Hold af kaniner i danske familier

Følgende notat præsenterer resultater fra en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse gennemført i 2021.

Om undersøgelsen

Resultaterne om hold af kaniner i danske familier, som præsenteres her, bygger på en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse af den danske befolknings hold af kæledyr, hvor Danmarks Statistik (DST- Survey) stod for dataindsamlingen. Der blev via CPR-registreret udtrukket en stikprøve på 5.027 personer. Personerne blev først inviteret til at svare via web. Hvis de ikke besvarede skemaet, blev de efterfølgende kontaktet telefonisk eller via brev. Besvarelser blev indhentet i perioden 12. maj 2021 til 10. juni 2021. I alt 2.347 besvarede spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 47.

For at sikre at resultaterne er repræsentative for den danske befolkning, og mere specifikt de danske familier, rapporteres vægtede tal på baggrund af en opregning til baggrundspopulationen (opregningen er foretaget af Danmarks Statistik). Dette betyder, at deltagernes svar på undersøgelsen er omregnet til at repræsentere de cirka 3,1 millioner danske familier. Dette gør det muligt at foretage et estimat af, hvor mange kaniner der i sommeren 2021 var i de danske familier.

Respondenter, som havde mindst én kanin i husstanden, blev desuden bedt om at besvare en række spørgsmål om, hvordan kaninen eller kaninerne blev anskaffet, hvordan de blev holdt, deres sygdoms/adfærdsproblemer, brug af dyrlæge, eventuel mærkning og/eller sundhedsforsikring, samt hvem i familien der passede og var mest tilknyttet kaninen. Vi rapporterer andele i disse analyser. Begrundelsen for, at der rapporteres andele, er, at de respondenter, som rapporterede, at der var mere end én kanin i husstanden, blev bedt om at tænke på kun én kanin, når de besvarede spørgsmålene (”Hvis du/I har flere kaniner, så skal du i de følgende spørgsmål kun svare om den kanin, hvor forbogstavet på kaldenavnet kommer først i alfabetet"). Fordi der kun blev spurgt til én kanin, kan afrapporteringen om disse forhold ikke direkte omregnes til antal kaniner, der eksempelvis er anskaffet via et privat hjem. Det er dog ikke urimeligt at antage, at kanin nummer to og nummer tre etc. er anskaffet på samme måde som nummer en. Derfor kan de rapporterede andele give en nogenlunde indikation af anskaffelsesmønstre og kaniners forhold i de danske hjem. Ved en stikprøvestørrelse på 2.347 respondenter er den statistiske usikkerhed på de angivne andele cirka -2 / +2 procent.

Det er vigtigt at bemærke, at manglende viden om kaninernes forhold blandt de respondenter, der besvarede spørgeskemaet, udgør en generel kilde til målefejl. Særligt når det kommer til at rapportere om de ressourcer, kaninerne bliver tilbudt, og om de sundhedsmæssige og andre velfærdsmæssige problemer dyrene har, er der en fare for, at besvarelserne tegner et for pænt billede i forhold de faktiske forhold.

Det bemærkes endelig, at der var en del af respondenterne, som svarede ”ved ikke” på mange spørgsmål (mellem 10 og 25 procent). For fuldstændighedens skyld er disse besvarelser taget med i opgørelserne. De rapporteres som hovedregel ikke særskilt. I de tabeller, hvor der er mange, som har svaret ”ved ikke”, må det generelt antages, at de øvrige andele i realiteten er lidt større. Det er dog ikke muligt at komme med et kvalificeret bud på, hvor meget større andelene ville have været, hvis alle respondenter havde vidst mere og altså ikke havde svaret ”ved ikke”. Dette har vi derfor afstået fra at estimere.

Du kan læse hele notatet her: Hold af kaniner i danske familier (pdf)