Benchmark slagtekylling 2022

Figurens vigtigste budskaber

Der er forskel landene imellem i forhold til hvor gode muligheder for velfærd, kyllingerne tilbydes. Jo højere Benchmark-værdi jo bedre muligheder. Danmark ligger midt i feltet både i forhold den nationale produktion og det nationale forbrug af kyllingekød. Sverige ligger bedre i forhold til både produktion og forbrug, mens Nederlandene ligger bedre i forhold til forbrug.
Markedsdrevne initiativer har haft en relativt stor effekt på Benchmark-værdierne for flere af landene. Dette ses meget tydeligt, når man sammenligner Sverige og Nederlandene. I Sverige har man en relativt vidtgående lovgivning til sikring af slagtekyllingernes velfærd i den nationale produktion. I Nederlandene er det hovedsageligt markedsdrevne initiativer, som har betydet, at Benchmark-værdien af den nationale produktion ligger over EU kravene og endda at Benchmark-værdien for det indenlandske forbrug er højere, end den er i Sverige. De markedsdrevne initiativer indebærer bl.a., at alt ferskt kyllingekød solgt i nederlandske supermarkeder stammer fra langsommere voksende kyllinger. Situationen i Danmark minder lidt om den i Sverige. Her ser vi, at relativt høje lovgivningsstandarder, kombineret med nationalt producerede velfærdskyllinger bliver modvirket af import af billigt kyllingekød produceret efter lavere dyrevelfærdsmæssige standarder.
Via markedsdrevet dyrevelfærd og samarbejde mellem alle aktører er det muligt at nå et relativt højt niveau for både produktion og nationalt forbrug. Med hensyn til produktionen illustreres dette tydeligt af den følgende figur, som viser den relative betydning af lovgivning og markedsdrevne initiativer i forhold til den nationale produktion.

Lovgivning og markedsdrevne initiativers betydning for national produktion

Som det fremgår af figuren, bliver slagtekyllingeproduktionen i de lande med den mest vidtgående lovgivning for hold af slagtekyllinger, nemlig Sverige og Danmark, løftet mindre af den markedsdrevne dyrevelfærd end i de tre andre lande. Figuren viser også at Danmark og Nederlandene når samme Benchmark-værdi for produktion på forskellige måder, hvor lovgivning er skrappere i Danmark, men hvor den markedsdrevne dyrevelfærd fylder mere i Nederlandene.

Udviklingen fra 2018 til 2022

Vi har nu vurderet Benchmark på produktion og forbrug af slagtekyllinger i de fem lande for en periode, som dækker fem år fra 2018 til 2022. Resultatet fremgår af de følgende to figurer.

Den første figur dækker udviklingen i Benchmark-værdien af den nationale produktion:

Den anden dækker udviklingen i Benchmark-værdien af det nationale forbrug:

Figurerne viser en svag stigning i Benchmark værdierne i tre af landene, Danmark, Nederlandene og Tyskland. Denne leveres primært af nationalt producerede slagtekyllinger, som skaber fremgang for dyrevelfærden for både produktion og forbrug i de tre lande. I Danmark er der mindre fremgang for forbrug end for produktion, formodentlig begrundet i en voksende import af billigt kyllingekød fra lande med lavere velfærdsstandarder end Danmark. Således er der i perioden 2018 til 2022 sket næsten en femdobling af importen til Danmark af fjerkrækød fra Østeuropa, især Polen.

Nærmere forklaring af resultater

For hvert land er der en Benchmark-værdi for både den nationale produktion og det nationale forbrug. Når de to værdier kan tage sig forskellige ud, er det fordi, kyllingekød også bliver eksporteret og importeret. For Nederlandene er Benchmark værdien højere for forbrug end produktion. For de andre lande ligger de to værdier meget tæt. Dette skyldes, at selv om forbrugerne i disse lande konsumerer hovedparten af den nationale produktion, som er lavet til mærker med fokus på dyrevelfærd, så er der stadig en stor import af kyllingekød, som er produceret med minimumskrav til dyrevelfærd. Man kan sige, at detailhandelen og cateringsektoren sammen med en del af forbrugerne i disse lande ender med at trække den samlede velfærd i det nationale kyllingeforbrug ned til et niveau under standarden i den nationale produktion. Kontrasten er størst i det land med de højeste nationale standarder, nemlig Sverige.

Undtagelsen til dette billede finder man som nævnt i Nederlandene. Her finder man en højere Benchmark-værdi for det nationale forbrug end for den nationale produktion. Dette skyldes især to forhold: For det første er det i Nederlandene lykkedes for supermarkederne, med stærk opbakning/pres fra dyreværnsorganisationerne, at blive enige om, at alt ferskt kyllingekød, der sælges, er fra langsommere voksende kyllingeracer med forbedret dyrevelfærd. For det andet har Nederlandene en stor eksport-orienteret produktion af standard-kyllinger.

Den vandrette streg i den første figur angiver mindstekrav til velfærden hos kyllinger, som den bliver defineret af EU’s krav, som kommer udtryk i et direktiv med mindstekrav til dyrevelfærden, som de enkelte lande skal indrette deres nationale lovgivning efter. Når produktionen i alle lande har en højere Benchmark-værdi i forhold til EU’s mindstekrav, har det to forskellige forklaringer:

For Danmarks og Sveriges vedkommende er forklaringen primært, at de to lande har krav, som rækker ud over EU's mindstekrav. Fx er der både i Danmark og Sverige krav om vurdering af trædepudesvidninger hos slagtekyllinger (og opfølgende aktiviteter, hvis værdierne er for høje), mens dette ikke er et krav i henhold til EU.
For de tre andre landes vedkommende er forklaringen derimod primært markedsdrevne initiativer. Lovgivningskravene til hold og pasning af slagtekyllinger er på linje med eller kun lidt over EU’s mindstekrav.

Den markedsdrevne dyrevelfærd kommer til udtryk i specialproduktioner som typisk sælges med et dyrevelfærdsmærke. Disse kan gøre en stor forskel for Benchmark-værdien. Således har en dansk standardkylling en Benchmark-værdi på knap 40, mens en kylling produceret med det mest krævende dyrevelfærdsmærke i Danmark har en Benchmark-værdi på 63,7 (maksimum, som kan opnås inden for de udstukne rammer med de givne ekspertvurderinger er 73).

Her kan du læse mere om Benchmark metoden.

Begræsninger

Som ved alle andre metoder til at foretage større sammenligninger af velfærd knytter der sig en række begrænsninger til Benchmark-metoden generelt. De væsentligste generelle begrænsninger er beskrevet under Benchmark metoden.