Kaniner er populære familiedyr, men rigtig mange af dem lever en kummerlig tilværelse

Af Peter Sandøe, professor og leder af Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd, Mette Halck, specialdyrlæge i små pattedyr og Cecilie Ravn Skovlund, ph.d.-studerende og kandidat i husdyrvidenskab

(Bragt i Politiken den 19. november 2022 under titlen 'Kaniner har det bedre i laboratorier end i dit barns soveværelse')

Tidligere blev tamkaniner i Danmark primært holdt for at producere kød, der blev eksporteret til det sydlige Europa, hvor kaninkød stadig er en populær spise. Kaniner blev også i stort antal fremavlet til brug for dyreforsøg.

Efterhånden har kaninerne dog vundet frem som hobby- og familiedyr. I de seneste årtier er de begyndt at rykke inden døre til stuer og børneværelser, hvor rigtig mange af dem bliver holdt som kælekaniner. I dag holdes der i private danske hjem og haver ca. 160.000 kaniner, hvoraf langt hovedparten er anskaffet som familiekaniner, mens et par tusinde opdrættes kommercielt som slagtekaniner, og et par tusinde lever i landets forsøgslaboratorier.

Umiddelbart skulle man tro, at den store andel af familiekaniner er godt nyt i forhold til de danske kaniners velfærd. Kaninen fremstår som det perfekte kæledyr – den er lille og blød og kommer i alverdens farver og former, og børn elsker den. Kaninburet fylder typisk ikke særligt meget, og kaninen gør umiddelbart ikke det store væsen af sig, når den sidder i sit bur. Af samme grund er mange forældre også glade for at give deres børn en kanin – ofte som et let og billigt første gangs ”øvekæledyr”, der kan lære børnene at tage ansvar. Da holdet af familiekaniner tilsyneladende bygger på kærlighed til dyr, må dyrene formodes at leve godt og trygt, til de mætte af dage tages til dyrlægen for at blive aflivet.

Sådan er det dog desværre langt fra. Det ved vi fra en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse om familiedyr gennemført i samarbejde mellem Center for Forskning i Familiedyr og Danmarks Statistik i 2021, og den ene af os ved det også fra det daglige møde med familiekaniner i dyrlægepraksis.

Vi vil vove den påstand, at når man ser på dyrevelfærden, så har kaninerne, der lever i de danske forsøgslaboratorier, langt bedre forhold end hovedparten af familiekaninerne. Forsøgskaninerne er nemlig beskyttet af en bekendtgørelse om dyreforsøg, hvor der er et seks sider langt bilag med krav til, hvordan de skal holdes og passes, mens rigtig mange af familiekaninerne ikke får opfyldt tilnærmelsesvis de samme krav. Lad os forsøge at belyse dette ved at se på opfyldelsen af fire centrale behov hos kaninerne:

