzen og Stine Ankerkilde. Veterinærstuderende. Livskvalitet hos hunde med kroniske mave-tarm problemer og hos deres ejere – forskelle mellem ejeres og dyrlægers synsvinkler. Vejledere: Charlotte Reinhard Bjørnvad, Peter Sandøe og Lise Nikolic Nielsen. Afsluttet med forsvar 19/1-2022.
  • Petronella Marie Linnea Selin-Romberg. Veterinærstuderende. Undersøgelse af, hvorfra danske hundeejere køber deres hunde. Vejledere: Peter Sandøe, Søren Saxmose Nielsen, Thomas Bøker Lund og Snorre Ralund. Afsluttet med forsvar 11/2-2022.
  • Lonnie Wendt Lundin. Animal science studerende. The prevalence of separation anxiety in dogs having experienced different levels of social isolation during the COVID-19 lockdown. Vejledere Iben Meyer og Peter Sandøe. Afsluttet med forsvar d.17/3-2022.
  • Liselotte Samuelsson. Veterinærstuderende. Factors that influence the interpretation of dog behaviour by veterinarians and veterinary nurses. Vejleder: Björn Forkman. Afsluttet med forsvar d. 17/6-2022.
  • Tracy Weber. MSc studerende Edinburgh University. The impact of animal ethics orientation on preferred dog training methodology: a cross-sectional study of dog owners in the United States. Vejledere: Peter Sandøe, Björn Forkman, Iben Meyer og Thomas Bøker Lund. Afsluttet juni 2022.
  • Dehlia Jensen. Projektopgave. Prevalence of conflict behaviour in Icelandic horses competing at elite level. Vejleder: Janne Winther Christensen. Afsluttet juni 2022. Abstract præsenteres af Janne ved ISES konference i UK, august 2022.
  • Arney Eva Gunnlaugsdóttir. Fine-Mapping of Early-Onset Myxomatous Mitral Valve Disease Associated Loci on Chromosomes 13 and 14 in Cavalier King Charles Spaniels. Vejledere: Merete Fredholm og Peter Karlskov-Mortensen. Afsluttet juni 2022.
  • Julie Lolk Wolff-Sneedorff & Therese Emilie Glar Fitzwilliams. Genetisk testning for cystinuri hos engelsk bulldog. (Titel på specialet: Genetic testing for cystinuria in the Danish population of English bulldogs -Establishing the frequencies of the mutations c.651A>G and c.2092A>G in SLC3A1 and c.723G>A in SLC7A9. Vejledere: Merete Fredholm, Camilla S. Bruun. Afsluttet juni 2022.
  • Morten Refshøj. Osteogenesis imperfecta hos danske ruhårede gravhunde. Vejledere: Camilla S. Bruun, Merete Fredholm. Afsluttet juni 2022.
  • Kathrine Ungstrup. MSc studerende agrobiologi. Hvordan påvirker forskellige opstaldningssystemer hestes bevægelse? Vejleder: Janne Winther Christensen. Opstart sept. 2022.
  • Juliane Mølgaard Bæk, Julie Heuch Thrane og Natacha Wunsch. Veterinærstuderende. Kort- og langtidseffekten af mental stimulering på hundes adfærd og velfærd. Vejledere: Iben Meyer, Björn Forkman og Peter Sandøe. Opstart september 2022.
  • Nanna Sand Lübbers og Karoline Holm Welling. Veterinærstuderende. Undersøgelse af hundes reaktioner på, at ejer går fra dem. Vejledere: Iben Meyer og Björn Forkman. Opstart september 2022.

