Ifølge Lov om hunde er det forbudt at holde en række hunderacer, hvoraf den hidtil mest udbredte er Amerikansk Staffordshire Terrier ('Amstaff'). Forbuddet gælder ikke blot for renracede hunde, men også for krydsninger, hvori de nævnte hunde indgår. Det er dog ikke defineret, hvad der menes med 'krydsninger'.

Dette er baggrunden for nærværende projekt, hvor vi vil undersøge:

1. I hvilken grad det er muligt genetisk at identificere krydsninger af ulovlige hunde
2. På hvilken måde adfærden hos krydsningshunde adskiller sig fra de renracede hundes adfærd.

På begge punkter anvendes Amstaff som eksempel.

Projektet danner baggrund for en informeret beslutning om, hvordan forbuddet mod krydsninger med de ulovlige hunderacer skal håndteres.

Gennem de senere år er der blevet arbejdet intensivt på at kortlægge og karakterisere hundens arvemateriale (genom). I 2005 blev sekvensen af hundegenomet publiceret (Lindblad-Toh et al., 2005). Dette dannede basis for, at et stort antal varianter blev fundet i hundegenomet både indenfor og mellem hunderacer (såkaldte 'single nucleotide polymorphisms' (SNP markører)). Firmaet Mars Veterinary har analyseret nogle af de identificerede SNP markører med henblik på at udvælge et sæt til brug for differentiering mellem hunderacer. Firmaet har også etableret en database med racesignaturer på mere en 12.000 hunde fra mere end 250 forskellige racer, og har patenteret en metode til brug for racebestemmelse (udviklet af Fred Hutchinson Cancer Institute). Det nyeste SNP panel udviklet til dette formål er Wisdom Panel 4.0. Dette panel kan anvendes, både til at fastlægge hvilken race en given hund tilhører, og til bestemmelse af hvilke racer der ligger tilbage i forældre- og bedsteforældre leddene hos blandingshunde.

Baggrunden for, at det kan lade sig gøre at racebestemme en bestemt hund, og oveni købet at det kan lade sig gøre at bestemme, hvilke racer, der indgår i en blandingshund, er, at hver race udgør en distinkt genetisk enhed. Det er derfor muligt at etablere genetiske signaturer (fx ved hjælp af SNP markører), som er repræsentative for de enkelte racer. Da de fleste af de profiler, der ligger i databasen etableret af Mars Veterinary, stammer fra Nordamerikanske hunde, er det primært inden for denne geografiske begrænsning, der er sikkerhed for korrekt racebestemmelse. Dette skyldes dels, at avlsstrategien inden for specifikke racer kan variere mellem geografiske områder, og dels at genetisk drift og andre tilfældige påvirkninger af arvematerialet kan føre til en sub-inddeling af racer. Der er således ikke nogen garanti for, at den genetiske signatur er ens inden for en given race på tværs af kontinenter.

Begrundelsen for raceforbuddet fra 2010 var en opfattet højere risiko for aggression hos de nu forbudte racer. Det dog vigtigt at være opmærksom på, at der er forskellige typer af aggression hos hunde. Aggression kan være forårsaget af frygt, være dominansrelateret eller være mere relateret til jagt. Medens frygtrelateret aggression kan være alvorlig, har den som sit primære formål at fjerne truslen. Den dominansrelaterede aggression har som formål at få det andet individ til enten at fjerne sig eller at underkaste sig. Den jagtrelaterede aggressionen har derimod til formål at dræbe det individ, som aggressionen retter sig imod. Der er meget få videnskabelige studier af aggression hos Amstaff og andre hunde, der opfattes som farlige, men sagkyndige mener, at deres aggression mest er af den jagtrelaterede type hvilket giver mindre bidehæmning og derved mere alvorlige bid (Overall & Love 2001).

Det mest anerkendte testbatteri for aggression hos hund er SAB ("Socially Accepted Behaviour", De Meester et al 2008). Dette er dog et test batteri, der især kan måle frygtrelateret aggression (Borg et al 2010). Testen har derfor ikke kunnet finde nogen forskel mellem Amstaffer og andre såkaldte muskelhunde og Golden Retriever (Ott et al 2008), på trods af relativt god prædiktion for andre hunderacer (Netto & Planta 1997). Det samme gør sig gældende for den svenske (og danske) mentalbeskrivelse for hund, som også primært kan måle frygtrelateret aggression (Svartberg 2005, Svartberg & Forkman 2002).

De generelle personlighedstræk, der karakteriserer hunderacer og enkelte hunde, kan vurderes ved hjælp af den danske og svenske mentalbeskrivelse (de adskiller sig kun i, at to momenter fra den svenske er udeladt i den danske). I Sverige er der også udviklet en ny mentalbeskrivelse, BPH, der i følge de første resultater har endnu bedre evne til at skelne mellem racer end de tidligere mentalbeskrivelser.

Referencer

Borg, J. A. M. Van Der, Beerda, B., Ooms, M., Silveira, A., Souza, D., Hagen, M. Van, & Kemp, B. (2010). Evaluation of behaviour testing for human directed aggression in dogs. Applied Animal Behaviour Science, 128(1–4), 78–90. 

Lindblad-Toh, K., Wade, C. M., Mikkelsen, T. S., Karlsson, E. K., Jaffe, D. B., Kamal, M., et al. (2005) Genome sequence, comparative analysis and haplotype structure of the domestic dog. Nature 438, 803-819.

