Projekt 'Vildkat'

Målet med projektet var at skabe et samlet billede af status og udviklingstendenser for herreløse katte i Danmark, forstået som katte, hvortil ingen vedkender sig et ejerskab. Fokus har været på kattenes udbredelse (antal og fordeling mellem land og by og forskellige landsdele), deres levevilkår og deres velfærd (sundhed, foderstand med mere).

Dette kan danne grundlag for myndigheders, NGO'ers og andres handlingsplaner for forvaltning af herreløse katte med henblik på bl.a. at sikres disses dyrevelfærd.

Der har levet katte i Danmark siden jernalderen. I dag lever en stor del af de danske katte som familiedyr – faktisk er katten i dag det mest almindelige familiedyr. For nylig er de danske familiekattes levevilkår og velfærdsstatus blevet kortlagt i en repræsentativ undersøgelse (Sandøe et al. 2016; Sandøe et al. 2017a; Sandøe et al. 2017b; Sandøe et al. 2018).

Desuden lever der et ukendt antal katte uden eller med en mere løs tilknytning til mennesker. Disse katte, såkaldt herreløse katte, kan være bortløbne eller være blevet hjemløse, når deres oprindelige ejere er rejst eller døde. Der kan også være tale om såkaldte landkatte, dvs. katte, som lever i tilknytning til landbrugsejendomme, hvor de fanger mus og i større eller mindre grad bliver fodret. Disse katte vil typisk være mindre tamme end familiekattene og vil leve i staldbygninger, udhuse og lignende. Endelig kan der være tale om katte, som er født og er vokset op uden tilknytning til mennesker.  

Vildlevende katte vil i mange sammenhænge blive opfattet som skadedyr, fordi de larmer, sviner, udgør en smittefare for mennesker og familiekatte, eller fordi de angriber vilde dyr. I henhold til gældende dansk lov (Justitsministeriet 1984) kan disse katte indfanges og aflives.

Der er også en række dyreværnsorganisationer, som med forskellige midler forsøger at tage hånd om de problemer, som de ser for de herreløse katte. En aktivitet er at indfange herreløse katte, som efterfølgende enten bliver aflivet eller neutraliseret og genudsat. En anden aktivitet er at optage tamme, herreløse katte på internater og efterfølgende forsøge at bortadoptere dem som familiekatte. Der synes dog at være flere tamme herreløse katte, end der er efterspørgsel til, hvorfor en del ender med at blive aflivet.

Tidligere studier

Fem tidligere undersøgelser har fokuseret på forskellige aspekter af herreløse kattes forhold i Danmark:

Clausen et. al (1996) har undersøgt aflivning af herreløse katte baseret på indberetninger fra danske dyrlæger og fandt, at der i 1994 blev indleveret 4920 ”herreløse” katte fra privatpersoner til aflivning. Kattenes sundhedstilstand og forskellige demografiske variable blev beskrevet.

Ujvari (1999) undersøgte antallet af katte med tilknytning til en hussstand i et landområde på Vestsjælland, deres formering og relationen til ejerne. Det blev fundet, at mere end hver anden ejendom har én eller flere katte med fast tilknytning og at bestandstætheden i området var 16,6-20,0 katte per km2. Der sås et stort antal intakte katte og at populationen i høj grad blev reguleret ved hjælp af aflivning af overskydende killinger.

Bolbroe (2003) har undersøgt forholdene for danske sommerhuskatte baseret på interviews og observationer af 142 katte i to danske sommerhusområder. Undersøgelsens konklusion er en afvisning af opfattelsen af sommerhuskatten som ”talrig og herreløs”.

Endelig har Laursen (2006) undersøgt fødevalg hos katte i det åbne land baseret på undersøgelser af maveindholdet hos 848 trafikdræbte katte på landet. Det blev fundet, at langt hovedparten af kattene var i god foderstand, og at maveindholdet for 65 procents vedkommende bestod af kattemad. Det næstmest forekommende fødeemne var mus, mens man fandt meget få fugle i kattenes maver.

