Benchmark for gris 2024 – hvordan har den markedsdrevne dyrevelfærd udviklet sig siden 2018?

Arbejdet med at fremme markedsdrevet dyrevelfærd tog i Danmark fart i 2017 med indførslen af det frivillige statslige dyrevelfærdsmærke for grisekød. Benchmark-projektet har fulgt denne udvikling fra 2018 og foreløbig frem til 2024.

Detailkæden COOP havde i starten af perioden sig egen hjerteordning med fire niveauer, men denne blev nedlagt med udgangen af 2022 og produktionerne lagt ind under det statslige mærke.

Der var allerede før 2017 en række mærker, som skulle tjene til at sikre dyrevelfærd hos grise på et niveau, som lå over det, der kendetegner standardproduktionen, fx økologi-mærket og forskellige private mærker som Antonius og Bornholmergrisen. Flere af disse mærker var og er stadig støttet af Dyrenes Beskyttelse. Som det fremgår i boksen nedenfor, kan forskelle i velfærden mellem de forskellige typer af grise måles ved hjælp af Benchmark-metoden.

Med den statslige mærkningsordning for dyrevelfærd fik udviklingen og udbredelsen af mærkerne et skub. Dette kan ses af den følgende tabel, hvor udviklingen følges fra 2018 til 2024:

Tabel 1. Oversigt over antal grise produceret og slagtet i Danmark 2018-2024, over andelen af velfærdsgrise og over andelen i % af velfærdsgrise ud af det danske forbrug af grisekød.

Note: Procentdelene er baseret på volumen. Bemærk at betegnelsen velfærdsgris anvendes her om alle typer af grise, der har en velfærd højere end dansk lovgivning.

Som det fremgår af tabellen, opnåede man i Danmark i perioden fra 2018 til 2021 mere end en fordobling af produktionen af velfærdsgrise, både målt i absolutte tal, i andelen af slagtede grise og i andelen af producerede grise. Bemærk at betegnelsen velfærdsgris her anvendes om alle typer af grise, der har en velfærd højere end dansk lovgivning. Grise der produceres til det engelske marked (såkaldte Englandsgrise) regnes i denne sammenhæng ikke som velfærdsgrise. Det skyldes at den eneste forskel på en dansk standardgris og krav til Englandsgrise i modellen er, at alle søer i produktionen af Englandsgrise er løsgående i løbeafsnittet, mens det er skønnet at 30% af søerne stadig er fikserede i løbeafsnittet i dansk standardproduktion.

Antallet af producerede grise er meget større end antallet af slagtede grise, da en stor og stigende andel af de producerede grise bliver eksporteret som levende smågrise (typisk med en vægt på omkring 30 kg), der så bliver opfedet og slagtet i andre lande. I 2023 var der lige mange eksporterede smågrise, som der var grise opfedet og slagtet i Danmark. I 2024 blev cirka 14 millioner grise opfedet og slagtet i Danmark, mens cirka 16 millioner blev eksporteret som smågrise.

Selv om der var tale om en kraftig stigning i produktionen af velfærdsgrise i starten af perioden, udgjorde og udgør andelen af velfærdsgrise en meget lille del af den samlede produktion. Dette hænger bl.a. sammen med, at hovedparten af de producerede grise er standardgrise, der bliver eksporteret, mens hovedparten af velfærdskødet bliver forbrugt på det danske marked. Derfor er andelen af velfærdskød forbrugt på det danske marked op til ti gange højere end andelen af den totale danske griseproduktion (hvoraf ca. 90% går til eksport).

Ser man på forbruget af velfærdsgrisekød i Danmark, var der i perioden fra 2018 til 2021 tale om en stigning fra 11% til 15%. Fra 2021 og frem er der dog tale om en nedgang, således, at den relative andel af velfærdsgrisekød i 2024 var nede på en lavere niveau end i 2018 (10%). Denne udvikling hænger utvivlsomt sammen med inflation og høje fødevarepriser i forlængelse af Covid-krisen og krigen i Ukraine. Selv om danskernes økonomi er forbedret i den sidste del af perioden, synes en krisebevidsthed at have bidt sig fast.

Denne udvikling afspejles også, når man måler velfærden for de danske grise med Benchmark-metoden:

Som det fremgår af figuren, ses en stigning i Benchmark-værdien for grisevelfærd fra 2018 til 2021 for både den samlede produktion og for det nationale forbrug; mens der fra 2021 ses en stagnering produktionen og et fald for forbruget. At værdien for det nationale forbrug er faldet mere end værdien for den nationale produktion skyldes, at mens danskerne i perioden har købt mindre velfærdsmærket grisekød, så er det i perioden lykkedes at etablere en relativt stor eksport af især økologisk grisekød. Bemærk at skalaen i figuren er meget detaljeret, hvilket tydeliggør de relativt små forskelle i Benchmark-værdierne.

