Formålet med projektet er at undersøge mulighederne for værdiskabelse gennem udvikling af indendørs produktion af svinekød med særlig fokus på dyrevelfærd. En undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer (2017) viser, at mange danskere vægter dyrevelfærd højt, men at andre konkurrerende hensyn såsom smag og pris vejer tungt i købsøjeblikket. Endvidere nævnes, at lav prioritering af dyrevelfærd i købsøjeblikket kan bunde i manglende synlighed. Samtidig kan den væsentligt højere pris være en barriere for afsætning af high-end specialprodukter, hvor dyrevelfærden er synlig.

I de seneste år er der derfor i Danmark og  på flere andre vestlige markeder kommet øget fokus på at udvikle dyrevelfærds-produkter inden for rammerne af indendørs svineproduktion (Christensen et al. 2014a).  I Danmark er der således for nyligt indført to nye dyrevelfærdsmærker, som i modsætning til tidligere danske dyrevelfærdsmærker også indeholder produkter baseret på ren indendørs svineproduktion. Det ene er Fødevarestyrelsens mærke Bedre Dyrevelfærd, og det andet er COOP’s dyrevelfærdshjerte.

I flere andre vesteuropæiske lande, bl.a. Tyskland, har der ligeledes inden for de seneste år været en række tiltag til nye dyrevelfærdsmærker, som anpriser forbedrede forhold for dyrene i indendørs produktion (Christensen et al. 2014b). Det er dog et åbent spørgsmål, hvordan forbrugerne vil modtage disse mærker, hvilke muligheder de skaber for svineproducenterne, og om der er mulighed for synergieffekter i forhold til afsætning af velfærdssvinekød på hhv. hjemmemarkedet og nærmarkederne. Værdiskabelsen afhænger af, hvad de forskellige typer af velfærdsforbedringer koster landmændene, hvor meget af grisen der kan sælges som velfærdssvinekød, hvad forbrugerne vil betale for, og hvad detailkæderne prioriterer.

Disse spørgsmål undersøges med udgangspunkt i eksisterende dyrevelfærdsmærkningsordninger på svinekød. Projektet tager således som udgangspunkt, at produktionen skal være lønsom for landmænd og slagterier, og at den skal imødekomme efterspørgslen hos forbrugere og detailkæder i Danmark, Sverige og Tyskland.

Projektets forventede bidrag

På kort sigt forventes det, at projektet bidrager til at øge interessenternes viden om produktionsomkostninger, afsætningspotentiale og mulighederne for markedsføring af svinekødsprodukter fra indendørsproducerede velfærdsgrise. Det forventes, at projektets resultater er vigtigt input til at identificere muligheder for, at danske svinekødsprodukter fra indendørs produktionssystemer med øget fokus på dyrevelfærd kan øge/opnå markedsandele på både det danske marked og på nærmarkederne Sverige og Tyskland – kort sagt, øge markedsadgang gennem værdiskabelse. Dermed bidrager projektet både til at højne dyrevelfærd i dansk svineproduktion, forbedre bytteforholdet gennem øget viden om omkostninger og efterspørgsel – og derigennem øge muligheden for at øge lønsomheden i store dele af dansk svineproduktion.

Det forventes, at projektet på langt sigt vil bidrage til at styrke dansk svineproduktions tilpasning til markedets forventninger og styrke forbrugernes muligheder for at træffe valg, der er i overensstemmelse med deres præferencer for dyrevelfærd. Det er ambitionen, at en højere andel af indendørs danskproduceret svinekød kan opnå en merpris på grund af forbedret dyrevelfærd, da dyrevelfærdsmærkerne kan designes/justeres i en retning, så den samlede gevinst for forbrugere og producenter maksimeres.

Referencer

Landbrug & Fødevarer (2017). Forbrugerne går op i dyrevelfærd, men ….  Pressemeddelelse 27. marts 2017.

Christensen T, Tveit G & Sandøe P (eds.) (2014a). Løse søer – en tværfaglig undersøgelse af markedsdrevet dyrevelfærd. Center for Bioetik og Risikovurdering projektrapport nr. 19 

Christensen T, Denver S, Hansen HO, Lassen J & Sandøe P (2014b). Dyrevelfærdsmærker: sammenligning af erfaringer fra seks EU-lande. IFRO Udredning 2014/10.

