7. marts 2022

Skilsmissehunde – om familiedyrenes placering i familieretten

Hund med hus på næsen

Andersen, S. S., & Sandøe, P. (2022). Skilsmissehunde – om familiedyrenes placering i familieretten. I C. Heide-Jørgensen, I. Lund-Andersen, & J. L. Hansen (Eds.), Festskrift til Linda Nielsen (pp. 113-129). Djøf Forlag.

Indledning1

Ifølge Danmarks Statistik var der i 2020 15.718 skilsmisser i Danmark,2 og ifølge en undersøgelse foretaget af KU’s Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd i samarbejde med Danmarks Statistik i 2021 holder ca. 20% af danske familier hund.3 Det vil sige, at ca. 3.000 hunde årligt rammes af, at deres mennesker går fra hinanden. Selv om der både i og uden for juraens verden er et forståeligt fokus på skilsmissebørn, kan familieretsadvokater bekræfte, at det også kan føre til alvorlig uoverensstemmelse, hvad der skal ske med hunden. I sådanne sager er der ikke meget hjælp at hente i lovgivningen ud over de almindelige regler om udtagelsesret, jf. ægtefællelovens § 48, stk. 2 og 3 (lovbkg. nr. 774 af 7. august 2019).

Spørgsmålet om, hvem af ægtefællerne der skal have hunden, ender sjæl- dent ved domstolene her til lands. En del af forklaringen kan være, at muligheden for at få fri proces i sådanne sager næppe er lige så god som i eksempelvis sager vedrørende forældremyndighed, samvær mv. Det er en nærliggende tanke, at fraværet af såvel målrettet regulering som retspraksis vedrørende skilsmissehunde har været medvirkende til, at der er tale om et spørgsmål, der ikke hidtil synes at have modtaget særlig opmærksomhed inden for familieretten i Danmark.

Der er andre lande, hvor det forholder sig anderledes. Dels er der flere lande og amerikanske delstater, der har vedtaget lovgivning, der nærmere regulerer forholdene omkring hunde (og andre familiedyr – oftest omtalt med den lidt nedladende betegnelse ”kæledyr”) i forbindelse med skilsmisse, dels forekommer det ikke mindst i USA jævnligt, at en dommer i forbindelse med skilsmisse skal tage stilling til ejerskabet til en hund samt evt. til en samværsaftale.

I dette bidrag vil vi først se nærmere på de retlige rammer for skilsmissehunde i Danmark og navnlig stille skarpt på konsekvenserne af, at hunde sidestilles med fysiske genstande, som indgår i skilsmisseboet.

Herefter vil vi vende opmærksomheden mod to slags hensyn, der ikke indgår i sædvanlige formueretlige overvejelser, men som kunne være relevante at tage i betragtning, når en skilsmisse involverer en hund eller et andet familiedyr (for simpelheds skyld vil vi i resten af afsnittet alene tale om hunde). For det første er der hensynet til de relationer og de dermed forbundne følelser, som de to ægtefæller har til hunden. For det andet er der hensynet til hundens tarv. Disse hensyn vil vi behandle i to separate afsnit med inddragelse af relevant udenlandsk litteratur,4 inden vi til sidst kort diskuterer udviklingsmuligheder inden for dansk ret, herunder i form af mediation eller anden form for alternativ konfliktløsning.

Du kan læse hele bidraget her: Skilsmissehunde – om familiedyrenes placering i familieretten


1. Tak til Anne Broksø og Ingrid Lund-Andersen for råd og informationer i forbindelse med forarbejdet til denne artikel. Også tak til Eliza Ruiz Izaguirre for bistand med litteratursøgning.

2. I artiklen anvender vi begreberne ”skilsmisse” og ”ægtefælle” i deres brede betydning til også at omfatte opløste partnerskaber hhv. registrerede partnere. Det ovenfor anførte tal omfatter således også opløste registrerede partnerskaber. I princippet er artiklen afgrænset til skilsmissesituationen, som det også kommer til udtryk eksempelvis i beskrivelsen af dansk ret. Adskillige af de overvejelser, som kommer til udtryk, vil imidlertid også være relevante i relation til opløsning af andre former for samlivsforhold.

3. Lund, T. B., & Sandøe, P. (u.å.). Resultater fra undersøgelse af danskernes hold af og tilknytning til kæle- og hobbydyr gennemført i 2021. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet. IFRO Dokumentation Nr. 2021/5.