Familiedyrenes sundhedsvæsen: Hvor er vi på vej hen? Hvad betyder udviklingen for dyrenes velfærd?

Offentligt møde arrangeret af Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd i samarbejde med Videncenter for Dyrevelfærd

Afholdes på Københavns Universitet, torsdag 26. november 2026 kl. 11-16.30, i Festauditoriet (A1-01.01), Bülowsvej 17, 1870 Frederiksberg C.

Deltagelse i mødet er gratis, men forudsætter tilmelding. TILMELD DIG HER
Frist for tilmelding: mandag 23. november.

Gennem de seneste årtier er der sket en betydelig, positiv udvikling i mulighederne for at diagnosticere og behandle syge og tilskadekomne hunde, katte, heste og andre familie- og hobbydyr. Dette hænger sammen med en udvikling i dyrlægepraksis med mere udstyr, bedre viden og større specialisering, som gør det muligt at kurere eller forbedre livskvaliteten hos rigtig mange dyr, der tidligere måtte aflives eller leve med forskellige former for smerte eller ubehag.

Denne udvikling har dog haft sin pris. En undersøgelse baseret på forsikringsdata, gennemført af forskere på Københavns Universitet, tyder på, at de inflationskorrigerede gennemsnitlige priser for typiske behandlingsforløb for syge eller tilskadekomne hunde og katte næsten er fordoblet i perioden 2016-2025.

De stigende priser vil ikke udgøre et stort problem for de dyreejere, som er økonomisk velstillede og/eller har tegnet en god sygeforsikring på deres dyr. En udfordring kan opstå for mindre bemidlede dyreejere, som også i mindre grad end mere velstillede ejere tegner sygeforsikringer. Her kan man frygte, at ejere vil fravælge behandling, som er af betydning for at sikre deres dyrs sundhed og velfærd.

I Danmark er dyreklinikker et liberalt erhverv, og der skal derfor være fri konkurrence.  Dyrlæger må ikke aftale priser indbyrdes, og tidligere forskning har dokumenteret en stor spredning i dyrlægepriser. Med ændringerne i ejerforholdene, hvor større kæder ejer en stigende andel af dyreklinikker og døgnåbne dyrehospitaler, kan der opstå spørgsmål om, hvordan konkurrencen og prisdannelsen påvirkes. Det gælder i særlig grad, hvis et dyr bliver akut sygt eller skadet uden for normal åbningstid.

Organisationer, der hjælper økonomisk udfordrede dyreejere, beretter om et stigende antal ejere, som mødes med behandlingspriser, som ligger uden for deres økonomiske formåen. Da konsekvensen for ejerne kan være, at deres dyr må aflives i stedet for at modtage den tilgængelige behandling, lægger det et betydeligt følelsesmæssigt pres på ejerne, og man kan også frygte, at en del dyr ikke får den behandling, de har behov for.

Diskussionen om dyrlægepriser er ret ny i Danmark, men er pågået over en årrække i andre lande. I Storbritannien har en kommission nedsat af den britiske regering lagt op til strammere regulering af området. Et tilsvarende initiativ er taget af de svenske konkurrencemyndigheder. På et møde mellem den svenske regering, repræsenteret ved blandt andet statsministeren, og repræsentanter for den svenske veterinærbranche i juni 2026 blev det konkluderet, at ”der er tegn på, at de øgede omkostninger påvirker dyreejernes evne til at betale for nødvendig behandling af deres dyr”.

Dyrlægepriser er også et følsomt emne for mange dyrlæger i familiedyrspraksis. Samtidig oplever mange dyrlæger et betydeligt arbejdspres, og debatten om priser kan derfor være vanskelig for medlemmer af en profession, der i høj grad er drevet af ønsket om at hjælpe dyr og deres ejere. For dem kan dette ønske kombineret med vedvarende kommentarer om urimelige dyrlægepriser bidrage til udbrændthed og stress.

På dette møde om udviklingen i familiedyrenes sundhedsvæsen vil vi derfor bestræbe os på at tale om de dyrevelfærdsmæssige og økonomiske udfordringer på en måde, som viser respekt over både dyreejere og dyrlæger.

På mødet vil vi efter en etisk rammesætning med fokus på familiedyrenes sundhed og velfærd fokusere på, hvad der driver udviklingen i dyrlægernes priser og dernæst på, hvad vi ved om prisudviklingen. Endvidere vil vi se på forskellige bud på, hvordan man sikrer et udbud af behandlinger til syge dyr, som tager hensyn til forskellige ejeres økonomiske formåen. Et centralt begreb er her ”spectrum of care”, hvor valget af udredning og behandling afhænger af dyrets behov, livskvalitet, ejers ønsker og de ressourcer, der er til rådighed. Et andet centralt begreb, som har spillet en stor rolle for debatten i Storbritannien og Sverige er transparens, altså at dyreejerne kan navigere på markedet for dyrlægeydelser på en informeret måde.

I forhold til dyrevelfærd kan der være problemer i begge ender af det økonomiske spektrum. I den ene ende af spektret kan der være en risiko for behandlinger, hvis nytteværdi for dyret kan diskuteres, mens der i den anden kan der være risiko for, at dyr ikke modtager behandlinger, de behøver.

Planlægningsgruppe: Maja Arendt, Irena Czycholl, Helle Friis Proschowsky, Tina Møller Sørensen og Peter Sandøe (formand)