Regeringer i mange lande, inklusive den danske, valgte i lyset af offentlighedens reaktioner at investere i dyrevelfærdsforskning, der skulle bidrage til at definere grænser for det pres, landbrugsdyr må udsættes for, og at foreslå veje til forbedring af dyrenes velfærd, uden at det sker på bekostning af en effektiv produktion. Parallelt med udviklingen af forskning i velfærd hos landbrugsdyr er der også udviklet forskning hos en anden gruppe af dyr, som er af stor kommerciel og samfundsmæssig betydning, nemlig forsøgsdyrene.

Forskning i velfærd hos landbrugs- og forsøgsdyr er i dag stærke og veletablerede fagområder på universiteter og andre forskningsinstitutioner, som beskæftiger sig med landbrug, veterinærmedicin og human medicin. Derimod er det først for nylig, at der har vist sig interesse for at forske i velfærden hos de mange dyr, der holdes som familie- og hobbydyr, herunder ikke mindst hunde, katte og heste. At interessen ikke har været der tidligere skyldes dels en udbredt, om end fejlagtig, fordom om, at disse dyr har det rigtig godt, da de jo bliver holdt for hyggens, og ikke for pengenes skyld. Dels skyldes det, at det har været svært at skaffe midler til denne type forskning.

I forhold til den nævnte fordom er det vigtigt at gøre sig klart, at ”produktionsøkonomi” også kan påvirke familiedyrenes velfærd. Tænk på hunde, som bliver opdrættet under dårlige forhold i kommercielle kenneler. Tænk på heste, som bliver redet til alt for tidligt eller lever under kritisable vilkår i hestesportsindustrien. Det er ydermere vigtigt at have for øje, at nutidens familiedyr tidligere har levet sammen med mennesker under helt andre forhold i årtusinder og således har været udsat for dramatiske og potentielt velfærdspåvirkende ændringer ved skiftet fra at være nytte- til at blive familie- og hobbydyr. Dyrene reagerer med adfærdsproblemer og forskellige former for livsstilsbetingede sygdomme. Desuden foregår der et avlsarbejde som på trods af gode intentioner har vist sig at have store negative konsekvenser for dyrenes velfærd.

Familiedyr bliver i de fleste tilfælde holdt af mennesker, som har stor kærlighed til deres dyr; men kærlighed kan som bekendt gøre blind. Der er derfor fare for, at de pågældende mennesker kommer til at projicere deres egne behov og forventninger over på dyrene til skade for både dyrenes velfærd og for relationen mellem dem og deres dyr.
Tildeling af offentlige forskningsmidler til anvendt forskning er primært drevet af samfundsøkonomiske hensyn. Selv om danskerne holder hunde, katte og heste i stort tal, og selv om der bestemt er kommercielle interesser knyttet til avl, fodring og behandling af familie- og hobbydyr, bliver disse dyr ikke af de bevilgende myndigheder set som økonomisk betydningsfulde. Nyere dansk forskning inden for familiedyrs velfærd er derfor i høj grad blevet drevet frem af ildsjæle, hvoraf en del er med i denne ansøgning. De har indtil videre udviklet forskning på området med hjælp fra interesserede specialestuderende med meget begrænsede midler.

Center for Forskning i Velfærd hos Familiedyr vil give denne forskning et løft i både kvalitet og volumen og vil bidrage til at styrke forskningens synlighed og anvendelse nationalt og internationalt.

Langt tilbage i historien har der været mennesker, som bekymrede sig over, hvordan dyr blev brugt og udnyttet. Begrebet dyrevelfærd er dog relativt nyt. Det opstod i Vesteuropa i 1960erne på baggrund af efterkrigstidens udvikling af intensiv husdyrproduktion. Denne udvikling skulle tjene til at sikre en rigelig forsyning af fødevarer, som var til at betale for befolkningen. Billeder af tremmekalve, fikserede søer, høner i bure, og andre dyr, som måtte betale prisen for den effektive produktion, førte dog til en modreaktion – ikke mindst da det ikke længere var et problem at sikre befolkningen mad på bordet.

Regeringer i mange lande, inklusive den danske, valgte i lyset af offentlighedens reaktioner at investere i dyrevelfærdsforskning, der skulle bidrage til at definere grænser for det pres, landbrugsdyr må udsættes for, og at foreslå veje til forbedring af dyrenes velfærd, uden at det sker på bekostning af en effektiv produktion. Parallelt med udviklingen af forskning i velfærd hos landbrugsdyr er der også udviklet forskning hos en anden gruppe af dyr, som er af stor kommerciel og samfundsmæssig betydning, nemlig forsøgsdyrene.