• Opfyldelse af sociale behov – flertallet af familiekaniner er ensomme. Kaniner er sociale kolonidyr. Derfor er der i forsøgsdyrsreglerne krav om, at kaniner skal leve i grupper. Den eneste undtagelse er voksne hanner, som, hvis de udvikler territorial adfærd, skal opstaldes enkeltvis, men som til gengæld skal kunne se andre kaniner. Ifølge spørgeskemaundersøgelsen fremgik det dog, at langt størstedelen af familiekaninerne (78%) ikke har daglig kontakt til en artsfælle og må formodes at være holdt alene.
• Opfyldelse af behov til boligen – på trods af at kaniner er aktive dyr samt byttedyr, bor mange af dem i små og dårligt indrettede bure. Forsøgskaniner skal ifølge reglerne holdes i relativt store bure med tilstrækkelig loftshøjde til, at de kan sidde oprejst. Desuden skal de have muligheder for skjul, adgang til hylder og bl.a. gnaveberigelse. Ifølge spørgeskemaundersøgelsen er det hele 71% af de danske familiekaniner, som holdes i bur. Mange af de bure, som sælges hos dyrehandlere og på nettet lever dog slet ikke op til de krav, som forsøgskaninernes bure skal leve op til. Der er selvfølgelig en del familiekaniner, som noget af tiden har adgang til at komme ud i løbegårde eller i huset eller haven; men 16% kommer aldrig ud af buret.
• Behov for fiberrigt foder – mange familiekaniner lever af ”slik” og bliver overvægtige. Forsøgskaniner har krav på foder, som opfylder deres ernæringsmæssige behov. Den rigtige diæt består af store mængder græs og hø, grene, lidt bladgrønt og en lille smule foderpiller. En sjælden gang kan de få lidt ”slik” i form af fx bær, gulerødder eller lignende. Rigtig mange familiekaniner bliver dog fodret med rigelige mængder af såkaldt ”gnaver-müsli” eller foderpiller. Ligesom børn spiser kaninerne det søde og fede først og ender med at få alt for lidt af det fiberrige og næringsfattige foder såsom hø og græs. Konsekvensen heraf er overvægtige og syge kaniner, der lever kortere og dårligere liv, end de ellers kunne.
• Sundhed og pleje – mange familiekaniner bliver ikke passet godt nok og kommer aldrig til dyrlægen. For forsøgskaniner er der krav om regelmæssigt tilsyn af ”en dyrlæge eller en tilsvarende kompetent person”. Derimod ved vi fra den omtalte undersøgelse, at familiekaniner i høj grad er overladt i børns varetægt. Ikke alene er 61% af kaninerne anskaffet som familiedyr til børn, men i 28% af tilfældene var det også børnene, som var ansvarlige for pasningen.  Da kaninerne ofte er anskaffet for børnenes skyld, kan man frygte, at det ofte kniber med de voksnes motivation og interesse. Faktisk viser tallene, at 28% af kaninerne hverken bliver tilset eller oplever kontakt med mennesker på daglig basis. Samtidig er det knapt halvdelen af kaninerne, som aldrig kommer til dyrlægen. Hele 19% af de adspurgte kaninejere siger, at de ikke ville tage en kanin til dyrlægen, selv om kaninen viste tegn på sygdom.

Nogle af familiekaninerne har selvfølgelig gode forhold. Udtrykket ”frikaniner” dækker over en ny positiv udvikling, blandt andet i forhold til pladsforholdene. Disse kaniner lever fritgående i hjemmet eller haven. Ofte vil ejerne af disse kaniner også have flere kaniner, som kan holde hinanden med selskab. Ifølge den præsenterede undersøgelse er sådanne frikaniner dog stadig klart i mindretal.

Som det fremgår, lever rigtig mange familiekaniner en kummerlig tilværelse. Der er i dyrevelfærdsloven ikke nogen specifikke regler for hold af kaniner, og derfor er det kun de groveste tilfælde af vanrøgt, som vil være lovovertrædelser. Hovedparten af de problemer, vi har beskrevet, vil ikke være i strid med gældende lovgivning – så længe det foregår i et privat hjem og ikke i et forsøgslaboratorium. Selvfølgelig gør lovgivning det ikke alene – der skal også masser af oplysning til; men at indføre nogle klare lovgivningsmæssige mindstekrav til hold af kaniner som familiedyr vil sende et vigtigt signal.

Blandt politikere har der i de seneste årtier været en voksende interesse for dyrevelfærd. Desværre har der indtil nu været en berøringsangst blandt politikerne, når det kommer til familiedyrene. Det håber vi vil ændre sig, når det nye folketing med en ny fødevareminister i spidsen skal til at forhandle om et nyt veterinærforlig og anden lovgivning af relevans for kaninernes velfærd.

Du kan læse et notat med resultater fra den omtalte repræsentative spørgeskemaundersøgelse her: Hold af kaniner i danske familier (pdf)

Emner