I projektet undersøges potentialer for at optimere markedsdrevne velfærdsforbedringer i indendørs produktion. Ved at kombinere økonomiske og sociologiske analysetilgange med teorier omkring markedspraksis analyseres detailkæders holdninger og praksis i forhold til at markedsføre velfærdssvinekød baseret på indendørs produktion samt betalingsviljer fra forbrugere i hhv. Danmark og nærmarkederne Sverige og Tyskland. Disse efterspørgselsfaktorer sammenholdes med eventuelle kontraktmæssige eller logistiske udfordringer samt øgede produktionsomkostninger for svineproducenter og dansk svineerhverv. Ved at samle disse tre typer af analyser (interessentanalyse af detailkæder, forbrugeranalyser og omkostningsanalyser) dannes et samlet billede af muligheder og barrierer for, at dansk svineproduktion øger markedsandele for særligt mærkede svinekødsprodukter, hvor der er taget større hensyn til dyrevelfærd i den indendørs produktion.

Fokus på den indendørs produktion hænger sammen med en forventning om, at det her er muligt at øge dyrevelfærden til en overkommelig pris for forbrugerne, og at der er potentiale for, at dette kommer til at løfte velfærden for flere dyr. Der er således tale om initiativer, der skal supplere og ikke erstatte eksisterende initiativer inden for økologisk og konventionel produktion baseret på frilandssystemer. Et nyligt studie af danske forbrugeres betalingsvilje for løse søer og mere plads til slagtesvin fandt, at det er særdeles vigtigt at målrette tilbud til forskellige forbrugersegmenter. Studiet indikerede, at danske forbrugere er villige til at betale for, eksempelvis, at søer og slagtesvin får mere plads, og at søerne ikke er fikserede. Efterspørgslen efter svinekød med forbedrede indendørs forhold afhang dog ikke kun af merpris i forhold til standardproduktet, men også af merpris fra mellemproduktet op til fx økologi/friland (Denver et al. 2017).

Projektet opdeles i følgende arbejdspakker: analyse af eksisterende mærkningsordninger for dyrevelfærd på svinekød (AP1), efterspørgselsanalyser rettet mod detailhandelen og relaterede interessenter (AP2) og mod forbrugerne (AP3) samt analyser af omkostninger og incitamenter for producenter og slagterier (AP4). Projektkoordinering samt sammentænkning og formidling af resultater er samlet i AP5.

AP1 (AP-leder: Tove Christensen)

Velfærdsmærker for svinekødsprodukter i Danmark, Sverige og Tyskland – status og udviklingsmuligheder

I AP1 beskrives nuværende mærkningsordninger for svinekødsprodukter, hvor øget dyrevelfærd er det centrale element, i henholdsvis Danmark, Sverige og Tyskland. Der fokuseres bl.a. på at beskrive mærkekrav, udbredelse (i form af antal bedrifter, som producerer i henhold til mærkerne, og markedsandele på hjemmemarkederne), afsender (dvs. om mærkningsordningerne er statslige eller private, ejet af industrien eller supermarkedskæderne) og hvilke kontraktforhold/handelsaftaler, der knytter leverandører og aftagere sammen.

Ligeledes undersøges historien bag mærkernes indførelse. Endelig fremlægges forskellige scenarier for udvikling på området. Der tages udgangspunkt i en rapport til Miljø- og Fødevarestyrelsen om eksisterende dyrevelfærdsmærker i seks europæiske lande (Christensen et al. 2014b), som udgjorde en del af beslutningsgrundlaget for etableringen af det statslige danske dyrevelfærdsmærke. Yderligere informationer om mærkningsordninger indhentes ved offentligt tilgængelige rapporter og hjemmesider. Desuden indsamles primærdata via interviews med repræsentanter for myndigheder, landbrugsorganisationer, detailhandel og dyrevelfærdsorganisationer, som har været involveret i mærkernes tilblivelse i de tre lande. I alt gennemføres i størrelsesorden 12 interviews. Interviewpersoner udvælges i samarbejde med projektets følgegruppe.

