Den rettighedsetiske synsvinkel – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Dyreetik > Dyreetisk teori > Rettighedsetik

Den rettighedsetiske synsvinkelMeat is murder!

 

"Gode resultater kan ikke berettige onde midler
 

Forsvarere af den rettighedsetiske synsvinkel hævder, at bestemte etiske regler begrænser måden, hvorpå vi må behandle dyr: der findes ting, vi ikke må gøre mod et dyr uanset omstændighederne. Dette "ikke-diskuterbare" forhold er, hvad der menes, når man taler om dyrerettigheder.

Én ting er at sige, at dyr har rettigheder, og en anden at definere, hvad disse rettigheder er. Det betyder, at den rettighedsetiske synsvinkel kan udtrykkes mere eller mindre radikalt.

Den mest radikale udtalelse er at sige, at dyr har de samme rettigheder som mennesker. Naturligvis udelukker dette synspunkt unikke menneskelige rettigheder som f.eks. ytringsfrihed. Derimod inkluderer det retten til ikke at blive slået ihjel til menneskelige formål, bortset fra i selvforsvar.

I den anden ende af skalaen påstås, at dyr har ret til at blive behandlet "med respekt" eller "humant": Groft sagt må vi ikke udsætte dyr for unødige lidelser. Dette udelukker altså ikke dyrehold og slagtning. 

Der er en klar kontrast til nytteetikken, da det ud fra et nytteetisk synspunkt kan være moralsk acceptabelt at bryde mod det, som forsvareren af rettighedsetik kalder "dyrerettigheder", hvis det fører til mere samlet velfærd eller lykke.

Eksempler på udtalelser, som typisk fremføres på grundlag af denne synsvinkel:

"Dyr er ikke vores slaver".

"Dyr har iboende værdi som skal respekteres".

"Dyreforsøg er uacceptable uanset den potentielle nytte, de kan medføre".