Forskning i velfærd hos landbrugs- og forsøgsdyr er i dag stærke og veletablerede fagområder på universiteter og andre forskningsinstitutioner, som beskæftiger sig med landbrug, veterinærmedicin og human medicin. Derimod er det først for nylig, at der har vist sig interesse for at forske i velfærden hos de mange dyr, der holdes som familie- og hobbydyr, herunder ikke mindst hunde, katte og heste. At interessen ikke har været der tidligere skyldes dels en udbredt, om end fejlagtig, fordom om, at disse dyr har det rigtig godt, da de jo bliver holdt for hyggens, og ikke for pengenes skyld. Dels skyldes det, at det har været svært at skaffe midler til denne type forskning.

I forhold til den nævnte fordom er det vigtigt at gøre sig klart, at ”produktionsøkonomi” også kan påvirke familiedyrenes velfærd. Tænk på hunde, som bliver opdrættet under dårlige forhold i kommercielle kenneler. Tænk på heste, som bliver redet til alt for tidligt eller lever under kritisable vilkår i hestesportsindustrien. Det er ydermere vigtigt at have for øje, at nutidens familiedyr tidligere har levet sammen med mennesker under helt andre forhold i årtusinder og således har været udsat for dramatiske og potentielt velfærdspåvirkende ændringer ved skiftet fra at være nytte- til at blive familie- og hobbydyr. Dyrene reagerer med adfærdsproblemer og forskellige former for livsstilsbetingede sygdomme. Desuden foregår der et avlsarbejde som på trods af gode intentioner har vist sig at have store negative konsekvenser for dyrenes velfærd.

Familiedyr bliver i de fleste tilfælde holdt af mennesker, som har stor kærlighed til deres dyr; men kærlighed kan som bekendt gøre blind. Der er derfor fare for, at de pågældende mennesker kommer til at projicere deres egne behov og forventninger over på dyrene til skade for både dyrenes velfærd og for relationen mellem dem og deres dyr.
Tildeling af offentlige forskningsmidler til anvendt forskning er primært drevet af samfundsøkonomiske hensyn. Selv om danskerne holder hunde, katte og heste i stort tal, og selv om der bestemt er kommercielle interesser knyttet til avl, fodring og behandling af familie- og hobbydyr, bliver disse dyr ikke af de bevilgende myndigheder set som økonomisk betydningsfulde. Nyere dansk forskning inden for familiedyrs velfærd er derfor i høj grad blevet drevet frem af ildsjæle, hvoraf en del er med i denne ansøgning. De har indtil videre udviklet forskning på området med hjælp fra interesserede specialestuderende med meget begrænsede midler.

Center for Forskning i Velfærd hos Familiedyr vil give denne forskning et løft i både kvalitet og volumen og vil bidrage til at styrke forskningens synlighed og anvendelse nationalt og internationalt.

Du finder en liste over igangværende og afsluttede forskningsprojekter her.

Centrets forskning vil rette sig mod en række problemstillinger, som går på tværs af dyrearterne. Disse omfatter bl.a.:

Opdræt og tidlig erfaring hos familiedyr

Rigtig mange velfærdsproblemer opstår, når ting går skævt i dyrenes tidlige liv, eksempelvis hvis de bliver taget for tidligt fra deres mor, hvis deres mor er stresset eller syg, eller hvis der ikke sker en passende og rettidig socialisering til mennesker. I stigende grad sker der import, både legal og illegal, af især hunde til Danmark, hvor der kan være problemer af både sygdomsmæssig og adfærdsmæssig art på grund af hændelser i dyrenes tidlige liv.

Selektiv avl

Hunde, heste og nogle katte er genstand for målrettet avl. Oprindeligt i Victorianismens England blev avl af familiedyr sat i system for at sikre dyrenes sundhed og renhed; men den målrettede avl af især hunde og racekatte har vist sig at føre til væsentlige velfærdsproblemer, dels forårsaget af ekstreme avlsmål (fx af fladnæsede dyr) og dels forårsaget af fiksering af sygdomsmutationer i små, lukkede populationer. Det store fokus på dyrenes udseende har haft uønskede adfærdsmæssige konsekvenser, fx højere risiko for frygt eller tilbøjelighed til aggressiv adfærd. Selektion af sportsheste har i nogle tilfælde gjort hestene så nervøse, at de er farlige for almindelige (ikke-professionelle) ryttere. En særlig problemstilling er de såkaldt farlige hunderacer. Det er desuden et problem inden for den organiserede hunde- og hesteavl, at der bliver udbudt et stort antal genetiske tests til diagnostik af arvelige sygdomme, hvor desværre ikke alle tests er lige prædiktive. Der er derfor et stort behov for faglig vejledning på dette område.

