Benchmarking af dansk dyreværnslovgivning og markedsdrevet dyrevelfærd i forhold til seks udvalgte europæiske lande
Dette projekt sammenligner dyrevelfærden på tværs af en række lande i forhold til følgende parametre: lovgivning, initiativer til at sikre overholdelse af lovgivningen, markedsdrevne initiativer til fremme af dyrevelfærd, disse initiativers markedsandele og kvalitet af certificering og kontrol.
I dette projekt sammenlignes dyrevelfærden på tværs af lande i forhold til fem parametre:
- Lovgivningen i det pågældende land
- Initiativer til at sikre overholdelse af lovgivningen
- De højere krav til dyrevelfærd, der stilles ved markedsdrevne initiativer til fremme af dyrevelfærd
Markedsandelen i forhold til de forskellige markedsdrevne initiativer - Kvaliteten af certificering og kontrol i forbindelse med disse initiativer
- Sammenligningen skal ske på tværs af lande og typer af animalsk produktion.
Vi vil studere seks lande (foruden Danmark kunne det være Sverige, Finland, UK, Holland, Tyskland og Østrig, som er lande, vi typisk sammenligner os med og samarbejder med vedrørende dyrevelfærd) og to typer af produkter (fx svinekød og kyllingekød).
Formålet med projektet er at:
- Benchmarke Danmark i forhold til indholdet i og implementeringen af dyrevelfærdslovgivning (alle de anførte lande skal leve op til EU's mindstekrav, men der er mulighed for at stille mere vidtgående krav, og der kan være forskelle i forhold til initiativer med henblik på information og kontrol)
- Benchmarke hvilken påvirkning markedsdrevet dyrevelfærd har på niveauet af dyrevelfærd i Danmark i forhold til den effekt, den har i andre sammenlignelige lande
- Synliggøre og inspirere til indsatsområder, hvor Danmark kan forbedre dyrevelfærden
- Synliggøre og inspirere til at fremme dyrevelfærd også internationalt på længere sigt
Ved fremkomsten af den moderne idé om dyrevelfærd med Brambell-komiteens arbejde midt i 1960erne og omkring tre årtier frem var det altdominerende synspunkt, at dyrevelfærd alene skulle fremmes gennem dyreværnslovgivning.
I første omgang var fokus på national lovgivning, og i 1980’erne og 1990’erne var fokus i stigende grad på fælles krav til lovgivning via EU. Gennem de seneste to årtier har dette synspunkt været under stigende pres dels på grund af priskonkurrence på det globale marked, som gør det svært at stille fordyrende nationale og regionale krav til dyrevelfærd, dels fordi EU af forskellige grunde (østudvidelsen, øget pres for national selvbestemmelse) har sænket sine ambitioner i forhold til at udvikle lovgivning på dyrevelfærdsområdet.
Parallelt hermed har der siden 1980’erne udviklet sig dyrevelfærdsmærker, hvor forbrugerne gennem at betale en ekstra pris for varen bliver sikret et højere niveau end det, lovgivningen kræver, og hvor en del af den ekstra pris bliver brugt til at betale landmanden for de ekstra omkostninger, specialproduktionen medfører. Ofte vil der være andre kvaliteter end dyrevelfærd knyttet til de pågældende mærker – det gælder fx hele den økologiske produktion af animalske fødevarer, hvor bl.a. brug af foder dyrket uden brug af kunstgødning og pesticider er et væsentligt element.
På det seneste har der fra politisk hold været øget interesse for markedsdrevet dyrevelfærd, dels på EU-niveau, dels på nationalt niveau. I Danmark har flere fødevareministre således støttet udviklingen af et dyrevelfærdsmærke, hvor forskellige grader af ekstra dyrevelfærd i forhold til det, lovgivningen kræver, markeres med ét til tre hjerter. Dette mærke er i første omgang udviklet på svinekød, men er også på vej inden for kyllingekød og skulle over tid blive udrullet over alle produkttyper.
En del af baggrunden for den politiske interesse for markedsdrevet dyrevelfærd er tilsyneladende, at man ser den som en farbar vej til at fremme og udvikle dyrevelfærd i landbruget, dels på kort sigt for de berørte dyr, dels på lang sigt, hvor man kan håbe, at det, der i dag er specialprodukter, bliver morgendagens standardprodukter.
På den baggrund må det siges at være politisk interessant at kunne følge effekten af markedsdrevet dyrevelfærd både over tid og i forhold til lande, som vi normalt sammenligner os med. Samtidig er det afgørende, at man med den øgede interesse for markedsdrevet dyrevelfærd ikke glemmer det store antal dyr, som ikke vil være omfattet af markedsdrevne initiativer til at fremme god dyrevelfærd. Og derfor er der god grund til også at se nærmere på lovgivningsmæssige initiativer til fremme af dyrevelfærd i denne sammenhæng.
