Benchmark malkekvæg 2021

Figur benchmark malkekvægDer er ikke fælles EU-krav til velfærden hos malkekvæg – bortset fra kalvene. Den angivne baseline, markeret med en vandret streg, baserer sig derfor, foruden på EU’s krav til hold af kalve, på et skøn over de forhold, malkekvæg vil blive holdt under, hvis fokus alene er på at sikre den mest effektive mælkeproduktion.

Mælk bliver brugt som råvare i mange forskellige fødevarer, ikke mindst smørprodukter og ost. Indtil videre har markedsdrevne initiativer primært været rettet mod salget af drikkemælk. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at kun 10-15% af mælkeproduktionen i vores del af verden bliver brugt til produktion af drikkemælk.

Figurens vigtigste budskaber

  1. Der er stor forskel landene imellem i forhold til, hvor gode muligheder for velfærd, malkekvæget tilbydes, og Danmark ligger i den høje ende sammen med Sverige, og Storbritannien ligger næsten lige så højt, mens Nederlandene og Tyskland ligger i bunden, tæt på baseline.
  2. Bortset fra i Danmark er der ikke nogen nævneværdig forskel mellem velfærden i et lands mælkeproduktion og velfærden i den drikkemælk, som sælges i det pågældende land.

Her kan du læse mere om Benchmark metoden.

 

At mælkeproduktionen i Danmark og Sverige ligger højest på Benchmark-skalaen skyldes primært to forhold:

  • For det første, at de to lande som de eneste blandt de fem lande har lovgivning vedrørende hold af kvæg med fokus på dyrevelfærd. Sådan lovgivning, bl.a. med krav om, at alle køer og kvier skal på græs om sommeren har eksisteret i Sverige siden 1988. I Danmark blev der i 2010 vedtaget en lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg, som stiller relativt detaljerede krav til indretningen af danske kvægstalde og pasningen af dyrene, fx med krav om kælvnings- og sygebokse og et vist antal roterende kobørster. Kravene i den danske lovgivning bliver indfaset med forskellige overgangsordninger. Nogle er allerede gennemført, en del bliver gennemført i 2024, mens de sidste vil gælde for alle danske malkekvægsbesætninger med virkning fra 2034.
  • Den anden forklaring er, at der i begge lande er en relativt høj andel af mælkeproduktion, som enten er økologisk eller under et andet dyrevelfærdsmærke. I Sverige er 17% af mælkeproduktionen økologisk, mens det i Danmark er 13% af mælkeproduktionen, der er økologisk, og 10%, der produceres under andre dyrevelfærdsmærker.

I Storbritannien er der en branchestandard, Red Tractor, der omfatter 95% af produktionen, og som løfter Benchmark-værdien betydeligt i forhold til baseline. Desuden er der i Storbritannien 9% økologisk produktion og 7% produktion til andre mærker.

Når Nederlandene og Tyskland ligger i bunden skyldes det to forhold: For det første er der ikke national lovgivning, som stiller krav, der går videre end baseline. Der er godt nok branchestandarder, men de rækker ikke meget ud over lovgivningen. For det andet er der en relativt lille produktion af økologisk mælk og mælk under andre mærkningsordninger.

Hvad angår markedet for drikkemælk solgt med et velfærdsmærke, så synes dette at være mere udviklet i Danmark end i de andre lande. Når Benchmark-værdien for drikkemælk i Danmark er højere end for produktionen som helhed skyldes det, at der i høj grad er velfærdsmærker på drikkemælken, mens det i mindre grad er tilfældet for andre mejeriprodukter såsom smør og ost. Den producerede velfærdsmælk bliver således i højere grad brugt til drikkemælk end til de andre mejeriprodukter.

 

Som ved alle andre metoder til at foretage større sammenligninger af velfærd knytter der sig en række begrænsninger til Benchmark-metoden generelt. De væsentligste generelle begrænsninger er beskrevet under Benchmark metoden.

Malkekvægsproduktionen er langt mere kompliceret end især slagtekyllingeproduktionen. Der er således flere trin i produktionen og flere produkter, nemlig foruden mælk og de deraf forarbejdede mælkeprodukter, også kalve- og oksekød. En vigtig begrænsning er i den forbindelse, at der i det fremlagte Benchmark alene ses på forbruget af frisk mælk, som kun udgør en mindre del af produktionen, mens effekten på forbruget af dyrevelfærdsmærker inden for andre kategorier af mejeriprodukter ikke er undersøgt. En anden begrænsning i nærværende undersøgelse er, at der alene ses på produktionen og forbruget af mælk, mens der ikke ses på produktionen og forbruget af kalve- og oksekød.

Der arbejdes på en videnskabelig artikel, hvor resultaterne af Benchmark for malkekvæg kan blive fremlagt baseret på peer review, lige som det er sket for Benchmark undersøgelserne af griseproduktion og slagtekyllingeproduktion.