Hvor går grænsen?
Af Mette Halck, Faggruppe Familiedyr, Den Danske Dyrlægeforening
(Klumme bragt i Journalen - medlemsblad for Faggruppe Familiedyr, Den Danske Dyrlægeforening, 4. juni 2023)
Det er eftermiddag. Næste patient er en dværghamster, med et sår der ikke vil hele. Jeg henter klienten i venteværelset, og byder velkommen. Jeg gennemgår hvad der skal ske; at jeg starter med at spørge ind til patienten og forløbet, herefter undersøger dyret, og så lægger vi en plan sammen. Klienten er en midaldrende mand. Han sukker da han sætter kassen med det lille dyr på konsultationsbordet. Han ønsker at komme ud ad døren i en fart. Det er ikke hans hamster, det er børnenes, må jeg forstå. Såret har været der i nogle uger. Han ved ikke rigtig hvordan dyret har det, om det spiser, om det er aktivt….
Anamnesen bliver kort. Jeg løfter låget af kassen, og kigger ned. På bunden af papæsken sidder en forpjusket dværghamster med lukkede øjne. En putrid lugt når mine næsebor. Da jeg løfter dyret op er det skind og ben. Hele undersiden af hamsteren er et stort inficeret sår, der pryder overfladen af en stor tumor. Samtalen bliver kort. Beslutningen er taget. Dyret skal have fred. Jeg behøver ikke at skubbe på, for at han skal træffe beslutningen. Han fortæller, at de har valgt en hamster fordi den lever kort, og at de ikke skal have flere dyr, for der er ikke nogen derhjemme, der har interessen. Han vil ikke være med til aflivningen. Han siger farvel, betaler sin regning, og går.
Tilbage står jeg med det lille dyr i hånden. Jeg får hurtigt givet dyret noget zoletil mix im, og dyret bliver slapt i min hånd. Jeg aer det lille væsen, inden jeg stikker det med pento intracardielt. Den er væk med det samme. Omsorgen for dyret blander sig med vrede over, at endnu et kæledyr har været udsat for manglende omsorg og overvågning. Jeg står i et dilemma. For her står jeg med et dyr i hånden, hvor både paragraf 1 og 2 i dyreværnsloven klart er overtrådt. Skal jeg melde ejer for overtrædelse af dyreværnsloven? Dyret lider ikke længere, men skal ejer have lov til at have behandlet dyret uforsvarligt? Ville jeg have anmeldt ejer hvis det havde været en hund eller en hest? Hvorfor skulle hamsterens liv ikke være det samme værd?
Som exotdyrlæge står jeg i dette dilemma flere gange dagligt, men også den gamle hund der aldrig har fået ordnet tænder, eller den gamle nyrekat, har ofte sat mig i et moralsk dilemma. Oftest er mine patienter syge, fordi ejeren ikke har opfyldt dyrets behov for næring eller pasning. Hvor går grænsen mellem uvidenhed, ignorans og uforsvarlighed? Hvad sker der, hvis jeg anmelder, og ejer så undlader at gå til dyrlæge med sit dyr i fremtiden? Jeg ser mig selv som dyrets advokat, og går langt for dyrets skyld. Selv om det absolut ville være lettere at lade være. De gange jeg har anmeldt en dyreejer, har jeg brugt mange timer på det, men uden at det har haft konsekvenser for dyreejeren. Så hvor går grænsen? Jeg er stadig i tvivl. Hvornår er din etiske og moralske tærskel nået?