Benchmark for kylling 2024 - hvordan har den markedsdrevne dyrevelfærd udviklet sig i Danmark siden 2018?

I 2024 blev der i Danmark slagtet i alt 105,3 mio. kyllinger (stigning på 2,5 % i forhold til 2023). Efter et stort fald i den økologiske kyllingeproduktion på 63% fra 2,3 mio. kyllinger i 2022 til 850.000 økologiske kyllinger i 2023, blev der slagtet cirka 1,5 mio. økologiske kyllinger i Danmark i 2024. (Bemærk at ifølge Danmarks Statistik’s økologistatistik, er der slagtet 1 mio. økologiske kyllinger i 2024, men det er fra erhvervets side vurderet at være for lavt, så antallet skønnes at ligge på 1,5 mio. økologiske kyllinger i stedet.)

Der kunne fra 2021 til 2023 ses en stigning i produktion af velfærdskyllinger (som defineres som alle produktioner med velfærd udover den konventionelle produktion) fra 22% i 2021 til 37% i 2023. Denne blev efterfulgt af et fald igen i 2024 til 31% af produktionen.  Langt hovedparten af velfærdskyllinger er produceret med forbedrede indendørs forhold. Eksempelvis bestod 22% af produktionen i 2024 1 hjerte kyllingeproduktion og 9,1% af produktionen kunne opretholde 2 hjerter i velfærdsmærkningsordningen. Herudover var 4,4% af kyllingerne produceret med 3 hjerter fordelt på 3,4% fritgående og 1% økologiske. Desuden blev der i 2023 produceret en lille andel af kyllinger under mærket European Chicken Commitment (ECC) til det tyske marked. Andelen af ECC kyllinger var 0,5% i 2023 og 0,3% i 2024.

Der sendes også en del kyllinger til slagtning i hovedsagelig Tyskland, men også Nederlandene (ifølge erhvervet). Eksempelvis har vi data på at 13 mio. kyllinger blev slagtet udenfor Danmark i 2023 og 14,5 mio. kyllinger i 2024 (heraf cirka 200.000 økologiske kyllinger og resten konventionelle). Hvis de udenlandskslagtede kyllinger medregnes i produktionsandelen, så vil andelen af velfærdskyllinger produceret falde fra 31% til 27% af produktionen.

Ser vi på forbruget, ser billedet nogenlunde ud som for produktionen. Produktion af kyllinger med et eller flere velfærdsmærker er næsten udelukkende til hjemmemarkedet. Herudover består en betydelig andel af forbruget af fritgående kyllinger af kyllinger af importerede kyllinger fra hovedsagelig Frankrig (i størrelsesorden 2/3 af forbruget af fritgående kyllinger er importerede). I 2023 var cirka 20% af økologiforbruget også importeret, vi har dog ikke oplysninger om hvorvidt dette også er tilfældet i 2024. En meget stor del af kyllinger sælges som private label (i størrelsesorden 60% i 2024) hvoraf en tredjedel af de ferske er hjerte 1 kyllinger.

Der er en betydelig eksport og import af kyllingekød –i størrelsesorden 40% eksporteres og 40% importeres. Til beregning af Benchmark-værdierne er det antaget, at der ikke eksporteres velfærdskyllinger, bortset fra de nævnte ECC kyllinger. Dermed anslås det, at så godt som al eksport er standardkyllinger, mens en relativt stor del af forbruget af friland og til dels økologiske kyllinger er importeret.

For kyllinger, er produktionstyperne delt op i det lovgivningsmæssige minimum, de 3 hjerter fra mærkningsordningen Bedre Dyrevelfærd (hvor vi deler hjerte 3 op i hhv. frilandskyllinger og økologiske) samt produktion af kyllinger der lever op til kravene i European Chicken Commitment (ECC). Forskellen mellem velfærden målt med Benchmark-metoden fremgår af figur 6.

