Benchmark gris 2022

For hvert land er der en Benchmark-værdi for både den nationale produktion og det nationale forbrug. Når de to værdier kan tage sig forskellige ud, er det fordi grisekød også bliver eksporteret og importeret. Når fx Danmark har en lidt højere Benchmark-værdi for forbrug end for produktion, er det fordi hovedparten af det eksporterede svinekød er baseret på basiskravene til dyrevelfærd, mens hovedparten af grise produceret med ekstra krav til dyrevelfærden bliver solgt på hjemmemarkedet. Den positive effekt på Benchmark-værdien af velfærdsgrise solgt på hjemmemarkedet bliver dog modvirket af importen af grisekød produceret i henhold til EU's mindstekrav.

Den vandrette streg i figuren angiver mindstekrav til forudsætningerne for velfærd hos grise, som den bliver defineret af EU’s krav. Disse er angivet i et direktiv med mindstekrav til dyrevelfærden, som de enkelte lande skal indrette deres nationale lovgivning efter. Når produktionen i et land har en højere Benchmark-værdi i forhold til EU’s mindstekrav, kan det skyldes to forhold:

1. For det første kan landet have højere krav i sin nationale lovgivning, end EU kræver. Dette gælder i særlig grad Sverige, hvor den højere Benchmark-værdi for den nationale produktion i al væsentlighed skyldes national lovgivning, og det gjaldt i 2022 også til dels for Danmark, som i dyrevelfærdsloven på en række punkter stiller noget højere krav, end EU kræver. Der er højere krav på vej i Tyskland, men de var ikke implementeret i 2022.
2. For det andet kan der være specialproduktioner, hvoraf en stor del bliver solgt med et dyrevelfærdsmærke. Disse kan gøre en stor forskel for Benchmark-værdien. Således har en dansk standardgris en Benchmark-værdi på 28,6, mens en gris produceret med tre hjerter i Fødevarestyrelsens hjerteordning har en Benchmark-værdi på 47,5 blandt andet som følge af krav om friland, løse søer, mere plads, ingen dispensation for tildeling af redebygningsmateriale, fravænning tidligst efter 28 dage, hele haler og tiltag der forebygger halebid, krav til strøelse på gulv (maksimum, som kan opnås i lyset af eksperternes vurdering af de præsenterede muligheder er 75,1).

Benchmark værdierne for 2022 kan ikke umiddelbart sammenlignes med værdierne for 2021 som følge af inkludering af flere, forhold der medregnes i den nye værdisætning. I forhold til sidste års offentliggjorte Benchmark-værdier skyldes stigningen i den danske og den hollandske score derfor ikke så meget ændringer i produktionen, men primært ændringer i de forhold, som medregnes i den nye værdisætning. Eksempelvis har tre forhold i dansk lovgivning (krav om overbrusning af slagtesvin og søer i varme perioder, krav om sygestier og forbud mod brug af elektriske drivstave på slagterier) givet et ryk opad i det danske Benchmark for produktion.

Danmark ligger i midtergruppen sammen med Nederlandene og UK, mens Tyskland ligger i bunden og Sverige ligger i toppen.

I forhold til Sverige er forklaringen på forskellen, at Sverige har en meget vidtgående lovgivning, der fx stiller krav om, at søer er løse bortset fra undtagelsesvis et par dage efter faring, mere plads og halm til slagtegrisene, og som forbyder halekupering. Til gengæld er kontrasten lidt mindre, når man ser på forbruget, idet Sverige importerer en del grisekød produceret i lande med mindre krav til dyrevelfærden.

I forhold til UK er forklaringen på, at landet ligger i midtergruppen med hensyn til produktion ikke lovgivning, men en stor andel af den nationale griseproduktion, som er baseret på udendørs so-hold. Til gengæld er Benchmark-værdien for forbruget af grisekød lavere, da omkring halvdelen af forbruget af grisekød i UK i 2022 baserede sig på importeret grisekød.

I forhold til Nederlandene, der lige som Danmark har en stor og eksportorienteret griseproduktion, er der forskellige forklaringer på, at de to lande ender på nogenlunde samme niveau. I Danmark skyldes det primært lovgivning, mens man i Nederlandene gennem en årrække via samarbejde mellem dyrevelfærdsorganisationer, svinebranchen og detailhandelen har opbygget et hjemmemarked, hvor alt ferskt grisekød, som sælges i supermarkederne, har et dyrevelfærdsmærke.

Danmark ligger klart over Tyskland, men det kan være et spørgsmål om tid, før Tyskland rykker op, idet der er vedtaget skærpede lovgivningsmæssige krav til dyrevelfærden i Tyskland, som løbende skal indfases.

Af denne figur kan man se, hvor meget af dyrevelfærden i produktionen, der i hvert land skyldes henholdsvis markedsdrevne og lovgivningsmæssige initiativer:

Som ved alle andre metoder til at foretage større sammenligninger af velfærd knytter der sig en række begrænsninger til Benchmark-metoden generelt. De væsentligste generelle begrænsninger er beskrevet under Benchmark metoden.