Forstå din kanins adfærd

Det er helt normalt, at en kanin gemmer sig hvis den bliver forskrækket, da kaniner er byttedyr og derfor har et behov for hurtigt at kunne løbe i skjul for rovdyr – selv hjemme i stuen. Jo flere steder kaninen har at gemme sig og føle sig i sikkerhed, desto mere tryg og selvsikker er kaninen typisk. Det er derfor en fordel at give kaninen flere huler, eller andre muligheder for skjul, forskellige steder i dens miljø. Hvis du har flere kaniner, er det vigtigt at alle kaninerne har muligheder for at kunne skjule sig samtidig.

Hvis din kanin pludselig begynder at gemme sig eller lægger sig andre steder, end den plejer, kan det dog være et tegn på sygdom, og den bør derfor straks tilses af en dyrlæge. Det er derfor vigtigt at holde øje med pludselige ændringer i kaninens adfærd.                                    

Kaniner er naturligt bange for ting, der nærmer sig ovenfra. I naturen kunne dette være en rovfugl. Derudover har kaninen som byttedyr behov for til hver en tid at have alle fire ben på jorden for at have mulighed for at flygte. Undgå derfor så vidt muligt at løfte rundt på kaninen – undgå især at løfte den ovenfra – og lad i stedet kaninen komme til dig. Kaniner, der spræller, mens de bliver holdt, er desuden i risiko for at blive tabt og brække fx et ben eller for at gøre skade på sig selv under håndteringen.

Her kan du læse mere om håndtering af kaniner

Der kan være mange grunde til, at din kanin bider. I langt de fleste tilfælde er det, fordi kaninen er bange og/eller får overskredet sine grænser gentagne gange. Kaninen kan nemt føle sig trængt op i en krog, hvis den holdes på lidt plads og derfor ikke har mulighed for at vælge at hoppe væk i situationen. Dette er ofte en af årsagerne til buraggressivitet, hvor kaninen ingen anden udvej kan se, end at bide, for at komme ud af en situation som den ikke er tryg ved (eksempelvis ved hænder som rækker ind efter kaninen i buret).

Udviser din kanin aggressiv adfærd, så giv den mere plads og overvej, hvordan du nærmer dig og håndterer kaninen. For at kaninen skal føle sig tryg i dit selskab, bør dette så vidt muligt foregå i kaninens øjenhøjde. Sæt dig ned med nogle velsmagende krydderurter og lad kaninen komme til dig. Det er samtidig vigtigt at respektere kaninens eventuelle signal om, at den har brug for at være i fred. Dette fortæller kaninen bl.a. ved at flytte sig fra dig eller mere subtilt ved blot at hoppe et til to hop væk og derefter vende ryggen til dig. Når du omgås kaninen på denne måde og er opmærksom på dens signaler, vil den forbinde interaktionen med dig med noget behageligt, og den vil snart blive mere selvsikker i sine omgivelser. En kanin kan desuden udvise aggressiv adfærd, fordi den vil forsvare sit territorium. Dette kan ofte mindskes vha. neutralisering, som du kan læse mere om her: Neutralisation af din kanin

Kaniner afmærker deres territorium med urin og/eller afføring, og det er helt normal adfærd. Ofte bruger kaniner en kaninbakke, hvis de får muligheden for det – eller de kan lære det med lidt hjælp – og derved blive renlige. Hvis kaninen har tendens til at være urenlig, kan du opfordre den til at bruge sin bakke ved at hænge en høhæk over bakken, så den har noget at gumle på, mens den sidder der. Sørg samtidig for, at bakken er stor nok til kaninen, og at der er mindst én bakke pr. kanin, med plads til flere kaniner på én gang, i tilfælde af flere kaniner. Neutraliserede kaniner markerer deres territorium i mindre grad og er lettere at træne til at gå på bakke.

Hvis kaninen er ældre, er det vigtigt at være opmærksom på, om kaninen har svært ved komme op i bakken som konsekvens af fx gigt og en høj kant på bakken. Bliver din kanin pludselig urenlig, bør den tilses af en dyrlæge, da dette kan være tegn på sygdom.

Motivationen for at grave kan være stærk hos nogle kaniner, og dette kan resultere i huller i fx haven og gulvtæppet eller i udgravning af kaninbakken. For at imødekomme indekaninens behov for at grave kan man give den en gravekasse med sand eller jord og derved reducere eventuel uhensigtsmæssig graveadfærd. Graver din kanin i hårde overflader, bør du give den gravemuligheder og samtidig overveje, om den har nok skjulesteder i sit leveområde.

