Urenlighed

Urenlighed kan opdeles i (i) territoriel markering og (ii) uønsket besørgelse. Skemaet herunder viser lidt forsimplet typiske forskelle på disse to typer urenlighed. Hvis du er i tvivl, om din kat gør det ene eller det andet, anbefales det, at du rådfører dig med din kats dyrlæge, eventuelt med en video af katten ”in the act”.

Alle katte kan finde på at bruge urin som territorial markering. Dog viser videnskabelige studier, at denne adfærd især ses hos ikke-kastrerede hankatte. Specielt hvis indekatten føler sig truet, er angst eller stresset, kan den føle et større behov for at afmærke sit territorium og dermed begynde at urinmarkere. Det kan f.eks. ske i hjem med flere katte, hvor ikke alle kattene er de bedste venner.

Der er evidens for, at neutralisering (kastration og sterilisation) kan nedsætte tendensen til at urinmarkere betydeligt, især for hankatte. Derfor bør du altid få en snak med din dyrlæge, hvis du har en intakt kat, der er begyndt at urinmarkere. Dog løser neutralisering ikke altid et markeringsproblem helt, specielt ikke hvis der er noget, der stresser din kat. Derfor er det vigtigt at undersøge, hvilke faktorer der kan have stresset katten og reducere disse faktorer så meget som muligt. Hvis du f.eks. mistænker, at din kat markerer pga. konflikter med andre katte i jeres hjem, skal der arbejdes på at forbedre forholdet mellem kattene. Her kan det ofte være en god ide at få hjælp fra en adfærdskonsulent med speciale i katte.

Modsat markering er det ikke en naturlig adfærd for katten, når den undlader at bruge kattebakken som toilet. Katte er generelt meget renlige dyr og er meget påpasselige med, hvor de besørger. Hvis din kat derfor begynder at tisse eller have afføring uden for bakken, kan det skyldes sygdom, eller at der er noget galt med kattebakken set fra kattens synspunkt. Idet sygdom ofte er årsagen til uønsket besørgelse, skal du altid starte med at tage din kat til dyrlægen, hvis den bliver urenlig. Hvis din kat viser sig at være sund og rask, kan du begynde at overveje, om der er noget ved bakken, katten ikke bryder sig om. Det kan f.eks. være, at bakken er lukket, at den er for lille, at den ikke bliver holdt så ren, som katten ønsker, at du lige har skiftet kattegrus til et nyt mærke, katten ikke bryder sig om, eller at bakken står et forkert sted.

Du kan læse om mere om at give din kat de optimale toiletforhold under 'Giv din kat en aktiv og tryg hverdag'.

Din kat kan også begynde at tisse andre steder end i bakken, hvis den er stresset. I dette tilfælde vil katten ofte opføre sig, som om den har blærebetændelse, dvs. at den vil tisse små mængder og gå en del til og fra bakken, som om det gør ondt at tisse. Den vil så også begynde at tisse andre steder. Her vil dyrlægen ikke kunne påvise bakterier eller andet galt med urinvejene hos katten. Denne lidelse kaldes ’Feline Idiopathic cystitis’ (FIC), eller på dansk ’nervøs blærebetændelse’. Videnskabelige studier har vist, at indekatte har forøget risiko for at udvikle FIC sammenlignet med katte, der kan komme ud. Man mener, at dette skyldes, at indekatte er i forøget risiko for at være stressede pga. kedsomhed. Studier har også vist, at symptomer på FIC kan reduceres ved daglig aktivering af katten, både mentalt og fysisk.

Du kan læse om hvordan du bedst giver din kat en aktiv hverdag her.

Hvis en kat først er blevet urenlig, kan den blive ved med at urinere eller besørge uden for bakken, selv efter årsagen er fundet og afhjulpet så meget som muligt. En grund til dette er, at lugten af urin eller afføring kan hænge længe ved et sted, hvor katten har været urenlig. Dette vil katten kunne lugte, selv når lugten er så svag, at mennesker ikke kan lugte det. Og selv den mindste lugt kan få katten til at markere eller besørge på stedet igen. Så det er vigtigt at få gjort grundigt rent der, hvor katten har været urenlig. Men her må du ikke bruge kraftige rengøringsmidler og specielt ikke klorin, da disse midler for mange katte lugter som kattetis, som de så vil forsøge at overdøve med deres egen lugt. Brug derfor lugtfjernende rengøringsmidler, som ikke selv lugter kraftigt. Vær opmærksom på, at visse rengøringsmidler kan være giftige for katte.

Hvis rengøring ikke hjælper på urenligheden, kan det nogle gange hjælpe at bruge citronella spray på det udsatte sted, eller anden ugiftig lugt, katten ikke bryder sig om. For nogle katte kan det også hjælpe at stille en ekstra madskål med noget tørfoder ved området, da katte ofte ikke har lyst til at besørge, hvor de spiser.

Icatcare: Soiling indoors.
 
Icatcare: Feline Idiopathic cystitis.
 
Buffington C. A. T. (2011). Idiopathic cystitis in domestic cats – Beyond the lower urinary tract. Journal of Veterinary Internal Medicine 25: 784-796.
 
Carney H. C., Sadek T. P., Curtis T. M., Halls V., Heath S., Hutchison P., Mundschenk K., Westropp J. L. (2014): AAFP and ISFM Guidelines for diagnosing and solving house-soiling behavior in cats. Journal of Feline Medicine and Surgery 16(7): 579-598.
 
Pryor P. A., Hart B. L., Bain M. J. (2002): Causes of urine marking in cats and effects of environmental management on frequency of marking. Journal of the American Veterinary Medical Association 219 (12): 1709-13.
 
Seawright A., Casey R. A., Kiddie J. (2008). A case of recurrent feline idiopathic cystitis: The control of clinical signs with behavior therapy. Journal of Veterinary Behaviour Clinical Application and Research 3(1): 32-38.
 
Buffington C. A. T., Westropp J. L., Chew D. J., Bolus R. R. (2006). Clinical evaluation of multimodal environmental modification (MEMO) in the management of cats with idiopathic cystitis. Journal of Feline Medicine and Surgery 8(4): 261-268.
 
Heath S. (2019). Common feline behavior problems: Unacceptable indoor elimination. Journal of Feline Medicine and Surgery 21(3): 199-208.
 
Horwitz D. F. (2019): Common feline behavior problems: Urine spraying. Journal of Feline Medicine and Surgery 21(3): 209-219.