Netto, W. J., & Planta, D. J. U. (1997). Behavioural testing for aggression in the domestic dog. Applied Animal Behaviour Science, 52, 243–263.

Meester, R. H. De, Ecvbm-ca, D., Bacquer, D. De, Peremans, K., Vermeire, S., Planta, D. J., et al. (2008). A preliminary study on the use of the Socially Acceptable Behavior test as a test for shyness / confidence in the temperament of dogs. Evolution, 161–170.

Ott, S. a., Schalke, E., von Gaertner, A. M., & Hackbarth, H. (2008). Is there a difference? Comparison of golden retrievers and dogs affected by breed-specific legislation regarding aggressive behavior. Journal of Veterinary Behavior: Clinical Applications and Research, 3(3), 134–140. 

Overall, K. L., & Love, M. (2001). Special Report Dog bites to humans — demography , epidemiology , injury , and risk. Journal of the American Veterinary Medical Association, 218(12), 1923–1934.

Svartberg, K. (2005). A comparison of behaviour in test and in everyday life: evidence of three consistent boldness-related personality traits in dogs. Applied Animal Behaviour Science, 91(1–2), 103–128. 

Svartberg, K., & Forkman, B. (2002). Personality traits in the domestic dog (Canis familiaris). Applied Animal Behaviour Science, 79(2), 133–155. 

Racer og krydsninger

Der vil i studiet indgå seks grupper af hunde med 20 individer i hver:

1. Renracede amstaffer
2. Kryds mellem renracede amstaffer og hunde af en race, der ikke bliver opfattet som farlig (1. generations kryds)
3. Kryds mellem 1. generations kryds og hunde af en race, der ikke bliver opfattet som farlig (2. generations kryds)
4. Kryds mellem 2. generations kryds og og hunde af en race, der ikke bliver opfattet som farlig (3. generations kryds)
5. En kontrolgruppe bestående af hunde af en race, der ikke bliver opfattet som farlig (Labrador)
6. En kontrolgruppe bestående af hunde af en race, der ikke hører til de forbudte hunde, men som alligevel anses for at være relativt aggressive (Rottweiler)

Der vil være tale om hunde rekrutteret i Sverige, hvor der ikke er et forbud om amstaff. Der vil således blive ansøgt om dyreforsøgstilladelse i Sverige.

Projektet opdeles i to faser

Fase 1

I fase 1 fokuseres på karakterisering af adfærd of genetiske profiler i renracede hunde (dette studie vil omfatte 20 amstaff, 20 labrador, 20 rottweilere).

Til det genetiske studie udtages EDTA stabiliseret blod, DNA isoleres fra prøverne og en aliquot sendes til genotypning hos Mars Veterinary sammen med 20 prøver fra hver af fem racer, der er beslægtede med amstaff (Bulldog, Bull terrier, Bullmastiff mm). Disse prøver er allerede indsamlet. DNA profilerne sammenholdes med tilsvarende profiler fra de sammenlignelige amerikanske racer med henblik på at etablere specifikke profiler for de europæiske hunde.

I adfærdsstudierne vil det blive undersøgt, hvordan amstaffers temperament afviger fra andre racers ud fra de undersøgelser, der allerede foreligger. Ud fra disse resultater og de få undersøgelser, der findes på lignende racer (fx Reid & Collins 2010), vil vi udvikle et testbatteri der fokuserer på de tidligere fundne forskelle for at bedre kunne karakterisere adfærden hos de tre racer. Resultaterne vil kunne danne grundlag for at sige noget om, i hvilken grad de uønskede adfærdsmæssige egenskaber hos amstaff nedarves til blandinger af amstaff og hunde af racer, der ikke opfattes som farlige.

Fase 2

I fase 2 fokuseres på adfærds- og genetisk karakteristik af amstaff blandingshunde (50% og 25% - og for de genetiske karakteristika også 12,5%). De samme aktiviteter som beskrevet ovenfor indgå. Det forventes at det vil være muligt at identificere andelen af amstaff i blandingerne meget præsist (ned til 12,5%).

De centrale dele af projektet vil blive gennemført som specialeprojekter for to gange to veterinærstuderende. De studerende skal ikke have løn, og da der er tale om veterinærstuderende på sidste år af deres studie, vil disse kunne tage blodprøver.

Der må tages et forbehold i forhold til muligheden for at kunne rekruttere et tilstrækkeligt antal 2. og 3. generations kryds. Der vil komme mindst to videnskabelig artikler ud af projektet + en rapport til FVST.

Tidsramme

Projektet løber over i alt 24 måneder.

Det første halve år vil gå med at planlægge og lave litteraturreview. Dernæst vil fase 1 og 2 blive gennemført som to på hinanden følgende specialeprojekter (12 måneder i alt).

I det sidste halve år vil bearbejde og publicere projektets resultater.

Referencer

Reid, P., & Collins, K. (2010). Behavior evaluation of Fighting Pit Bulls. Canine Science Forum p. 133

Resultater fra undersøgelsen viser, at DNA-markører kan bruges til at afgøre, om en hund tilhører en forbudt race.

Resultaterne er præsenteret i en artikel i Dansk Veterinær Tidsskrift (DVT) i forlængelse af et specialeforsvar torsdag den 22. februar 2018.

Du kan læse artiklen fra DVT her (pdf):
Brug af DNA-markører til at bestemme, om en hund tilhører en forbudt race

Du kan også læse en artikel bragt i Weekendavisen den 23. februar 2018 her:
Kamphund eller ej?