Det er naturligt for kaninen at gnave i ting, og det er samtidig vigtigt for den, at den slider sine konstant voksende tænder. Derfor oplever mange kaninejere, at kaninen gnaver i ting, den ikke bør gnave i, såsom paneler, møbler og ledninger. Sikring af hjemmet er derfor vigtigt for din kanins sikkerhed. Sørg for, at ledninger er uden for kaninens rækkevidde ved at gemme dem væk eller afskærme dem i kabelskjulere. Sørg også for, at kaninen ikke kan tilgå giftige husplanter. Vær ekstra opmærksom på områder, hvor kaninen får lov at være uden opsyn.

Det kan være svært at undgå, at kaninen bider i noget, den ikke må, men aktivering og neutralisering kan mindske og i nogle tilfælde helt afhjælpe dette. Sørg for, at kaninen altid har noget at gnave i såsom grene, græs/hø, gnavelegetøj og papkasser, samt at den har noget at beskæftige sig med (fx problemløsningslegetøj). Opsøg dyrlægen, hvis du har mistanke om, at din kanin har spist noget, den ikke burde spise, eller har bidt i en ledning. Hvis din kanin pludselig gnaver markant mere i ting end førhen, kan det være tegn på bl.a. frustration eller stress.

At en kanin parrer sig op ad sin ejers ben er typisk en hormonelt betinget adfærd, som ofte starter, når kaninen er tre måneder gammel. I mange tilfælde kan det afhjælpes ved at neutralisere kaninen for at fjerne dens kønshormoner. Jo tidligere kaninen bliver neutraliseret, desto større effekt vil det typisk have i forhold til at reducere denne adfærd. Man kan risikere, at parringsadfærd bliver en vane for kaninen, hvis den står på længe.

Her kan du læse mere om neutralisering af kaniner  

Det er vigtigt at være opmærksom på unormal adfærd hos kaninen, da det kan være et tegn på mistrivsel, sygdom eller reduceret velfærd. Unormal adfærd kommer bl.a. til udtryk hos kaniner ved, at de bider i burtremmerne eller en anden del af indhegningen, graver i hårde overflader (fx i gulvet eller bunden af buret), bevæger kroppen eller hovedet frem og tilbage gentagne gange, bruger drikkeflasken i overdreven grad, udfører overdreven soignering, der fører til skaldede pletter, eller dræber/spiser egne unger.

Observerer du nogle af disse adfærdsmønstre hos din kanin, bør du rådføre dig med dyrlægen. Dele af den nævnte adfærd (såsom gravning i hårde overflader) kan også forekomme, uden at det nødvendigvis er unormal adfærd. Observerer man den pågældende adfærd hyppigt, kan det være tegn på et uopfyldt behov (såsom muligheden for at grave) og dermed forbundet med mistrivsel. Derudover er det vigtigt at være opmærksom på udpræget inaktivitet, frygtsomhed og aggression, som også kan være tegn på mistrivsel.

Crowell-Davis, S. L. (2007). Behavior Problems in Pet Rabbits. Journal of Exotic Pet Medicine, 16, 38–44. https://doi.org/10.1053/j.jepm.2006.11.022

d’Ovidio, D., Pierantoni, L., Noviello, E., Pirrone, F. (2016). Sex differences in human-directed social behavior in pet rabbits. Journal of Veterinary Behavior: Clinical Applications and Research, 15, 37–42. https://doi.org/10.1016/j.jveb.2016.08.072

Normando, S., Gelli, D. (2011). Behavioral complaints and owners’ satisfaction in rabbits, mustelids, and rodents kept as pets. Journal of Veterinary Behavior: Clinical Applications and Research, 6, 337–342. https://doi.org/10.1016/j.jveb.2011.01.005

Rioja-Lang, F., Bacon, H., Connor, M., Dwyer, C. M. (2019). Rabbit welfare: Determining priority welfare issues for pet rabbits using a modified Delphi method. Veterinary Record Open, 6, 1–9. https://doi.org/10.1016/j.jveb.2010.07.002

Schepers, F., Koene, P., Beerda, B. (2009). Welfare assessment in pet rabbits. Animal Welfare, 18, 477–485. https://doi.org/10.1017/S0962728600000890