Hvad betyder det for kaniners velfærd, om de bliver holdt sammen med andre kaniner?

Formålet med projektet er at undersøge hvordan det påvirker familiekaniners velfærd, om de bliver holdt enkeltvis eller sammen. Desuden undersøges det, hvordan en række faktorer påvirker kaninernes sociale interaktioner.
To kaniner der ligger tæt i et bur

📷 165400108 © Marijus Grinkevicius | Dreamstime.com

Introduktion

Da solitær opstaldning og uhensigtsmæssige gruppesammensætninger potentielt udgør et stort velfærdsproblem for mange familiekaniner, er der behov for at kortlægge konsekvenserne heraf samt for at undersøge, hvilke faktorer der bidrager til et positivt socialt miljø mellem kaniner. Dette vil kunne danne grundlag for forbedret vejledning af ejere om hold og sammenføring af kaniner.

Formålet med projektet er at undersøge hvordan det påvirker familiekaniners velfærd, om de bliver holdt enkeltvis eller sammen. Desuden undersøges det, hvordan en række faktorer påvirker kaninernes sociale interaktioner.

Vil du deltage i projektet?

Har du en eller flere familiekaniner, og er du interesseret i at deltage i projektet ved at bidrage med videomateriale, kan du kontakte Cecilie Ravn Skovlund på cecilie.skovlund@sund.ku.dk for at melde dig til.

Formalia

Projektet er støttet af Agria og Svensk Kennel Klubs Forskningfond.

Projekt: Hvad betyder det for kaniners velfærd, om de bliver holdt sammen med andre kaniner?  

Periode:  April 2023 - oktober 2024

Kontakt

Projektleder, Postdoc Cecilie Ravn Skovlund:
cecilie.skovlund@sund.ku.dk 

Tamkaninen (Oryctolagus cuniculus domesticus) er en social art, som i naturen lever i kolonier bestående af en til flere stabile grupper (DiVincenti og Rehrig, 2016). Kaniner er dog samtidig territorielle af natur, og har relativt store individuelle territorier (Mee et al., 2022; Surridge et al., 1999). Grundet kaninens naturlige sociale adfærd, kræver den nuværende lovgivning både i Danmark og i andre lande, at kaniner, der anvendes i eksperimentel forskning eller fødevareproduktion, skal holdes i grupper (DiVicenti og Rehrig, 2016; Ministeriet for Fødevarer, 2021). Derimod findes der ingen lovkrav om social opstaldning af familiekaniner i Danmark (Skovlund et al., 2022), og kun få studier har undersøgt de velfærdsmæssige konsekvenser af solitær- og/eller forskellige typer social opstaldning for familiekaniner.

I Danmark opstaldes 78% af familiekaniner alene (Skovlund et al., 2023), hvilket også er tilfældet for mere end halvdelen af familiekaninerne i andre lande (Burn and Shields 2020). Solitær opstaldning, uhensigtsmæssige gruppesammensætninger og for høj belægningsgrad anføres af eksperter som væsentlige faktorer der fører til reduceret velfærd for familiekaniner (Rioja-Lang et al., 2019). Social inkompatibilitet mellem familiekaniner blev desuden rapporteret som hovedårsag i 44% af tilfælde af bortadoptering i Storbritannien (Ellis et al., 2016), og 30% af familiekaninejere i Danmark angav, at de holdt deres kanin alene grundet de ikke havde ressourcerne til, eller havde mod på, sammenføringsprocessen (Skovlund et al., 2023).

De vanskeligheder, som kan opstå under hold i grupper eller ved sammenføring, kan derfor være medvirkende til det høje antal af solitære familiekaniner. Der findes dog ingen evidensbaserede anbefalinger om hensigtsmæssige sammensætninger af familiekaniner (der fx relaterer til faktorer som køn, alder eller personlighed), som kunne føre til en større succesrate af både sammenføring af kaniner og hold af dyrene i par/grupper (fx Ellis, 2020).
 