Aktiviteter i 2018: Litteraturstudie, udarbejdelse af interviewguides på hhv. dansk, svensk og tysk. Udvælgelse og gennemførelse af interviews. Notat om svinevelfærdsmærker i Danmark, Sverige og Tyskland, som indgår i den samlede analyse.

Ressourceforbrug: 5,5 måneder i 2018.

AP2 (AP-leder: Lars Esbjerg)

Interessentanalyse i Danmark, Sverige og Tyskland

Formålet med denne arbejdspakke er at undersøge detailkæder og andre relevante interessenters syn på markedet for dyrevelfærd og forventninger til markedsudviklingen med særlig fokus på, hvordan disse ser på velfærdssvinekød baseret på indendørs svineproduktion. Der bygges videre på erfaringerne fra projektet ”Markedsbaseret dyrevelfærd – løse søer” (Esbjerg & Pedersen 2014; Esbjerg, Pedersen & Hansen 2014). Fokus vil være på at analysere, hvordan markedet for dyrevelfærdsprodukter løbende formes og omformes gennem forskellige interessenters konkrete aktiviteter (Berndt & Boeckler 2009; Kjellberg & Helgesson 2007). Ved at anlægge et markedspraksisperspektiv vil det være muligt systematisk at afdække lag af forskelligheder i interessenternes aktiviteter i forhold til dyrevelfærd (Schatzki 1996). Koordineret med AP1 gennemføres interviews med 4-6 detailkæder i hvert land og et lignende antal øvrige interessenter (dyrevelfærdsorganisationer, slagterier og andre industrielle kunder, cateringvirksomheder, svinekøds-eksportansvarlige). Grundet markedets størrelse forventes lidt flere interviews i Tyskland. Sammenlagt vil der blive gennemført 30-35 interviews.

Ud over interviews vil der for hver af de udvalgte interessenter blive analyseret relevante dokumenter (markedsføringsmateriale, hjemmesider, rapporter, etc.), hvor dyrevelfærd er et tema. Relevante interessenter identificeres i samarbejde med projektets styregruppe. Interessenterne vil blandt andet blive spurgt til deres syn på mærkningsordninger for dyrevelfærd (ønsker de et nationalt vs. eget mærke), ligesom der vil blive spurgt ind til betydningen af oprindelsesland. For slagteriernes vedkommende vil praksis og syn på muligheder for at sælge så meget af grisen som muligt som velfærdssvinekød indgå i interviewene. Tidligere undersøgelser har vist en forbrugerpræference for nationalt produceret svinekød både i Danmark (Christensen 2014) og i Sverige og Tyskland (Esbjerg 2004; Esbjerg & Pedersen 2014). For så vidt angår detailkæder og eventuelle andre kunder spørges ind til indkøbspolitik, indkøbspraksis samt kædernes relationelle praksis – hvem samarbejder de med (leverandører, dyrevelfærdsorganisationer m.fl.) og om hvad (kvalitetssikring, mærknings-ordninger etc.).

Aktiviteter i 2018. Litteraturgennemgang, udarbejdelse af interviewguide og interviews med detailkæder og øvrige interessenter i Danmark. Interviews og dokumenter analyseres løbende med henblik på justering af interviewguiden.

Aktiviteter i 2019: Interviews med detailkæder og øvrige interessenter i Sverige og Tyskland. Interviews og dokumenter analyseres først land for land, dernæst foretages analyse på tværs af lande med henblik på at identificere forskelle og ligheder. Afrapportering og input til samlet analyse.

Ressourceforbrug: 3,5 måneder i 2018 og 3,5 måneder i 2019.

