Etablering af avlsprogrammer for hunde

Projektets formål er at identificere og beskrive, hvad der skal til for at indføre et avlsprogram på en sådan måde, at det får den bedst mulige effekt på sundheden i en hundepopulation. Projektet, der er støttet af Videncenter for Dyrevelfærd, vil indsamle og beskrive de erfaringer med screeningsprogrammet for forkalkninger i ryggen, der findes blandt opdrættere af DKK-stambogsførte gravhunde i Danmark.

📷 Lilun // Dreamstime.com

Introduktion

Avlsprogrammer er et hyppigt benyttet redskab i arbejdet med at sikre sunde hunde indenfor det organiserede hundeopdræt såvel nationalt som internationalt. Hvert år røntgenfotograferes tusinder af hunde med henblik på screening for hofte- eller albueledsdysplasi, der gennemføres hjerteskanninger, øjenundersøgelser og udtages prøver til DNA-tests. Fælles for alle disse tiltag er, at de er etableret med det mål at forbedre sundheden hos racehunde.

I forbindelse med udmøntningen af Dyrevelfærdsforliget af 9. februar 2024 skal der indføres tiltag for at modvirke ekstrem avl af familiedyr. Dette vil med stor sandsynlighed betyde, at et eller flere af de screeningsprogrammer, der allerede findes inden for den etablerede hundeavl, vil blive udbredt til også at omfatte ikke-stambogsførte hunde. Derfor er det yderst relevant at vide mere om, hvad man skal være opmærksom på, når man implementerer sådanne tiltag. Formålet med dette projekt er derfor at indsamle viden om disse opmærksomhedspunkter ved at anvende det igangværende rygscreeningsprogram hos gravhunde som eksempel. Du kan læse mere om projektet herunder.

Støttet af

Projektet er støttet af Videncenter for Dyrevelfærd

Projekt: 'Etablering af avlsprogrammer for hunde'

Periode:  Januar 2025 - 

Kontakt

Lektor Helle Friis Proschowsky, KU (projektleder) 

 

Gravhundens korte ben skyldes en arvelig form for dværgvækst, og ligesom flere andre kortbenede hunderacer har gravhunde en øget risiko for at få diskusprolaps som følge af forkalkninger i de stødabsorberende disks imellem ryghvirvlerne. Antallet af forkalkede disks varierer fra hund til hund, og mange forkalkninger forøger risikoen for diskusprolaps. Antallet af forkalkede disks har en høj arvbarhed, og det er derfor muligt at reducere forekomsten af diskusprolaps ved at avle på hunde med ingen eller få forkalkninger.

Inden for den organiserede avl af gravhunde findes der et avlsprogram, hvor alle gravhunde, der skal bruges i avl, får taget røntgenbilleder af ryggen, når de er mellem to og fire år gamle. Ud fra røntgenbillederne bliver antallet af forkalkninger vurderet samt brugt til beregning af et avlsindeks. Danmark har været foregangsland for dette screeningsprogram, men metoden anvendes også i fx Sverige, Norge, Finland og England.

Der er mange faktorer på spil, når man indfører nye avlsprogrammer, og tilslutningen blandt opdrætterne er af afgørende betydning. Formuleringen af de avlskrav, der har været gældende for gravhunde, er blevet ændret flere gange, og screeningsprogrammet har været genstand for debat i specialklubben.

 

 

Dette studie har til formål at etablere en grundlæggende viden om de faktorer, der er vigtige at tænke ind fra starten, hvis man ønsker at implementere nye avlsprogrammer. Denne viden skal tilvejebringes ved at lytte til de erfaringer, som opdrættere af gravhunde og repræsentanter for Dansk Gravhundeklub har fået gennem den proces, de har været igennem. Studiet vil blive gennemført som en kombination af personlige interviews og udsendelse af spørgeskemaer. Ved projektets afslutning vil der blive udarbejdet en offentligt tilgængelig rapport, som kan understøtte arbejdet med at udforme nye avlsprogrammer inden for forskellige dele af hundeavlen. Desuden vil der blive udarbejdet en videnskabelig artikel samt en artikel direkte møntet på opdrættere og hundeejere fx til Dansk Gravhundeklubs medlemsblad, GRAVHUNDEN, DKK’s medlemsblad, HUNDEN, Dansk Veterinærtidsskrift samt andre relevante medier.

 

 

Lektor Helle Friis Proschowsky, KU (projektleder) 

Professor Peter Sandøe, KU

Professor Merete Fredholm, KU

Lektor Camilla Sichlau Bruun, KU

Professor Lars Gårn Hansen, KU

Studentermedhjælper Janne S. Jensen, KU