Fase 1: Indsamling af information omkring dyreværnslovgivning og markedsdrevet dyrevelfærd i de seks lande
Formål: At få overblik over lovgivningsmæssige og markedsdrevne initiativer og samspillet mellem de to i de forskellige lande.
Metode: Der indsamles data fra minimum to typer af animalsk produktion i seks lande. Med hensyn til de markedsdrevne initiativer sker det i forlængelse af tidligere arbejde fra Christensen et al. (2014).
Output: For hvert land og type af produktion angives data på:
- lovgivning
- initiativer til at sikre overholdelse af lovgivning
- hvilke typer af markedsdrevet dyrevelfærd, der findes
- hvilke kriterier, der opstilles for dyrevelfærds-mærkerne og andre markedsdrevne initiativer
- velfærdsrelevans
- hvordan de markedsdrevne initiativer kontrolleres
- udbredelse (andel af samlet produktion og nationalt forbrug)
Fase 2: Udvikling af benchmark for dyrevelfærd på nationalt niveau
Formål: At udvikle et benchmark for dyrevelfærd, der indeholder fem dimensioner:
- Niveau af lovgivning (målt i forhold til EU's mindstekrav)
- Omfang og effekt af initiativer til at sikre overholdelse af lovgivning
- Niveau af markedsdrevet dyrevelfærd (fx Basic, Enhanced, Premium)
- Udbredelse, markedsandel for markedsdrevne initiativer
- Niveau af kontrol/support/monitorering for markedsdrevne initiativer
Ud fra den indsamlede viden vurderes det, om der kan opstilles nogle egentlige måleparametre for velfærdseffekten inden for de fem områder, eller om det er mere formålstjenligt med rene kvalitative skøn herfor. Der trækkes her på en kombination af eksperter samt viden opnået i eksisterende europæiske velfærdsvurderings- og velfærdskontrolsystemer.
Output: Benchmark for dyrevelfærd på nationalt niveau med mulighed for at udvide til yderligere lande og andre animalske produkter.
Fase 3: Udarbejdelse af prototype af benchmarking på to produkttyper
Formål: At udarbejde en prototype af benchmark for dyrevelfærd, som skal tjene til at præsentere dansk dyrevelfærd i sammenligning med situationen i seks andre europæiske lande på en enkel og transparent måde, hvor man både kan få et hurtigt overblik over situationen for lovgivningsmæssige initiativer og markedsdrevet dyrevelfærd inden for de to valgte produkttyper og samtidig har adgang til underliggende antagelser.
Output: Materiale der er egnet til publikation på hjemmesider på både dansk og engelsk. Materialet kan præsenteres på dyreetik.dk og animalethics.net, hvis det ønskes (drøftes med FVST, når projektet er afsluttet), men vil uanset hvad blive leveret direkte til FVST.
Fase 4: Disseminering
Formål: At præsentere projektets resultater i såvel dansk som international sammenhæng.
Output: Foruden at bidrage til hjemmesider, vil vi i projektperioden give præsentationer på mindst to nationale og to internationale møder, levere to artikler i danske fagblade, bidrage til den offentlige debat og have mindst to manuskripter til artikler til internationale tidsskrifter med peer review indsendt.
Christensen, T., Denver, S., Hansen, H. O., Lassen, J., & Sandøe, P., (2014). Dyrevelfærdsmærker: sammenligning af erfaringer fra seks EU-lande, 76 s., okt. 01, 2014. IFRO Udredning, Nr. 2014/10.
Kommunikationsplan
- Deltagelse med præsentation på to nationale konferencer/møder
- Deltagelse med præsentation på to internationale konferencer
- To artikler til internationale tidsskrifter med peer review (indsendt - ikke nødvendigvis antaget)
- To artikler i danske fagblade
- Mindst to bidrag til den offentlige debat
- Hjemmeside (leveret som indhold til FVST, der er ansvarlig for at lægge det på deres hjemmeside)
- Oversigtsartikel, der skal benyttes som baggrund for indholdet på ViDs hjemmeside. FVST er ansvarlig for at formulere materialet til hjemmesiden. Materialet kan desuden evt. præsenteres på dyreetik.dk og animalethics.net, hvilket drøftes med FVST, når projektet er afsluttet.
Resultater
Undervejs i forløbet er det planen, at projektets resultater vil blive præsenteret her på siden.