Som det fremgår af figuren, stiger velfærden, målt med Benchmark-metoden, støt på tværs af mærkerne med større velfærd jo flere hjerter. Alle tre niveauer i det frivillige statslige dyrevelfærdsmærke, Bedre Dyrevelfærd, kræver brug af langsommere voksende kyllingeracer. Det vil sige, at de skal vokse langsommere end standardkyllingerne, som i snit vokser omkring 65 g om dagen, hvilket menes at øge risikoen for en række velfærdsproblemer. Kyllinger med ét hjerte lever indendørs hele deres liv, men baseret på de langsommere voksende kyllinger og med lidt mere plads per kylling, og ved to hjerter har kyllingerne også adgang til grovfoder eller materiale, der skal tjene til aktivering. Og ved tre hjerter er der tale om produktion med adgang til udearealer og typisk med brug af meget langsommere voksende kyllinger. Hjerte 3 produktioner omfatter både frilandskyllinger og økologiske kyllinger, men er splittet op her af to grunde: For det første stiller økologi flere krav til at fremme dyrevelfærd i produktionen end Friland gør. For det andet kan der både være frilandsproduktioner og økologiske produktioner, der ikke anvender mærkningsordningen Bedre Dyrevelfærd.

Med Benchmark-metoden er det muligt på en systematisk måde at sammenligne dyrevelfærd på tværs af lande. Således kan vi i Danmark se, hvordan det går med at udvikle produktion og forbrug af slagtekyllinger med forbedret dyrevelfærd i lande, som vi normalt sammenligner os med. I figuren nedenfor sammenlignes Benchmark-værdierne for produktion og nationalt forbrug af slagtekylling i fem vesteuropæiske lande (Danmark, Nederlandene, det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (UK), Sverige og Tyskland).

Der er forskel landene imellem i forhold til hvor gode muligheder for velfærd, kyllingerne tilbydes. Jo højere Benchmark-værdi, des bedre muligheder. Danmark ligger midt i feltet både i forhold den nationale produktion og det nationale forbrug af kyllingekød – en smule højere end Tyskland og Storbritannien, men lavere end Sverige og Nederlandene.

For hvert land er der en Benchmark-værdi for både den nationale produktion og det nationale forbrug. Når de to værdier kan tage sig forskellige ud, er det fordi, kyllingekød også bliver eksporteret og importeret. For Nederlandene er Benchmark-værdien markant højere for forbrug end produktion. For de andre lande ligger de to værdier meget tæt, men med en lidt højere værdi for produktion end forbrug.

Dette skyldes, at selv om forbrugerne i disse lande konsumerer hovedparten af den nationale produktion, som er lavet til mærker med fokus på dyrevelfærd, så er der stadig en stor import af kyllingekød, som er produceret med minimumskrav til dyrevelfærd. Man kan sige, at detailhandelen og cateringsektoren sammen med en del af forbrugerne i disse lande ender med at trække den samlede velfærd i det nationale kyllingeforbrug ned til et niveau under standarden i den nationale produktion. Kontrasten er størst i det land med de højeste nationale standarder, nemlig Sverige.

Undtagelsen til dette billede finder man som nævnt i Nederlandene. Her finder man en højere Benchmark-værdi for det nationale forbrug end for den nationale produktion. Dette skyldes især to forhold: For det første er det i Nederlandene lykkedes for supermarkederne, med opbakning/pres fra dyreværnsorganisationerne, at blive enige om, at alt ferskt kyllingekød, der sælges, er fra langsommere voksende kyllingeracer med forbedret dyrevelfærd. For det andet har Nederlandene en stor eksport-orienteret produktion af standard-kyllinger.

Den vandrette streg i figuren angiver mindstekrav til velfærden hos kyllinger, som den bliver defineret af EU’s krav, som kommer udtryk i et direktiv med mindstekrav til dyrevelfærden, som de enkelte lande skal indrette deres nationale lovgivning efter. Når produktionen i alle lande har en højere Benchmark-værdi i forhold til EU’s mindstekrav, har det to forskellige forklaringer:

For Danmarks og Sveriges vedkommende er forklaringen primært, at de to lande har krav, som rækker ud over EU's mindstekrav. Fx er der både i Danmark og Sverige krav om vurdering af trædepudesvidninger hos slagtekyllinger (og opfølgende aktiviteter, hvis værdierne er for høje), mens dette ikke er et krav i henhold til EU. For de tre andre landes vedkommende er forklaringen derimod primært markedsdrevne initiativer. Lovgivningskravene til hold og pasning af slagtekyllinger er på linje med eller kun lidt over EU’s mindstekrav.

