Stor opbakning til naturnationalparker i befolkningen - men knap halvdelen er bekymret for velfærden hos dyrene i parkerne
Et solidt flertal af befolkningen har en positiv holdning til naturnationalparker. Det vigtigste for befolkningen er, at naturen får lov til at udvikle sig vildt i naturnationalparkerne. Men næsten lige så vigtigt er, at de græssende dyr, der sættes ud, trives og er sunde og raske. En tredjedel mener, at der ikke skal gælde andre regler for dyrene, der sættes ud, end for andre dyr i menneskelig varetægt. Det viser en ny rapport fra Københavns Universitet.
I 2020 blev det politisk besluttet at etablere såkaldte naturnationalparker. Et vigtigt element i disse parker er, at der skal udsættes store græssende og planteædende dyr som kvæg, heste, kronhjorte og elge, og at disse skal holdes inde i parkerne ved hjælp af hegn. Indtil videre er der planlagt 15 parker, hvoraf fem er under etablering. Disse vil komme til at dække ca. 15% af de statslige naturarealer.
Planerne om at etablere naturnationalparker har givet anledning til en del offentlig debat. Tre vigtige temaer i debatten har været: 1) I hvilken grad bidrager de kommende naturnationalparker til berigelse af den danske natur? 2) Hvordan påvirker etableringen af parkerne friluftslivet i de berørte områder? 3) Hvordan vil velfærden være for de dyr, der sættes ud? Befolkningens syn på disse spørgsmål er behandlet i undersøgelsen.
Befolkningen mener, at det vigtigt, at naturen stiller levesteder til rådighed for det vilde dyreliv, planter og andre organismer. 75% af befolkningen har i lyset af dette en positiv holdning til de planlagte naturnationalparker. Der er dog væsentlige demografiske forskelle. Der er en større andel negative blandt dem, der bor på landet end blandt dem med bopæl i hovedstadsområdet. Derudover er de yngre (15- til 30-årige) generelt mere positive end de ældre.
Hvad angår friluftslivet, forventer størstedelen af befolkningen, at parkerne vil give gode naturoplevelser, og størstedelen vil være interesserede i at besøge parkerne. Knap en tredjedel forestiller sig dog, at, at det vil blive vanskeligere at færdes i parkerne – det gælder bl.a. folk på cykel, hundeluftere og ryttere. I forhold til trygheden forestiller to tredjedele sig, at de vil være trygge ved at færdes, hvis der er sat kvæg eller heste ud. Men en del anfører dog, at de vil være utrygge, ikke mindst i forhold til at færdes blandt tyre. Befolkningen er mest positiv over for dyr, der er vildtlevende i den danske natur, fx krondyr, men et flertal er stadig positivt indstillet over for udsætning af kvæg og heste.
Et af hovedpunkterne i den hidtidige debat om naturnationalparkerne har været, hvordan de dyr, der sættes ud, vil befinde sig i parkerne, og hvordan de skal behandles. Knap to tredjedele af befolkningen forventer, at dyrene kommer til at trives i parkerne – dog til en vis grad afhængigt af, hvilken dyreart, der er tale om. Specielt i forhold til kvæg og heste, der forventeligt kommer til at være i en hel del af parkerne, forestiller knap halvdelen sig, at der kan være risiko for, at 1) de får mindre at æde, end de har behov for (specielt om vinteren), 2) risikerer at være syge, uden at de bliver behandlet, 3) eller kommer til at gå rundt med skader, uden at skaderne opdages.
På anden side tror et flertal af befolkningen (knap 75%), at kvæg og heste kan få gode muligheder for at udfolde deres naturlige adfærd i parkerne. Dyrene, der sættes ud i naturnationalparkerne, skal være under opsyn, men da der er tale om større områder, hvor konstant opsyn kan være vanskeligt at gennemføre, er spørgsmålet, om det er i orden, at dyrene ikke her er under samme grad af opsyn, som gælder for andre dyrehold. Her mener halvdelen af befolkningen, at dyrene så vidt muligt skal overvåges på linje med andre dyrehold, men at det er i orden at dispensere fra gældende regler, særligt i forhold til tilsyn, hvis de forvaltende myndigheder skønner det nødvendigt. Dog mener ca. tredjedel af befolkningen, at dyrene skal passes og tilses på helt samme måde som andre dyrehold, og at der derfor ikke bør kunne dispenseres fra dyrevelfærdsloven.
Du kan finde rapporten her: Befolkningens syn på naturnationalparker – Resultater fra en national spørgeskemaundersøgelse (URL)
Faktaboks om undersøgelsen
- Studiet er udarbejdet af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) i samarbejde med Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), begge på Københavns Universitet.
- Forskerne bag studiet er Frank Søndergaard Jensen, Christian Gamborg og Peter Sandøe.
- Der er tale om en national spørgeskemaundersøgelse, som blev gennemført i foråret og sommeren 2022 blandt personer bosiddende i Danmark, i alderen 15 år eller ældre. Fra Det Centrale Personregister (CPR, Danmarks Statistik) blev der ved simpel tilfældig udvælgelse udtrukket 50.410 personer. I alt besvarede 10.303 personer skemaet, svarende til 20,4%.
- Rapporten viser resultater af den voksne danske befolknings kendskab til, forestillinger om, holdninger til og forventet brug af naturnationalparker. Endvidere blev der spurgt særligt ind til, hvordan befolkningen ser på anvendelsen af forskellige former for større planteædende dyr i de planlagte naturnationalparker.