Skal vi blande os i, om bonden lukker koen på græs?

Af Peter Sandøe, professor ved Københavns Universitet

(Trykt i Kristeligt Dagblad 27. maj 2006)

For mange i min generation står billedet af en rød ko på en græsmark i solskin som indbegrebet af, hvordan der skal se ud på landet i Danmark. Hvis nogen i dag vil se en rød dansk ko, er det sikrest at tage på kunstmuseum og opsøge billeder af maleren Theodor Philipsen. De røde køer er nemlig ikke længere røde, men snarere brune. Det er de på grund af landbrugets avlsarbejde.

Denne udvikling kan synes trist. Men skal vi af den grund forlange, at de danske mælkeproducenter skal lave om på deres avlsarbejde, så der igen kommer til at stå røde køer på de danske marker? Jeg mener klart nej. Det må være landmændenes egen sag, hvilken farve deres køer skal have.

Der er noget, der tyder på, at det i fremtiden ikke alene vil være svært at få lov at se en rød ko på græs, men overhovedet at få lov at se en ko på græs. For øjeblikket sker der en udvikling i malkekvægsproduktionen, som betyder at bønderne ikke længere vil lukke deres køer på græs. Det er allerede sådan, at jo større besætningerne bliver, jo mindre del af køerne kommer på græs.

Når de fleste store besætninger ikke vil have køerne på græs, er det først og fremmest fordi, at det koster tid og dermed penge hver dag at skulle flytte mange køer ud på marken og tilbage igen og jo større besætningen er, jo større er besværet. For det andet er der mange moderne besætninger, som indretter sig med såkaldte malkerobotter, hvor køerne løbende gennem dagen selv skal sørge for at blive malket; og det kan de jo kun, hvis de går inde i stalden.

Må vi så ikke her, tilsvarende som med køernes farve, sige, at det er op til den enkelte landmand at bestemme, om han vil lukke sine køer på græs? Nej, for her handler det jo ikke kun om, hvad vi kan lide, men også om, hvad køerne kan lide, dvs. om deres velfærd. Og det at kunne komme ud og græsse om sommeren giver koen mange fordele.

I dag sætter vi grænser for erhvervsudøveres frihed, når det drejer sig om at beskytte tredje part. Og i vores del af verden er dyrene en vigtig part, som skal beskyttes gennem lovgivning. Derfor har vi en dyreværnslov og et Dyreetisk Råd.

Kvægbrugernes organisation har offentligt kritiseret, at samfundet skal blande sig i, om køerne skal på græs. Dels er der stillet spørgsmålstegn ved, om det nu også er så vigtigt for køerne at komme på græs. Det er en reel diskussion, som selvfølgelig skal føres. Men en repræsentant for erhvervet er i Politiken 25. april 2006 gået et skridt videre og har sagt, at der slet ikke skal være lovgivning til at sikre malkekøer velfærd. Det skal man overlade til den enkelte landmand, for han ved bedst.

Det er en holdning, som er typisk for det traditionelle landbrug. Men lige som den røde ko, hører den holdning til på museum. Og jo før kvægbruget vågner op til det moderne samfunds virkelighed jo bedre både for koen og for bonden.