Regeringer i mange lande, inklusive den danske, valgte i lyset af offentlighedens reaktioner at investere i dyrevelfærdsforskning, der skulle bidrage til at definere grænser for det pres, landbrugsdyr må udsættes for, og at foreslå veje til forbedring af dyrenes velfærd, uden at det sker på bekostning af en effektiv produktion. Parallelt med udviklingen af forskning i velfærd hos landbrugsdyr er der også udviklet forskning hos en anden gruppe af dyr, som er af stor kommerciel og samfundsmæssig betydning, nemlig forsøgsdyrene.

Forskning i velfærd hos landbrugs- og forsøgsdyr er i dag stærke og veletablerede fagområder på universiteter og andre forskningsinstitutioner, som beskæftiger sig med landbrug, veterinærmedicin og human medicin. Derimod er det først for nylig, at der har vist sig interesse for at forske i velfærden hos de mange dyr, der holdes som familie- og hobbydyr, herunder ikke mindst hunde, katte og heste. At interessen ikke har været der tidligere skyldes dels en udbredt, om end fejlagtig, fordom om, at disse dyr har det rigtig godt, da de jo bliver holdt for hyggens, og ikke for pengenes skyld. Dels skyldes det, at det har været svært at skaffe midler til denne type forskning.

I forhold til den nævnte fordom er det vigtigt at gøre sig klart, at ”produktionsøkonomi” også kan påvirke familiedyrenes velfærd. Tænk på hunde, som bliver opdrættet under dårlige forhold i kommercielle kenneler. Tænk på heste, som bliver redet til alt for tidligt eller lever under kritisable vilkår i hestesportsindustrien. Det er ydermere vigtigt at have for øje, at nutidens familiedyr tidligere har levet sammen med mennesker under helt andre forhold i årtusinder og således har været udsat for dramatiske og potentielt velfærdspåvirkende ændringer ved skiftet fra at være nytte- til at blive familie- og hobbydyr. Dyrene reagerer med adfærdsproblemer og forskellige former for livsstilsbetingede sygdomme. Desuden foregår der et avlsarbejde som på trods af gode intentioner har vist sig at have store negative konsekvenser for dyrenes velfærd.

Familiedyr bliver i de fleste tilfælde holdt af mennesker, som har stor kærlighed til deres dyr; men kærlighed kan som bekendt gøre blind. Der er derfor fare for, at de pågældende mennesker kommer til at projicere deres egne behov og forventninger over på dyrene til skade for både dyrenes velfærd og for relationen mellem dem og deres dyr.
Tildeling af offentlige forskningsmidler til anvendt forskning er primært drevet af samfundsøkonomiske hensyn. Selv om danskerne holder hunde, katte og heste i stort tal, og selv om der bestemt er kommercielle interesser knyttet til avl, fodring og behandling af familie- og hobbydyr, bliver disse dyr ikke af de bevilgende myndigheder set som økonomisk betydningsfulde. Nyere dansk forskning inden for familiedyrs velfærd er derfor i høj grad blevet drevet frem af ildsjæle, hvoraf en del er med i denne ansøgning. De har indtil videre udviklet forskning på området med hjælp fra interesserede specialestuderende med meget begrænsede midler.

Center for Forskning i Velfærd hos Familiedyr vil give denne forskning et løft i både kvalitet og volumen og vil bidrage til at styrke forskningens synlighed og anvendelse nationalt og internationalt.

Centrets forskning vil rette sig mod en række problemstillinger, som går på tværs af dyrearterne. Disse omfatter bl.a.:

Opdræt og tidlig erfaring hos familiedyr

Rigtig mange velfærdsproblemer opstår, når ting går skævt i dyrenes tidlige liv, eksempelvis hvis de bliver taget for tidligt fra deres mor, hvis deres mor er stresset eller syg, eller hvis der ikke sker en passende og rettidig socialisering til mennesker. I stigende grad sker der import, både legal og illegal, af især hunde til Danmark, hvor der kan være problemer af både sygdomsmæssig og adfærdsmæssig art på grund af hændelser i dyrenes tidlige liv.

Selektiv avl

Hunde, heste og nogle katte er genstand for målrettet avl. Oprindeligt i Victorianismens England blev avl af familiedyr sat i system for at sikre dyrenes sundhed og renhed; men den målrettede avl af især hunde og racekatte har vist sig at føre til væsentlige velfærdsproblemer, dels forårsaget af ekstreme avlsmål (fx af fladnæsede dyr) og dels forårsaget af fiksering af sygdomsmutationer i små, lukkede populationer. Det store fokus på dyrenes udseende har haft uønskede adfærdsmæssige konsekvenser, fx højere risiko for frygt eller tilbøjelighed til aggressiv adfærd. Selektion af sportsheste har i nogle tilfælde gjort hestene så nervøse, at de er farlige for almindelige (ikke-professionelle) ryttere. En særlig problemstilling er de såkaldt farlige hunderacer. Det er desuden et problem inden for den organiserede hunde- og hesteavl, at der bliver udbudt et stort antal genetiske tests til diagnostik af arvelige sygdomme, hvor desværre ikke alle tests er lige prædiktive. Der er derfor et stort behov for faglig vejledning på dette område.