Ernæring og fodring

Mens der tidligere var et stort problem med under- og fejlernærede hunde, katte og heste, hænger de største ernæringsmæssige problemer i dag sammen med overfodring og dermed forbundne problemer med overvægt og fedme. Overvægt hos hunde, katte og heste øger risikoen for udvikling af bl.a. ledproblemer, gigt, sukkersyge, besværet vejrtrækning, bugspytkirtelbetændelse og urinvejslidelser; og selv moderat overvægt har vist sig at reducere hundes levealder med op til to år på tværs af små og store racer. For heste kan der endvidere være problemer med en koncentreret fodring, hvor dyrene ikke får opfyldt deres behov for at græsse.

Træning og adfærdsproblemer

En udbredt grund til, at mange familie- og hobbydyr ender med at blive aflivet eller videreformidlet, er, at de udviser adfærd, der opleves som et problem af deres ejere. Mange adfærdsproblemer kan forebygges gennem korrekt udført træning; men samtidig er der træningsmetoder i omløb, som kan forværre problemerne og give anledning til velfærdsproblemer hos dyrene. Desuden kan brugen af heste til sport resultere i uhensigtsmæssige træningsmetoder, som kan forringe dyrenes velfærd.

Kastration, sterilisation og andre former for reproduktionskontrol

I nogle lande, ikke mindst USA, er det en udbredt opfattelse, at alle familiedyr, som ikke skal bruges til avl, bør neutraliseres. Dette synspunkt kan nok forsvares i forhold til katte og heste, men er langt mere problematisk og omstridt, når det kommer til hunde. Særligt hanhunde risikerer at blive sløve og fede, hvis de bliver kastreret.

Veterinær behandling af familiedyr

Når dyr bliver alvorligt syge, skal de enten behandles eller aflives. Der kan være udfordringer i begge ender af spektret: På den ene side er der rigtig mange syge dyr, som ikke får den fornødne behandling på grund af uvidenhed og/eller økonomisk uformåenhed hos ejere; og på den anden side kan tilbuddet om avancerede veterinære behandlinger friste til at forlænge behandling ud over, hvad der må anses for etisk forsvarligt. Forsikringsordninger, som især bruges på heste og hunde, og som er i vækst i Danmark, bidrager til, at ejerne har den fornødne økonomi til at få diagnosticeret og behandlet deres dyr korrekt, men kan også skabe uhensigtsmæssige incitamenter i forhold til behandling eller aflivning.

Uønskede og herreløse dyr

I en række tilfælde kan mennesker se sig nødsaget til at skille sig af med deres familiedyr. For kattenes vedkommende kan der også være tale om, at de ender som herreløse. Håndtering af uønskede og herreløse dyr udgør en vigtig velfærdsmæssig (fx hvor længe et dyr kan tåle at sidde på et internat) og etisk (”kill” versus ”no-kill”) problemstilling.

Disse og lignende problemstillinger vil blive undersøgt i en dansk sammenhæng, men også meget gerne i form af internationale samarbejdsprojekter, som giver mulighed for komparative undersøgelser på tværs af lande.

Hund

• Mavetarm infektioner og adfærd hos hunde
• Smerter og adfærdsproblemer hos hunde
• Tidlige traumer og hund-hund aggression
• Hofte- og knæproblemer hos hunde
• Effekten af Giardia hos hunde
• Hud- og øreproblemer hos hunde
• Brug af avlsindeks i hundeavl
• Påvirkning af kommende hundeejere, så de fravælger problematiske hunderacer
• Alene-hjemme-problemer og separationsangst hos hunde
• Lydes påvirkning af hundes velfærd
• Behovet for fysisk aktivitet hos hunde
• Transport af hunde
• Udvikling af metoder til at lære ejere at læse deres hund
• Betydning af leg hos hunde
• Hvorledes påvirker kronisk mave-tarm lidelse livskvaliteten for hunde og deres ejere?
• Validering af DNA tests brugt i hundeavl
• Effekten af alternative former for fodring af hunde (barf, kornfri fodring …)

Kat

• Avlsbetingede velfærdsproblemer hos racekatte
• Tandproblemer hos katte
• Mulighed for prægning af killinger ved fravær af moderdyr
• Adfærdsproblemer hos ”indekatte”
• Kortlægning via GPS af udekattes aktiviteter
• Gentagelse af Projekt ”Landkat”, hvor hold af og holdninger til katte i et bestemt landområde blev undersøgt for godt 20 år siden

Hund & kat

• Kortlægning af dyrlægers håndtering af overvægt hos hhv. hund og kat
• Hundes og kattes rolle som familiedyr
• Virker ”fear free” tiltag på dyreklinikkerne?