8. Publicering i fagfællebedømte internationale tidsskrifter

Der er blevet publiceret en række artikler i 2022, som kan findes her: 

9. Formidling rettet mod fagpersoner og den bredere offentlighed

Artikler rettet mod fagpersoner eller en bredere offentlighed i Danmark kan findes her: 

Centrets aktiviteter, forskning og bidrag til den offentlige debat løbende synliggjort via Twitter og LinkedIn. Herudover er følgende interviews blevet bragt i danske medier:

Endvidere er det for en enkelt videnskabelig artikels vedkommende (Pampered pets or poor bastards? The welfare of dogs kept as companion animals) lykkedes at skabe stor opmærksomhed, både nationalt og internationalt:

I en dansk sammenhæng skete det først via en stort opsat artikel i Weekendavisen. Denne blev fulgt op af en pressemeddelelse fra Københavns Universitet, som en række medier gjorde brug af. Endelig blev der lavet en artikel på videnskab.dk, som også gav en del medieomtale (en hurtig søgning afdækkede 11 omtaler, herunder dette radioindslag med Iben):

Internationalt er det lykkedes at skabe omtale via tre amerikanske blogs:

Dette gav anledning til rigtig megen omtale via sociale medier, særligt Twitter.

I forhold til udenlandsk formidling kan det endelig nævnes, at Peter Sandøe sammen med to kolleger fra henholdsvis Canada og USA hver måned bidrager med en veterinæretisk klumme til Canadian Veterinary Journal baseret på spørgsmål fra tidsskriftets læsere. Mere end halvdelen af disse vedrører familiedyr:

10. Masterkursus

Det planlagte kursus i familiedyrs adfærd og velfærd har været igennem en længere godkendelsesproces og er nu blevet endeligt godkendt. Det udbydes i KU’s kursuskatalog som Companion Animal Behaviour and Welfare.

Kurset henvender sig til kandidatstuderende med mulighed for valgfag på studieretninger inden for f.eks. veterinærmedicin, husdyrvidenskab, biologi, agro-biologi og psykologi. Kurset er oplagt for studerende, der interesserer sig for familiedyrs adfærd og velfærd, og som planlægger at arbejde med hund eller kat enten i deres studie eller deres fremtidige job.

På kurset vil deltagerne bl.a. lære om hundes og kattes normaladfærd, etologiske grundprincipper til videnskabelig vurdering og beskrivelse af adfærd, de læringsteoretiske principper, der ligger bag træning og adfærdsproblemer, typiske adfærdsproblemer og principper for behandling af disse samt relevant lovgivning omkring hunde og kattes velfærd. Deltagerne på kurset vil ikke blive uddannet i at foretage adfærdsbehandling på hund og kat.

Kurset kører første gang fra april 2023 og løber over en blok, dvs. til slutningen af juni. Der vil være to fysiske møder på KU Frederiksberg Campus, et i starten og et i slutningen af kurset, og derimellem vil undervisningen være online.

 

 

 

 

 

Årlig konference om familiedyrs velfærd

Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd afholdt et offentligt møde om velfærd for heste, som deltager i hestesport. Mødet foregik på Forskningscenter Foulum (under Aarhus Universitet), Blichers Allé 20, 8830 Tjele, lørdag d. 30. oktober 2021 kl 9:30-16.30.

Information om mødet samt optagelser af oplægsholderne kan findes her: Temamøde om hestesporten frem mod 2030.

Gennemførelse af spørgeskemaundersøgelse 

Gennemførelsen af en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse af danskeres hold af og holdninger til familiedyr er afsluttet og data er leveret data fra Danmarks Statistik. De første resultater vedrørende andelen af danske familier, som holder forskellige dyr, og om ejernes forhold til henholdsvis hunde og katte kan findes her: Survey om familiedyr. I løbet af det kommende år vil der blive udarbejdet et antal videnskabelige publikationer baseret på undersøgelsen. Og resultaterne herfra vil efterfølgende blive formidlet til et dansk publikum. 