Styrkelse af grisenes velfærd gennem markedsdrevne initiativer
Resultater fra dette projekt samt projektet Værdiskabelse i dansk svineproduktion gennem øget fokus på dyrevelfærd præsenteres i bogen 'Styrkelse af grisenes velfærd gennem markedsdrevne initiativer'. I bogen bliver mulighederne for at styrke salget af svinekød produceret med ekstra dyrevelfærd herhjemme og i udlandet diskuteret, og der præsenteres et redskab til at sammenligne niveauet af dyrevelfærd på tværs af lande.
Du kan læse bogen her: Styrkelse af grisenes velfærd gennem markedsdrevne initiativer (pdf)
Benchmarking Farm Animal Welfare — A Novel Tool for Cross-Country Comparison Applied to Pig Production and Pork Consumption
P. Sandøe, H. O. Hansen, H. L. H. Rhode, H. Houe, C. Palmer, B. Forkman, T. Christensen (2020)
Animals. MDPI
Abstract
A pluralist approach to farm animal welfare, combining animal welfare legislation with market-driven initiatives, has developed in many countries. To enable cross-country comparisons of pig welfare, a number of welfare dimensions, covering the features typically modified in legisla- tive and market-driven welfare initiatives aimed at pig production, were defined. Five academic welfare experts valued the different welfare states within each dimension on a 0–10 scale, then as- sessed the relative contribution of each dimension to overall welfare on a 1–5 scale. By combining these values and weights with an inventory of pig welfare initiatives in five countries, the additional welfare generated by each initiative was calculated. Together with information on the national cov- erage of each initiative, the Benchmark value for each country’s production and consumption of pork could be calculated on a scale from 0 to 100. Two (Sweden and the UK) had a much higher Benchmark value than the rest. However, there was a drop in the Benchmark for consumption in Sweden and the UK (indicating imports from countries with lower-Benchmark values for production). Even though the experts differed in the values and weights ascribed to different initiatives, they were largely in agreement in their ranking of the countries.
Market driven initiatives can improve broiler welfare – A comparison across five European countries based on the Benchmark method
Sandøe, P., Hansen, H. O., Forkman, B., van Horne, P., Houe, H., de Jong, I. C., Kjær, J. B., Nielsen, S. S., Palmer, C., Lottrup, H., Rhode, H., & Christensen, T. (2022)
Poultry Science. Elsevier
Abstract
Two kinds of initiatives exist to ensure welfare in broiler production: welfare legislation, where all broiler production in a country or region must comply with legally defined welfare standards; and market driven initiatives, where part of the production must meet specific welfare standards and is sold with a particular label, typically at a price premium, or as part of minimum welfare standards defined by a retailer, a fast-food chain or the like. While the effects of national legislation may be undermined by price competition from lower-welfare imported products, the effects of market driven initiatives may be limited by lack of willingness from consumers to pay the extra cost. To investigate how this works out in practice, we compared broiler welfare requirements in five European countries, Denmark, Germany, United Kingdom, the Netherlands, and Sweden, in 2018, by means of the Benchmark method. A number of welfare dimensions, covering the input features typically modified in broiler welfare initiatives, were defined. A total of 27 academic welfare experts (response rate 75%) valued the different levels within each dimension on a 0-10 scale, and then weighted the relative contribution of each dimension to overall welfare on a 1-5 scale. By combining these values and weights with an inventory of existing welfare initiatives, the additional welfare generated by each initiative was calculated. Together with information on national coverage of each initiative, the Benchmark score for each country's production and consumption of chicken meat was calculated. Sweden achieved a much higher Benchmark for national production due to higher legal standards than any of the four other countries. The Netherlands, on the other hand, achieved a Benchmark for national consumption of chicken at the same level as that found in Sweden, because market driven initiatives complemented more welfare-limited Dutch legislation. So, despite some uncertainties in the Benchmark method, it appears that market driven initiatives can have a strong impact on improving broiler welfare, building on those standards achieved by animal welfare legislation.
Deltagere i projektet
| Navn | Titel | Telefon | |
|---|---|---|---|
| Björn Forkman | Professor | +4535333581 | |
| Hans Houe | Professor | +4535333014 | |
| Henning Otte Hansen | Seniorrådgiver | +4535333432 | |
| Peter Sandøe | Sektionsleder | +4535333059 | |
| Tove Christensen | Lektor | +4535331069 |
Formalia
Projekt: Benchmarking af dansk dyreværnslovgivning og markedsdrevet dyrevelfærd i forhold til seks udvalgte europæiske lande
Periode: 1. september 2018 til 31. december 2019
Projektet er støttet af Videncenter for Dyrevelfærd, Miljø- og Fødevareministeriet