AP3 (AP-leder: Sigrid Denver)

Forbrugeranalyser af betalingsvilje for mellemprodukter af svinekød

Formålet med AP3 er at sammenligne forbrugerholdninger og adfærd i Danmark, Sverige og Tyskland og at estimere, hvor tilbøjelige forskellige forbrugersegmenter er til at vælge forskellige typer af dansk velfærdssvinekød. Disse forbrugeranalyser baseres på repræsentative spørgeskemaundersøgelser, der gennemføres i de tre lande. Første led af undersøgelsen er en segmentering af forbrugerne i alle tre lande på baggrund af deres dyreetiske holdninger. Der er identificeret en række dyreetiske positioner, herunder en dyrerettighedsposition, en utilitaristisk position og en velfærdsposition (Palmer & Sandøe in press). Det er forventeligt, at forbrugernes dyreetiske holdninger vil være udslagsgivende for købsadfærd (Lund et al. 2016). Det er imidlertid ukendt, hvor udbredt forskellige dyreetiske holdninger er i Danmark og i nærmarkederne, samt hvilke dyreetiske positioner der vil være særlig tiltrukket af mellemmærker. Ved at indsamle data systematisk i tre lande opnås viden om udbredelsen af segmenter, der er betalingsparate.

Som næste led i undersøgelsen bliver forbrugerne bedt om at vælge mellem svinekødsprodukter beskrevet ved pris og en række produktegenskaber i et såkaldt valgeksperiment. Produktegenskaber, der medtages i valgeksperimentet, vil omfatte velfærdsegenskaber som fx mere plads i stalden, forskellige varianter af systemer til løse søer, adgang til halm, fravær af halekupering (de præcise krav afstemmes med de danske, svenske og tyske mærkningsordninger og forbrugerpræferencer) samt oprindelsesland.

Herudover afdækkes samspil mellem forbrugeres bekymringer for medicinforbrug i animalsk produktion og dyrevelfærd. Når forbrugerne vælger mellem produkterne, afslører de deres afvejning mellem pris og produktegenskaberne. Ved at analysere disse valg i en fleksibel mixed logit-model (Train 2009) fås estimater for, hvor meget forbrugerne er villige til at betale både for dansk svinekød i forhold til kød af national oprindelse og for forskellige typer af velfærdssvinekød. Betalingsvilligheden vurderes separat for hvert af de segmenter, der er identificeret i den første del af arbejdspakken. Der testes, hvordan information om forskellige dyresundheds- og velfærdsparametre påvirker forskellige forbrugersegmenters tilbøjelighed til at vælge velfærdssvinekød.

Spørgeskemaundersøgelserne gennemføres som internetbaserede undersøgelser med ca. 1600 respondenter i hvert af de tre lande og designes i tæt samspil med AP1 og AP2 samt ud fra erfaringer fra tidligere spørgeskemastudier. Spørgeskemaernes relevans valideres i en mindre pilotundersøgelse og gennemføres gennem analysebureauet Norstat.

Aktiviteter i 2018: Litteraturstudie om forbrugerpræferencer og holdninger til svinekød og svineproduktion. Indgår som input til samlet analyse. Færdigudvikling af spørgeskema på dansk, svensk og tysk, herunder design af valgeksperiment, der kan anvendes i alle tre lande.

Aktiviteter i 2019: Pilottest af spørgeskemaer i alle tre lande. Spørgeskemaundersøgelserne gennemføres i alle lande, data analyseres og afrapporteres som input til samlet analyse.

Ressourceforbrug: 5 måneder i 2018 og 7,5 måneder i 2019.

AP4 (AP-leder: Jakob Vesterlund Olsen)

Analyser af omkostninger og incitamenter i forhold til øgede velfærdskrav

Formålet med AP4 er at nuancere udbudsfunktionen for velfærdssvinekød på forskellige velfærdsparametre. Landmandens staldforhold, managementniveau, risikoopfattelse og dyreetisk position forventes at være vigtige faktorer for beslutningen om at tiltræde specialproduktion af svinekød med velfærdsforbedringer. Hypotesen er, at der er en selvselektion af landmænd, der producerer en given velfærdsforbedring, hvor de landmænd, som deltager i frivillige ordninger vedrørende forbedret dyrevelfærd, har gode forudsætninger inden for staldforhold og management, ligesom de adskiller sig på risikoopfattelse og dyreetisk position.