Ernæring og fodring

Mens der tidligere var et stort problem med under- og fejlernærede hunde, katte og heste, hænger de største ernæringsmæssige problemer i dag sammen med overfodring og dermed forbundne problemer med overvægt og fedme. Overvægt hos hunde, katte og heste øger risikoen for udvikling af bl.a. ledproblemer, gigt, sukkersyge, besværet vejrtrækning, bugspytkirtelbetændelse og urinvejslidelser; og selv moderat overvægt har vist sig at reducere hundes levealder med op til to år på tværs af små og store racer. For heste kan der endvidere være problemer med en koncentreret fodring, hvor dyrene ikke får opfyldt deres behov for at græsse.

Træning og adfærdsproblemer

En udbredt grund til, at mange familie- og hobbydyr ender med at blive aflivet eller videreformidlet, er, at de udviser adfærd, der opleves som et problem af deres ejere. Mange adfærdsproblemer kan forebygges gennem korrekt udført træning; men samtidig er der træningsmetoder i omløb, som kan forværre problemerne og give anledning til velfærdsproblemer hos dyrene. Desuden kan brugen af heste til sport resultere i uhensigtsmæssige træningsmetoder, som kan forringe dyrenes velfærd.

Kastration, sterilisation og andre former for reproduktionskontrol

I nogle lande, ikke mindst USA, er det en udbredt opfattelse, at alle familiedyr, som ikke skal bruges til avl, bør neutraliseres. Dette synspunkt kan nok forsvares i forhold til katte og heste, men er langt mere problematisk og omstridt, når det kommer til hunde. Særligt hanhunde risikerer at blive sløve og fede, hvis de bliver kastreret.

Veterinær behandling af familiedyr

Når dyr bliver alvorligt syge, skal de enten behandles eller aflives. Der kan være udfordringer i begge ender af spektret: På den ene side er der rigtig mange syge dyr, som ikke får den fornødne behandling på grund af uvidenhed og/eller økonomisk uformåenhed hos ejere; og på den anden side kan tilbuddet om avancerede veterinære behandlinger friste til at forlænge behandling ud over, hvad der må anses for etisk forsvarligt. Forsikringsordninger, som især bruges på heste og hunde, og som er i vækst i Danmark, bidrager til, at ejerne har den fornødne økonomi til at få diagnosticeret og behandlet deres dyr korrekt, men kan også skabe uhensigtsmæssige incitamenter i forhold til behandling eller aflivning.

Uønskede og herreløse dyr

I en række tilfælde kan mennesker se sig nødsaget til at skille sig af med deres familiedyr. For kattenes vedkommende kan der også være tale om, at de ender som herreløse. Håndtering af uønskede og herreløse dyr udgør en vigtig velfærdsmæssig (fx hvor længe et dyr kan tåle at sidde på et internat) og etisk (”kill” versus ”no-kill”) problemstilling.

Disse og lignende problemstillinger vil blive undersøgt i en dansk sammenhæng, men også meget gerne i form af internationale samarbejdsprojekter, som giver mulighed for komparative undersøgelser på tværs af lande.

Blandt veterinærstuderende på Københavns Universitet og blandt husdyr- og biologistuderende ved en række danske universiteter findes der allerede en stor interesse for familiedyrs velfærd. På alle disse uddannelser skal de studerende, ofte i par, lave et specialeprojekt med en varighed på typisk seks til ni måneders fuldtidsarbejde. Sådanne specialeprojekter kan med dygtige studerende og støtte fra engagerede specialevejledere føre til god forskning.

Alt for ofte kommer der dog ikke noget ud af de studerendes forskning trods muligheden for at nå interessante resultater, som kan publiceres. Dette kan vejledere med de nødvendige tidsmæssige ressourcer modvirke på tre måder: Dels ved at udbyde projekter, som er ordentligt designet og gennemtænkt, dels gennem en tæt vejledningsindsats at sikre kvaliteten af dataindsamlingen, og dels ved at spille en aktiv rolle i forhold til at få resultaterne af de studerendes arbejde publiceret efter afslutningen af specialeprojektet.

De seniorforskere, som vil blive tilknyttet Centret, har i de senere år formået at få god forskning med relation til familiedyr gennemført baseret på specialeprojekter og efterfølgende fået resultaterne publiceret i internationale tidsskrifter. Denne type aktivitet vil i kraft af bevillingen til Centret blive styrket, idet de involverede seniorforskere via allokerede lønmidler kan afsætte tid hertil og dermed samtidig kan sige nej til andre opgaver.

