Når dr. Google deltager i konsultationen
Af Peter Sandøe, professor i bioetik, og Søren Saxmose Nielsen, professor i sygdoms- og diagnostisk modellering, begge Københavns Universitet.
(Bragt i Dyrlægen, nr. 5/2023)
Dr. Google er ofte med på sidelinjen, når klienten møder op i konsultationen med sit dyr – hvordan kan dyrlægen hjælpes til at give et kvalificeret modspil? I denne klumme beskrives det, hvordan dr. Google har gjort sit indtog i konsultationen hos dyrlæger, der arbejder med familiedyr. Og der gives forslag til, hvordan dyrlægerne kan blive klædt bedre på, så de med selvtillid kan gå i dialog med klienter om de råd, disse har fundet på nettet.
Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved, at rigtig mange mennesker gør brug af internettet. I henhold til Danmarks Statistiks seneste opgørelse havde 95% af danske husstande i 2022 adgang til internettet via deres hjem, og i 93% af hjemmene var der en smartphone. Desuden var 85% af befolkningen i 2022 brugere af Facebook og andre sociale medier. Endelig fremgår det, at 83% af befolkningen mellem 16 og 74 år i 2022 var på nettet flere gange dagligt. Internettet og de tilhørende sociale medier bruges således flittigt af den danske befolkning.
Også når det kommer til sundhed og sygdom spiller nettet en stadigt større rolle. Inden for lægeverdenen har man længe talt om dr. Google, den usynlige makker, som mange patienter har med sig ind i lægens konsultation. Dr. Google er også med, når danske ejere af hunde, katte og andre familiedyr møder op med deres dyr hos dyrlæger i familiedyrspraksis. Det blev dokumenteret i en artikel, som den ene af os (P.S.) er medforfatter til, og som sidste år blev trykt i tidsskriftet Animals.
Resultaterne, som præsenteres i artiklen, bygger på en spørgeskemaundersøgelse rettet mod dyrlæger i familiedyrspraksis i tre lande, Danmark, Østrig og Storbritannien. Spørgeskemaet blev sendt ud via mail fra de respektive faglige foreninger i de tre lande i foråret 2020. I Danmark blev det udsendt af Den Danske Dyrlægeforening (DDD) til alle medlemmer af Faggruppe Familiedyr, hvoraf 172 (13% af de adspurgte) gav et fuldstændigt svar, som kunne bruges i undersøgelsen. I de to andre lande var andelen af respondenter noget lavere.
Det første vigtige fund var, at blandt de dyrlæger, som svarede på spørgeskemaet, skønnede de fleste, at rigtig mange af deres klienter søgte oplysninger på nettet, inden de mødte til konsultation. I Danmark var det således næsten 30% af dyrlægerne, som skønnede, at over 59% af deres klienter havde haft kontakt med dr. Google. Og det var under 20% af dem, som skønnede, at færre end 20% af deres klienter mødte op uden at have konsulteret internettet.
Det andet vigtige fund var, at langt hovedparten af dyrlægerne oplevede, at de i deres rådgivning blev udfordret baseret på information, som klienterne havde fundet på nettet. Som det fremgår af figuren nedenfor, som er baseret på en tilsvarende figur i artiklen, oplevede 70% af danske dyrlæger i familiedyrspraksis dette af og til, og 20% oplevede det hyppigt, mens det kun var 7%, som aldrig kom ud for det.
Andel af dyrlæger, fra Danmark, Storbritannien og Østrig, der i 2020 oplevede, at de med forskellig hyppighed blev udfordret i deres rådgivning med oplysninger, som deres klienter havde fundet på nettet. Baseret på Figure 1 i Springer et al. (2022): Compete or cooperate with ‘Dr. Google’? Small animal veterinarians’ attitudes towards clients’ use of internet Resources—A comparative study across Austria, Denmark and the UK.
Sammenligner man landene, kan man se, at der i Østrig var mange flere dyrlæger end i Danmark, som aldrig kom ud for at blive udfordret, hvilket formodentlig afspejler, at Østrig var og er langt mindre digitaliseret end Danmark.