Baseret på litteraturstudie, eksisterende viden hos SEGES Svineproduktion samt interviews med landmænd estimeres omkostninger knyttet til de forskellige dimensioner af dyrevelfærdsforbedringer. Kvalitative interviews med landmænd, som leverer svin under velfærdsordninger, skal bidrage til at estimere/vurdere variationen i holdninger blandt landmænd, hvilket bidrager til at estimere/vurdere udbudsreaktionen for forskellige velfærdsforbedringer. Der gennemføres en eksplorativ kvantitativ analyse, hvor der så vidt muligt vil blive inddraget kvantitative empiriske data vedrørende variation i risiko og andre relevante faktorer mellem landmænd for derved at forbedre estimaterne på, hvad det vil koste at øge produktionen af indendørsproducerede velfærdsgrise. AP4 gennemføres i tæt samarbejde med AP1-3 for at sikre, at det er de samme velfærdsforbedringer, der indgår i hhv. efterspørgsels- som omkostningsanalyserne. Der interviewes i alt ca. 11 landmænd, heraf ca. 8 landmænd inden for de velfærdsordninger, som indgår i AP1-3, og ca. tre landmænd, som producerer grise uden velfærdsanprisninger.

Aktiviteter i 2018: Litteraturstudie og indsamling af eksisterende viden og data vedrørende meromkostninger til produktion af velfærdsgrise. Udarbejdelse af spørgeramme for kvalitative interviews.

Aktiviteter i 2019: Gennemførelse af interviews og afrapportering.

Ressourceforbrug: 2 måneder i 2018 og 1,5 måneder i 2019.

AP5 (AP-leder: Peter Sandøe)

Samlende analyse og formidling af resultater

Via denne arbejdspakke sikres løbende koordinering af indsatsen i de øvrige delprojekter med henblik på at sikre sammenlignelighed af resultater. Ved projektstart oprettes en projekthjemmeside, hvor resultater løbende offentliggøres. Der arbejdes løbende med at opsamle og sammenfatte projektets resultater med henblik på en samlet analyse. Denne arbejdspakke gennemføres i tæt dialog med projektets følgegruppe. 

Aktiviteter i 2018: Oprettelse af projekthjemmeside ved projektstart, hvor alle projektrelevante resultater løbende offentliggøres. Formulering og løbende justering af forskningsspørgsmål og -antagelser samt sikring af intern formidling mellem projektdeltagere og i forhold til følgegruppen.

Aktiviteter i 2019: Sammenfatning og diskussion af resultater på tværs af arbejdspakker samt redigering og offentliggørelse af slutrapport og organisering af afsluttende offentlig workshop.

Ressourceforbrug: 1 måned i 2018 og 1,5 måned i 2019.

Referencer

Berndt C & Boeckler M (2009). Geographies of circulation and exchange: constructions of markets. Progress in Human Geography, 33(4), 535-551.

Christensen T (2014). Vil forbrugerne betale ekstra for, at søerne er løse? In T Christensen, G Tveit & P Sandøe (eds.), Løse søer - en tværfaglig undersøgelse af markedsdrevet dyrevelfærd (pp. 31-41). Center for Bioetik og Risikovurdering projektrapport nr. 19.

Christensen T, Denver S, Hansen HO, Lassen J & Sandøe P (2014b). Dyrevelfærdsmærker: sammenligning af erfa-ringer fra seks EU-lande. IFRO Udredning 2014/10.

Denver S, Sandøe P & Christensen T (2017). Consumer preferences for pig welfare - can the market accommodate more than one level of welfare pork? Meat Science, 129, 140-146.

Esbjerg L (2004). Retailer buying as meaningful action: A study of how and why German food retailers buy fresh pork. Ph.d.-afhandling. Aarhus: Aarhus School of Business.

Esbjerg L, & Pedersen M (2014). Kan global markedspraksis bidrage til, at der kommer flere løse søer? In T Christensen, G Tveit & P Sandøe (eds.), Løse søer - en tværfaglig undersøgelse af markedsdrevet dyrevelfærd (pp. 61-77). Center for Bioetik og Risikovurdering projektrapport nr. 19.

Esbjerg L, Pedersen M, & Hansen KN (2014). Kan danske virksomheder og organisationers aktiviteter sikre markedsdrevet dyrevelfærd for danske søer? In T Christensen, G Tveit & P Sandøe (eds.), Løse søer - en tværfaglig undersøgelse af markedsdrevet dyrevelfærd (pp. 43-59). Center for Bioetik og Risikovurdering projektrapport nr. 19.