Hest

• Velfærd i forbindelse med træning af heste
• Alternative staldsystemer til heste og deres betydning for velfærd og sundhed (f.eks. HIT-aktiv systemet)
• Insektbelastning hos heste i sommerperiodenHestes brug af skure/indendørsområder i relation til insektforekomst og vejrforhold i sommermånederne
• Reduktion af frygtreaktioner hos heste via miljøberigelse

Kanin

• Adfærdsproblemer hos kanin

Ikke artsspecifik

• Adfærdsgenetisk analyse af en ny svensk personlighedsbeskrivelse ”BPH”

De omtalte problemstillinger vil blive undersøgt med et bredt spektrum af metoder, som alle mestres af mindst en af de involverede seniorforskere:

• Adfærdsobservationer
• Kliniske undersøgelser/studier
• Stressfysiologiske målinger
• Genetiske undersøgelser
• Interviews
• Spørgeskemaundersøgelser
• Andre samfundsvidenskabelige undersøgelser, fx opsamling af informationer via sociale medier
• Epidemiologiske undersøgelser

De involverede seniorforskere har alle stor erfaring fra tværfagligt samarbejde, som omfatter flere af disse metoder.

Blandt veterinærstuderende på Københavns Universitet og blandt husdyr- og biologistuderende ved en række danske universiteter findes der allerede en stor interesse for familiedyrs velfærd. På alle disse uddannelser skal de studerende, ofte i par, lave et specialeprojekt med en varighed på typisk seks til ni måneders fuldtidsarbejde. Sådanne specialeprojekter kan med dygtige studerende og støtte fra engagerede specialevejledere føre til god forskning.

Alt for ofte kommer der dog ikke noget ud af de studerendes forskning trods muligheden for at nå interessante resultater, som kan publiceres. Dette kan vejledere med de nødvendige tidsmæssige ressourcer modvirke på tre måder: Dels ved at udbyde projekter, som er ordentligt designet og gennemtænkt, dels gennem en tæt vejledningsindsats at sikre kvaliteten af dataindsamlingen, og dels ved at spille en aktiv rolle i forhold til at få resultaterne af de studerendes arbejde publiceret efter afslutningen af specialeprojektet.

De seniorforskere, som vil blive tilknyttet Centret, har i de senere år formået at få god forskning med relation til familiedyr gennemført baseret på specialeprojekter og efterfølgende fået resultaterne publiceret i internationale tidsskrifter. Denne type aktivitet vil i kraft af bevillingen til Centret blive styrket, idet de involverede seniorforskere via allokerede lønmidler kan afsætte tid hertil og dermed samtidig kan sige nej til andre opgaver.

Når der skal ansættes yngre forskere ved Centret, enten i form af ph.d.-studerende eller post.doc., kræver det typisk yderligere bevillinger; men basisbevillingen fra Fonden kan bruges som ”seed money” i forhold til at skabe grundlag for gode ansøgninger eller som medfinansiering. Gruppen af seniorforskere har særdeles gode forudsætninger for at skaffe eksterne forskningsmidler; og selv om der ikke er store midler til projekter inden for forskning i familiedyrs velfærd, er det sandsynligt, at der kan skaffes midler fra Fødevarestyrelsens dyrevelfærdspulje, NGO’er, private fonde eller private firmaer med interesse for familiedyr.

Foruden at købe tid til de involverede seniorforskere og at understøtte en eller to yngre forskere lønmæssigt vil Centrets midler blive brugt til at levere driftsmidler for de specialestuderendes feltarbejde. Desuden vil midlerne blive anvendt til at drive både en dansk- og en engelsksproget hjemmeside, hvor Centrets arbejde løbende bliver præsenteret for en henholdsvis dansk og international offentlighed samt til andre formidlingsaktiviteter. Midlerne vil også blive brugt til at sikre "open access" publicering af videnskabelige artikler, der giver alle interesserede en mulighed for at kunne tilgå forskningsresultaterne i deres oprindelige form.

Der vil en gang om året blive afholdt et offentligt møde af mindst en halv dags varighed i regi af Centret.

Centret ledes af en centerleder (professor Peter Sandøe) og en vicecenterleder (professor Søren Saxmose Nielsen) med støtte fra fem yderligere seniorforskere: Professor Charlotte Reinhard Bjørnvad, lektor Janne Winther Christensen, professor Björn Forkman, professor Merete Fredholm og lektor Thomas Bøker Lund. Tilsammen sikrer denne gruppe, at alle de nævnte emner og forskningsmetoder er repræsenteret på et højt fagligt niveau. 

Centerlederen forpligter sig på at bruge mindst 50% af sin arbejdstid på sit virke i Centret. Fire måneder om året vil han være lønnet baseret på midler fra fonden og to måneder om året vil være baseret på medfinansiering (med en måned fra hvert at de institutter, han er ansat på).

De øvrige seniorforskere vil efter aftale med centerledelsen blive lønnet i det omfang, de bidrager til gennemførelse af projekter under Centret.

