Benchmark metoden
Benchmark-metoden kombinerer en kortlægning af private og lovgivningsmæssige velfærdsinitiativer i de forskellige lande med en ekspertbaseret værdisætning af de enkelte elementer i disse initiativer. For hver type af produktion (baseret på henholdsvis grise, slagtekyllinger og malkekvæg) gøres følgende:
- Der foretages en kortlægning af forskellige velfærdsinitiativer i hvert land. Disse kan bestå af lovgivning, erhvervets egne standarder og forskellige markedsdrevne initiativer, fx produktion til bestemte dyrevelfærdsmærker.
- De forskellige initiativers udbredelse i forhold til den nationale produktion kortlægges i hvert land.
- De forskellige nationale og udenlandske (via import) initiativers dækning i forhold til det nationale forbrug kortlægges i hvert land (dog kun for gris og slagtekyllinger).
- Der opstilles en række velfærdsdimensioner for hver type af produktion, såsom plads, forekomst af forskellige former for berigelse, management (fx tidspunkt for fravænning hos grise og kalve), indgreb (fx halekupering hos grise), og implementering af bestemte avlsmål (fx langsommere voksende kyllinger) m.m.
- Disse bliver værdisat af et antal internationale dyrevelfærdseksperter (mellem 27 og 38 afhængig af dyreart) via et spørgeskema. Ved at besvare spørgeskemaet tildeler hver ekspert i hver dimension en værdi mellem 0 og 10, og efterfølgende vægter de hver dimensions bidrag til den samlede dyrevelfærd på en skala fra 1 til 5.
- På baggrund heraf beregnes værdien af den forventede dyrevelfærd for hvert dyrevelfærdsinitiativ på en skala fra 0 til 100 (givet eksperternes vurderinger og vægtninger vil det opnåelige maksimum i praksis ligge noget lavere end 100 – typisk omkring 70).
- Ud fra initiativernes andel af henholdsvis produktionen og forbruget (som på grund af import og eksport typisk vil være forskellige), beregnes en velfærdsscore på en skala fra 0 til 100 for hvert lands produktion og forbrug (dog kun for gris og slagtekyllinger) af en given type animalske produkter.
Metoden er foreløbig anvendt til grise, slagtekyllinger og malkekvæg i fem europæiske lande.
Metodens styrker og begrænsninger
Styrker
Den største styrke ved metoden er, at den er praktisk og operationel og giver et ekspertbaseret mål for velfærdseffekten af forskellige velfærdsinitiativer. Herved er det muligt sammenligne dyrevelfærden inden for forskellige typer af husdyrproduktion på tværs af lande.
Begrænsninger
En væsentlig begrænsning ved metoden er, at velfærden ikke måles direkte på dyrene, men alene ud fra de forhold, de holdes under kombineret med eksperters vurdering af disses betydning for dyrenes velfærd.
I forlængelse af dette er det en begrænsning ved metoden, at eksperterne kun vurderer den velfærdseffekt af forskellige initiativer, der er knyttet til at landmændene opfylder kravene, hverken mere eller mindre. I praksis kan der dog være store forskelle mellem opfyldelse af kravene både mellem og i de forskellige initiativer og hvad angår kvaliteten af måden, initiativerne blev gennemført på. Desuden kan der være landmænd, som i praksis har en højere velfærdsstandard, end hvad der bliver krævet af dem.
En anden begrænsning ved metoden er, at ikke alle relevante oplysninger er offentligt tilgængelige. Dette gælder særligt oplysninger om de markedsandele, som forskellige dyrevelfærdsmærker har. Her har vi forsøgt at få oplysninger, ikke mindst fra erhvervet, men på flere punkter har vi måttet foretage et skøn.