Benchmark for malkekvæg 2024 - hvordan har den markedsdrevne dyrevelfærd udviklet sig siden 2020?

At det gør en forskel for dyrevelfærden, om det er den ene eller anden form for mælk, der produceres, fremgår af figur 12:

EU baseline værdien på 21,5 er baseret på lovgivning for kalve suppleret med vurderet praksis, hvor fokus er på at producere effektivt.  Den teoretiske maksimumsscore er 100, men den reelt højest opnåelige Benchmark-værdi er 74,9. Det skyldes, at selv om skalaen for de enkelte niveauer i velfærds-kriterierne er 0-10 og vigtigheden af hvert kriterier bedømmes på en skala fra 1-5, så har eksperterne ikke givet det højeste niveau i alle de enkelte kriterier en score på 10, ligesom ikke alle kriterier har en vigtighedsscore på 5 – og derfor ligger max på 74,9.

Figurens vigtigste budskaber

1. Der er stor forskel landene imellem i forhold til, hvilke krav der stilles til velfærden for malkekvæg, og Danmark ligger i den høje ende sammen med Sverige. Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (UK) ligger næsten lige så højt, mens Nederlandene og Tyskland ligger i bunden, tæt på baseline.
   
   
2. Der er ikke fælles EU-krav til velfærden hos malkekvæg – bortset fra for kalvene. Vurderingen af EU-niveauet baserer sig derfor, foruden på EU’s krav til hold af kalve, på et skøn over de forhold, malkekvæg vil blive holdt under, hvis fokus alene er på at sikre den mest effektive mælkeproduktion.
   
   
3. Mælk bliver brugt som råvare i mange forskellige fødevarer, ikke mindst surmælksprodukter, smørprodukter og ost. Indtil videre har der været størst opmærksomhed på salget af drikkemælk. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at kun 10-15% af mælkeproduktionen i vores del af verden bliver brugt til produktion af drikkemælk. Derfor har vi for malkekvæg ikke forsøgt at estimere forbrug, men ser alene på den nationale produktion.

Her kan du læse mere om Benchmark metoden.

At mælkeproduktionen i Danmark og Sverige ligger højere på Benchmark-skalaen skyldes primært to forhold:

1. For det første har de to lande noget mere vidtgående lovgivninger, der vedrører dyrevelfærd ved hold af kvæg, end de andre tre lande. I Sverige har der eksempelvis siden 1988 været lovgivning med krav om, at alle køer og kvier skal på græs om sommeren. I Danmark er der ikke krav om, at køer skal ud, men der blev i 2010 vedtaget en lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg, som stiller relativt detaljerede krav til indretningen af danske kvægstalde og pasningen af dyrene, fx med krav om kælvnings- og sygebokse og et vist antal roterende kobørster. Kravene i den danske lovgivning bliver indfaset med forskellige overgangsordninger. Nogle er allerede gennemført, en del blev gennemført i 2024, mens de sidste vil gælde for alle danske malkekvægsbesætninger med virkning fra 2034.
   
   
2. Den anden forklaring er, at det i begge lande var en relativt høj andel af mælkeproduktionen, som i 2024 enten var økologisk eller under et andet dyrevelfærdsmærke. I Sverige var godt 10% af mælkeproduktionen økologisk, mens det i Danmark var godt 11% af mælkeproduktionen, der var økologisk. I Danmark var der herudover knap 7%, der blev produceret under andre dyrevelfærdsmærker.

I UK er der en branchestandard, Red Tractor, som omfatter 95% af produktionen, og som løfter Benchmark-værdien betydeligt i forhold til den nationale baseline. Der var i 2023 i UK 2,6% økologisk produktion og ca. 10% produktion af andre dyrevelfærdsmærker.

Når Nederlandene og Tyskland ligger i bunden skyldes det to forhold: For det første er der ikke national lovgivning, som stiller krav, der går ret meget videre end baseline. For det andet har der indtil videre været en relativt lille produktion af økologisk mælk omfattende henholdsvis 3% af den producerede mælk i Nederlandene og 4% i Tyskland. Det er dog væsentligt at nævne, at yderligere 59% af mælken i Nederlandene og 31% af mælken i Tyskland er produceret under andre dyrevelfærdsmærker som bl.a. indeholder krav om at køer og kvier kommer på græs om sommeren. I Danmark var det kun yderligere knap 7%, ud over de 11,2% af mælken der var økologisk, som i 2024 blev produceret med krav om sommergræsning. I Tyskland blev der i 2022 indført en fire-trins velfærdsmærkning (’Haltungform’) på mejeriprodukter. Denne blev i 2024 udvidet til en fem-trins mærkningsordning (hvor højeste niveau blev delt op i friland og økologi).

Den relative betydning af lovgivning og markedsdrevne initiativer for dyrevelfærden i 2024 fremgår af figur 14.

Som det fremgår, bliver dyrevelfærden i Danmark og Sverige primært drevet af lovgivning, mens de markedsdrevne initiativer har større effekt i lande med mindre vidtgående lovgivning.

Vi definerer velfærdsmælk som der kommer fra besætninger, som har forpligtet sig til at producere over national lovgivning – det er jo landespecifikt. Så det, vi kalder velfærdsmælk i Danmark, er ikke det samme som i de andre lande.

Der er blevet udarbejdet en videnskabelig artikel, hvor resultaterne af Benchmark 2021 for malkekvæg er blevet fremlagt og underkastet peer review, lige som det er sket for Benchmark undersøgelserne af griseproduktion og slagtekyllingeproduktion.

Som ved alle andre metoder til at foretage større sammenligninger af dyrevelfærd knytter der sig en række begrænsninger til Benchmark-metoden generelt. De væsentligste generelle begrænsninger er beskrevet under Benchmark-metoden.

Særligt bør det nok fremhæves, at der med Benchmark-metoden alene ses på krav til produktionen, som er baseret på enten lovgivning eller forskellige former for mærknings- eller certificeringsordninger. Det kan dog sagtens tænkes, at en del landmænd giver dyrene bedre forhold, end det kræves af dem, hvilket kan være tilfældet for en del landmænd, ikke mindst i Nederlandene og Tyskland. Derfor kan velfærden for malkekvæget godt reelt være højere, end hvad der fremgår af Benchmark-værdierne.

Omvendt kan vi ikke vide, om alle landmænd faktisk gør, hvad der kræves af dem i henhold til lovgivning og markedsdrevne ordninger. Dette kan betyde, at den faktiske dyrevelfærd for malkekvæget nogen steder kan være lavere, end hvad der fremgår af Benchmark målet.

Malkekvægsproduktionen er på flere punkter mere kompliceret end især slagtekyllingeproduktionen. Der er således adskillige trin i produktionen og flere produkter, nemlig foruden mælk og de deraf forarbejdede mælkeprodukter, også kalve- og oksekød. En vigtig begrænsning i nærværende undersøgelse er, at der alene ses på produktionen og forbruget af mælk, mens der ikke ses på produktionen og forbruget af kalve- og oksekød.