Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd (CFFV)

Velfærdsproblemer rammer også familiedyr, og det kan have store konsekvenser for dyrene og deres ejere. Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd skal forske i problemernes omfang, og i hvordan de kan løses eller begrænses. 

Hund der hviler hovedet på sofakant
Fedme, adfærdsproblemer og hunde, der ikke kan trække vejret, er blot nogle af emnerne for et nyt Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd / 📷 Sébastien Lavalaye // Unsplash

Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd (CFFV) varetager forskning i problemstillinger af relevans for velfærden hos hunde, katte, heste og andre dyr, der holdes som familie- eller hobbydyr. Forskningen retter sig dels mod at afdække de direkte velfærdsmæssige konsekvenser af måden, hvorpå disse dyr holdes, trænes, passes og avles og dels mod at forstå holdninger og motivationer hos mennesker, der bestemmer dyrenes livsvilkår. Et særligt fokusområde er holdninger og handlinger hos de praktiserende dyrlæger, der har en nøglerolle i forhold til at overvåge og sikre familiedyrenes sundhed.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  

Formålet med CFFV er at gennemføre forskning i velfærdsproblemer hos familiedyr. Det er ambitionen, at forskningen skal komme danske dyr til gode, men også at bidrage med forskning, der kan gavne familiedyr på tværs af landegrænser. Samtidig er det afgørende, at forskningen kvalitetsmæssigt er på et internationalt topniveau. Alle væsentlige forskningsresultater vil derfor blive præsenteret på relevante internationale kongresser og publiceret i internationale tidsskrifter med fagfællebedømmelse.

Det er ydermere vigtigt for CFFV, at forskningens resultater bliver formidlet til relevante fag- og interessegrupper og til en bredere offentlighed både i Danmark og internationalt. Dette vil ske gennem bidrag til fagblade og en bred gruppe af medier. Publikation af videnskabelige artikler med "open access", dvs. med fri offentlig tilgængelighed, vil også bidrage til en bred formidling af undersøgelserne.

Endelig er det et centralt formål, at forskningen bidrager til at styrke undervisningen i velfærd hos familiedyr på veterinæruddannelsen og på andre relevante uddannelser i Danmark og i udlandet.

 

 

Langt tilbage i historien har der været mennesker, som bekymrede sig over, hvordan dyr blev brugt og udnyttet. Begrebet dyrevelfærd er dog relativt nyt. Det opstod i Vesteuropa i 1960erne på baggrund af efterkrigstidens udvikling af intensiv husdyrproduktion. Denne udvikling skulle tjene til at sikre en rigelig forsyning af fødevarer, som var til at betale for befolkningen. Billeder af tremmekalve, fikserede søer, høner i bure, og andre dyr, som måtte betale prisen for den effektive produktion, førte dog til en modreaktion – ikke mindst da det ikke længere var et problem at sikre befolkningen mad på bordet.

Regeringer i mange lande, inklusive den danske, valgte i lyset af offentlighedens reaktioner at investere i dyrevelfærdsforskning, der skulle bidrage til at definere grænser for det pres, landbrugsdyr må udsættes for, og at foreslå veje til forbedring af dyrenes velfærd, uden at det sker på bekostning af en effektiv produktion. Parallelt med udviklingen af forskning i velfærd hos landbrugsdyr er der også udviklet forskning hos en anden gruppe af dyr, som er af stor kommerciel og samfundsmæssig betydning, nemlig forsøgsdyrene.

Forskning i velfærd hos landbrugs- og forsøgsdyr er i dag stærke og veletablerede fagområder på universiteter og andre forskningsinstitutioner, som beskæftiger sig med landbrug, veterinærmedicin og human medicin. Derimod er det først for nylig, at der har vist sig interesse for at forske i velfærden hos de mange dyr, der holdes som familie- og hobbydyr, herunder ikke mindst hunde, katte og heste. At interessen ikke har været der tidligere skyldes dels en udbredt, om end fejlagtig, fordom om, at disse dyr har det rigtig godt, da de jo bliver holdt for hyggens, og ikke for pengenes skyld. Dels skyldes det, at det har været svært at skaffe midler til denne type forskning.