Specialeprojekter 

Specialeprojekter i regi af centret, som er planlagt til at starte og/eller blive afsluttet i 2021:

  • Cristina Gudim Strøm. Veterinærstuderende. Om parasitbelastning hos heste. Vejledere: Peter Sandøe og Janne Winther Christensen. Forsvar 14/4-21.
  • Amanda Wissendorf Bentzen og Stine Ankerkilde. Veterinærstuderende. Livskvalitet hos hunde med kroniske GI problemer og hos deres ejere – forskelle mellem ejeres og dyrlægers synsvinkler. Vejledere: Charlotte Reinhard Bjørnvad, Peter Sandøe og Lise Nikolic Nielsen. Forsvar 19/1-22.
  • Petronella Marie Linnea Selin-Romberg. Veterinærstuderende. International handel med hunde. Der er indgået aftale via Dyrenes Beskyttelse om køb af retrospektive data fra Den Blå Avis og Gul og Gratis. Vejledere: Peter Sandøe, Søren Saxmose Nielsen, Thomas Bøker Lund og Snorre Ralund. Udskudt pga. barsel.
  • Helene Ane Jensen. Veterinærstuderende. Undersøgelse, baseret på gps-halsbånd, af hvor langt ejerkatte bevæger sig, når de er ude.  Dette vil blive kombineret med et forsknings-integrationsprojekt med de nye veterinærstuderende. Vejledere: Peter Sandøe og Søren Saxmose Nielsen. Forsvar 17/1-22.
  • Michelle Ledger. MSc studerende, Edinburgh University. Sammenligning af kirurgiske og ikke-kirurgiske teknikker til kunstig sædoverførsel hos greyhounds. Vejledere: Peter Sandøe og Madeleine Campbell, RVC, UK. Forsvar 28/7-22.
  • Line Vahl-Møller. Veterinærstuderende. Diskusprolaps hos coton de tulear. Vejledere: Merete  Fredholm og Camilla Sichlau Bruun. Forsvar Forsvar 17/1-22.
  • Rikke Risum Mortensen. Animal Science Studerende. Kræsenhed hos hund – en adfærdsmæssig udfordring? Vejledere: Charlotte Reinhard Bjørnvad og Iben Meyer. Forsvar 26/12-21.
  • Anne Dorthe Sødal. Animal Science studerende. Ser på heritabiliteten af adfærdstræk hos hunde målt med BPH. Vejledere: Björn Forkman og Peer Berg, NMBU - Norges miljø- og biovitenskapelige universitet. Forsvar 25/11-21.
  • Liselotte Samuelsson. Veterinærstuderende. Ser på hvordan dyrlæger og dyrlægesygplejersker vurderer hundes niveau af stress og frygt. Vejleder: Björn Forkman. Afsluttes august 2022
  • Tracy Weber. MSc studerende Edinburgh University. The impact of animal ethics orientation on preferred dog training methodology: a cross-sectional study of dog owners in the United States. Vejledere: Peter Sandøe, Björn Forkman, Iben Meyer og Thomas Bøker Lund. Afsluttes juni 2022.
  • Cecilie Larsen. Veterinærstuderende. Hvor skal hunden vente? Vejledere: Iben Meyer & Björn Forkman. Forsvar 17/1-22

Formidling af forskning

Centrets forskere har præsenteret centrets forskning ved flg. internationale konferencer.

  • Peter Sandøe, ”Pampered pets or poor bastards? Welfare of dogs kept as companion animals”, keynote presentation, Canine Science Forum, 6.-9. juli 2021

  • Janne Winther Christensen, Horse welfare during summer: ”Shelter access reduces insect-avoidance behaviour in pastured horses in Denmark”, International Society for Equitation Science, 20.-21. oktober 2021

  • Peter Sandøe (sammen med tre andre forskere), ”Positive animal welfare: bridging the gap or raising inequalities worldwide?”, plenary presentation, International Society for Applied Ethology, 2.-6. august 2021

Artikler i internationale tidsskrifter  

Følgende artikler er udgivet i 2021 og offentliggjort via centrets engelsksprogede hjemmeside Centre for Companion Animal Welfare:

Artikler til fagpersoner og den bredere offentlighed

Ekstern finansiering til projekter

Følgende tre projekter er blevet bevilget:

