Benchmark gris 2021

For hvert land er der en Benchmark-værdi for både den nationale produktion og det nationale forbrug. Når de to værdier kan tage sig forskellige ud, er det, fordi grisekød også bliver eksporteret og importeret. Når fx Danmark har en højere Benchmark-værdi for forbrug end for produktion, er det, fordi hovedparten af det eksporterede svinekød er baseret på basiskravene til dyrevelfærd, mens hovedparten af grise produceret med ekstra krav til dyrevelfærden bliver solgt på hjemmemarkedet.

Den vandrette streg i figuren angiver mindstekrav til forudsætningerne for velfærd hos grise, som den bliver defineret af EU’s krav. Disse er angivet i et direktiv med mindstekrav til dyrevelfærden, som de enkelte lande skal indrette deres nationale lovgivning efter. Når produktionen i et land har en højere Benchmark-værdi i forhold til EU’s mindstekrav, kan det skyldes to forhold:

1. For det første kan landet have højere krav i sin nationale lovgivning, end EU kræver. Dette gælder i særlig grad Sverige, hvor den højere Benchmark-værdi for den nationale produktion i al væsentlighed skyldes national lovgivning, og det gjaldt i 2021 i mindre grad for Danmark og Nederlandene, som stillede lidt højere krav, end EU krævede. Der er højere krav på vej i Tyskland, men de var ikke implementeret i 2021.
2. For det andet kan der være specialproduktioner, hvoraf en stor del bliver solgt med et dyrevelfærdsmærke. Disse kan gøre en stor forskel for Benchmark-værdien. Således har en dansk standardgris en Benchmark-værdi på 22, mens en gris produceret med det mest krævende dyrevelfærdsmærke (fire hjerter hos COOP) har en Benchmark-værdi på 60 (maksimum, som kan opnås er 75).

Ser man specifikt på Danmark, er det bemærkelsesværdigt, at dyrevelfærden i produktionen ligger relativt lavt i forhold til de andre lande med undtagelse af Tyskland.

I forhold til Sverige er forklaringen, at Danmark ikke for grise har implementeret en dyrevelfærdslovgivning, som rækker meget ud over EU-kravene, mens Sverige har en meget vidtgående lovgivning, der fx stiller krav om 100% løse søer og halm til slagtegrisene, og som forbyder halekupering. Til gengæld er kontrasten lidt mindre, når man ser på forbruget, idet Sverige importerer en del grisekød produceret i lande med mindre krav til dyrevelfærden.

I forhold til Storbritannien (der ikke i 2021 længere var underlagt krav fra EU) er forklaringen på den højere Benchmark-værdi for produktionen ikke lovgivning, men en stor andel af den nationale griseproduktion, som er baseret på udendørs so-hold. Til gengæld er der ikke den helt store forskel mellem Benchmark-værdien for forbruget af grisekød, da omkring halvdelen af forbruget af grisekød i Storbritannien i 2021 baserede sig på importeret grisekød.

I forhold til Nederlandene, der lige som Danmark har en stor og eksportorienteret griseproduktion, er den vigtigste forklaring på, at Danmark har lavere Benchmark-værdier for både produktion og forbrug, at de i Nederlandene gennem en årrække via samarbejde mellem dyrevelfærdsorganisationer, svinebranchen og detailhandelen har opbygget et hjemmemarked, hvor alt ferskt grisekød, som sælges i supermarkederne, har et dyrevelfærdsmærke.

Danmark ligger som nævnt på niveau med Tyskland, men det kan være et spørgsmål om tid, før Tyskland overhaler Danmark, idet der er indført skærpede lovgivningsmæssige krav til dyrevelfærden i Tyskland, som bliver indfaset fra 2022.

Som ved alle andre metoder til at foretage større sammenligninger af velfærd knytter der sig en række begrænsninger til Benchmark-metoden generelt. De væsentligste generelle begrænsninger er beskrevet under Benchmark metoden.

I forhold til Benchmark for grise er der en særlig begrænsning, som relaterer sig til eksperternes værdisætning af de forskellige dyrevelfærdsinitiativer, idet der i forhold til Benchmark for grise kun indgik fem eksperter. På grund af det lave antal eksperter har det ikke været muligt vurdere resultaterne statistisk.

Det er planen at gennemføre en større indsamling af ekspertvurderinger i 2023.