I forhold til den nævnte fordom er det vigtigt at gøre sig klart, at ”produktionsøkonomi” også kan påvirke familiedyrenes velfærd. Tænk på hunde, som bliver opdrættet under dårlige forhold i kommercielle kenneler. Tænk på heste, som bliver redet til alt for tidligt eller lever under kritisable vilkår i hestesportsindustrien. Det er ydermere vigtigt at have for øje, at nutidens familiedyr tidligere har levet sammen med mennesker under helt andre forhold i årtusinder og således har været udsat for dramatiske og potentielt velfærdspåvirkende ændringer ved skiftet fra at være nytte- til at blive familie- og hobbydyr. Dyrene reagerer med adfærdsproblemer og forskellige former for livsstilsbetingede sygdomme. Desuden foregår der et avlsarbejde som på trods af gode intentioner har vist sig at have store negative konsekvenser for dyrenes velfærd.

Familiedyr bliver i de fleste tilfælde holdt af mennesker, som har stor kærlighed til deres dyr; men kærlighed kan som bekendt gøre blind. Der er derfor fare for, at de pågældende mennesker kommer til at projicere deres egne behov og forventninger over på dyrene til skade for både dyrenes velfærd og for relationen mellem dem og deres dyr.
Tildeling af offentlige forskningsmidler til anvendt forskning er primært drevet af samfundsøkonomiske hensyn. Selv om danskerne holder hunde, katte og heste i stort tal, og selv om der bestemt er kommercielle interesser knyttet til avl, fodring og behandling af familie- og hobbydyr, bliver disse dyr ikke af de bevilgende myndigheder set som økonomisk betydningsfulde. Nyere dansk forskning inden for familiedyrs velfærd er derfor i høj grad blevet drevet frem af ildsjæle, hvoraf en del er med i denne ansøgning. De har indtil videre udviklet forskning på området med hjælp fra interesserede specialestuderende med meget begrænsede midler.

Center for Forskning i Velfærd hos Familiedyr vil give denne forskning et løft i både kvalitet og volumen og vil bidrage til at styrke forskningens synlighed og anvendelse nationalt og internationalt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Organisering

Peter Sandøe er centerleder og post.doc. Iben Meyer er vicecenterleder. Iben står blandt andet i spidsen for Centrets satsning på forskning i alene hjemme problemer hos hunde. Der er støtte til Centret fra følgende seniorforskere: Professor Charlotte Reinhard Bjørnvad, lektor Janne Winther Christensen, professor Björn Forkman, professor Merete Fredholm og lektor Thomas Bøker Lund. Desuden er to yngre forskere trådt ind i seniorgruppen: Cecilie Ravn Skovlund (snart færdig som ph.d. og ansat på Centrets projekt om kaniner), og Svenja Springer (post.doc. ved veterinæruniversitetet i Wien).

Centerlederen vil bestræbe sig på at bruge op til 40% af sin arbejdstid på sit virke i Centret. Op til tre måneder om året vil han efter planen være lønnet baseret på midler fra fonden og op til to måneder om året vil lønnen være baseret på medfinansiering (med en måned fra hvert at de institutter, han er ansat på).

Thomas Bøker Lund vil være lønnet tre måneder, og de øvrige seniorer vil efter aftale med centerledelsen blive lønnet i det omfang, de bidrager til gennemførelse af projekter under Centret.

Centret hører under Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab ved Københavns Universitet, men har etableret et formaliseret samarbejde med Institut for Klinisk Veterinærmedicin (hvor Charlotte er ansat) og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (hvor Peter og Thomas er ansat), begge Københavns Universitet, og med Institut for Husdyrvidenskab, Århus Universitet (hvor Janne er ansat).

Centerlederen har ansvaret for bevillingen og er ansvarlig for i samarbejde med gruppen af seniorforskere at planlægge Centrets forskning og for at sikre Centrets kommunikation med omverdenen, herunder vedligeholdelse af Centrets hjemmesider og organisering af en årlig konference. Vicecenterlederen hjælper centerlederen med økonomistyring og regnskab samt med sikring af data, som bliver genereret inden for rammerne af Centret. I tilfælde af at centerlederen falder bort, overtager vicecenterlederen ansvaret for bevillingen.

Mindst fire gange om året mødes gruppen af seniorforskere og planlægger Centrets arbejde.

For at sikre relevansen af Centrets arbejde i en dansk sammenhæng er der tilknyttet en følgegruppe bestående af formand for Faggruppe Familiedyr i Den Danske Dyrlægeforening Christine Fossing, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse Jens Jokumsen, dyrlæge i Fødevarestyrelsens afdeling for Dyrevelfærd og Veterinærmedicin Maria Gravgaard Laursen, veterinærkonsulent i Dansk Ride Forbund Mette Uldahl, dyrlæge og specialkonsulent i Dansk Kennel Klub Helle Friis Proschowsky, formand for Dansk Siameser og Orientaler Ring Charly Riis samt sekretariatsleder Henrik Søndergaard og Dorte Leicht som repræsentanter for Skibsreder Per Henriksen, R. og Hustrus Fond. Følgegruppen mødtes med gruppen af seniorforskere to gange i 2020 og to gange i 2021. Ideerne i nærværende ansøgning er drøftet med følgegruppen.

