Forbedrede dyr og mennesker - hvor går grænserne?

Af Peter Sandøe, professor ved Københavns Universitet

(Trykt i Kristeligt Dagblad, 27. januar 2007)

Store bryster efterspørges både hos kalkuner og kvinder. Mange mennesker vil gerne have schnitzler og andre udskæringer fra kalkunens bryst. Derfor har man gennem avl ændret slagtekalkuner, således at de udvikler langt større brystmuskler end deres forfædre/mødre. Tilsvarende er der i flere sammenhænge efterspørgsel efter kvinder med en stor barm, og nogle kvinder oplever, at deres selvværd vokser med brysternes størrelse. På den baggrund er der mange kvinder, som vælger at undergå en kosmetisk operation.

I de to nævnte eksempler er der tale om, at man forbedrer en normalegenskab hos henholdsvis dyr og mennesker. Begge dele er lovligt og synes at nyde en bred accept.

Men ved nærmere eftersyn viser det sig, at det er forskellige ting, der accepteres. Groft sagt har vi i forhold til mennesker en liberal holdning til kosmetiske forbedringer, medens vi er meget restriktive i forhold til genetiske forbedringer. For dyrenes vedkommende er det lige omvendt her har vi nærmest en positiv pligt til at udøve racehygiejne, medens vi har en meget restriktiv holdning til kirurgiske forbedringer.

Hvad er baggrunden for denne forskel i synet på, hvilke midler der er acceptable i forbindelse med at forbedre henholdsvis dyr og mennesker? Når det drejer sig brugen af kirurgiske midler til at forbedre normalegenskaber er forskellen tilsyneladende, at menneskene gør det efter eget valg og af egen fri vilje, mens evt. kosmetiske operationer foretaget på dyr ikke sker efter dyrets eget valg og normalt heller ikke tjener dyrets interesser.

Når vi til gengæld viger så stærkt tilbage fra tanken om at lave genetiske forbedringer på mennesker, som vi gør, hænger det sammen med, at vi ikke avler mennesker mennesker får lov at formere sig uden indblanding fra en central myndighed. Tanken om fra centralt hold at styre menneskers reproduktion strider mod fundamentale frihedsidealer.

Personligt tror jeg, at en nærmere refleksion over det etiske grundlag for at foretage forbedringer af dyr og mennesker vil flytte fokus væk fra en diskussion om metoden, hvormed forbedringerne foregår, og over til en diskussion om, hvad der er konsekvenserne for de berørte parter.

Når det drejer sig om avl af landbrugsdyr, så ved vi, at en ensidig satsning på gennem avlen at fremme produktionsegenskaber medfører lidelsesvoldende sundhedsproblemer. Tilsvarende ses i avlen af hunde og andre familiedyr. Således har man fx set, at der sker fremavl af hunde eller katte med flade hoveder fordi et fladt hoved appellerer til noget i os. Men en utilsigtet konsekvens af det forbedrede udseende er, at dyrene får en række problemer bl.a. med deres vejrtrækning.

Når det drejer sig om de kosmetiske indgreb hos mennesker, kan man spørge, om det virkelig rimeligt, at vi for hver især at forbedre vores position skal udsætte vores krop for alvorlige indgreb? Når det drejer sig om sport, har man klart valgt at sige fra. Er der ikke grund til, at vi i andre af livets forhold udvikler en tilsvarende holdning?

Måske kan vi alligevel få lov at stille spørgsmålstegn ved de store brysters velsignelse såvel hos kalkuner som hos kvinder.