Forebyggelse af brachycephalt syndrom hos danske fladsnudede hunde baseret på BOAS graduering af potentielle avlsdyr

Formålet med projektet er at undersøge om BOAS-graduering af avlsdyr kan bidrage til at opnå en forbedret sundhed hos engelsk bulldog, fransk bulldog og mops, således at færre hunde i fremtiden vil lide af BOAS (Brachycephalic Obstructive Airway Syndrome). Projektet, der er støttet af Videncenter for Dyrevelfærd, omfatter bl.a. en undersøgelse af holdninger til BOAS hos ejere og opdrættere, dokumentation af den forventede effekt af BOAS-graduering som avlsredskab samt en plan for implementering.   
Hvid fransk bulldog der kigger op i kameraet
📷 12177061© Boomfeed | Dreamstime.com

Introduktion

”En kort snude og et fladt ansigt” er et særligt kendetegn for flere såkaldte brachycephale hunderacer som fx fransk bulldog og mops. Racerne – og deres kendetegn – har eksisteret i mere end 100 år, hvor snuderne gradvist er blevet kortere og kortere. Til gengæld er det bløde væv i næsen og svælget ikke reduceret tilsvarende, og denne sammenpresning af vævet kan medføre en delvis blokering af luftvejene. Dette viser sig ved, at en del af hundene kommer til at lide af besværet vejrtrækning, snorken, hoste, motionsintolerance og i svære tilfælde kollaps pga. iltmangel. Tilstanden kaldes brachycephalt syndrom eller BOAS (Brachycephalic Obstructive Airway Syndrome).

Flere af de brachycephale racer meget populære. I Danmark var fransk bulldog i henhold til oplysninger fra Dansk Hunderegister fx den 6. mest populære hunderace i både 2023. Det flade, runde ansigt appellerer til mange mennesker, og derudover har hundene et godt temperament, hvilket gør dem til eftertragtede familiehunde. Trods den stigende opmærksomhed på problemerne med BOAS hos de brachycephale racer, har der indtil for nyligt ikke været iværksat nogen effektive, avlsmæssige initiativer i retning af at sikre afkom, som har lettere ved at trække vejret. Dette har været medvirkende til, at der i flere lande er blevet sat ind med lovgivning. Fx er der i Nederlandene nu indført forbud mod avl på hunde, der ikke opfylder specifikke krav i forhold snudens længde.  

Ved Cambridge Universitet er der udviklet en metode til vurdering af vejrtrækning hos mops, engelsk- og fransk bulldog. Metoden kaldes BOAS-graduering og har netop til formål at sikre, at avlen af brachycephale hunderacer bevæger sig i en sundere retning. Du kan læse mere om metoden og det igangværende projekt herunder.  

BOAS-graduering (plakat)

Plakat med tre kortsnudede hunde

BOAS-graduering

Hvis du vil have din hund BOAS-gradueret, kan du læse mere her:
BOAS-graduering

Kontakt

Har du spørgsmål, kan du skrive til RFG@sund.ku.dk 

 

Forskere på Cambridge universitet har udviklet en undersøgelsesmetode, der anvendes til at bedømme graden af BOAS hos tre hunderacer: engelsk bulldog, fransk bulldog og mops. Undersøgelsen foretages af dyrlæger, der er uddannet i denne gradueringsmetode. I Danmark er der for nuværende 12 gradueringsuddannede dyrlæger. Ved undersøgelsen motioneres hunden (3 minutters let løb), og både før og efter lyttes til hundens vejrtrækningslyde.

På baggrund heraf gradueres hunden:

  • Grad 0: Klinisk upåvirket, ingen symptomer fra luftvejene.
  • Grad 1: Klinisk upåvirket, milde BOAS-symptomer fra luftvejene, der ikke påvirker aktiviteten.
  • Grad 2: Klinisk påvirket, hunden har moderate symptomer fra luftvejene, som bør undersøges nærmere. Hunden kan have brug for behandling i form af fx vægttab eller operation.
  • Grad 3: Klinisk påvirket, hunden har alvorlige symptomer på BOAS fra luftvejene og bør undersøges grundigt med henblik på behandling.

Gradueringen kan bruges til at udvælge avlsdyr. Kun hunde med grad 0 og I bør bruges i avl. Dog kan hunde med grad 2 også bruges, men avlspartneren bør da have en BOAS-grad på 0 eller 1. Med dette avlsprogram antages det, at forekomsten af BOAS vil falde over tid, men det er endnu ikke dokumenteret, at brugen af metoden fører til et fald i forekomsten.

Dansk Kennel Klub (DKK), der er den største stambogsførende organisation i Danmark har indført krav om BOAS-graduering af avlsdyr hos alle tre racer fra august 2023 og resultaterne for disse hunde registreres i kennelklubbens database ”Hundeweb”. Kun hunde med grad 0 eller 1 er godkendt til avl. DKK har desuden åbnet for at hunde, der ikke er stambogsført i DKK, kan optages i registret og anvendes i avl. Kravet er en BOAS-graduering med 0 eller 1 samt en eksteriørvurdering af en dommer.  

For de ikke-stambogsførte hunde er der på KU etableret en database, hvor deres BOAS-resultater kan registreres og følges for disse hunde, som i øvrigt udgør størstedelen af de danske hunde af disse tre racer. De 12 gradueringsuddannede dyrlæger har adgang til at registrere både stambogsførte og ikke-stambogsførte hunde.

 

 

Formålet med projektet er at undersøge om BOAS-graduering af avlsdyr kan bidrage til at opnå en forbedret sundhed hos engelsk bulldog, fransk bulldog og mops, således at færre hunde i fremtiden vil lide af BOAS (Brachycephalic Obstructive Airway Syndrome).

Projektet omfatter en undersøgelse af den forventede effekt af BOAS-graduering som kriterie for valg af avlsdyr. Dette skal gøres ved at følge afkom efter BOAS-graduerede forældre og monitorere deres sundhed i forhold til vejrtrækning. Denne del vil ske i samarbejde med udenlandske forskere fra de andre lande, der også anvender BOAS-graduering. Fordelingen af hunde, der er hhv. opdrættet i Danmark og importeret fra udlandet, vil have betydning for effekten af eventuelle sundhedsfremmende tiltag rettet mod danske opdrættere. Afklaring af denne fordeling hos de tre racer er derfor også en del af projektet.   

Endelig omfatter projektet en undersøgelse af kendskabet og holdningen til BOAS-graduering hos ejere og opdrættere af de tre racer såvel indenfor som udenfor den organiserede avl. Dette sker med henblik på at tilvejebringe viden om hvordan BOAS-graduering, såfremt metoden vurderes effektiv, bedst kan implementeres.    

 

Professor Merete Fredholm, KU (projektleder)

Lektor Camilla Sichlau Bruun, KU

Seniordyrlæge Ragnhild Skogstrøm Gundersen, KU

Studentermedhjælper Janne S. Jensen, KU

Lektor Helle Friis Proschowsky, KU    

Professor Peter Sandøe, KU

Lektor Jakob Willesen, KU