 

1. Uddrage og fremlægge resultater fra den gennemførte spørgeskemaundersøgelse af danskeres hold af og holdninger til familiedyr

Der udarbejdes videnskabelige artikler med udgangspunkt i den gennemførte spørgeskemaundersøgelse om danskeres hold af og holdninger til familiedyr. To af disse ideer vil blive realiseret i 2022. Indsatsen vil blive ledet af Thomas Bøker Lund med input fra andre deltagere i centret.

Indtil videre er der formuleret tre artikel-ideer:

  • Danskernes holdninger til og erfaringer med hunde. Spørgeskemaet indeholder et batteri af spørgsmål, som danner udgangspunkt for en artikel, der i sin form vil minde om og følge op på en tidligere publiceret artikel om katte.
  • Sammenhængen mellem hold af familiedyr og mentalt helbred. En ofte forekommende hypotese er, at familiedyr forbedrer folks mentale helbred. Dette kan undersøges ved hjælp af spørgeskemaet, og hypotesen kan knyttes sammen med omfanget af ejerens tilknytning til dyret.
  • Hundes velfærdsproblemer og hvad ejerne gør ved dem. Der er i spørgeskemaet bl.a. spurgt ind til sundhedsmæssige og adfærdsrelaterede problemer hos hundene, samt hvad ejerene gør eller har gjort for at løse disse problemer. Disse oplysninger vil gøre det muligt at kortlægge, hvilke velfærdsproblemer, der synes at fylde mest for hunde og deres ejere.

Derudover vil der blive udarbejdet analyser med data fra spørgeskemaet, som særligt har interesse for den danske offentlighed. Disse analyser offentliggørelses i form af et notat og en pressemeddelelse til de danske medier. Arbejdet gennemføres af Thomas Lund og Peter Sandøe samt andre centerdeltagere, der måtte have specialviden med hensyn til det specifikke emne, der fokuseres på.

2. Alene hjemme problemer – undersøgelser af udbredelse, årsager og veje til behandling og forebyggelse

Alene hjemme problemer, herunder separationsangst, er meget udbredte hos familiehunde og kan have en stor negativ effekt på både hundes og ejeres velfærd. Videnskabelige kilder anslår, at 14-55% af familiehunde er ramt, og sandsynligvis ser vi kun toppen af isbjerget, da ikke alle ejere er opmærksomme på, hvordan deres hunde har det, når de er alene hjemme. 

Det fremgår af videnskabelige studier, at problemer med at være alene hjemme tilsyneladende dækker over et bredt spektrum af underliggende problemer som f.eks. angst ved separation fra ejeren, frustration over separation, kedsomhed/understimulering og manglende eller forkert indlæring. Der er dog brug for mere viden om de forskellige former for alene hjemme problemer, om hvilke faktorer der spiller ind på deres udvikling, samt om optimale behandlingsmetoder.

Det er kompliceret at lave forskning på adfærdsrelaterede problemer, dels fordi det kan være svært at få objektive mål på adfærd, dels fordi adfærdsproblemer påvirkes af mange faktorer såsom hundens genetik, dens erfaring, dens sundhed og dens relation og interaktion med ejeren. Vi vil i Centret alligevel forsøge at skaffe mere viden om alene hjemme problemers udbredelse og karakter, hvilke behandlingsmetoder, der i dag findes, samt brugbarheden af de forskellige metoder.

En af udfordringerne ved undersøgelser af alene hjemme problemer er, at man ikke kan være til stede og observere hunden, når den skal være alene, og videoovervågning er vanskeligt, hvis hunden kan bevæge sig rundt på et større areal. Vi har derfor planer om at tage et nyt redskab i brug, et monitoreringshalsbånd, der kan måle hundenes aktivitet, temperatur, puls, vejrtrækning mm. Håbet er, at det kan give os nogle objektive mål på, hvordan hundene har det under alenetid.

Projektet omkring alene hjemme problemer vil blive ledet af Iben Meyer med hjælp fra relevante seniorer i Centret og forhåbentlig en række specialestuderende. Til indsamling af datamateriale vil der være samarbejde med både private hundeejere og internater (Dyreværnet).