  • Kortlægning af status og forhold for kaniner i Danmark samt sammenligning af initiativer til at sikre kaniners velfærd på tværs af lande. Bevilget af Videncenter for Dyrevelfærd (ViD). Projektleder: Björn Forkman. Budget: 298.800 DKK. Løber hele 2021. Øvrige deltagere fra Centret: Søren Saxmose Nielsen, Cecilie Ravn Skovlund og Peter Sandøe.
  • Intervertebral disc herniation in dachshund and coton de tuléar. Ansøgning til Agrias Forskningsfond. Hovedansøger: Merete Fredholm. Budget: 230.000 DKK.
  • Kortlægning af initiativer til at hindre eller forebygge arvelige sygdomme og avl af ekstreme fænotyper hos hunde. Ansøgt hos og bevilget af ViD. Projektleder: Merete Fredoholm. Budget: 396.000 DKK. Vil løbe hele 2022. Øvrige deltagere fra Centret: Peter Sandøe.

Styrkelse af internationalt samarbejde

  • Peter Sandøe og Thomas Bøker Lund samarbejder med forskere fra veterinæruniversitetet i Wien og fra veterinærskolen ved University of Glasgow om et projekt vedrørende veterinær etik, baseret på en spørgeskemaundersøgelse rettet mod smådyrspraktiserende dyrlæger.
  • Peter Sandøe og Thomas Bøker Lund har etableret et samarbejde med forskere fra veterinæruniversitetet i Wien og fra veterinærskolen ved University of Glasgow om et projekt, der skal undersøge ejerenes forventninger til dyrlæger, brugen af og holdninger til sygeforsikringer, samt ejernes brug af internet ressourcer i forbindelse med valg dyrlæge og vidensindhentning om sundheds/sygdomsbehandling.
  • Björn Forkman og Peter Sandøe deltager i projektkonsortium ledet af Paul Hemsworth, University of Melbourne, der til det australske forskningsråd i slutningen af 2021 genindsendte en ansøgning med arbejdstitlen: The Pet Care Competency Program: Owner behaviour-change for dog welfare.
  • Björn Forkman er medvejleder for Kim Iversen Bjørnson, PhD studerende ved NMBU med projektet ”Automation of dog behaviour assessment based on crowdsourcing from dog owners”, startet 2021. Hovedvejleder er Ruth Newberry.
  • Björn Forkman og Peter Sandøe har etableret samarbejde om forskning adfærdsproblemer hos hunde med forskere fra Porto, Liverpool og Uppsala. Samarbejdet har foreløbig givet anledning til en ansøgning om midler fra EU, som bliver koordineret af Porto.
  • Iben Meyer, Björn Forkman og Peter Sandøe har etableret samarbejde med forskere fra Barcelona og London om et projekt, hvor sammenhængen mellem adfærds- og velfærdproblemer hos hunde og ejernes indsats og holdninger undersøges.

Etablering af masterkursus

Kurset er godkendt i juni 2021 som kursus på master uddannelsen i Animal Science ved KU. Der er gjort en indsats for at få godkendt kurset på Biologi-uddannelserne ved landets forskellige universiteter og på AgroBiologi ved Aarhus Universitet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Åbningskonference

Der blev afholdt en åbningskonference den 28. november 2020, som handlede om hold og forvaltning af katte i Danmark. Indlæggene på konferencen blev optaget og kan ses her. På konferencen blev der præsenteret forskning, som Peter, Søren, Thomas, Björn og Charlotte har bidraget til og debateret med centrale interessenter. Konferencen blev afholdt i såkaldt hybrid-format, hvor nogle deltager var med online og andre fysisk i auditoriet. I alt deltog ca. 125 personer.  

Spørgeskemaundersøgelse

Det forberedende arbejde til en stor repræsentativ spørgeskemaundersøgelse af danskeres hold af og holdninger til familiedyr er gennemført. Undersøgelsen blev gennemført i første halvdel af 2021. 

