Benchmark for malkekvæg 2023 - hvordan har den markedsdrevne dyrevelfærd udviklet sig siden 2020?

Arbejdet med at fremme markedsdrevet dyrevelfærd tog i Danmark fart i 2017 med indførslen af det frivillige statslige dyrevelfærdsmærke, Bedre Dyrevelfærd, med tre trin. I 2017 blev mærket lanceret for grisekød, i 2018 fulgte kyllingekød, og 2020 blev mærket udvidet til også at omfatte mejeriprodukter og oksekød. Benchmark-projektet har fulgt denne udvikling fra begyndelsen og foreløbig frem til 2023.

Den samlede produktion af mælk i Danmark har ligget meget stabilt i perioden. I tabellen nedenfor ses andelen af mælken, der er produceret med højere standarder end den, dyrevelfærdslovgivningen i Danmark kræver (her kaldet velfærdskvæg/mælk). Andelen af produktion af mælk og mejeriprodukter fra velfærdskvæg ligger ret stabilt med en lille stigning i 2023, som dækker over stigninger produktionen af hjerte 1 og hjerte 2 mælk og fald i andel af den økologiske mælkeproduktion (med 3 hjerter).

Hjerte 1 niveauet sikrer bl.a. forbedrede indendørs forhold, hjerte 2 sikrer, at alle malkekøer kommer ud på græs, mens hjerte 3 kræver at både køer og kvier kommer på græs, ligesom det kræves i den økologiske produktion.

Tabel 3. Oversigt over mælk produceret i Danmark 2020-2023 og over andelen i % af mælkeproduktionen, der er baseret på krav om velfærd, som rækker ud over, hvad lovgivningen forlanger.

 

Samlet produktion

(1000 tons mælk)

Produktion med

forbedret velfærd i alt

(1000 tons mælk)

Andel i alt produceret med

forbedret velfærd

Andel økologisk

2020

5.666

1303

23,0%

12,8%

2021

5.644

1309

23,2%

13,2%

2022

5.660

1292

22,8%

12,9%

2023

5.686

1450

25,5%

12,2%

Note: Forbedret velfærd vil sige fra besætninger med dyrevelfærdskrav, som er mere vidtgående end dem, der findes i dansk dyrevelfærdslovgivning. Procent af samlet produktion målt i volumen.

Som det fremgår af tabel 3 er andelen af velfærdsmælk steget lidt i 2023, men denne stigning dækker over en udvikling, hvor der relativt set er blevet produceret mere af mælken på de to laveste velfærdsniveauer, og faktisk lidt mindre af den økologiske mælk med det højeste velfærdsniveau. Denne udvikling afspejles også, når man måler velfærden for dansk malkekvæg med Benchmark-metoden, se figur 11. Bemærk at skalaen i figuren er meget detaljeret, hvilket tydeliggør de meget små forskelle i Benchmark-værdierne.

Figur 11: De aggregerede Benchmark-værdier for den mælk, der blev produceret i Danmark i 2020, 2021, 2022 og 2023. EU-baseline har en Benchmark-værdi på 21,5, mens den maximale Benchmark-værdi er 74,9.Bemærk at skalaen i figuren kun viser Benchmark-værdier fra 48 til 54.

Benchmark metoden er beskrevet nærmere andet steds, og specifikke oplysninger om metodens brug på mælkekvæg følger nedenfor.

 

 

 

 

 

 

 

Nyeste publikationer: Benchmark malkekvæg