3. Salget af hunde via nettet - en retrospektiv undersøgelse 2017-2021

En stor og voksende andel af de hunde, danskerne erhverver sig, købes via nettet. Mange kommer fra Danmark, men flere og flere kommer fra kenneler i udlandet. Det har givet anledning til en stor bekymring for udbredt salg af ulovligt opdrættede og/eller ulovligt importerede hunde; men indtil videre er bekymringerne hverken af- eller bekræftet, da det meste af handel med hunde henligger i mørke.

Med hjælp fra Dyrenes Beskyttelse har vi fået adgang til over 100.000 unikke hundeannoncer fra dba og Gul og Gratis 2017-2021. En specialist i analyse af internetdata, Snorre Ralund, hjælper nu med at vejlede en specialestuderende. Snorre vil næste år kunne hjælpe med at analysere videre på resultaterne og få dem publiceret. Disse data sammenlignes med officielle kilder såsom Dansk Hunderegister og Fødevarestyrelsens registreringer af importer i EU-registreringssystemet TRACES.

4. Veterinær etik set fra familiedyr ejernes synsvinkel

Flere af Centrets seniorer samarbejder med forskere fra veterinæruniversitetet i Wien og fra veterinærskolen ved University of Glasgow om et projekt vedrørende veterinær etik, baseret på en spørgeskemaundersøgelse rettet mod smådyrspraktiserende dyrlæger i de tre lande. Dette projekt er ved at være færdigt, og de to første internationale artikler herfra er nu publiceret. Heraf fremgår det, at dyrlægerne i deres arbejde forsøger at afveje hensyn til patienten (dyret), klienten (ejeren) og dyrlægens egne faglige og personlige interesser. Det fremgår også, at dyrlægerne har forskellige måder, hvorpå de foretager denne afvejning.
Hensigten er nu at lave en spørgeskemaundersøgelse i de tre lande om de samme emner, men rettet mod dyrlægernes klienter, altså ejerne af familiedyr. Det interessante spørgsmål er, om ejerne deler sig på samme måde som dyrlægerne i forhold til, hvordan de forskellige hensyn skal håndteres og afvejes i forhold til hinanden, eller om ejerne generelt lægger vægt på andre ting, end dyrlægerne gør. Vi forestiller os en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse rettet mod 500 ejere af familiedyr i hvert af de tre lande. Blandt Centrets seniorer deltager Thomas Bøker Lund, Svenja Springer og Peter Sandøe.

5. Forskningsbaseret rådgivning til ejere af familiedyr

Centrets primære opgave er at forske. Men en naturlig opgave i forlængelse heraf kunne være forskningsbaseret rådgivning. Vi vil starte med råd om aktivering af indekatte, der vil blive lagt op her på siden. Den information, der vil blive delt, er baseret på et BA speciale, og arbejdet med at dele informationen baseres på to af de ovenfor nævnte legater fra Kitty og Viggo Freisleben Jensens Fond, samt seniortid betalt af Centret.

6. Årlig offentlig konference

Der vil blive afholdt den årlige konference om velfærd hos familiedyr – denne gang med fokus på alene hjemme problemer hos hunde. Som det fremgår ovenfor, vil alene hjemme problemer, og herunder separationsangst være et af Centrets fokusområder i 2022. Fra et tidligere offentligt møde om adfærdsproblemer hos hunde, som Centret var med til at arrangere, ved vi, at der er en kæmpe offentlig interesse for dette emne. Samtidig er der grund til at tro, at problemerne med alene hjemme problemer/separationsangst hos hunde er steget i omfang efter Corona-nedlukningerne. På grund af hjemsendelser og manglende mulighed eller behov for at træne alenetid, er der mange nyanskaffede hunde, der aldrig har prøvet at være alene, og mange voksne hunde, der i en lang periode har vænnet sig til at være sammen med deres ejere det meste af tiden.

7. Mindst tre nye specialeprojekter vil blive gennemført.

Foreløbig har Centret fået et godt ry blandt de ældre studerende på dyrlægeuddannelsen og en række andre uddannelser, og antallet af specialer kan derfor godt ende med at blive meget højere end dette.

8. Publicering i fagfællebedømte internationale tidsskrifter

Mindst fire artikler vil blive publiceret i fagfællebedømte internationale tidsskrifter, heraf mindst én baseret på et specialeprojekt påbegyndt i 2021. Der er som nævnt allerede en række artikler, der er planlagt eller under udarbejdelse, og det er muligt, at vi i 2022 får mere end fire artikler udgivet. Men vi vil også gerne sikre, at der er den nødvendige luft i systemet, hvis arbejdet med nogle af artiklerne støder på udfordringer, som kræver ekstra tid og arbejde, og derfor nøjes vi med at love mindst fire artikler.