En nylig dansk undersøgelse har fokuseret på indtaget af herreløse katte på danske internater. Resultaterne er præsenteret på engelsk i Sandøe et al. (2019) og på dansk i Sandøe et al. (2020). Der er tale om en retrospektiv undersøgelse af trafikken ind og ud af danske internater i perioden 2004 til 2017. Det dokumenteres, at der i perioden er sket en 250 %-stigning i indtaget af herreløse katte samtidig med, at andelen af katte, som internaterne må aflive, næsten er fordoblet. Der argumenteres for, at stigningen i indtaget af katte på internaterne ikke skyldes, at der er blevet flere herreløse katte i perioden (der er sandsynlig blevet færre), men at flere mennesker ser internaterne som en nem løsning på problemer med at komme af med uønskede og herreløse katte.

Referencer

Bolbroe, T. (2003). Projekt ”Sommerhuskat”. Rapport trykt af Dyrenes Beskyttelse, København.

Clausen, B., Rønn. A. & Hviid, I.-L. (1996). Katte uden ejer. Rapport trykt af Dyrenes Beskyttelse, København.

Justitsministeriet (1984). Bekendtgørelse om indfangning og aflivning af herreløse katte. BEK nr 384 af 17/07/1984.

Laursen, L.S. (2006). Katten som rovdyr – en analyse af fødevalg hos katte med adgang til det åbne land. Rapport trykt af Dyrenes Beskyttelse, København.

Sandøe, P., Bjørnvad, C. R., Forkman, B., Nørspang, A. P. & Lund, T. B. (2016). Danskere og katte: resultater fra en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse. Dansk Veterinærtidsskrift 99(05):10-15.

Sandøe, P., Nørspang, A. P., Forkman, B., Bjørnvad, C. R., Kondrup, S. V. & Lund, T. B. (2017a). The burden of domestication: a representative study of welfare in privately owned cats in Denmark. Animal Welfare 26(1): 1-10.

Sandøe, P., Nørspang, A. P., Forkman, B., Bjørnvad, C. R., Kondrup, S. V. & Lund, T. B. (2017b). Domesticeringens byrde: resultater fra et repræsentativt studie af velfærden hos privatejede katte i Danmark. Dansk Veterinærtidsskrift 100(03):20-27.

Sandøe, P., Nørspang, A. P., Kondrup, S. V., Bjørnvad, C. R., Forkman, B. & Lund, T. B. (2018). Roaming companion cats as potential causes of conflict and controversy – a representative questionnaire study of the Danish public. Anthrozoös 13(4): 459-473. 

Sandøe P, Jensen JB, Jensen F & Nielsen SS. (2019). Shelters Reflect but Cannot Solve Underlying Problems with Relinquished and Stray Animals—A Retrospective Study of Dogs and Cats Entering and Leaving Shelters in Denmark from 2004 to 2017. Animals, 9(10): 765.

Sandøe, P., Jensen, J. B. H., & Nielsen, S. S. (2020). De herreløse hunde kommer videre – det er en helt anden historie med kattene. Dansk Veterinærtidsskrift, 3: 28-31.

Ujvari, M. (1999). Projekt ”Landkat”. Rapport trykt af Dyrenes Beskyttelse, København.

Delprojekt 1: Velfærdsundersøgelse af ikke-socialiserede herreløse katte i Danmark

Formålet med delprojektet var at undersøge velfærden hos ikke-socialiserede, herreløse katte i Danmark. Der er tale om katte, som på grund af manglende socialisering som killinger vil være bange for mennesker – bortset fra i visse tilfælde for enkelte foderværter.

Velfærdsundersøgelsen bygger på obduktioner af 600 ikke-socialiserede, herreløse katte, som er blevet indfanget og aflivet. Kattene gennemgik pato-anatomiske undersøgelser og blev undersøgt for en lang række sygdomme. Her kan blandt andet nævnes: FIV (Felin Immunodeficit Virus), FeLV (Felint Leukæmi Virus), Giardia, Toxocara cati, Echinococcus multilocularis, Aelorustrongylus abstrusus, Ctenocephalides spp., Felicola substratus, toxoplasmose og Q-feber. Da kattenes geografiske oprindelse kendes, kunne et Danmarkskort med smitteforekomst for de forskellige sygdomme udarbejdes.

Projektet blev gennemført af dyrlæge og ph.d.-studerende Ida Sofie Thuesen.