Centret hører under Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab ved Københavns Universitet (hvor Peter, Søren, Björn og Merete er ansat) og vil samtidig etablere et formaliseret samarbejde med Institut for Klinisk Veterinærmedicin (hvor Charlotte er ansat) og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (hvor Peter og Thomas er ansat), begge Københavns Universitet, og med Institut for Husdyrvidenskab, Århus Universitet (hvor Janne er ansat).

Centerlederen har ansvaret for bevillingen og er primært ansvarlig for i samarbejde med gruppen af seniorforskere at planlægge Centrets forskning og for at sikre Centrets kommunikation med omverdenen, herunder vedligeholdelse af Centrets hjemmesider og organisering af en årlig konference. Vicecenterlederen hjælper centerlederen med økonomistyring og regnskab samt med sikring af data, som bliver genereret inden for rammerne af Centret. I tilfælde af at centerlederen falder bort, overtager vicecenterlederen ansvaret for bevillingen.

Mindst fire gange om året mødes gruppen af seniorforskere og planlægger Centrets arbejde.

For at sikre relevansen af Centrets arbejde i en dansk sammenhæng tilknyttes en følgegruppe bestående af formand for Faggruppe Familiedyr i Den Danske Dyrlægeforening Christine Fossing, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse Jens Jokumsen, dyrlæge i Fødevarestyrelsens afdeling for Dyrevelfærd og Veterinærmedicin Maria Gravgaard Laursen, veterinærkonsulent i Dansk Ride Forbund Mette Uldahl, specialkonsulent hos Dansk Kennel Klub Helle Friis Proschowsky og formand for Dansk Siameser og Orientaler Ring Charly Riis. Følgegruppen mødes med gruppen af seniorforskere en gang om året, hvor den får fremlagt og har lejlighed til at kommentere afsluttet, igangværende og planlagt forskning.

Til at styrke den faglige kvalitet og det internationale samarbejde tilknyttes et Scientific Advisory Board bestående af Professor James Serpell fra University of Pennsylvania School of Veterinary Medicine, Senior Lecturer Susan Hazel fra University of Adelaide, School of Animal and Veterinary Science, Senior Lecturer Dan O’Neill fra University of London, Royal Veterinary College, Professor Uta König von Borstel fra Justus Liebig Universität Giessen. Følgegruppens medlemmer vil blive involveret som ressourcepersoner i forhold til udvikling og gennemførelse af konkrete projekter.

Åbningskonference

Der blev afholdt en åbningskonference den 28. november 2020, som handlede om hold og forvaltning af katte i Danmark. Her blev der præsenteret forskning, som Peter, Søren, Thomas, Björn og Charlotte har bidraget til og debateret med centrale interessenter.

Spørgeskemaundersøgelse

Der vil blive gennemført det forberedende arbejde til en stor repræsentativ spørgeskemaundersøgelse af danskeres hold af og holdninger til familiedyr. Undersøgelsen vil blive gennemført i første halvdel af 2021. 

Status på det forberedende arbejde er, at der er sket følgende:

• Udpegning af temaer, som skal indgå i spørgeskemaet
• Søgning efter nyere relevante dataindsamlinger fra udlandet med henblik på international sammenligning
• Indhentning af prisoverslag for gennemførsel af undersøgelse
• Opbygning af prototype af spørgeskemaet er igangsat

Specialeprojekter

Mindst to nye specialeprojekter vil blive gennemført.

Status er, at seks specialestuderende er i gang med deres projekter inden for følgende områder:

• Tre veterinærstuderende skal skrive om forekomsten af en arvelig øjenlidelse hos labrador retriever og muligheden for at forebygge den via en genetisk test; hovedvejleder er Merete Fredholm, mens en praktiserende øjendyrlæge og Peter Sandøe er medvejledere.
• To veterinærstuderende skal skrive om forekomsten af adfærdsproblemer hos hunde med fokus på separationsangst; hovedvejleder er Peter Sandøe, mens Björn Forkman og Iben Meyer er medvejledere.
• En biologistuderende skriver om stress-fysiologiske og adfærdsmæssige reaktioner hos hunde i forbindelse med leg; vejledere er Björn Forkman og Janne Winther foruden en intern vejleder fra Biologisk Institut, AU.
• Desuden kan det nævnes, at der er en masterstuderende ved Edinburgh University, som i løbet af det kommende år skal skrive speciale baseret på et projekt, som sammenligner effekten af kirurgisk og ikke-kirurgisk inseminering af greyhoundtæver i den australske greyhound-industri. Hovedvejleder er Peter Sandøe, mens Madeleine Campbell fra Royal Veterinary College i London er medvejleder.

Internationale artikler

Mindst to artikler vil blive antaget til udgivelse i internationale tidsskrifter med fagfællebedømmelse.

Status er, at fire artikler i løbet af 2020 er indsendt til internationale tidsskrifter med fagfællebedømmelse, og heraf er foreløbig tre udgivet. Forskningen, som præsenteres i disse artikler, er sket forud for etableringen af Centret, men det er bevillingen til centret, som har gjort det muligt for de relevante seniorforskere at bruge tid på at få skrevet artiklerne.

