Hvorfor er hunden så fed? Se på ejeren!

Af Peter Sandøe, professor ved Københavns Universitet

(Trykt i Weekendavisen 19. februar 2010)

Fedmeepidemien for alvor har spredt sig til vore firbenede venner. Undersøgelser foretaget i USA, Australien og en række europæiske lande dokumenterer samstemmende, at det er et stort og voksende problem, at hunde og katte, der holdes som familiedyr, svulmer op.

I den forgangne uge har jeg tilbragt et par dage sammen med en af Europas førende veterinære fedmeforskere, dr. Alex German fra veterinærskolen i Liverpool. Vi var begge indbudt som eksperter i forbindelse med et projekt, hvor forskere fra Royal Veterinary College i London forsøger at kortlægge velfærdsproblemer hos familiedyr. Et af disse velfærdsproblemer er, at hunde og katte bliver fede. Jeg fik derfor rig lejlighed til at høre om problemet, og hvad man fra dyrlægers side forsøger at gøre ved det.

Det er svært at sætte eksakte tal på omfanget af fedme hos hunde og katte - med deres mange forskellige størrelser og former er dyrene svære at sætte på en fedmeformel. Forskere har dog udtænkt metoder til at vurdere dyrenes polstring. Ifølge Alex German er det omkring 40% af alle hunde i Storbritannien, som er overvægtige. Omkring hver tiende hund er overvægtig i en grad, så det udgør en alvorlig trussel for dens sundhed.

I Danmark er der ikke offentliggjort nogen undersøgelser af udbredelsen af fedme hos hunde og katte. Praktiserende dyrlæger herhjemme kan dog samstemmende berette om, at hunde og katte i stigende grad bliver for tykke.

Det er et problem for dyrene. Godt nok betyder det tilsyneladende ikke så meget for dyrenes selvværd, at de er for tykke. Men det betyder noget for deres helbred. Fede hunde og katte bliver ramt af livsstilsbetingede sygdomme som fx diabetes og hjerte- karsygdomme med den konsekvens, at de dør meget tidligere end nødvendigt, og at de, inden det når så langt, skal igennem lidelsesvoldende sygdomsforløb. Samtidig mener Alex German også, at overvægtige og fede hunde lever et mindre aktivt liv end deres slanke fæller.

Det er selvfølgelig også et problem for dyrenes ejere, at dyrene er inaktive og ender med at blive syge og dø før tiden. På den baggrund kan man spørge, hvorfor kan folk ikke bare give deres hunde eller katte noget mindre at æde. Det er forståeligt, at vi kan have svært ved at styre vores eget madindtag, når vi selv skal modstå de mange fedende fristelser, som vi konstant bliver stillet over for. Men hundene og kattene får jo ikke andet end det, vi serverer for dem. 

Dyr som livsledsagere

Problemet med denne snusfornuftige argumentation er, at den helt overser, hvad det er for et forhold mange mennesker har til deres dyr. Medens man tidligere primært holdt dyr, også hunde og katte, for at bruge dem til noget, så har der udviklet sig et dyrehold, hvor dyrene lever i en slags symbiose med deres ejere. På engelsk kaldes de dyr, det drejer sig om, for companion animals. Det tilsvarende danske udtryk er familiedyr. Dette udtryk dækker meget bedre end kæledyr det forhold, at hunde og katte fungerer som livsledsagere og familiemedlemmer.

Forskere taler om bonding mellem menneske og dyr dvs. at der knyttes familiebånd mellem hunden eller katten og dens ejer. Det betyder, at der opstår et gensidigt afhængighedsforhold mellem menneske og dyr. Selv om den ene part juridisk set er ejer og den anden er ejet, er relationen på det følelsesmæssige plan langt mere kompliceret end som så. På mange måder kan man sammenligne relationen mellem ejeren og familiedyret med relationen mellem forælder og barn.