Vejledere: Professor Peter Sandøe og professor Søren Saxmose Nielsen

Delprojekt 2 – estimering af antallet af herreløse katte i Danmark

Målet med delprojektet var at estimere forekomsten af herreløse katte i Danmark, så der kunne dannes et reelt billede af de herreløse kattes forekomst og derved gives et bidrag til at afdække behovet for tiltag til forbedring for kattenes vilkår i Danmark.

Projektet benyttede sig af forskellige metoder til estimeringen af antallet af herreløse katte, bl.a. optælling, spørgeskemaundersøgelser og interviews i relation til forskellige typer af områder herunder, sommerhusområder, havne, villakvarterer, industriområder, landbrug m.fl. Dette blev kombineret med modelleringsværktøjer, som gjorde det muligt at aggregere data fra forskellige stikprøver til et samlet estimat på landsplan.

Projektet blev gennemført af stud.med.vet. Helene Brøgger Nielsen. Desuden blev den nye årgang veterinærstuderende i 2020 inddraget i projektet. Til denne del af aktiviteten blev der ydet støtte via et såkaldt forskningsintegrationsprojekt fra Københavns Universitet. Endvidere var der bidrag fra et andet specialeprojekt, som estimerede, hvor langt katte går. 

Vejledere: Professor Peter Sandøe, professor Søren Saxmose Nielsen og professor Henrik Meilby.

Specialeprojekter

Marie Amtkjær Bedsted og Sanne Toftgaard Poulsens har skrevet specialeprojektet 'Herreløse katte i Midtjylland' (pdf), som undersøger problemstillinger med herreløse katte i Danmark med særligt fokus på land- og byområder. Undersøgelsen er foretaget i Skive og Herning kommuner. Der ses på, hvilken karakter problemerne har, og om der er forskel på kommuner med og uden en reguleringsaftale. Desuden undersøges det, hvordan herreløse katte er fordelt i området, om der bliver reguleret i bestanden, og hvordan borgere og fagfolk vurderer herreløse kattes velfærd. Det belyses også om borgere, landmænd, sommerhusejere og fagfolk ser en udvikling over tid i bestanden af herreløse katte, og der ses på deres erfaringer med og holdninger til herreløse katte.

Hjerrild og Bertelsen (2020) undersøgte i deres speciale forskellige aspekter af velfærden hos herreløse katte, nemlig kattenes sundhed, deres adfærd, deres færden og deres tilknytning til mennesker. Sundhedsevaluering blev gennemført med evaluering af pato-anatomiske fund hos døde katte og vil blive afrapporteret samlet andetsteds. I forbindelse af undersøgelserne af adfærden fandtes, at de herreløse katte typisk lever i kolonier, små grupper eller enkeltvis (hankatte) hos foderværter. I kolonierne blev der observeret hierarkiske tilstande og affiliativ adfærd, som understøtter den generelle viden om kattens socialt komplekse adfærd. Der blev også lavet undersøgelser over færden af otte delvis socialiserede, delvist herreløse katte, der boede ved foderværter. Disse katte havde en begrænset bevægelsesradius, der gik fra 42 meter for en kat til 500 meter for en anden kat, men med en vis variation fra døgn til døgn. De fleste af kattene tilbragte hovedparten af deres tid ved de faciliteter, som foderværten havde. Samlet set blev kattene vurderet at have en god velfærd.

Morell (2020) beskrev i sit speciale forekomsten af ektoparasitter hos aflivede, ikke-socialiserede herreløse katte. Hun observerede prævalenser af både lus, lopper og øremider på >10%, mens flåter kun blev observeret på en mindre andel af kattene. Særligt tynde katte havde lus, og katte med lus havde ofte FIV el. FeLV, og grupper af katte med en tilstand kan ofte lide af flere og have nedsat velfærd. Lus og øremider blev foreslået at kunne være af særlig betydning for kattenes velfærd, da de kan medføre intens kløe og hudbetændelse. Disse fund vil blive undersøgt nærmere, når samlede fund over obduktioner af herreløse, socialiserede katte beskrives.