• Jensen JBH, Sandøe P & Nielsen SS. (2020). Owner-related reasons matter more than behavioural problems: A study of why owners relinquished dogs and cats to a Danish Animal Shelter from 1996 to 2017. Animals, 10, 1064.
  • Artiklen baserer sig på registrering af indrapporterede grunde til at aflevere hunde og katte til et dyreinternat i Aarhus mellem 1996 og 2017. Data fra 3204 afleverede hunde og 2755 katte er blevet undersøgt. Det centrale fund er, at ejerne i tre fjerdedele af tilfældene angav personlige årsager til, at de afleverede deres dyr til internaterne, mens det kun i en fjerdedel af tilfældene var dyrets adfærd, som var problemet.
• Christensen, JW, Beblein, C, Malmkvist, J (2020). Development and consistency of fearfulness in horses from foal to adult. Applied Animal Behaviour Science, 105106.
  • Artiklen er baseret på et datasæt fra 2013-2016, hvor udviklingen og stabiliteten af frygtsomhed hos heste, som blev holdt i det samme miljø og med minimal håndtering fra føl til voksen, er blevet undersøgt. Hovedresultatet er, at man allerede ved fem måneders alderen – altså før fravænning fra hoppen – kan registrere adfærd, som også kendetegner den voksne hest.
• Bruun CS, Andersen CM, Marx T, Mark T & Fredholm M. Intervertebral disc disease in Dachshunds: Breeding schemes for intervertebral disc disease in Dachshunds: Is disc calcification score preferable to genotyping of the FGF4 retrogene insertion on CFA12? Canine Medicine and Genetics, antaget til udgivelse.
• Artiklen redegør for, hvor stort et helbredsmæssigt problem diskusprolaps er i den danske gravhundepopulation samt evaluerer, hvor vidt det er muligt at anvende en DNA-test i avlen. Det centrale fund er, at en ukritisk anvendelse af DNA testen vil være ødelæggende for avlen af gravhunde i Danmark. 

Desuden er en yderligere artikel under bedømmelse:

• Christensen, JW, Ahrendt, L, Malmkvist, J, Nicol, C (2020). Curious learners: Exploratory behaviour towards novel objects is associated with enhanced learning in young horses. Scientific Reports, under review.
  • Artiklen er baseret på data indsamlet i 2013-2014 og viser, at der er sammenhæng mellem hestes nysgerrighed overfor ukendte objekter og deres indlæringsevne i to helt forskellige typer af indlæringstests. Det er første gang, at en sådan sammenhæng vises hos heste.  

Nationale artikler

Mindst fire artikler rettet mod fagpersoner eller en bredere offentlighed i Danmark vil blive publiceret.

Status er, at følgende syv artikler er udgivet eller er under udgivelse:

• Sandøe, P. & Fredholm, M. Bør fødevareminister Mogens Jensen gribe ind over for avlen af franske bulldogs? Weekendavisen, 7. februar 2020 (genoptrykt i Dyrlægen i en lidt ændret udgave).
• Sandøe, P., Jensen, J. B. H., & Nielsen, S. S. (2020). De herreløse hunde kommer videre – det er en helt anden historie med kattene. Dansk Veterinærtidsskrift, 3: 28-31.
• Sandøe, P. Farvel til baggårdskatten. Weekendavisen, 24. april 2020. (genoptrykt i Dyrlægen i en lidt ændret udgave).
• Corr, S. & Sandøe, P. One health: pandemic effects on companion animals and owners. VetTimes, Volume 50, Issue 19, Pages 12-14.
• Sandøe, P. Et vildt tamdyr – Katten i dagens Danmark. Kaskelot.
• Sandøe, P. Lovløs på listepoter. Weekendavisen, 28. august 2020 (genoptrykt i Dyrlægen i en lidt ændret udgave).
• Sandøe, P. Nyt Center for Forskning i Velfærd hos Familiedyr. Antaget som klumme i oktober-nummeret at Hunden.

Centrets aktiviteter også formidles via Twitterprofilen @dyreetik.dk, og at centrets seniorer, ikke mindst Peter Sandøe, jævnligt bliver interviewet til diverse medier om spørgsmål vedrørende familiedyrs velfærd.

Masterkursus

Der vil blive planlagt et 7 ECTS kursus på masterniveau i familiedyr rettet mod studerende fra et bredt spektrum af uddannelser.