Denne lighed bliver på mange måder bekræftet af den voksende veterinære fedme-forskning. Lige som det er kendt, at overvægt hos børn ofte hænger sammen med overvægt hos deres forældre, så viser det sig, at der er flere fede hunde hos de fede mennesker, end der er hos de slanke. Og lige som det er veldokumenteret, at forældre til overvægtige børn ofte ikke selv kan se, at deres børn vejer for meget, så er der for nylig offentliggjort undersøgelser, hvoraf det fremgår, at ejere af overvægtige hunde og katte ofte ikke selv kan se, at deres dyr er for tykke.

På samme måde som mad og måltider er en arena, hvor børn og forældre udkæmper en stor del af de familiære magtkampe, så er fodring og tildeling af godbidder en vigtig akse for samspillet mellem dyr og ejer. Ejeren bruger jo ofte dyret til at komme af med omsorg og modtage, hvad der opfattes som tegn på gengældt kærlighed. Ubevidst kommer ejeren dermed let til at træne dyret til at tigge om mad og vise tegn på glæde, når det bliver fodret. Umiddelbart en win-win situation; ejeren bliver bekræftet, og dyret får noget godt at spise.

Fedmeklinik for dyr

Disse erkendelser er vigtige, hvis man vil forsøge at mindske problemet med fede hunde og katte. I forbindelse med veterinærskolen i Liverpool har man åbnet Europas første fedmeklinik for hunde og katte, som Alex German står i spidsen for. Her forsøger man at angribe problemet med de fede familiedyr ved dets rod, nemlig i samspillet mellem ejer og dyr. 

Når dyr og ejer sammen møder op i klinikken, gennemgår dyret et grundigt sundheds-check, og ved hjælp af en særlig scanner foretages der en nøjagtig måling af, hvor meget fedt der er på dyrets krop. Ejeren får således sat tal på, hvor fed hunden eller katten er (målt ud fra den særlige veterinære body condition score). Det at sætte tal på er vigtigt for at få ejeren til at se problemet i øjnene. Som ovenfor nævnt kan ejere af fede hunde og katte ofte ikke selv se, at dyrene buler ud på de forkerte steder.

Ved den første konsultation bliver der lagt en plan for, hvad dyret må få at spise, og for motionering. Men her stopper behandlingen ikke. Ejeren kommer med jævne mellemrum tilbage til fedmeklinikken og får sit dyr kontrolvejet. Dette er den samme strategi, som ofte anvendes, når fede mennesker skal tabe sig. Selv med den bedste vilje magter man det ikke alene; man er nødt til at have nogen at støtte sig til.

Hvis ikke ejeren skulle hen på klinikken og stå til regnskab, ville vedkommende bukke under for hundens ubarmhjerteligt bedende øjne og for kattens vedvarende forsøg på at indynde sig. Samtidig kan ejeren på grund af det tætte bånd til hunden eller katten ofte ikke rette op på dyrets fodring uden at skulle gøre op med sine egne vaner; og det er som bekendt svært. 

Den fede hund eller kat vil typisk blive sat på en diæt af specialfoder. At sælge særligt slankefoder er allerede en kæmpe forretning for foderfirmaer og dyrlæger. På den baggrund kan det ikke undre, at slankeklinikken i Liverpool, The Royal Canin Weight Management Clinic, er sponsoreret af et af de store foderfirmaer.

Man kan synes, at det er barokt, at der skal spindes guld på at sælge særligt slankefoder til hunde og katte, når problemet kunne løses, hvis bare folk gav deres dyr noget mindre af det almindelige foder. Men det er i en vis forstand at overse problemets kerne: Det er ikke hunden eller katten, men ejeren, som er på kur. Og at skulle mindske mængden af mad, som man giver den elskede kat eller hund er simpelthen for hårdt. Så hellere servere kostbar slankemad med nedsat kalorieindhold i de sædvanlige portions-størrelser. Man vil ikke skrue ned for den kærlighed, man viser sin bedste ven.