Mere grisevelfærd er vigtigere end mindre klimaaftryk per kg grisekød
Mere grisevelfærd er vigtigere end mindre klimaaftryk per kg grisekød – det siger forbrugerne, og det bør svinebranchen og detailhandelen agere på
Af Peter Sandøe, professor, og Jakob Vesterlund Olsen, seniorrådgiver, Københavns Universitet
(Bragt i en redigeret version i Politiken 11. november 2023)
Talrige undersøgelser viser, at danskere er glade for svinekød, men at produktionen giver anledning til en række bekymringer. To centrale bekymringer er beskyttelse af klimaet og dyrevelfærd. Desværre er der et stykke hen ad vejen en klar modstrid mellem at gøre noget ved de to ting, forstået på den måde, at den meste klimavenlige svineproduktion ikke vil være den mest dyrevenlige og at den mest dyrevenlige ikke vil være den mest klimavenlige. Hvad skal branchen så gøre? Spørger man forbrugerne i Danmark og to andre vestlige lande, bør første prioritet være at sikre en bedre dyrevelfærd. Det kan vi klart bakke op om, men der skal tænkes nyt, for at den ekstra betalingsvilje, der findes hos forbrugerne, kan omsættes til initiativer, der reelt kommer grisene til gode.
Igennem mere end 25 år har der været fokus på dyrevelfærden i den danske svineproduktion. Der er sket nogle forbedringer baseret på lovgivning, som blev indført omkring årtusindskiftet, og som blev faset ind over de næste ca. 15 år. Dog er der stadig store udfordringer, hvoraf de tre vigtigste er:
- Slagtesvinene står tæt og har meget lidt at tage sig til. Typisk er deres eneste berigelse nogle pinde i et stativ, som de kan bide i. Og for at undgå at de bider hinanden i halerne, får langt de fleste som pattegrise klippet op til halvdelen af halen af.
- Det store flertal af søerne står fikseret i en bøjle, mens de farer og passer deres pattegrise, hvilket er frustrerende, især for søerne.
- Søerne er blevet fremavlet til at producere stadigt flere grise per år – gennem de sidste 50 år er der sket mere end en fordobling – og dette har ført til en 50% øgning i pattegrisedødeligheden og et voksende antal søer, som skal tages ud af produktionen, fordi de ikke kan holde til presset.
Ser man på klimaaftrykket, er grisekød langt bedre end oksekød. En portion kødsovs til den danske nationalret, pasta bolognese, giver således 2/3 mindre klimaaftryk, hvis den bliver lavet med hakket grisekød, end hvis den bliver lavet med hakket oksekød. Det betyder dog ikke, at man ikke kan komme længere ned i forhold til at mindske klimabelastningen fra svineproduktionen. Lidt forsimplet sagt gælder det, at jo mere effektiv, svineproduktionen bliver, jo mindre klimabelastning vil der være per kg svinekød produceret. Når svinekød i dag har så lille et klimaaftryk, som det har, hænger det blandt andet sammen med den kraftige effektivisering, der er sket.
Dermed vil der også et langt stykke hen ad vejen være et dilemma mellem bedre dyrevelfærd og mindre klimabelastning fra svineproduktionen. I en videnskabelig artikel, vi tidligere på året offentliggjorde sammen med en række kolleger, kunne vi dokumentere et mindre klimaaftryk fra svinekød produceret i den almindelige indendørs produktion sammenlignet med alternativer, herunder udendørs og økologisk svineproduktion, som derimod i forhold til de ovenfor nævnte dyrevelfærdsproblemer klarer sig langt bedre. Samtidig vil det i en indendørs svineproduktion være muligt med ny teknologi, hvor gyllen bliver indsamlet og udnyttet til energiproduktion, være muligt at bringe klimaaftrykket og anden miljøbelastning endnu længere ned. På nogle punkter kan der selvfølgelig være en win-win mellem dyrevelfærd og miljø/klima. Det gælder fx, hvis man bygger nye slagtesvinestalde, hvor grisene kan få halm, og man ved hjælp af såkaldte linespil kan fjerne halm og gylle fra stalden. Det overordnede billede er dog stadig, at hvis man mindsker produktionspresset for at øge dyrevelfærden, så stiger klimaaftrykket
Hvad er så forbrugernes holdning til dette dilemma? Dette har vi sammen med en række kolleger fået svar på via en spørgeundersøgelse rettet mod forbrugere i Danmark, Tyskland og Storbritannien, hvoraf de to sidste lande er vigtige eksportmarkeder for dansk svineproduktion. I alle tre lande svarede et flertal af de engagerede forbrugere, at de prioriterer dyrevelfærd over klima, mens under en fjerdedel i Danmark og Storbritannien, og kun godt 10% i Tyskland gav første prioritet til klimaet. Fra besvarelsen af andre spørgsmål i undersøgelsen kunne vi se, at mange forbrugere følte, at de via deres indkøb kunne gøre noget for den enkelte gris og dens velfærd. Derimod opleves sammenhængen mellem kødforbruget og klimabelastningen som mere indirekte. Her kan man fx gøre en forskel ved at spise mindre kød frem for at købe noget kød med mindre klimabelastning per kg.
Set i lyset af de nævnte undersøgelser bør forbedret dyrevelfærd være et vigtigt indsatsområde for svinebranchen og detailhandelen, som sælger kødet til os forbrugere. Men det koster også penge at forbedre dyrevelfærden – og spørgsmålet er, om der er en vilje hos forbrugerne til at betale for det? De seneste ti år er der via diverse mærkningsordninger gjort en stor indsat for at øget salget af svinekød, hvor der i produktionen er taget særligt hensyn til dyrevelfærd. De seneste sikre tal, vi har, for hvor godt det er gået, stammer fra 2021. Dengang var det ca. 15% af det svinekød, der blev solgt i Danmark, som havde en dyrevelfærdsmærke på, heraf knap halvdelen fra en forbedret indendørs produktion med hele haler, halm og løse søer, og godt halvdelen fra friland (konventionelt eller økologisk). I mellemtiden har der så været en periode med inflation og høje energipriser i forlængelse af krigen i Ukraine, hvor salget af velfærdssvinekød efter alt at dømme er faldet.
Fra vores og andres undersøgelser kan vi se, at mange forbrugere gerne vil betale noget mere, men ikke fantastisk meget mere, for forbedret svinekød. Og så er det ikke ligegyldigt, hvilke valg man giver forbrugerne. Hvis detailhandelen kan finde sammen om at hæve den mindste fællesnævner for dyrevelfærd, lige som de har gjort det i forhold til æg (ingen buræg) og er på vej til at gøre det for kyllingekød (ingen turbokyllinger), så vil det bestemt være muligt at løfte bunden, når det drejer sig om dyrevelfærden i svinekødet. Det vil forbrugerne acceptere og bakke op om. Det ved vi fra Nederlandene, hvor alt fersk svinekød, der bliver solgt i supermarkederne, har et niveau af dyrevelfærd, som er højere end lovens mindstekrav. Derimod får man det værste op i forbrugerne, hvis man ved siden af en flæskesteg produceret med et anstændigt minimum af velfærd til 50 kr. per halve kg lægger én uden krav til velfærd til 25 kr. pr halve kg.
Det er vores håb, at de danske supermarkeder vil spille konstruktivt ind i arbejdet for at sikre forbedringer i grisenes velfærd og vil finde andre midler til at lokke kunderne ind, end ved at sælge uanstændigt billige flæskestege.
Du kan læse de to videnskablige artikler, der henvises til, her: