Slagtekyllinger
01.06.2023
Benchmark slagtekylling 2021
Figurens vigtigste budskaber
- Der er forskel landene imellem i forhold til hvor gode muligheder for velfærd, kyllingerne tilbydes. Danmark ligger midt i feltet både i forhold den nationale produktion og det nationale forbrug af kyllingekød. Dog ligger Sverige umiddelbart bedre i forhold til både produktion og forbrug, og Nederlandene ligger bedre forhold til forbrug.
- Markedsdrevne initiativer kan have en relativt stor effekt på Benchmark-værdien af det nationale forbrug. Dette ses meget tydeligt, når man sammenligner Sverige og Nederlandene. I Sverige har man en relativt vidtgående lovgivning til sikring af slagtekyllingernes velfærd i den nationale produktion. I Nederlandene har markedsdrevne initiativer derimod betydet, at Benchmark-værdien af det indenlandske forbrug er højere, end den er i Sverige. De markedsdrevne initiativer indebærer bl.a., at alt ferskt kyllingekød solgt i landets supermarkeder stammer fra langsommere voksende kyllinger.
- Via markedsdrevet dyrevelfærd og samarbejde mellem alle aktører er det muligt at nå et relativt højt niveau for både produktion og nationalt forbrug. Med hensyn til produktionen illustreres dette tydeligt af den følgende figur, som viser den relative betydning af lovgivning og markedsdrevne initiativer i forhold til den nationale produktion.
Lovgivning og markedsdrevne initiativers betydning for national produktion
Som det fremgår af figuren, bliver slagtekyllingeproduktionen i de lande med den mest vidtgående lovgivning for hold af slagtekyllinger, nemlig Sverige og Danmark, løftet mindre af den markedsdrevne dyrevelfærd end i de tre andre lande. Nederlandene når takket være den markedsdrevne dyrevelfærd op på et velfærdsniveau i den nationale produktion svarende til det danske.
For hvert land er der en Benchmark-værdi for både den nationale produktion og det nationale forbrug. Når de to værdier kan tage sig forskellige ud, er det fordi, kyllingekød også bliver eksporteret og importeret. I alle landene undtagen Nederlandene er benchmark-værdien for produktion af slagtekyllinger lavere for forbrug end for produktion af slagtekyllinger. Dette skyldes, at selv om forbrugerne konsumerer hovedparten af den nationale produktion, som er lavet til mærker med fokus på dyrevelfærd, så er der stadig en stor import af kyllingekød fra fx Østeuropa, som er produceret med minimumskrav til dyrevelfærd. Man kan sige, at detailhandelen og cateringsektoren sammen med en del af forbrugerne i disse lande ender med at trække den samlede velfærd i det nationale kyllingeforbrug ned til et niveau under standarden i den nationale produktion. Kontrasten er størst i det land med de højeste nationale standarder, nemlig Sverige.
Undtagelsen til dette billede finder man i Nederlandene. Her finder man en højere Benchmark-værdi for det nationale forbrug end for den nationale produktion. Dette skyldes især to forhold: For det første er det i Nederlandene lykkedes for supermarkederne, med stærk opbakning/pres fra dyreværnsorganisationerne, at blive enige om, at alt ferskt kyllingekød, der sælges, er fra langsommere voksende kyllingeracer med forbedret dyrevelfærd. For det andet har Nederlandene en stor eksport-orienteret produktion af standard-kyllinger.
Den vandrette streg i den første figur angiver mindstekrav til velfærden hos kyllinger, som den bliver defineret af EU’s krav, som kommer udtryk i et såkaldt direktiv med mindstekrav til dyrevelfærden, som de enkelte lande skal indrette deres nationale lovgivning efter. Når produktionen i alle lande har en højere Benchmark-værdi i forhold til EU’s mindstekrav, har det to forskellige forklaringer:
- For Danmarks og Sveriges vedkommende er forklaringen primært, at de to lande har krav, som rækker ud over EU's mindstekrav. Fx er der både i Danmark og Sverige krav om vurdering af trædepudesvidninger hos slagtekyllinger (og opfølgende aktiviteter, hvis værdierne er for høje), mens dette ikke er et krav i henhold til EU.
- For de tre andre landes vedkommende er forklaringen derimod primært markedsdrevne initiativer. Lovgivningskravene til hold og pasning af slagtekyllinger er på linje med eller kun lidt over EU’s mindstekrav.
Den markedsdrevne dyrevelfærd kommer til udtryk i specialproduktioner, hvoraf en stor del bliver solgt med et dyrevelfærdsmærke. Disse kan gøre en stor forskel for Benchmark-værdien. Således har en dansk standardkylling en Benchmark-værdi på 40, mens en kylling produceret med det mest krævende dyrevelfærdsmærke i Danmark har en Benchmark-værdi på 67 (maksimum, som kan opnås er 73).
Her kan du læse mere om Benchmark metoden.
Som ved alle andre metoder til at foretage større sammenligninger af velfærd knytter der sig en række begrænsninger til Benchmark-metoden generelt. De væsentligste generelle begrænsninger er beskrevet under Benchmark metoden.