9. Formidling rettet mod fagpersoner og den bredere offentlighed

Mindst fire artikler rettet mod fagpersoner eller en bredere offentlighed i Danmark vil blive publiceret desuden vil Centret være synligt på Twitter og nu også LinkedIn, og via interviews i de skrevne og elektroniske medier. Igen er det ikke usandsynligt, at vi kommer højere op i antal. Der er for øjeblikket en stor offentlig interesse for de emner, Centret arbejder med, og vores hidtidige formidlingsindsats har gjort os meget synlige.

10. Masterkursus

Det planlagte 7,5 ECTS kursus på masterniveau i familiedyr vil blive udbudt, og der vil blive arbejdet på at tiltrække studerende fra et bredt spektrum af uddannelser.

Björn Forkman vil med støtte fra Iben Meyer stå for at udbyde og holde den første udgave af kurset i 2022.

 

Artikler i internationale tidsskrifter  

Her kan du finde en oversigt over internationale publikationer offentliggjort via centrets engelsksprogede hjemmeside:

Internationale publikationer

Artikler til fagpersoner og den bredere offentlighed

Her kan du finde en oversigt over faglige artikler, rapporter og debatindlæg:

Anden formidling

 

 

 

 

 

Årlig konference om familiedyrs velfærd

Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd afholdt et offentligt møde om velfærd for heste, som deltager i hestesport. Mødet foregik på Forskningscenter Foulum (under Aarhus Universitet), Blichers Allé 20, 8830 Tjele, lørdag d. 30. oktober 2021 kl 9:30-16.30.

Information om mødet samt optagelser af oplægsholderne kan findes her: Temamøde om hestesporten frem mod 2030.

Gennemførelse af spørgeskemaundersøgelse 

Gennemførelsen af en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse af danskeres hold af og holdninger til familiedyr er afsluttet og data er leveret data fra Danmarks Statistik. De første resultater vedrørende andelen af danske familier, som holder forskellige dyr, og om ejernes forhold til henholdsvis hunde og katte kan findes her: Survey om familiedyr. I løbet af det kommende år vil der blive udarbejdet et antal videnskabelige publikationer baseret på undersøgelsen. Og resultaterne herfra vil efterfølgende blive formidlet til et dansk publikum. 

Specialeprojekter 

Specialeprojekter i regi af centret, som er planlagt til at starte og/eller blive afsluttet i 2021:

  • Cristina Gudim Strøm. Veterinærstuderende. Om parasitbelastning hos heste. Vejledere: Peter Sandøe og Janne Winther Christensen. Forsvar 14/4-21.
  • Amanda Wissendorf Bentzen og Stine Ankerkilde. Veterinærstuderende. Livskvalitet hos hunde med kroniske GI problemer og hos deres ejere – forskelle mellem ejeres og dyrlægers synsvinkler. Vejledere: Charlotte Reinhard Bjørnvad, Peter Sandøe og Lise Nikolic Nielsen. Forsvar 19/1-22.
  • Petronella Marie Linnea Selin-Romberg. Veterinærstuderende. International handel med hunde. Der er indgået aftale via Dyrenes Beskyttelse om køb af retrospektive data fra Den Blå Avis og Gul og Gratis. Vejledere: Peter Sandøe, Søren Saxmose Nielsen, Thomas Bøker Lund og Snorre Ralund. Udskudt pga. barsel.
  • Helene Ane Jensen. Veterinærstuderende. Undersøgelse, baseret på gps-halsbånd, af hvor langt ejerkatte bevæger sig, når de er ude.  Dette vil blive kombineret med et forsknings-integrationsprojekt med de nye veterinærstuderende. Vejledere: Peter Sandøe og Søren Saxmose Nielsen. Forsvar 17/1-22.
  • Michelle Ledger. MSc studerende, Edinburgh University. Sammenligning af kirurgiske og ikke-kirurgiske teknikker til kunstig sædoverførsel hos greyhounds. Vejledere: Peter Sandøe og Madeleine Campbell, RVC, UK. Forsvar 28/7-22.
  • Line Vahl-Møller. Veterinærstuderende. Diskusprolaps hos coton de tulear. Vejledere: Merete  Fredholm og Camilla Sichlau Bruun. Forsvar Forsvar 17/1-22.
  • Rikke Risum Mortensen. Animal Science Studerende. Kræsenhed hos hund – en adfærdsmæssig udfordring? Vejledere: Charlotte Reinhard Bjørnvad og Iben Meyer. Forsvar 26/12-21.
  • Anne Dorthe Sødal. Animal Science studerende. Ser på heritabiliteten af adfærdstræk hos hunde målt med BPH. Vejledere: Björn Forkman og Peer Berg, NMBU - Norges miljø- og biovitenskapelige universitet. Forsvar 25/11-21.
  • Liselotte Samuelsson. Veterinærstuderende. Ser på hvordan dyrlæger og dyrlægesygplejersker vurderer hundes niveau af stress og frygt. Vejleder: Björn Forkman. Afsluttes august 2022
  • Tracy Weber. MSc studerende Edinburgh University. The impact of animal ethics orientation on preferred dog training methodology: a cross-sectional study of dog owners in the United States. Vejledere: Peter Sandøe, Björn Forkman, Iben Meyer og Thomas Bøker Lund. Afsluttes juni 2022.
  • Cecilie Larsen. Veterinærstuderende. Hvor skal hunden vente? Vejledere: Iben Meyer & Björn Forkman. Forsvar 17/1-22