Nielsen (2021) estimererede populationsstørrelse, -tæthed og fordeling af herreløse katte i Danmark ved hjælp af spørgeskemaer og GPS-tracking. Som led i et såkaldt forskningsintegrationsprojekt hjalp flertallet af en årgang dyrlægestuderende med at indsamle data. Det totale antal herreløse katte i Danmark ved brug af 90-percentil var ca. 248.000 ± 46.000 (SE), mens det var 67.000 ± 14.000 med en 99-percentil. Flere kilder til usikkerhed blev identificeret især hjemmeområde arealet, men også måden landet blev inddelt i zoner, spørgeskema design og stikprøvestørrelsen i de forskellige habitater.

Der er arbejdet videre med resultater fra projektet i en videnskabelig artikel, som er udkommet i Animals i 2022. Du kan læse artiklen her: Estimating the Population of Unowned Free-Ranging Domestic Cats in Denmark Using a Combination of Questionnaires and GPS Tracking (URL) 
 
Jensen (2021) undersøgte om der var en forskel i baggrunden for katteindleveret på Inges Kattehjem Glostrup og Inges Kattehjem Odense i 2020. Hun fandt, at de på Inges Kattehjem Glostrup modtog flest ”Privat indleverede” katte (386 af 708 katte), mens de på Inges Kattehjem Odense modtog flest ”Tilløber” katte (236 af 446 katte). På Inges Kattehjem Odense var den gennemsnitlige liggetid for kattene i år 2020 27 dage, mens den på Inges Kattehjem Glostrup var 16 dage. Den hyppigste skæbne for kattene i 2020 var at blive solgt: 74 % af de indleverede katte på Inges Kattehjem Glostrup og 72 % af de indleverede katte på Inges Kattehjem i Odense blev solgt. Den næsthyppigste skæbne, på begge afdelinger, var aflivning. 13 % af de indleverede katte i 2020 blev aflivet på Inges Kattehjem Odense og 6 % blev aflivet på Inges Kattehjem Glostrup. På Inges Kattehjem Odense var den hyppigste årsag til aflivning, at katten var ”Ikke-socialiseret”, mens den hyppigste årsag til aflivning på Inges Kattehjem Glostrup var ”Sygdom”.
 
Jensen (2022) undersøgte bevægelsesmønstrene for 97 ejerkatte med udendørs adgang i Danmark målt ved hjælp af GPS-sporing og en spørgeskemaundersøgelse. Medianen for den tid katte tilbragte væk fra hjemmet var 5 timer dagligt (minimum 0,4 timer; 1. kvartil 2,5 timer; 3. kvartil 8,8 timer; og maksimum 21 timer). Ved 95% Brownian bridge kernel estimation var medianen for hjemmeområder 5 ha (minimum 1 ha; 1. kvartil 2,9 ha; 3. kvartil 8,5 ha; og maksimum 112,6 ha). Unge katte (1-3 år) med adgang til naturområder havde større hjemmeområder (middelværdi = 6,75 ha) end ældre katte (>7 år) uden adgang til naturområder (middelværdi = 2,19 ha). Studiet er det første til at beskrive ejerkattes bevægelsesmønstre i Danmark og indikerer, at omfanget af kattes strejfe-adfærd påvirkes af deres alder og adgang til naturområder.

Der er arbejdet videre med resultater fra projektet i en videnskabelig artikel, som er udkommet i Animals i juli 2022. Du kan læse artiklen her: Movement Patterns of Roaming Companion Cats in Denmark — A Study Based on GPS Tracking (URL)

Ph.d. projekt

Ida Sofie Thuesen gennemfører et ph.d.-projekt inden for rammerne af Projekt ”Vildkat”. I projektet undersøger Ida den sundhedsrelaterede velfærd hos herreløse katte. 

De første resultater fra Ida Sofie Thuesens ph.d.-projekt er publiceret i en artikel i tidsskriftet Animals, 2022. Den indeholder de centrale data om velfærden hos gruppen af ikke-socialiserede herreløse katte og konkluderer, at disse katte kun har et moderat niveau af sundhedsrelaterede velfærdsproblemer – og altså ikke som helhed kan karakteriseres som stakkels, syge og udmagrede.