Når der skal ansættes yngre forskere ved Centret, enten i form af ph.d.-studerende eller post.doc., kræver det typisk yderligere bevillinger; men basisbevillingen fra Fonden kan bruges som ”seed money” i forhold til at skabe grundlag for gode ansøgninger eller som medfinansiering. Gruppen af seniorforskere har særdeles gode forudsætninger for at skaffe eksterne forskningsmidler; og selv om der ikke er store midler til projekter inden for forskning i familiedyrs velfærd, er det sandsynligt, at der kan skaffes midler fra Fødevarestyrelsens dyrevelfærdspulje, NGO’er, private fonde eller private firmaer med interesse for familiedyr.

Foruden at købe tid til de involverede seniorforskere og at understøtte en eller to yngre forskere lønmæssigt vil Centrets midler blive brugt til at levere driftsmidler for de specialestuderendes feltarbejde. Desuden vil midlerne blive anvendt til at drive både en dansk- og en engelsksproget hjemmeside, hvor Centrets arbejde løbende bliver præsenteret for en henholdsvis dansk og international offentlighed samt til andre formidlingsaktiviteter. Midlerne vil også blive brugt til at sikre "open access" publicering af videnskabelige artikler, der giver alle interesserede en mulighed for at kunne tilgå forskningsresultaterne i deres oprindelige form.

Der vil en gang om året blive afholdt et offentligt møde af mindst en halv dags varighed i regi af Centret.

Centret ledes af en centerleder (professor Peter Sandøe) og en vicecenterleder (professor Søren Saxmose Nielsen) med støtte fra fem yderligere seniorforskere: Professor Charlotte Reinhard Bjørnvad, lektor Janne Winther Christensen, professor Björn Forkman, professor Merete Fredholm og lektor Thomas Bøker Lund. Tilsammen sikrer denne gruppe, at alle de nævnte emner og forskningsmetoder er repræsenteret på et højt fagligt niveau. 

Centerlederen forpligter sig på at bruge mindst 50% af sin arbejdstid på sit virke i Centret. Fire måneder om året vil han være lønnet baseret på midler fra fonden og to måneder om året vil være baseret på medfinansiering (med en måned fra hvert at de institutter, han er ansat på).

De øvrige seniorforskere vil efter aftale med centerledelsen blive lønnet i det omfang, de bidrager til gennemførelse af projekter under Centret.

Centret hører under Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab ved Københavns Universitet (hvor Peter, Søren, Björn og Merete er ansat) og vil samtidig etablere et formaliseret samarbejde med Institut for Klinisk Veterinærmedicin (hvor Charlotte er ansat) og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (hvor Peter og Thomas er ansat), begge Københavns Universitet, og med Institut for Husdyrvidenskab, Århus Universitet (hvor Janne er ansat).

Centerlederen har ansvaret for bevillingen og er primært ansvarlig for i samarbejde med gruppen af seniorforskere at planlægge Centrets forskning og for at sikre Centrets kommunikation med omverdenen, herunder vedligeholdelse af Centrets hjemmesider og organisering af en årlig konference. Vicecenterlederen hjælper centerlederen med økonomistyring og regnskab samt med sikring af data, som bliver genereret inden for rammerne af Centret. I tilfælde af at centerlederen falder bort, overtager vicecenterlederen ansvaret for bevillingen.

Mindst fire gange om året mødes gruppen af seniorforskere og planlægger Centrets arbejde.

For at sikre relevansen af Centrets arbejde i en dansk sammenhæng tilknyttes en følgegruppe bestående af formand for Faggruppe Familiedyr i Den Danske Dyrlægeforening Christine Fossing, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse Jens Jokumsen, dyrlæge i Fødevarestyrelsens afdeling for Dyrevelfærd og Veterinærmedicin Maria Gravgaard Laursen, veterinærkonsulent i Dansk Ride Forbund Mette Uldahl, specialkonsulent hos Dansk Kennel Klub Helle Friis Proschowsky og formand for Dansk Siameser og Orientaler Ring Charly Riis. Følgegruppen mødes med gruppen af seniorforskere en gang om året, hvor den får fremlagt og har lejlighed til at kommentere afsluttet, igangværende og planlagt forskning.

Til at styrke den faglige kvalitet og det internationale samarbejde tilknyttes et Scientific Advisory Board bestående af Professor James Serpell fra University of Pennsylvania School of Veterinary Medicine, Senior Lecturer Susan Hazel fra University of Adelaide, School of Animal and Veterinary Science, Senior Lecturer Dan O’Neill fra University of London, Royal Veterinary College, Professor Uta König von Borstel fra Justus Liebig Universität Giessen. Følgegruppens medlemmer vil blive involveret som ressourcepersoner i forhold til udvikling og gennemførelse af konkrete projekter.