Kjellberg H & Helgesson CF (2007). On the nature of markets and their practices. Marketing Theory, 7(2), 137-162.

Lund TB, Jensen KO, McKeegan EF, Cribbin C & Sandøe P (2016). Animal ethics profiling of vegetarians, vegans and meat-eaters. Anthrozoös, 29(1), 89-106.

Palmer C & Sandøe P (in press). Animal ethics. In C Appleby, JA Mench, IAS Olsson & BO Hughes (eds.), Animal welfare. 3. edition. Chapter 1. CABI Publishing.

Schatzki TR (1996). Social practices: A Wittgensteinian approach to human activity and the social. Cambridge: Cambridge University Press.

Train K (2009). Discrete choice with simulation. Second Edition. Cambridge: Cambridge University Press.

Projektlederens opgave er at sikre, at projektets enkeltdele koordineres i et engageret samarbejde på tværs af discipliner og institutioner, så de supplerer hinanden, så resultater bliver sammenlignelige, så projektets tidsplan følges, og så der sker en samlet formidling både videnskabeligt og i forhold til andre interessenter, nationalt og internationalt. I spidsen for de enkelte arbejdspakker står forskere fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet og fra MAPP-centret på Aarhus Universitet. Disse, som har deres baggrund i fagområderne sociologi, økonomi, markedsanalyse og etik, har både stor erfaring i at arbejde selvstændigt inden for deres respektive felter og i tværfagligt samarbejde.

Der afholdes månedlige koordineringsmøder for lederne af delprojekterne, halvårlige projektmøder for alle projektdeltagere, kombineret med følgegruppemøder, samt møder, hvor kun dele af projektgruppen involveres – typisk i forbindelse med afslutning af milepæle. Projektet afsluttes med en heldags workshop, hvor offentligheden inviteres, og hvor resultaterne fremlægges baseret på en dansksproget rapport.

Der vil blive nedsat en følgegruppe bestående af eksperter, der repræsenterer bl.a. primærerhverv, slagterisektoren, dyreværnsorganisationer, detailkæderne.

Om forskergruppen

Peter Sandøe (projektleder), professor i bioetik ved Københavns Universitet (KU) har mange års erfaring fra at arbejde med dyrevelfærd – en erfaring, der spænder fra basal forskning, over samarbejde med myndigheder og erhverv til bidrag til den offentlige debat. Han har været pioner i forhold til at organisere og høste frugterne af tværfagligt samarbejde dels over til mere naturvidenskabe-lige fagområder, dels mellem forskellige samfundsvidenskabelige discipliner. Han har stor erfaring i at lede forskningsprojekter og at sikre en bred formidling af projekternes resultater.

Tove Christensen, lektor i forbrugs- og ressourceøkonomi ved KU har arbejdet tværvidenskabeligt i en lang årrække med forbrugeranalyser i forhold til præferencer og betalingsvilje for dyrevelfærd, økologi, fødevaresikkerhed mv. og har fokus på spændingsfeltet mellem marked og lovgivning i forhold til fremme af samfundsgoder.

Jonas Nordström, lektor i økonomi ved KU forsker i kvantitative metoder og fokuserer på bæredygtigt forbrug, eksperimentel økonomi mv. Han har stor erfaring med at undersøge svensk forbrugeradfærd og er tilknyttet to svenske handelsforsknings-centre, Handelsrådets vetenskapliga råd samt Agrifood Economics Centre, Sveriges Lantbruksuniversi-tet / Lunds Universitet.

Sigrid Denver, lektor i forbrugsøkonomi ved KU forsker i forbrugsøkonomi med fokus på analyse af sammenhængen mellem forbrugernes fødevarevalg og produktegenskaber som dyrevelfærd, økologi, sundhed mv. Forskningen er baseret på kvantitative data og indebærer et indgående kendskab til design og økonometrisk analyse af valgeksperimenter.

Thomas Bøker Lund, lektor i fødevaresociologi ved KU har arbejdet med forbrugeradfærd i forhold til økologiske fødevarer og sunde fødevarer og har under-søgt spisemønstre og -rytmer i de nordiske lande. Han har desuden undersøgt, hvordan dyreetiske posi-tioner har indflydelse på folks valg af kød.