Status er, at der nu er planlagt et masterkursus, hvis formål er at give en forståelse for hunde og katte i deres roller som familiedyr, øge evnen til at "aflæse" hunde og kattes adfærd, og give en forståelse for de teorier, der ligger bag mange af modellerne for adfærdsterapier. Det er ikke et formål, at deltagerne efter kurset kan komme ud som adfærdsbehandlere, hverken for hund eller kat; men kurset giver en væsentlig del af det teoretiske grundlag for adfærdsbehandling.
Kurset koncentrerer sig om seks forskellige emner:

• Hundens og kattens plads i samfundet.
• Hundes og kattes naturlige adfærd.
• Aflæsning af hundes og kattes signaler.
• Anvendt indlæringsteori.
• Adfærdsproblemer hos hund og kat.
• Lovgivning omkring hund og kat.

Kurset er planlagt som et web-baseret kursus med to fysiske fremmøder, et i begyndelsen af kurset og et i slutningen. Begrundelsen for at gøre kurset web-baseret, med web baserede forelæsninger, opgaver og diskussioner, er at kunne tilbyde undervisningen til studerende fra flere dele af Danmark. Primære målgrupper er husdyrvidenskabsstuderende, veterinærstuderende, biologistuderende og veterinærsygeplejersker, men også studerende fra andre uddannelser kan komme på tale.

Björn Forkman vil være kursusleder; og Iben Meyer og Peter Sandøe vil indgå som undervisere på kurset. Gruppen har påbegyndt det desværre lidt langvarige arbejde med at få kurset anerkendt på en række uddannelser.

Ud over de aktiviteter, som var forudset i forhold til projektbeskrivelsen, er der igangsat eller planlagt tre yderligere aktiviteter i 2020:

• I samarbejde med Videncenter for Dyrevelfærd blev der den 8. oktober 2020 afholdt et offentligt seminar om adfærdsproblemer hos hunde. Centret bidrager via løn til Peter Sandøe. Der deltog ca. 150 deltagere, hvoraf hovedparten var med online på grund af corona-restriktioner.
• Med støtte fra Videncenter for Dyrevelfærd er der igangsat et projekt, som skal tjene til at kortlægge og sammenligne regler og normer for god praksis i forhold til avl, opdræt, salg og hold af hunde i en række lande. Via dette projekt er dyrlæge, ph.d. Iben Meyer blevet tilknyttet Centret som post.doc på deltid. Iben er en af landets førende eksperter i adfærdsproblemer hos hund, og hun har egen adfærdsklinik. Centret bidrager via løn til Peter Sandøe.
• Endelig er der i samarbejde med ViNordic, som er den Nordiske brancheorganisation for producenter af medicin til dyr, påbegyndt et projekt om kattens og hundens status i dagens Danmark. Via opgørelser af salg af veterinære lægemidler på det danske marked, som ViNordic stiller til rådighed, undersøges i hvilken grad, der er en forskel på omfanget af veterinær behandling af henholdsvis hunde og katte. Hypotesen er, at katte modtager mindre veterinær behandling end hunde. Blandt centrets seniorer deltager Søren Saxmose Nielsen og Peter Sandøe. ViNordic stiller eget mandskab til rådighed, mens bevillingen til Centret dækker Sørens og Peters løn.

Årlig konference om velfærd hos familiedyr

Arbejdstitlen for konferencen er ”Hestesporten frem mod 2030”. Bredt i hesteverdenen er der en erkendelse af, at sikring af ordentlig velfærd for de heste, som indgår i hestesporten, er afgørende for at denne type sport fortsat kan nyde bred accept. Hovedpunkter i en ny EU guide vedrørende hold og træning af heste vil blive præsenteret på mødet, lige som der kan være input fra Det Dyreetiske Råd, som lige nu arbejder med heste. Endvidere vil der blive præsenteret resultater fra nyere undersøgelser af effekten af forskellige træningsmetoder og typer af udstyr på sportshestenes velfærd. Alt dette vil danne grundlag for debatter om, hvordan der fremadrettet kan sikres en acceptabel dyrevelfærd inden for hestesporten.

Gennemførelse af spørgeskemaundersøgelse

Der vil i første halvdel af 2021 blive gennemført en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse af danskeres hold af og holdninger til familiedyr.

Vi stiler efter en højkvalitets undersøgelse, som gennemføres af Danmarks Statistik, med cirka 2500 deltagere.  Dette vil sikre statistisk solide undersøgelser vedrørende hold af de to mest udbredte familiedyr, hund og kat. Desuden vil der i rimelig grad kunne kastes lys over hold af de lidt mindre udbredte familiedyr, hest og kanin, samt over hold af gnavere, fugle, fisk og terrariedyr.

Temaerne i undersøgelsen vil omfatte:

• Udbredelsen af familie- og hobbydyr hos danskerne.
• Anskaffelsesforhold (herunder ophav og pris).
• Velfærdsproblemer blandt dyrene, herunder om, og i givet fald hvordan, sygdom behandles, og om dyret er forsikret.
• Ejertilknytning til forskellige typer af dyr og mulige sundhedseffekter af at holde dyr belyses også.
• Den generelle danske befolknings holdning til familiedyr (med særligt fokus på hunde).