Formidling af forskning

Centrets forskere har præsenteret centrets forskning ved flg. internationale konferencer.

  • Peter Sandøe, ”Pampered pets or poor bastards? Welfare of dogs kept as companion animals”, keynote presentation, Canine Science Forum, 6.-9. juli 2021

  • Janne Winther Christensen, Horse welfare during summer: ”Shelter access reduces insect-avoidance behaviour in pastured horses in Denmark”, International Society for Equitation Science, 20.-21. oktober 2021

  • Peter Sandøe (sammen med tre andre forskere), ”Positive animal welfare: bridging the gap or raising inequalities worldwide?”, plenary presentation, International Society for Applied Ethology, 2.-6. august 2021

Artikler i internationale tidsskrifter  

Følgende artikler er udgivet i 2021 og offentliggjort via centrets engelsksprogede hjemmeside Centre for Companion Animal Welfare:

Artikler til fagpersoner og den bredere offentlighed

Ekstern finansiering til projekter

Følgende tre projekter er blevet bevilget:

  • Hold og pasning af kaniner - en kortlægning af forholdene i Danmark sammenlignet med en række andre lande. Bevilget af Videncenter for Dyrevelfærd (ViD). Projektleder: Björn Forkman. Budget: 298.800 DKK. Løber hele 2021. Øvrige deltagere fra Centret: Søren Saxmose Nielsen, Cecilie Ravn Skovlund og Peter Sandøe.
  • Intervertebral disc herniation in dachshund and coton de tuléar. Ansøgning til Agrias Forskningsfond. Hovedansøger: Merete Fredholm. Budget: 230.000 DKK.
  • Kortlægning af initiativer til at hindre eller forebygge arvelige sygdomme og avl af ekstreme fænotyper hos hunde. Ansøgt hos og bevilget af ViD. Projektleder: Merete Fredoholm. Budget: 396.000 DKK. Vil løbe hele 2022. Øvrige deltagere fra Centret: Peter Sandøe.

Styrkelse af internationalt samarbejde

  • Peter Sandøe og Thomas Bøker Lund samarbejder med forskere fra veterinæruniversitetet i Wien og fra veterinærskolen ved University of Glasgow om et projekt vedrørende veterinær etik, baseret på en spørgeskemaundersøgelse rettet mod smådyrspraktiserende dyrlæger.
  • Peter Sandøe og Thomas Bøker Lund har etableret et samarbejde med forskere fra veterinæruniversitetet i Wien og fra veterinærskolen ved University of Glasgow om et projekt, der skal undersøge ejerenes forventninger til dyrlæger, brugen af og holdninger til sygeforsikringer, samt ejernes brug af internet ressourcer i forbindelse med valg dyrlæge og vidensindhentning om sundheds/sygdomsbehandling.
  • Björn Forkman og Peter Sandøe deltager i projektkonsortium ledet af Paul Hemsworth, University of Melbourne, der til det australske forskningsråd i slutningen af 2021 genindsendte en ansøgning med arbejdstitlen: The Pet Care Competency Program: Owner behaviour-change for dog welfare.
  • Björn Forkman er medvejleder for Kim Iversen Bjørnson, PhD studerende ved NMBU med projektet ”Automation of dog behaviour assessment based on crowdsourcing from dog owners”, startet 2021. Hovedvejleder er Ruth Newberry.
  • Björn Forkman og Peter Sandøe har etableret samarbejde om forskning adfærdsproblemer hos hunde med forskere fra Porto, Liverpool og Uppsala. Samarbejdet har foreløbig givet anledning til en ansøgning om midler fra EU, som bliver koordineret af Porto.
  • Iben Meyer, Björn Forkman og Peter Sandøe har etableret samarbejde med forskere fra Barcelona og London om et projekt, hvor sammenhængen mellem adfærds- og velfærdproblemer hos hunde og ejernes indsats og holdninger undersøges.

