Dyreforsøg - der må argumenteres konkret for nytten
Af Peter Sandøe, Københavns Universitet,
Det Biovidenskabelige Fakultet
(Tidligere bragt i Kristeligt Dagblad, 22. april 2006)
De fleste i vores del af verden accepterer, at levende dyr bruges i forsøg, hvis disse forsøg formodes at være til væsentlig gavn, som ikke kan opnås på anden vis. Det er et moderat standpunkt, som hverken er totalt imod eller totalt for, at dyr bruges i forsøg. Det sætter betingelser, som så også kræver en konkret vurdering fra sag til sag. Der er imidlertid en tendens til, at det moderate standpunkt stivner i en uforbeholden position, der i praksis ikke stiller konkrete betingelser så længe det er medicinsk forskning, der er tale om. Henvisninger til, at dyreforsøg forsøg skal gavne menneskers sundhed synes at kunne lukke af for spørgsmål og overvejelser: Hvilke sundhedshensyn? Hvad skal der forstås ved sundhed? Og taler vi om det korte eller det lange sigt?
Forsøg på levende dyr har længe været anvendt som redskab til at opnå erkendelse inden for de biologiske videnskaber; og efter 2. verdenskrig er der sket en dramatisk vækst i antallet af dyreforsøg. Skønsmæssigt anvendes der i dag på verdensplan mellem 100 og 200 millioner dyr til forsøg om året. I Danmark har tallet en række år ligget på mellem 300.000 og 400.000 dyr.
Genetik er et område, hvor man i stigende grad gør brug af dyreforsøg. For at kunne finde ud af, hvordan de enkelte gener spiller sammen med den samlede organisme anvender man typisk dyr, hvor der enten er indsat eller fjernet gener (såkaldte gen-modificerede dyr). Den i medierne omtalte Alzheimer-gris er et eksempel. Den pågældende gris er blevet til ved hjælp af kloning på grundlag af en linje af griseceller, hvor der er tilført et menneskeligt gen, som menes at ligge bag en sjælden variant af Alzheimers sygdom hos mennesker.
Selv om de fleste anerkender det som et moralsk prisværdigt formål at søge forståelse af alvorlige, menneskelige sygdomme, såsom Alzheimers sygdom, giver dyreforsøg med dette formål alligevel anledning til et etisk dilemma. Den erkendelse, der opnås gennem forsøgene, kan være af vital betydning for forebyggelse og behandling af menneskelige sygdomme. Men det er etisk betænkeligt, at dyr skal udsættes for lidelse eller anden form for gene ved at blive påført sygdomme, for at vi mennesker selv kan undgå lidelser.
Det moderate standpunkt, der accepterer dyreforsøg, men stiller betingelser, giver en ramme, som dilemmaet kan håndteres inden for, men det virker kun, hvis der hele tiden arbejdes på at udfylde rammen gennem en nuanceret offentlig diskussion af, hvornår og i hvilket omfang betingelserne er opfyldt. Den drejer sig blandt andet om, hvilke sygdomme der er alvorlige sygdomme. Selv om man siger ja til Alzheimer-grisen, er det jo fx ikke sikkert, at man skal sige ja til dyreforsøg med henblik på at udvikle medicin, som kan forebygge, at mænd bliver skaldede. Påberåbelse af medicinsk nytteværdi bør ikke være en blanko-check til at bruge dyr fra en ende af. Der må argumenteres konkret for nytten.