Både lovgivning og markedsdrevne initiativer har haft betydning for Benchmark-værdierne. Forskelle i den relative betydning af henholdsvis lovgivning og markedsdrevne initiativer ses meget tydeligt, når man sammenligner Sverige og Nederlandene. I Sverige har man den mest vidtgående lovgivning til sikring af slagtekyllingernes velfærd i den nationale produktion. I Nederlandene er det hovedsageligt markedsdrevne initiativer, som har betydet, at Benchmark-værdien af den nationale produktion ligger over EU kravene, og endda at Benchmark-værdien for det indenlandske forbrug er højere, end den er i Sverige.

De markedsdrevne initiativer indebærer bl.a., at alt ferskt kyllingekød solgt i nederlandske supermarkeder stammer fra langsommere voksende kyllinger. Situationen i Danmark minder lidt om den i Sverige. Her ser vi, at relativt høje lovgivningsstandarder, kombineret med nationalt producerede velfærdskyllinger som dog bliver modvirket af import af billigt kyllingekød produceret efter lavere dyrevelfærdsmæssige standarder.

Via markedsdrevet dyrevelfærd og samarbejde mellem alle aktører er det muligt at nå et relativt højt niveau for både produktion og nationalt forbrug. Med hensyn til produktionen illustreres dette tydeligt af den følgende figur, som viser den relative betydning af lovgivning og markedsdrevne initiativer i forhold til den nationale produktion.

Som det fremgår af figuren, bliver slagtekyllingeproduktionen i de lande med den mest vidtgående lovgivning for hold af slagtekyllinger, nemlig Sverige og Danmark, løftet mindre af den markedsdrevne dyrevelfærd end i de tre andre lande. Figuren viser også, at Danmark og Nederlandene når deres Benchmark-værdi for produktion på forskellige måder, hvor lovgivning er skrappere i Danmark, men hvor den markedsdrevne dyrevelfærd fylder mere i Nederlandene.

I de følgende to figurer ses udviklingen af Benchmark-værdier for henholdsvis national produktion og nationalt forbrug af kyllingekød i de fem lande:

Det mest markante fund er en stigning i Benchmark-værdierne i Nederlandene. Denne stigning hænger formodentlig sammen med, at udviklingen her drives af udbuddet i supermarkederne, som i deres sortiment af fersk kyllingekød kun har kød fra langsommere voksende kyllinger. Her bliver forbrugerne ikke tilbudt at købe billigere kyllingeprodukter fra standardkyllinger.

I tre af landene, Danmark, Sverige og Tyskland, ses en svag stigning i forbrugs-Benchmark frem til 2022. Denne leveres primært af nationalt producerede langsommere voksende slagtekyllinger, der har oplevet stagnation eller tilbagegang de seneste år på grund af højere fødevarepriser og usikkerhed. For Danmarks og Tysklands vedkommende ses der et tilsvarende fald i produktions-Benchmark i slutningen af perioden, mens Benchmark for den svenske produktion er stabil.

Samtidig modvirkes udviklingen af import af billigt kyllingekød fra lande med lavere velfærdsstandarder. Således er der i perioden 2018 til 2023 i Danmark sket næsten en femdobling af importen til Danmark af fjerkrækød fra Østeuropa, især Polen.

Som ved alle andre metoder til at foretage større sammenligninger af velfærd knytter der sig en række begrænsninger til Benchmark-metoden generelt. De væsentligste generelle begrænsninger er beskrevet under Benchmark-metoden. 

Vi definerer velfærdskylling som det, der ligger over national lovgivning – det er jo landespecifikt. Så det vi kalder velfærdskylling i Danmark, er ikke nødvendigvis det samme som i de andre lande.