Etablering af masterkursus

Kurset er godkendt i juni 2021 som kursus på master uddannelsen i Animal Science ved KU. Der er gjort en indsats for at få godkendt kurset på Biologi-uddannelserne ved landets forskellige universiteter og på AgroBiologi ved Aarhus Universitet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Åbningskonference

Der blev afholdt en åbningskonference den 28. november 2020, som handlede om hold og forvaltning af katte i Danmark. Indlæggene på konferencen blev optaget og kan ses her. På konferencen blev der præsenteret forskning, som Peter, Søren, Thomas, Björn og Charlotte har bidraget til og debateret med centrale interessenter. Konferencen blev afholdt i såkaldt hybrid-format, hvor nogle deltager var med online og andre fysisk i auditoriet. I alt deltog ca. 125 personer.  

Spørgeskemaundersøgelse

Det forberedende arbejde til en stor repræsentativ spørgeskemaundersøgelse af danskeres hold af og holdninger til familiedyr er gennemført. Undersøgelsen blev gennemført i første halvdel af 2021. 

Status på det forberedende arbejde er, at der er sket følgende:

  • Udpegning af temaer, som skal indgå i spørgeskemaet
  • Søgning efter nyere relevante dataindsamlinger fra udlandet med henblik på international sammenligning
  • Aftale med Danmarks Statistik om undersøgelsens gennemførelse

Hjemmesider

Centrets to hjemmesider er etableret. Den danske som underside til dyreetik.dk, og den engelske som underside til animalethics.net. Du finder siderne her:

Specialeprojekter

Seks studerende har arbejdet med deres specialeprojekt i regi af Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd inden for følgende områder:

  • Tre veterinærstuderende har undersøgt forekomsten af en arvelig øjenlidelse hos labrador retriever og muligheden for at forebygge den via en genetisk test og har endvidere via både en dansk og en international spørgeskemaundersøgelse undersøgt livskvaliteten hos hunde, som er blinde eller har stærkt nedsat syn. Hovedvejleder har været Merete Fredholm, mens en praktiserende øjendyrlæge og Peter Sandøe har været medvejledere. De studerende forsvarede deres speciale med et godt resultat i januar 2021.
  • To veterinærstuderende har undersøgt separationsangst hos hunde og mulighederne for behandling af samme ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske hundeejere. Hovedvejleder har været Peter Sandøe, mens Björn Forkman og Iben Meyer har været medvejledere. De studerende forsvarede deres speciale med et godt resultat i januar 2021.
  • En biologistuderende har undersøgt stressfysiologiske og adfærdsmæssige reaktioner hos hunde i forbindelse med leg. Vejledere har været Björn Forkman og Janne Winther Christensen foruden en intern vejleder fra Biologisk Institut, AU. Den studerende forsvarede sit speciale med et godt resultat i januar 2021.
  • Endvidere har en veterinærstuderende i 2020 påbegyndt et specialeprojekt om parasitbelastning hos heste om sommeren og om betydningen af, om hestene kan gå ind i en stald. Dette projekt, har Peter Sandøe og Janne Winther Christensen som vejledere og afsluttes i april 2021.

Endelig er der er en masterstuderende ved Edinburgh University, som i 2020 har påbegyndt et specialeprojekt, hvor effekten af kirurgisk og ikke-kirurgisk inseminering af greyhoundtæver i den australske greyhound-industri undersøges.  Hovedvejleder er Peter Sandøe, mens Madeleine Campbell fra Royal Veterinary College i London er medvejleder. Projektet forventes afsluttet sommeren 2021.

Internationale artikler

Fire artikler blev i 2020 indsendt til internationale tidsskrifter med fagfællebedømmelse, og heraf nåede tre at blive udgivet i 2020, mens den sidste blev antaget i 2020 og udgivet i starten af 2021. Forskningen, som præsenteres i disse artikler, er sket forud for etableringen af Centret, men det er bevillingen fra Centret, som har gjort det muligt for de relevante seniorforskere at bruge tid på at få skrevet artiklerne. For samtlige artikler er der betalt for Open Access, således at alle kan tilgå artiklerne gratis, og de er alle offentliggjort via Centrets engelsksprogede hjemmeside

Andre formidlende artikler

Målet er, at mindst fire artikler rettet mod fagpersoner eller en bredere offentlighed i Danmark vil blive publiceret.

