Forbrugerne er skeptiske over for ny teknologi i kvægavl, men kun én ud af fem siger, at de ikke vil drikke mælken
Danske forbrugere forholder sig kritisk til nye bioteknologiske kvægavlsmetoder. Men et nyt forskningsstudie viser, at forbrugerne omvendt gerne drikker mælken, så længe metoderne ikke er anvendt på køerne, som leverer mælken, men kun på dyr længere tilbage i avlskæden.
Hvordan forholder danske forbrugere sig til nye kvægavlsmetoder, hvor befrugtningen sker i petriskåle og fostrene udvælges til ægtransplantation baseret på deres arvemasse? Og hvor villige er forbrugerne til at drikke mælk fra malkekøer, hvor disse metoder er anvendt i avlsarbejdet?
Det har lektorerne Thomas Bøker Lund og Christian Gamborg og professor Peter Sandøe fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi undersøgt sammen med en kollega fra veterinærområdet. Studiet er udgivet i Journal of Dairy Science, og det viser blandt andet, at mens de danske forbrugere forholder sig kritisk til højteknologisk kvægavl på det generelle niveau, så har de fleste det fint med at drikke mælk fra malkekøer, som er efterkommere af dyr, som er blevet til ved sådanne højteknologiske metoder. Kun 20% af de adspurgte gav således udtryk for, at de ikke ville drikke mælk, selv om mælken stammer fra avlsarbejde, hvor har været anvendt genetisk redigering og kloning i tidligere generationer af tyre, og hvor der har været brugt ægtransplantation til at gøre malkekøer drægtige.
”Når vi ser på forbrugernes syn på de nye avlsteknologier, herunder ægtransplantation og kloning, så skulle man næsten tro, at de aldrig vil have gang på jord. Mange synes ikke om, at disse teknologier bruges. Men når de tog stilling til at drikke slutproduktet, mælk, så kom der et andet svar,” fortæller Thomas Bøker Lund, som er førsteforfatter på studiet.
”Det tyder altså på, at mange forbrugere ikke bekymrer sig over manipulation af fødevarer, hvis bare manipulationen ikke foregår på den konkrete fødevare, man indtager, men derimod er sket længere tilbage i avls- og produktionskæden. Sådan er det med avlsarbejdet på malkekøer. Der er teknologierne typisk brugt længere tilbage i kæden, fx på koens ’oldemor’ eller ’bedstefar’, og er på den måde langt væk fra den mælk, som forbrugeren drikker.”
Elitekøer i petriskåle
Fundene er specielt spændende i lyset af, at ny bioteknologi muliggør en lang række avlsmuligheder, som potentielt kan have en stor effekt på fremtidens kvægindustri, fx i form af køer, der udleder mindre metan. Men det kræver, at forbrugerne accepterer produkter, hvor bioteknologi har været i brug i avlskæden.
”En vis grad af manipulation i kvægavl er allerede hverdag i industrien,” fortæller Peter Sandøe. ”Langt de fleste kalve bliver nu lavet gennem kunstig befrugtning, hvor der ovenikøbet ofte bruges kønssorteret sæd, så man kan bestemme kønnet på afkommet. Samtidig udvælges specifikke tyre og køer til avl ud fra analyser af deres arvemateriale, hvis dette eksempelvis garanterer øget sygdomsresistens eller høj mælkeproduktion.”
”Hvis vi taler om effektivitet, så er det klart, at jo mere af den her type manipulation du bruger, jo mere mælk kan du for eksempel få ud. En moderne malkeko giver over 10.000 liter mælk om året, og det er mere end en fordobling på bare 50 år. Det er blandt andet sket ved på grund af de her omtalte teknikker,” siger Peter Sandøe.