Status på det forberedende arbejde er, at der er sket følgende:

  • Udpegning af temaer, som skal indgå i spørgeskemaet
  • Søgning efter nyere relevante dataindsamlinger fra udlandet med henblik på international sammenligning
  • Aftale med Danmarks Statistik om undersøgelsens gennemførelse

Hjemmesider

Centrets to hjemmesider er etableret. Den danske som underside til dyreetik.dk, og den engelske som underside til animalethics.net. Du finder siderne her:

Specialeprojekter

Seks studerende har arbejdet med deres specialeprojekt i regi af Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd inden for følgende områder:

  • Tre veterinærstuderende har undersøgt forekomsten af en arvelig øjenlidelse hos labrador retriever og muligheden for at forebygge den via en genetisk test og har endvidere via både en dansk og en international spørgeskemaundersøgelse undersøgt livskvaliteten hos hunde, som er blinde eller har stærkt nedsat syn. Hovedvejleder har været Merete Fredholm, mens en praktiserende øjendyrlæge og Peter Sandøe har været medvejledere. De studerende forsvarede deres speciale med et godt resultat i januar 2021.
  • To veterinærstuderende har undersøgt separationsangst hos hunde og mulighederne for behandling af samme ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske hundeejere. Hovedvejleder har været Peter Sandøe, mens Björn Forkman og Iben Meyer har været medvejledere. De studerende forsvarede deres speciale med et godt resultat i januar 2021.
  • En biologistuderende har undersøgt stressfysiologiske og adfærdsmæssige reaktioner hos hunde i forbindelse med leg. Vejledere har været Björn Forkman og Janne Winther Christensen foruden en intern vejleder fra Biologisk Institut, AU. Den studerende forsvarede sit speciale med et godt resultat i januar 2021.
  • Endvidere har en veterinærstuderende i 2020 påbegyndt et specialeprojekt om parasitbelastning hos heste om sommeren og om betydningen af, om hestene kan gå ind i en stald. Dette projekt, har Peter Sandøe og Janne Winther Christensen som vejledere og afsluttes i april 2021.

Endelig er der er en masterstuderende ved Edinburgh University, som i 2020 har påbegyndt et specialeprojekt, hvor effekten af kirurgisk og ikke-kirurgisk inseminering af greyhoundtæver i den australske greyhound-industri undersøges.  Hovedvejleder er Peter Sandøe, mens Madeleine Campbell fra Royal Veterinary College i London er medvejleder. Projektet forventes afsluttet sommeren 2021.

Internationale artikler

Fire artikler blev i 2020 indsendt til internationale tidsskrifter med fagfællebedømmelse, og heraf nåede tre at blive udgivet i 2020, mens den sidste blev antaget i 2020 og udgivet i starten af 2021. Forskningen, som præsenteres i disse artikler, er sket forud for etableringen af Centret, men det er bevillingen fra Centret, som har gjort det muligt for de relevante seniorforskere at bruge tid på at få skrevet artiklerne. For samtlige artikler er der betalt for Open Access, således at alle kan tilgå artiklerne gratis, og de er alle offentliggjort via Centrets engelsksprogede hjemmeside

Andre formidlende artikler

Målet er, at mindst fire artikler rettet mod fagpersoner eller en bredere offentlighed i Danmark vil blive publiceret.

Status er, at følgende syv artikler er udgivet:

Centrets aktiviteter formidles også via Twitterprofilen @dyreetik.dk, og centrets seniorer, ikke mindst Peter Sandøe, bliver jævnligt interviewet til diverse medier om spørgsmål vedrørende familiedyrs velfærd.