Specialeprojekter

Mindst to nye specialeprojekter vil blive gennemført. Idekataloget over emner kan findes ovenfor og kan bruges til inspiration for kommende specialestuderende. Kataloget bliver løbende opdateret.

Formidling af forskning      

Centrets forskere vil præsentere centrets forskning ved mindst tre forskellige internationale konferencer.

Mulige konferencer er:

• Canine Science Forum (Peter Sandøe er inviteret som keynote til konferencen i 2021),
• European Veterinary Congress of Behavioural Medicine and Animal Welfare,
• International Society for Anthrozoology,
• International Society for Applied Ethology,
• European College of Veterinary Internal Medicine,
• International Society for Equitation Science

International Conference on Canine and Feline Genetics and Genomics.

Gennemførelsen af denne aktivitet er selvfølgelig afhængig af, at corona-situationen ikke medfører aflysninger af de relevante konferencer.

Artikler i internationale tidsskrifter

Mindst tre artikler vil blive antaget til udgivelse i internationale tidsskrifter med fagfællebedømmelse, heraf mindst en baseret på et specialeprojekt påbegyndt i 2020.

Følgende artikel er allerede under udarbejdelse:

• Bjørnvad CR, Lund TB, Mortensen CM, Tams MLS, Sandøe P. Risk factors for obesity in Danish cats.
  • Artiklen er baseret på et studie hvor to specialestuderende har evalueret kropssammensætningen på 199 danske katte i deres hjem og deres fund relateres til spørgeskema besvarelser relaterende til kattens karakteristika, ejers karakteristika hold og fodringsrutiner samt ejers relation til katten.
  • Det centrale fund er, at indekatte har øget risiko for overvægt, og at ejere til indekatte (og dermed overvægtige katte) er mere knyttede til deres kat end ejere til udekatte. Dette fund er ved at blive yderligere karakteriseret i den statistiske analyse.

Ekstern finansiering til projekt

Der vil blive skaffet yderligere finansiering til mindst ét familiedyrsrelateret projekt. Der er indtil videre søgt om midler til et projekt om hold af kaniner i Danmark og en række sammenlignelige lande hos Videncenter for Dyrevelfærd. Kaniner har i de seneste årtier skiftet status som familiedyr. Mens de tidligere blev holdt til børn, ofte enkeltvis og i små bure, er det blevet mere almindeligt, at voksne mennesker holder kaniner, og at disse bliver holdt som såkaldte ”frikaniner”. Medens der er stor viden om hold af kaniner som produktionsdyr, mangler der viden om kaniner som hobby- og familiedyr. Derfor har Fødevarestyrelsen henvendt sig. Efter planen vil Björn Forkman, Søren Saxmose Nielsen og Peter Sandøe indgå i projektet, og der vil blive rekrutteret en yngre forsker.

Desuden er det planen at udarbejde en forskningsansøgning til Agria og SKK forskningsfond til finansiering af et studie omkring dyrlægers håndtering af overvægt hos hunde og katte. Ansøgere vil være Charlotte Bjørnvad, Thomas Bøker Lund og Peter Sandøe.

Artikler til den bredere offentlighed

Mindst fire artikler rettet mod fagpersoner eller en bredere offentlighed i Danmark vil blive publiceret desuden vil Centret være synligt på Twitter og via interviews i de skrevne og elektroniske medier.

Det vil fortsat være Peter Sandøe, som er den drivende kraft i denne del af centrets aktiviteter, men der vil blive arbejdet på i højere grad at få eksponeret de øvrige forskere og deres arbejde.

Styrkelse af international samarbejde

Det internationale forskningssamarbejde inden for familiedyrs velfærd vil blive styrket. Björn Forkman og Peter Sandøe har etableret samarbejde med en gruppe under Animal Welfare Science Centre, The University of Melbourne i Australien. Dette samarbejde vil foreløbig omfatte udarbejdelse af review artikel om måling af velfærd hos familiehunde og en fælles ansøgning om et projekt rettet mod at udvikle interventioner til at håndtere velfærdsproblemer hos familiehunde. Midler til projektet søges hos et australsk forskningsråd, og Centret tænkes at medvirke, bl.a. ved at skulle afprøve interventionerne i en dansk sammenhæng.

Etablering af masterkursus

Der vil blive arbejdet videre med at få etableret et 7.5 ECTS kursus på masterniveau i familiedyr rettet mod studerende fra et bredt spektrum af uddannelser. Som ovenfor anført ligger der allerede en plan for kurset. I 2021 vil der blive arbejdet på at få kurset anerkendt i en række relevante uddannelser, så det kan starte med et passende stort deltagerantal i 2022.