Sammen med de øvrige forfattere har han leveret et samfundsvidenskabeligt bidrag til forskningsprojektet EliteOva, finansieret af Innovationsfonden, som søger at videreudvikle kvægavl gennem bioteknologi. EliteOvas særlige metode er, at æg skylles ud af udvalgte køer med eftertragtede egenskaber og befrugtes kunstigt i petriskåle med udvalgt sæd fra præmietyre, hvorefter fostrenes arvemasse testes for ønskelige egenskaber, herunder ydelse, fordeling mellem fedt og protein, sundhed og lav udledning af metan. De reagensglas-fostre, som har flest ønskelige egenskaber, udvælges så og transplanteres ind i donorkøer.
”Teknologiskepsissen kan være en udfordring. Hvis forbrugerne er skeptiske over for den her slags indgreb, kan det være svært for producenter at satse på det, selvom det kan øge effektivitet og forbedre sundheds- eller klimaegenskaber. Derfor var det vigtigt at vi undersøgte, ikke bare forbrugernes holdninger til teknikkerne, men også deres villighed til at drikke mælken” siger Christian Gamborg.
Alligevel viser tallene fra undersøgelsen, at der ikke er væsentligt flere forbrugere, som siger nej til at drikke en sådan mælk, end der er forbrugere, som siger nej til at drikke mælk fra køer undfanget ved naturlig befrugtning.
Spørgsmål om tilvænning
Studiet er baseret på en forbrugerspørgeskemaundersøgelse med over 2.000 danske deltagere. I undersøgelsen er svarpersonerne blevet grundigt oplyst om fem forskellige kvægavlsmetoder af forskellig grad af teknologisk avanceret karakter: naturlig befrugtning; kunstig befrugtning; kunstig befrugtning baseret på arvemasseanalyse; avl af udvalgte køer og tyre i petriskåle; og til sidst genmanipulation og kloning. Derefter er de blevet bedt om at tage stilling til, hvad de synes om selve avlsmetoden, og om de er villige til at drikke mælk fra en ko, som er blevet til gennem hver af de fem kvægavlsmetoder.
Forskerne antager, at forbrugernes villighed til at drikke mælk fra de forskellige avlsmetoder i høj grad har med ’distance’ at gøre – både i kvægslægten og i den distance, som hænger sammen med tilvænning til noget nyt. Det mønster har man før set, når der er sket udvikling i fødevareindustrien.
”Der var skepsis blandt landmænd dengang kunstig befrugtning begyndte at blive brugt i kvægavlen. Endnu større og bredere skepsis har vi set det, da man klonede fåret Dolly i 1987, eller da forskere begyndte at gensplejse afgrøder. Derfor kan man ikke udelukke, at folk på den lange bane vil have hørt så meget om disse teknologier, at de bliver afmystificeret, hvorefter skepsissen begynder at aftage. Det bliver måske the new normal. Her har vi en hypotese om, at brugen af genetiske værktøjer i humanmedicinen understøtter denne afmystificeringsproces. Dette har vi dog ikke undersøgt nærmere.” siger Peter Sandøe.
Et andet aspekt af distancen er den nævnte afstand mellem manipulation og slutprodukt. ”At fremtidige malkekøer har de eftertragtede egenskaber såsom at de producerer mindre metangas, giver mere mælk og er mere sygdomsresistente er noget, der sker, før den konkrete malkeko bliver til. Koen, som leverer mælken, er ikke manipuleret. I sidste ende er det dog ikke os, men mælkebønderne og mejerierne, som skal bestemme, hvor langt de vil gå ad bioteknologiens vej”, slutter Peter Sandøe.
Læs hele studiet her.
Contact
Thomas Bøker Lund, Lektor
tblu@ifro.ku.dk
Christian Gamborg, Lektor
chg@ifro.ku.dk
Peter Sandøe, Professor
pes@sund.ku.dk
Thomas Sten Pedersen, Kommunikationsmedarbejder
thomas.sten.pedersen@sund.ku.dk
EliteOva er finansieret af Innovationsfonden.