Du kan læse artiklen her: How Serious Are Health-Related Welfare Problems in Unowned Unsocialised Domestic Cats? A Study from Denmark Based on 598 Necropsies (URL)

Efterfølgende har vi bestemt sammenhængen mellem, at kattene kan være tynde og en lang række potentielle faktorer, såsom parasitter, tandproblemer og skader. Resultaterne viste, at der er meget stor effekt af sæson, køn og aldersgruppe, idet intakte han- og hunkatte i forår og tidlig sommer har størst risiko for at have en lav huldscore. Derudover kunne katte med lus, problemer med mave-tarmkanalen også ses hos katte med lav huldscore. Og slutteligt var der sammenhæng mellem lav hudscore og tandlæsioner, hudlæsioner, øremideinfektioner og FIV hos intakte voksne katte. Vi har konkluderet, at en lav huldscore kan bruges til at identificere katte, som har nogle af de nævnte problemer; dog skal man være opmærksom på, at f.eks. hunkatte med killinger også kan have en lav huldscore uden, at katten nødvendigvis kommer til at lide under det. Lav huldscore kan være et skridt mod afmagring som følge af skader og sygdom, men behøver ikke at være det.

Du kan læse artiklen her: Assessing welfare risks in unowned unsocialised domestic cats in Denmark based on associations with low body condition score (URL)

Eksperiment med forskningsintegration på veterinæruddannelsen

Peter Sandøe, Helene Brøgger Nielsen, Henrik Meilby, Søren Saxmose Nielsen har samlet erfaringerne fra delprojekt 2 i en rapport; 'IFRO Dokumentation 2021 / 2: Rapport fra eksperiment med forskningsintegration på veterinæruddannelsen på kurset Veterinær etik og videnskabsteori, årgang 1, efteråret 2020.' Delprojektet blev gennemført på grundlag af en bevilling fra Københavns Universitets rektorats pulje for forskningsintegrationsprojekter, og Projekt Vildkat bidrog til finansieringen af projektet.

Kernen i projektet var, at de studerende blev inddraget i et projekt, hvis mål er at estimere antallet af herreløse katte i Danmark. De studerende var førsteårs veterinærstuderende, som deltog i kurset Veterinær Etik og Videnskabsteori (ledet af Peter Sandøe) på blok 1. Alle studerende hørte om projektet via undervisningen i videnskabsteori på kurset, hvor det blev brugt som case i forelæsningerne. Deltagelse i selve projektet var dog en frivillig ekstracurriculær aktivitet.

De studerende nåede at indsamle 3.807 brugbare svar fra landejendomme, villaer og sommerhuse. Disse svar indgår som en væsentlig del af datagrundlaget for Helene Brøgger Nielsens specialeprojekt.

Liste over specialer

Bedsted, MA, Poulsen, ST (2019). Herreløse Katte i Midtjylland. Veterinært kandidatspeciale, Københavns Universitet, 314 pp.

Hjerrild, E., Bertelsen, M-ES (2020). Herreløse katte i Danmark og deres velfærd. Veterinært kandidatspeciale, Københavns Universitet, 159 pp.

Jensen, MM (2021). Forskelle i flowet af katte mellem Inges Kattehjem Glostrup og Inges Kattehjem Odense, med fokus på liggetid og aflivningsårsager. Veterinært kandidatspeciale, Københavns Universitet, 37 pp.
 
Jensen, HA (2022). Movement patterns of companion cats in Denmark. Veterinært kandidatspeciale, Københavns Universitet, 41 pp.

Morell, C (2020). Ectoparasites in unsocialized stray cats in Denmark. Veterinært kandidatspeciale, Københavns Universitet, 43 pp.

Nielsen, HB (2021). Estimating the population abundance, density and distribution of unowned free-ranging cats by means of questionnaires using Denmark as a case. Veterinært kandidatspeciale, Københavns Universitet, 65 pp.

Videnskabens og kattens veje - introduktion til videnskabsteori

Peter Sandøe, Mads P. Goddiksen, Helene A. Jensen, Mikkel W. Johansen og Søren S. Nielsen har i sommeren 2022 skrevet et kompendium i videnskabsteori for de veterinære og husdyrfaglige uddannelser. Kompendiet inddrager en række cases, men har særligt fokus på de to videnskabelige artikler om herreløse katte og de undersøgelser, der ligger bag artiklerne, som hører under Projekt 'Vildkat'.

Du kan læse kompendiet her: Videnskabens og kattens veje - introduktion til videnskabsteori (pdf)

Hvor går katten hen, når den går ud?