Masterkursus

Der er nu planlagt et masterkursus, hvis formål er at give en forståelse for hunde og katte i deres roller som familiedyr, øge evnen til at "aflæse" hunde og kattes adfærd, og give en forståelse for de teorier, der ligger bag mange af modellerne for adfærdsterapier. Det er ikke et formål, at deltagerne efter kurset kan komme ud som adfærdsbehandlere, hverken for hund eller kat; men kurset giver en væsentlig del af det teoretiske grundlag for adfærdsbehandling. Kurset koncentrerer sig om seks forskellige emner:

  • Hundens og kattens plads i samfundet.
  • Hundes og kattes naturlige adfærd.
  • Aflæsning af hundes og kattes signaler.
  • Anvendt indlæringsteori.
  • Adfærdsproblemer hos hund og kat.
  • Lovgivning omkring hund og kat.

Kurset er planlagt som et web-baseret kursus med to fysiske fremmøder, et i begyndelsen af kurset og et i slutningen. Begrundelsen for at gøre kurset web-baseret, med web baserede forelæsninger, opgaver og diskussioner, er at kunne tilbyde undervisningen til studerende fra flere dele af Danmark. Primære målgrupper er husdyrvidenskabsstuderende, veterinærstuderende, biologistuderende og veterinærsygeplejersker, men også studerende fra andre uddannelser kan komme på tale.

Björn Forkman vil være kursusleder; og Iben Meyer og Peter Sandøe vil indgå som undervisere på kurset. Gruppen har påbegyndt det desværre lidt langvarige arbejde med at få kurset anerkendt på en række uddannelser.

Yderligere aktiviteter i 2020

Ud over de planlagte aktiviteter for 2020, er der afholdt disse yderligere aktiviteter i 2020:

  • I samarbejde med Videncenter for Dyrevelfærd blev der den 8. oktober 2020 afholdt et offentligt seminar om adfærdsproblemer hos hunde. Centret bidrog via løn til Peter Sandøe. Der deltog ca. 150 deltagere, hvoraf hovedparten var med online på grund af Corona-restriktioner.
  • Med støtte fra Videncenter for Dyrevelfærd er der igangsat et projekt, som skal tjene til at kortlægge og sammenligne regler og normer for god praksis i forhold til avl, opdræt, salg og hold af hunde i en række lande. Via dette projekt er dyrlæge, ph.d. Iben Meyer blevet tilknyttet Centret som post.doc på deltid. Iben er en af landets førende eksperter i adfærdsproblemer hos hund, og hun har egen adfærdsklinik. Centret bidrager via løn til Peter Sandøe.
  • Endelig er der i samarbejde med ViNordic, som er den Nordiske brancheorganisation for producenter af medicin til dyr, påbegyndt et projekt om kattens og hundens status i dagens Danmark. Via opgørelser af salg af veterinære lægemidler på det danske marked, som ViNordic stiller til rådighed, undersøges i hvilken grad, der er en forskel på omfanget af veterinær behandling af henholdsvis hunde og katte. Hypotesen er, at katte modtager mindre veterinær behandling end hunde. Blandt centrets seniorer deltager Søren Saxmose Nielsen og Peter Sandøe. ViNordic stiller eget mandskab til rådighed, mens bevillingen til Centret dækker Sørens og Peters løn.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Involverede seniorforskere

Interne

Navn Titel Telefon E-mail
Björn Forkman Professor +4535333581 E-mail
Charlotte Reinhard Bjørnvad Professor +4535332864 E-mail
Iben Meyer Adjunkt +4530233879 E-mail
Merete Fredholm Professor +4535333074 E-mail
Peter Sandøe Sektionsleder +4535333059 E-mail
Søren Saxmose Nielsen Professor +4535333096 E-mail
Thomas Bøker Lund Lektor +4535336861 E-mail

Eksterne

Navn Titel Telefon E-mail
Janne Winther Christensen Lektor +45 87158075 E-mail

Fondsmidler

Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd er etableret og bliver drevet på grundlag af bevillinger fra Skibsreder Per Henriksen, R. og Hustrus Fond.

Projekt: Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd  
Start: 1. januar 2020 

Kontakt

Peter Sandøe er professor i bioetik ved Københavns Universitet.

pes@sund.ku.dk

+45 35 33 30 59