Jakob Vesterlund Olsen, forsker på KU forsker i landbrugsøkonomi med fokus på primærproducenternes beslutningsadfærd, indkomstforhold og produktivitet. Han har indgående kendskab til data og organisering i den praktiske svineproduktion via baggrund i praktisk landbrug, landbrugets organisationer og Institut for Fødevare- og Ressourceøkono-mis myndighedsbetjening inden for driftsøkonomi.

Lars Esbjerg, lektor i detailhandel ved MAPP, Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet har bl.a. forsket i interorganisatoriske relationer, fødevareværdikæder, detailkæders beslutningsadfærd og markedspraksis for dyrevelfærd. Han har deltaget i mere end 30 nationale og internationale forsk-ningsprojekter og har erfaring med at organisere forskningskonferencer og workshops for praktikere samt projektledelseserfaring fra både danske og internationale forskningsprojekter. Lars er medlem af styregruppen for Future Food Innovation (Region Midtjyllands innovationsfremmesatsning i fødevaresek-toren).

Klaus Brønd Laursen, Videnskabelig assistent ved MAPP forsker i fødevareværdikæders evne til at fastholde og formidle værdiskabende initiativer i primærproduk-tionen ud fra en kvalitativ sociologisk tilgang. Han har tidligere medvirket i både internationale og nationale forskningsprojekter. 

Der er nedsat en følgegruppe bestående af eksperter, der repræsenterer bl.a. primærerhverv, slagterisektoren, dyreværnsorganisationer, og detailkæder.

Følgegruppens sammensætning:

• Christian Fink Hansen, SEGES Svineproduktion
• Anders René Jensen, REMA 1000
• Peter Mollerup, DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation (DOSO)
• Karl Christian Møller, Danish Crown
• Mette Kirkeskov Sie, Fødevarestyrelsen

Moral Convictions and Meat Consumption — A Comparative Study of the Animal Ethics Orientations of Consumers of Pork in Denmark, Germany, and Sweden

By T. B. Lund, S. Denver, J. Nordström, T. Christensen & P. Sandøe (2021) 
Animals. MDPI

Simple summary

In western Europe, national animal welfare legislation since the 1980s in combination with EU legislation has served to ensure minimal requirements for the welfare of farm animals. For many consumers, however, these requirements do not go far enough. Market-driven initiatives where farmers, processors of animal products, and retailers raise the standards via labelling schemes and price premiums may further improve the welfare of farm animals, but such initiatives are only viable solutions if there is sufficient consumer support. To find out to what extent such support exists, we studied the relationship between animal ethics orientations and consumer demand for welfare-enhanced pork in Denmark, Germany, and Sweden. In all three countries, we identified a consumer segment that endorses the ideal behind schemes to enhance farm animal welfare, i.e., that it is ethically justified to eat meat provided the animals enjoy a good level of welfare. Consumers in this segment are highly concerned about animal welfare, and also purchase welfare pork more often than other consumers. More than one fourth of consumers in all three countries belong to this segment; therefore, we believe that market actors can be reassured that there will be persistent consumer demand for welfare-enhanced meat.

Abstract

Background: The relationship between animal ethics orientations and consumer demand for meat with high standards of animal welfare, and the way this relationship plays out in different countries, is not well understood. Using pork as a case study, this comparative study aims to identify the animal ethics orientations that drive purchases of welfare meat in Denmark, Germany, and Sweden. Methods: Cross-sectional questionnaire data from representative samples of approximately 1600 consumers in each country were collected. A segmentation of pork consumers (using latent profile analysis) was carried out. Results: In all three countries, two subgroups were concerned about farm animal welfare: the first subgroup was driven by animal rights values; the second subgroup by animal protection values, where the main principle was that “it is all right to use animals as long as they are treated well”. Other consumer groups are less concerned about farm animal welfare and display little or no preference for welfare pork. Conclusions: In all three countries, dual demand for welfare pork exists. The findings of this study can be used, among others, to understand the marketability of enhanced welfare animal products and the potential for market-driven animal welfare improvements.