Et sidste vigtigt fund var, at dyrlægerne så meget forskelligt på, om det er godt eller skidt, at klienterne konsulterer nettet. Blandt danske dyrlæger var der således 54%, som var enige i, at det forbedrer diskussionen med klienterne om diagnose og behandlingsmetoder, at klienterne har søgt viden på nettet, mens 23% var uenige. Endvidere var det 30% af dyrlægerne, som var enige i, at klienternes brug af internettet kan føre til situationer, hvor disse er bedre informeret, end dyrlægen er, mens 58% var uenige. Endelig var der 71% af dyrlægerne, som var enige i, at brug af internettet får klienterne til at have stærke meninger, som betyder at dyrlægerne er nødt til at retfærdiggøre deres diagnoser og forslag til behandlinger, mens 20% var uenige heri.
Hvad enten dyrlægerne synes, det er godt eller skidt, at klienterne konsulterer nettet, tyder alt på, at dr. Google i stigende grad vil være med på sidelinjen, når dyrlægerne møder deres klienter i konsultationen. Derfor er der brug for på bedst mulig måde at hjælpe nuværende og kommende dyrlæger i forhold til at håndtere denne problemstilling.
Forfatterne til denne artikel samarbejder om at undervise dyrlægestuderende på første år i faget veterinær etik og videnskabsteori. Her har vi de sidste to år oprustet indsatsen for at få de kommende dyrlæger til at blive bedre til at gennemskue de mange oplysninger, man på nettet kan finde om diagnostik og behandling af syge familiedyr. Vi har brugt en case om CBD-olier (udtræk fra hamp-planten, som kan købes på nettet og i diverse helseforretninger), der på nettet præsenteres som et svar på adskillige veterinære problemer for især hunde. Således kan man bl.a. læse, at disse produkter kan bruges mod smerter og allergi, men også til at afhjælpe meget alvorlige sygdomme såsom epilepsi. Vi forsøger at hjælpe de studerende til at forholde sig kritisk ikke alene til populære og kommercielle bidrag, som man finder på nettet, når det drejer sig om brugen af CBD, men også til kilder, der er publiceret i mere eller mindre lødige videnskabelige tidsskrifter. Nogle tror, at når noget er trykt i godt tidsskrift, så er det en garanti for lødigheden af budskabet. Vi lærer de studerende, at dette langt fra altid er tilfældet. Desværre er der ingen vej uden om at bruge sin kritiske sans, også når det drejer sig om publiceret videnskab.
Dette budskab rejser dog en kæmpe etisk og menneskelig problemstilling: Hvad skal den enkelte dyrlæge ude i praksis stille op, når de fx møder en klient, som fx lige på nettet har set en meget overbevisende fremstilling af, hvordan et bestemt CBD-produkt kan hjælpe ejerens hund til at slippe af med eller i det mindste få langt færre symptomer på sin allergi? Det har langt de færreste tid og overskud til (nogle har – se fx et fremragende indlæg fra dyrlæge Berit Aakjær Sørensen, ”Cannabis- og CBD olier til dyr”, på Aalborg Dyrehospitals hjemmeside).
For os at se må det være en vigtig opgave for DDD at følge med i, hvad der rører sig på nettet og løbende give medlemmerne adgang til videns-ressourcer, som gør, at de med selvtilliden i behold kan gå i dialog med klienterne om råd, disse har fået fra dr. Google. Nogle gange kan det være relevant at henvise til udenlandske ressourcer, mens det andre gange kan være nødvendigt, at DDD i samarbejde med relevante forskningsmiljøer i Danmark får udarbejdet vejledningsmateriale.
Mange internationale undersøgelser peger på, at dyrlæger i praksis kan føle sig presset fra mange sider. Det gælder forhold til indtjening, i forhold til at få arbejds- og familieliv til at hænge sammen og det gælder i forhold til håndtering af en række etiske dilemma. Dr. Googles indtog i konsultationen er endnu en faktor, som kan bidrage til at øge presset (men selvfølgelig også kan bidrage til en god dialog). Forhåbentlig kan flere gode kræfter samarbejde om at gøre presset fra den faktor så lille som muligt.