Da solitær opstaldning og uhensigtsmæssige gruppesammensætninger potentielt udgør et stort velfærdsproblem for mange familiekaniner, er der behov for at kortlægge konsekvenserne heraf samt for at undersøge, hvilke faktorer der bidrager til et positivt socialt miljø mellem kaniner. Dette vil kunne danne grundlag for forbedret vejledning af ejere om hold og sammenføring af kaniner.


Referencer

Burn, C.; Shields, P. Do rabbits need each other? Effects of single versus paired housing on rabbit body temperature and behaviour in a UK shelter. Anim. Welf. 2020, 29, 209–219, doi:10.7120/09627286.29.2.209.

DiVincenti, L.; Rehrig, A. N. The social nature of european rabbits (oryctolagus cuniculus). J. Am. Assoc. Lab. Anim. Sci. 2016, 55, 729–736.

Ellis, C. F. Exploring domestic rabbit (Oryctolagus cuniculus) personality utilising behaviour coding, behaviour testing and a novel behaviour rating tool, University of Northampton, 2020.

Mee, G.; Tipton, E.; Oxley, J. A.; Westgarth, C. Owner demographic factors are associated with suitable pet rabbit housing provision in the United Kingdom. Vet. Rec. 2022, 190, doi:10.1002/vetr.1736.

Ministeriet for Fødevarer, L. og F. Bekendtgørelse om dyreforsøg. BEK nr 2028 af 14/12/2020 2021.

Rioja-Lang, F.; Bacon, H.; Connor, M.; Dwyer, C. M. Rabbit welfare: Determining priority welfare issues for pet rabbits using a modified Delphi method. Vet. Rec. Open 2019, 6, 1–9, doi:10.1136/vetreco-2019-000363.

Skovlund, C. R.; Forkman, B.; Lund, T. B.; Mistry, B. G.; Nielsen, S. S.; Sandøe, P. Perceptions of the rabbit as a low investment ‘starter pet’ lead to negative impacts on its welfare: Results of two Danish surveys. Anim. Welf. 2023, 32, e45, doi:10.1017/awf.2023.41.

Skovlund, C. R.; Lund, T. B.; Nielsen, S. S.; Sandøe, P.; Forkman, B. Keeping of domestic rabbits in Denmark with benchmarking to selected European countries. A Danish Centre for Animal Welfare (DCAW) project. Danish Veterinary and Food Administration (unpublished: online summary of report: https://videncenterfordyrevelfaer; 2022;

Surridge, A. K.; Bell, D. J.; Hewitt, G. M. From population structure to individual behaviour: genetic analysis of social structure in the European wild rabbit (Oryctolagus cuniculus). Biol. J. Linn. Soc. 1999, 68, 57–71, doi:10.1006/bijl.1999.0330.

 

 

 

 

 

 

Projektet inkluderer kaniner, som er et år eller derover, og som enten holdes alene eller med andre kaniner. Hvad angår sidstnævnte kaniner, skal disse have gået sammen, og været fuldt sammenført, i mindst seks måneder før de kan indgå i projektet. Projektet indebærer adfærdsobservationer baseret på videomateriale, hvilket kaninejere selv optager i hjemmet under normale forhold.

Der er indhentet GDPR-godkendelse, samt projektgodkendelse fra Forskningsetisk Komité og Animal Ethics Institutional Review Board på Københavns Universitet, og der anvendes kun data fra ejere som har afgivet samtykke.

Indsamling af data og videomateriale fra familiekaninejere vil forventeligt forløbe fra efteråret 2023 til og med foråret 2024.

Forskere tilknyttet projektet

Navn Titel Arbejdsområde Billede
Björn Forkman Professor Professor Billede af Björn Forkman
Cecilie Ravn Skovlund Postdoc Billede af Cecilie Ravn Skovlund
Peter Sandøe Sektionsleder Professor Billede af Peter Sandøe

Veterinærstuderende tilknyttet projektet

Navn Titel Tilknytning
Isabella Thybo Mejlstrup Veterinærstuderende Københavns Universitet