Jagt og etik

Af Peter Sandøe, professor ved Københavns Universitet

(Trykt i Kristeligt Dagblad 10. november 2007)

Hvis man på denne tid af året søger ud på landet eller ind i skoven for at få fred i sjælen, er der en vis risiko for, at freden bliver forstyrret at skyderi, eller at man bliver nægtet adgang. Det er nemlig nu, at grønklædte jægere sammen med deres hunde er i gang med at nedlægge fugle og hjorte i stort tal.

I sig selv er det jo helt fint, at mennesker sammen med deres hunde dyrker livet uden døre, men mange ikke-jægere vil spørge, hvorfor det skal gå ud over dyrene. Kan man ikke gå ud i naturen, og efterfølgende spise og drikke sammen, uden at det skal være nødvendigt at skyde på andre levende væsner?

Stillet over for den slags spørgsmål vil de fleste jægere gå i forsvarsposition. De vil hævde, at det er nødvendigt at regulere bestandene, og at de faktisk gør noget godt for dyrene ved at sørge for på en hurtig og effektiv måde at aflive dyr, som ellers ville bukke under i vinterens løb.

De fleste vil sikkert kunne acceptere denne tankegang et stykke af vejen. Hvis alternativet til jagten er, at dyrene sulter og på anden måde lider, så er det vel OK, at nogen afliver dem og sørger for, at der kun er så mange dyr tilbage, som det naturlige fødegrundlag giver mulighed for. Men der er mindst tre problemer ved argumentationen:

For det første er der en stor del af vildtet, som er blevet opdrættet og sat ud for, at det senere kan blive skudt. Mange fasaner og agerhøns indleder deres tilværelse som husdyr, ofte under ret intensive forhold. Senere bliver de sat ud i naturen og skal under store strabadser tilpasse sig livet som vildt dyr - for så til sidst at blive skudt.

For det andet er der ikke tale om, at man afliver dyrene på den meste effektive måde, men om at mange dyr bliver anskudt. Selvfølgelig er der ikke nogen jægere, som med vilje anskyder dyr. Men jægerne vil på den anden side ikke gøre det for nemt for sig selv. Der er et sportsligt element i jagten.

Sidst men ikke mindst er der jo ikke tale om, at jægerne dræber dyrene af medlidenhed de gør det for oplevelsens skyld. Jagten er en fritidsbeskæftigelse, som mange jægere betaler en mindre formue for at få lov at dyrke.

Interessant nok er det officielt ikke tilladt at skyde dyr bare for sportens skyld. Ifølge lovgivningen skal al jagt have et formål, og det vil sige, at det kun er tilladt at gå på jagt, hvis de jagede dyr enten er skadedyr eller skal bruges til mad eller til pelsværk. At mange jægere kun betaler for at skyde dyrene, og at de skudte dyr bagefter bliver solgt til højestbydende, er til gengæld helt efter reglerne.

Så jagten er ikke alene en yndet fritidsbeskæftigelse for mange danskere. Den giver også anledning til store etiske udfordringer, som bør tages op i den offentlige diskussion om rammerne for jagtudøvelse i Danmark.