Den teoretiske maksimumsscore er en Benchmark-værdi på100, men den reelt højest opnåelige Benchmark-værdi er 75,1. Det skyldes, at selv om skalaen for de enkelte niveauer i velfærds-kriterierne er 0-10 og vigtigheden af hvert kriterier bedømmes på en skala fra 1-5, så har eksperterne ikke givet det højeste niveau i alle de enkelte kriterier en score på 10, ligesom ikke alle kriterier har en vigtighedsscore på 5 – og derfor ligger max et stykke under 100.

Ser vi på de fire andre lande, som følges i Benchmark-projektet, Nederlandene, Storbritannien, Sverige og Tyskland, ses der en tilsvarende udvikling over tid med enten fald eller stagnation i den markedsdrevne dyrevelfærd.

Hvor stor forskel er der mellem dyrevelfærden i de forskellige produktioner?

Måden grisekødet produceres på har stor betydning for dyrevelfærden, hvilket fremgår af figur 2.

Som det fremgår af figur 2, er der tale om, at velfærden målt med Benchmark-metoden stiger støt på tværs af mærkerne med større velfærd jo flere hjerter, med økologisk gris som den produktionsform der giver den højeste Benchmark-værdi.

Sammenligning af Benchmark på tværs af lande

Figur 3s vigtigste budskaber

1. Der er stor forskel landene imellem i forhold til, hvor god velfærd grisene tilbydes.  Danmark ligger sammen med Nederlandene og det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (UK) midt i feltet, mens Tyskland ligger lavere, og Sverige ligger i toppen i forhold til dyrevelfærden i den nationale produktion.
2. Forbrugernes valg af produkter udjævner forskelle relateret til den nationale produktion, fx baseret på høje nationale lovgivningskrav. Dette ses mest tydeligt for Sverige og UK, hvor høje lovgivningskrav (i Sveriges tilfælde) eller høje standarder i praksis (for UK’s vedkommende) delvist bliver opvejet af en stor import af grisekød fra lande med lavere dyrevelfærdsniveau.

Her kan du læse mere om Benchmark metoden.

Nærmere forklaring af resultater

Danmark ligger i midtergruppen sammen med Nederlandene og UK, mens Tyskland ligger i bunden, og Sverige ligger i toppen.

I forhold til Sverige er forklaringen på placeringen, at Sverige har en meget vidtgående lovgivning, der fx stiller krav om, at søer er løse bortset fra undtagelsesvis et par dage efter faring, mere plads og halm til slagtegrisene og med forbud mod halekupering. Til gengæld er kontrasten lidt mindre, når man ser på forbruget, idet Sverige importerer en del grisekød produceret i lande med mindre krav til dyrevelfærden.

I forhold til UK er forklaringen på, at landet ikke ligger i bunden men i midtergruppen med hensyn til produktion ikke en vidtgående lovgivning, men skyldes i stedet en stor andel af den nationale griseproduktion, som er baseret på udendørs so-hold. Til gengæld er Benchmark-værdien for forbruget af grisekød lavere, da omkring halvdelen af forbruget af grisekød i UK i 2024 baserede sig på importeret grisekød.

I forhold til Nederlandene, der lige som Danmark har en stor og eksportorienteret griseproduktion, er der forskellige forklaringer på, at de to lande ender på nogenlunde samme niveau. I Danmark skyldes det primært lovgivning, mens man i Nederlandene gennem en årrække via samarbejde mellem dyrevelfærdsorganisationer, svinebranchen og detailhandelen har opbygget et hjemmemarked, hvor alt ferskt grisekød, som sælges i supermarkederne, har et dyrevelfærdsmærke.

Danmark ligger over Tyskland, men det kan være et spørgsmål om tid, før Tyskland rykker op, idet der er planer om indfasning af skærpede lovgivningsmæssige krav til dyrevelfærden i Tyskland. Om målsætningerne nås vil afhænge af den politiske situation i Tyskland.

Af figur 4 kan man se, hvor meget af dyrevelfærden i produktionen, der i hvert land skyldes henholdsvis markedsdrevne og lovgivningsmæssige initiativer:

Som det fremgår, spiller lovgivningen langt den vigtigste rolle for det opnåede niveau af velfærd for grisene i Sverige, Danmark og Tyskland, hvor den danske lovgivning sikrer et mellemniveau i forhold til det høje niveau i Sverige og det relativt lave niveau i Tyskland.

Nyeste publikationer: Benchmark gris