Moral Convictions and Meat Consumption — A Comparative Study of the Animal Ethics Orientations of Consumers of Pork in Denmark, Germany, and Sweden (pdf)

Styrkelse af grisenes velfærd gennem markedsdrevne initiativer

Resultater fra dette projekt samt projektet Benchmarking af dansk dyreværnslovgivning og markedsdrevet dyrevelfærd i forhold til seks udvalgte europæiske lande præsenteres i bogen 'Styrkelse af grisenes velfærd gennem markedsdrevne initiativer'. I bogen bliver mulighederne for at styrke salget af svinekød produceret med ekstra dyrevelfærd herhjemme og i udlandet diskuteret, og der præsenteres et redskab til at sammenligne niveauet af dyrevelfærd på tværs af lande.

Du kan læse bogen her: Styrkelse af grisenes velfærd gennem markedsdrevne initiativer (pdf)

How best to improve farm animal welfare? Four main approaches viewed from an economic perspective

Af T. Christensen, S. Denver & P. Sandøe (2019)
Animal Welfare. UFAW

Abstract

Looking at the issues from an economic perspective, we examine four approaches to the improvement of farm animal welfare: legislative initiatives, and initiatives driven by producers, consumer choice (labelling), and food companies (Corporate Social Responsibility; CSR). We take as our starting point the assumption that to obtain the best possible improvements in animal welfare, a combination of all four approaches will be needed. The main focus of the paper is to show that (and how) economics and other social sciences can play an important role in determining how to design and implement these approaches most effectively. We argue that insights from animal welfare science on what constitutes an improvement in animal welfare, and how such improvements are best measured, are a necessary input to the economic analyses. Economic analyses can guide the form and extent of welfare legislation so as to set decent minimum standards of animal welfare. To exploit producer-driven animal welfare opportunities, understanding the relationship between animal welfare, productivity and other product or production characteristics is essential. To make best use of initiatives driven by consumer choice and CSR, the focus needs to be on, not simply aspects of animal welfare for which consumers are known to be willing to pay, but also other welfare dimensions viewed as essential by animal welfare experts. Finally, recent, rapid developments in the marketing of animal welfare-friendly products have demonstrated the need for more knowledge about the ways in which consumers perceive the different kinds of information used in labels and CSR strategies.

URL (open access)

Is there a middle ground? A study of how retailers and other key stakeholders view farm animal welfare from indoor production

Af L. Esbjerg & K. B. Laursen (2018)
Proceedings from the 6th Nordic Retail and Wholesale Conference 

Uddrag (Introduction)

Animal welfare is an important issue for modern industrialised food production. The industrialisation of food production after World War has enabled the production of larger quantities of meat while lowering production costs, but often at the detriment of welfare of farm animals. Public concern about the negative consequences of modern factory farming practices for the welfare of farm animals continues to put pressure on actors in the food sector to improve the conditions of farm animals. Previous research has shown that animal welfare differs in importance to the practices of different actors: to some actors, animal welfare is central, while for others, animal welfare is but a minor concern (Esbjerg, Pedersen and Hansen, 2014).

Studies show that many consumers view animal welfare as important but that other issues such as taste and prices are more important when making buying decisions. Retailers play a central role in relation to animal welfare as consumers can only buy what is available in stores, while producers will only produce welfare meat if there is a demand to satisfy. This can create a ‘lock-in’ situation where producers and consumers wait for the other party to act first. Hence, producers have to be able to trust that retailers actually want to promote better farm animal welfare (Purwins and Schulze-Ehlers, 2018).

Fuldtekst (URL)

Farm animal welfare in Europe: From legislation to labelling (arbejdspapir)

Af P. Sandøe & T. Christensen (2018)
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

Uddrag (Introduction)

The modern idea of animal welfare was born in Europe in the 1960s in response to the concerns of informed citizens about the plight of animals in modern, intensive animal production. Since then the idea has undergone several significant transformations. To understand today’s focus on animal welfare as a consumer issue we therefore propose, in this paper, to track the idea back to its origins. Se we begin by (in Section 2.-4.) by providing the wider context within which the final presentation of animal welfare as a driver in the market for animal products in Europe (in Sections 5.-6.) can be understood. We will throughout use regulation of pig production and the market for pork as an illustration.

Fuldtekst (pdf)