Benchmark malkekvæg 2022

At mælkeproduktionen i Danmark og Sverige ligger højere på Benchmark-skalaen skyldes primært to forhold:

1. For det første har de to lande noget mere vidtgående lovgivninger, der vedrører dyrevelfærd ved hold af kvæg, end de andre tre lande. I Sverige har der eksempelvis siden 1988 været lovgivning med krav om, at alle køer og kvier skal på græs om sommeren. I Danmark er der ikke krav om at køer skal ud, men der blev i 2010 vedtaget en lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg, som stiller relativt detaljerede krav til indretningen af danske kvægstalde og pasningen af dyrene, fx med krav om kælvnings- og sygebokse og et vist antal roterende kobørster. Kravene i den danske lovgivning bliver indfaset med forskellige overgangsordninger. Nogle er allerede gennemført, en del bliver gennemført i 2024, mens de sidste vil gælde for alle danske malkekvægsbesætninger med virkning fra 2034.
2. Den anden forklaring er, at det i begge lande var en relativt høj andel af mælkeproduktionen, som i 2022 enten var økologisk eller under et andet dyrevelfærdsmærke. I Sverige var godt 16% af mælkeproduktionen økologisk, mens det i Danmark var 13% af mælkeproduktionen, der var økologisk, og 10%, der blev produceret under andre dyrevelfærdsmærker.

I UK er der en branchestandard, Red Tractor, som omfatter 95% af produktionen, og som løfter Benchmark-værdien betydeligt i forhold til baseline. Desuden var der i 2022 i UK 3% økologisk produktion og 9% produktion af andre dyrevelfærdsmærker.

Når Nederlandene og Tyskland ligger i bunden skyldes det to forhold: For det første er der ikke national lovgivning, som stiller krav, der går ret meget videre end baseline. For det andet har der indtil videre været en relativt lille produktion af økologisk mælk omfattende henholdsvis 3% af den producerede mælk i Nederlandene og 4% i Tyskland. Det skal dog nævnes, at yderligere 62% af mælken i Nederlandene og 31% af mælken i Tyskland er produceret under andre dyrevelfærdsmærker som bl.a. indeholder krav om at køer og kvier kommer på græs om sommeren. I Danmark var det kun yderligere 10%, ud over de 13% af mælken der var økologisk, som i 2022 blev produceret med krav om sommergræsning. I Tyskland er der i 2022 indført en fire-trins velfærdsmærkning (’Haltungform’) på mejeriprodukter.

Dyrevelfærden under pres med forventet effekt i 2023

Som konsekvens af bl.a. Covid19, fødevarekrisen og krigen i Ukraine og de afledte følger i form af høje priser på energi og fødevarer, har markedsdrevet dyrevelfærd været under pres fra midten af 2022. Da det tager tid at omstille produktionen, forventes det, at effekten heraf slår igennem i 2023, selvom inflation og energipriser har stabiliseret sig igen. Denne forventning kan bl.a. begrundes med følgende figur over den procentvise merpris som danske økologiske producenter har fået for leveret mælk til mejerierne fra 2018 til 2022:

Den relativt ugunstige prisudvikling for økologisk mælkeproduktion har givetvis haft en negativ påvirkning af den økologiske mælkeproduktion allerede i 2022, og der kan forventes et ”efterslæb” i 2023, hvor vi ved, at Arla i årets start valgte at skære produktionen af økologisk mælk ned med 100 millioner kilo om året, svarende til omkring en femtedel af den samlede økologiske mælkeproduktion i Danmark. Samtidig har de generelt stigende detailpriser også været til ugunst for de dyrere mælkeprodukter, herunder de økologiske mælkeprodukter.

Der er blevet udarbejdet en videnskabelig artikel, hvor resultaterne af Benchmark 2021 for malkekvæg er blevet fremlagt og underkastet peer review, lige som det er sket for Benchmark undersøgelserne af griseproduktion og slagtekyllingeproduktion.

Som ved alle andre metoder til at foretage større sammenligninger af dyrevelfærd knytter der sig en række begrænsninger til Benchmark-metoden generelt. De væsentligste generelle begrænsninger er beskrevet under Benchmark metoden.

Særligt bør det nok fremhæves, at der med Benchmark-metoden alene ses på krav til produktionen, som er baseret på enten lovgivning eller forskellige former for mærknings- eller certificeringsordninger. Det kan dog sagtens tænkes, at en del landmænd giver dyrene bedre forhold, end det kræves af dem, hvilket kan være tilfældet for en del landmænd, ikke mindst i Nederlandene og Tyskland. Derfor kan velfærden for malkekvæget godt reelt være højere, end hvad der fremgår af Benchmark-værdierne.

Omvendt kan vi ikke vide, om alle landmænd faktisk gør, hvad der kræves af dem i henhold til lovgivning og markedsdrevne ordninger. Dette kan betyde, at den faktiske dyrevelfærd for malkekvæget nogen steder kan være lavere, end hvad der fremgår af Benchmark målet.

Malkekvægsproduktionen er på flere punkter mere kompliceret end især slagtekyllingeproduktionen. Der er således adskillige trin i produktionen og flere produkter, nemlig foruden mælk og de deraf forarbejdede mælkeprodukter, også kalve- og oksekød. En vigtig begrænsning i nærværende undersøgelse er, at der alene ses på produktionen og forbruget af mælk, mens der ikke ses på produktionen og forbruget af kalve- og oksekød.