Status er, at følgende syv artikler er udgivet:

Centrets aktiviteter formidles også via Twitterprofilen @dyreetik.dk, og centrets seniorer, ikke mindst Peter Sandøe, bliver jævnligt interviewet til diverse medier om spørgsmål vedrørende familiedyrs velfærd.

Masterkursus

Der er nu planlagt et masterkursus, hvis formål er at give en forståelse for hunde og katte i deres roller som familiedyr, øge evnen til at "aflæse" hunde og kattes adfærd, og give en forståelse for de teorier, der ligger bag mange af modellerne for adfærdsterapier. Det er ikke et formål, at deltagerne efter kurset kan komme ud som adfærdsbehandlere, hverken for hund eller kat; men kurset giver en væsentlig del af det teoretiske grundlag for adfærdsbehandling. Kurset koncentrerer sig om seks forskellige emner:

  • Hundens og kattens plads i samfundet.
  • Hundes og kattes naturlige adfærd.
  • Aflæsning af hundes og kattes signaler.
  • Anvendt indlæringsteori.
  • Adfærdsproblemer hos hund og kat.
  • Lovgivning omkring hund og kat.

Kurset er planlagt som et web-baseret kursus med to fysiske fremmøder, et i begyndelsen af kurset og et i slutningen. Begrundelsen for at gøre kurset web-baseret, med web baserede forelæsninger, opgaver og diskussioner, er at kunne tilbyde undervisningen til studerende fra flere dele af Danmark. Primære målgrupper er husdyrvidenskabsstuderende, veterinærstuderende, biologistuderende og veterinærsygeplejersker, men også studerende fra andre uddannelser kan komme på tale.

Björn Forkman vil være kursusleder; og Iben Meyer og Peter Sandøe vil indgå som undervisere på kurset. Gruppen har påbegyndt det desværre lidt langvarige arbejde med at få kurset anerkendt på en række uddannelser.

Yderligere aktiviteter i 2020

Ud over de planlagte aktiviteter for 2020, er der afholdt disse yderligere aktiviteter i 2020:

  • I samarbejde med Videncenter for Dyrevelfærd blev der den 8. oktober 2020 afholdt et offentligt seminar om adfærdsproblemer hos hunde. Centret bidrog via løn til Peter Sandøe. Der deltog ca. 150 deltagere, hvoraf hovedparten var med online på grund af Corona-restriktioner.
  • Med støtte fra Videncenter for Dyrevelfærd er der igangsat et projekt, som skal tjene til at kortlægge og sammenligne regler og normer for god praksis i forhold til avl, opdræt, salg og hold af hunde i en række lande. Via dette projekt er dyrlæge, ph.d. Iben Meyer blevet tilknyttet Centret som post.doc på deltid. Iben er en af landets førende eksperter i adfærdsproblemer hos hund, og hun har egen adfærdsklinik. Centret bidrager via løn til Peter Sandøe.
  • Endelig er der i samarbejde med ViNordic, som er den Nordiske brancheorganisation for producenter af medicin til dyr, påbegyndt et projekt om kattens og hundens status i dagens Danmark. Via opgørelser af salg af veterinære lægemidler på det danske marked, som ViNordic stiller til rådighed, undersøges i hvilken grad, der er en forskel på omfanget af veterinær behandling af henholdsvis hunde og katte. Hypotesen er, at katte modtager mindre veterinær behandling end hunde. Blandt centrets seniorer deltager Søren Saxmose Nielsen og Peter Sandøe. ViNordic stiller eget mandskab til rådighed, mens bevillingen til Centret dækker Sørens og Peters løn.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Involverede seniorforskere

Interne

Navn Titel Telefon E-mail
Björn Forkman Professor +4535333581 E-mail
Charlotte Reinhard Bjørnvad Professor +4535332864 E-mail
Iben Meyer Adjunkt +4530233879 E-mail
Merete Fredholm Professor +4535333074 E-mail
Peter Sandøe Sektionsleder +4535333059 E-mail
Søren Saxmose Nielsen Professor +4535333096 E-mail
Thomas Bøker Lund Lektor +4535336861 E-mail

Eksterne

Navn Titel Telefon E-mail
Janne Winther Christensen Lektor +45 87158075 E-mail

Fondsmidler

Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd er etableret og bliver drevet på grundlag af bevillinger fra Skibsreder Per Henriksen, R. og Hustrus Fond.

Projekt: Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd  
Start: 1. januar 2020 

Kontakt

Peter Sandøe er professor i bioetik ved Københavns Universitet.

pes@sund.ku.dk

+45 35 33 30 59