"Over en halv million danske ejerkatte løber på daglig basis frit rundt i andre menneskers haver og i naturen. Den typiske parcelhuskat passerer på en uge knap 80 forskellige haver. Det viser en undersøgelse, hvor næsten 100 danske katte blev fulgt i en uge ved hjælp af GPS-trackere. Konflikter mellem katteejere og kattehadere ligger lige for."

Peter Sandøe og Helene Ane Jensen har skrevet et debatindlæg bragt i Weekendavisen den 5. august 2022, som du kan læse her: Hvor går katten hen, når den går ud? (URL)

Forskere afliver myte: Nej, der er ikke 500.000 herreløse katte i Danmark

Videnskab.dk har bragt en artikel om antallet af og velfærden hos herreløse katte i Danmark, som Peter Sandøe har bidraget til. Artiklen er udgivet den 31. maj 2022 og kan læses her: Forskere afliver myte: Nej, der er ikke 500.000 herreløse katte i Danmark (URL)

Herreløse katte i Danmark - Hvor mange er der, og hvordan er deres velfærd?

Peter Sandøe, Helene Brøgger Nielsen, Ida Sofie Thuesen, Jørgen S. Agerholm, Helene Ane Jensen, Helena Mejer, Henrik Meilby og Søren Saxmose Nielsen har skrevet en artikel bragt i Dansk Veterinærtidsskrift, maj 2022. Artiklen præsenterer svar på to centrale spørgsmål vedrørende herreløse katte: Hvor mange er der af dem? Og hvor omfattende er deres velfærdsproblemer? For det første spørgsmåls vedkommende ses på antallet af både socialiserede og ikke-socialiserede herreløse katte, for det andet spørgsmåls vedkommende fokuseres der på velfærden hos de ikke-socialiserede katte.

Du kan læse artiklen her: Herreløse katte i Danmark - Hvor mange er der, og hvordan er deres velfærd? (URL)

Hvad skal der til for at eje en kat?

"En lovændring, som lige er trådt i kraft, betyder, at man kun kan gøre krav på at eje sin kat, hvis den er mærket. Målet med ændringen er at få ejere til at tage større ansvar for deres katte; men det modsatte kan meget vel vise sig at være konsekvensen. Hvad skal der til, for at man kan siges at eje en kat? Hvis man selv har opdrættet katten, har købt eller fået den forærende af en person, som har opdrættet den, og hvis man siden har fodret og passet den, så er den vel ens ejendom? Ja, så længe katten bliver hos én; men katte har det jo med at gå deres egne veje."

Peter Sandøe har skrevet følgende kronik bragt i Weekendavisen den 13. august 2021: Hvad skal der til for at eje en kat? (URL)

Et vildt tamdyr - katten i dagens Danmark

"Vi kan godt lide at putte dyr i kasser. Katten passer dog ikke særligt godt ind i kassen med tamdyr, som den ifølge det officielle Danmark hører til i. Flertallet af danske ejerkatte færdes frit uden for deres egen have, og der findes et ukendt antal herreløse katte, hvoraf en del ikke er socialiserede."

Peter Sandøe har skrevet følgende artikel om katten i dagens Danmark, som er er bragt i et særnummer af tidsskriftet Kaskelot, oktober 2020: Et vildt tamdyr - katten i dagens Danmark (pdf)

Lovløs på listepoter

I denne klumme taler Peter Sandøe for, at vi skal acceptere katten som en naturlig del af den danske fauna på lige fod med andre dyr, som vi har delt landet med gennem årtusinder.

Klummen er bragt i Weekendavisen den 28. august 2020, og du kan læse den her: Lovløs på listepoter (URL)

Skal Danmark have en kattelov?

I denne klumme fortæller Peter Sandøe om den store stigning, der er sket i antallet af herreløse katte, som kommer ind på danske internater. Og han diskuterer, om en kattelov kan bidrage til at løse problemet.

Klummen er bragt i forkortet udgave i Weekendavisen den 24. april 2020 under titlen 'Farvel til baggårdskatten' og i fuld længde (tilsvarende følgende tekst) i Dyrlægen april 2020: Skal Danmark have en kattelov? (URL)