Aktiviteter og opbygning – Københavns Universitet

Aktiviteter og opbygning

I projektet undersøges potentialer for at optimere markedsdrevne velfærdsforbedringer i indendørs produktion. Ved at kombinere økonomiske og sociologiske analysetilgange med teorier omkring markedspraksis analyseres detailkæders holdninger og praksis i forhold til at markedsføre velfærdssvinekød baseret på indendørs produktion samt betalingsviljer fra forbrugere i hhv. Danmark og nærmarkederne Sverige og Tyskland. Disse efterspørgselsfaktorer sammenholdes med eventuelle kontraktmæssige eller logistiske udfordringer samt øgede produktionsomkostninger for svineproducenter og dansk svineerhverv. Ved at samle disse tre typer af analyser (interessentanalyse af detailkæder, forbrugeranalyser og omkostningsanalyser) dannes et samlet billede af muligheder og barrierer for, at dansk svineproduktion øger markedsandele for særligt mærkede svinekødsprodukter, hvor der er taget større hensyn til dyrevelfærd i den indendørs produktion.

Fokus på den indendørs produktion hænger sammen med en forventning om, at det her er muligt at øge dyrevelfærden til en overkommelig pris for forbrugerne, og at der er potentiale for, at dette kommer til at løfte velfærden for flere dyr. Der er således tale om initiativer, der skal supplere og ikke erstatte eksisterende initiativer inden for økologisk og konventionel produktion baseret på frilandssystemer. Et nyligt studie af danske forbrugeres betalingsvilje for løse søer og mere plads til slagtesvin fandt, at det er særdeles vigtigt at målrette tilbud til forskellige forbrugersegmenter. Studiet indikerede, at danske forbrugere er villige til at betale for, eksempelvis, at søer og slagtesvin får mere plads, og at søerne ikke er fikserede. Efterspørgslen efter svinekød med forbedrede indendørs forhold afhang dog ikke kun af merpris i forhold til standardproduktet, men også af merpris fra mellemproduktet op til fx økologi/friland (Denver et al. 2017).

Foto venligst udlånt af SEGES

Arbejdspakker

Projektet opdeles i følgende arbejdspakker: analyse af eksisterende mærkningsordninger for dyrevelfærd på svinekød (AP1), efterspørgselsanalyser rettet mod detailhandelen og relaterede interessenter (AP2) og mod forbrugerne (AP3) samt analyser af omkostninger og incitamenter for producenter og slagterier (AP4). Projektkoordinering samt sammentænkning og formidling af resultater er samlet i AP5.

AP1 (AP-leder: Tove Christensen)

Velfærdsmærker for svinekødsprodukter i Danmark, Sverige og Tyskland – status og udviklingsmuligheder

I AP1 beskrives nuværende mærkningsordninger for svinekødsprodukter, hvor øget dyrevelfærd er det centrale element, i henholdsvis Danmark, Sverige og Tyskland. Der fokuseres bl.a. på at beskrive mærkekrav, udbredelse (i form af antal bedrifter, som producerer i henhold til mærkerne, og markedsandele på hjemmemarkederne), afsender (dvs. om mærkningsordningerne er statslige eller private, ejet af industrien eller supermarkedskæderne) og hvilke kontraktforhold/handelsaftaler, der knytter leverandører og aftagere sammen.

Ligeledes undersøges historien bag mærkernes indførelse. Endelig fremlægges forskellige scenarier for udvikling på området. Der tages udgangspunkt i en rapport til Miljø- og Fødevarestyrelsen om eksisterende dyrevelfærdsmærker i seks europæiske lande (Christensen et al. 2014b), som udgjorde en del af beslutningsgrundlaget for etableringen af det statslige danske dyrevelfærdsmærke. Yderligere informationer om mærkningsordninger indhentes ved offentligt tilgængelige rapporter og hjemmesider. Desuden indsamles primærdata via interviews med repræsentanter for myndigheder, landbrugsorganisationer, detailhandel og dyrevelfærdsorganisationer, som har været involveret i mærkernes tilblivelse i de tre lande. I alt gennemføres i størrelsesorden 12 interviews. Interviewpersoner udvælges i samarbejde med projektets følgegruppe.

Aktiviteter i 2018: Litteraturstudie, udarbejdelse af interviewguides på hhv. dansk, svensk og tysk. Udvælgelse og gennemførelse af interviews. Notat om svinevelfærdsmærker i Danmark, Sverige og Tyskland, som indgår i den samlede analyse.

Ressourceforbrug: 5,5 måneder i 2018.

AP2 (AP-leder: Lars Esbjerg)

Interessentanalyse i Danmark, Sverige og Tyskland

Formålet med denne arbejdspakke er at undersøge detailkæder og andre relevante interessenters syn på markedet for dyrevelfærd og forventninger til markedsudviklingen med særlig fokus på, hvordan disse ser på velfærdssvinekød baseret på indendørs svineproduktion. Der bygges videre på erfaringerne fra projektet ”Markedsbaseret dyrevelfærd – løse søer” (Esbjerg & Pedersen 2014; Esbjerg, Pedersen & Hansen 2014). Fokus vil være på at analysere, hvordan markedet for dyrevelfærdsprodukter løbende formes og omformes gennem forskellige interessenters konkrete aktiviteter (Berndt & Boeckler 2009; Kjellberg & Helgesson 2007). Ved at anlægge et markedspraksisperspektiv vil det være muligt systematisk at afdække lag af forskelligheder i interessenternes aktiviteter i forhold til dyrevelfærd (Schatzki 1996). Koordineret med AP1 gennemføres interviews med 4-6 detailkæder i hvert land og et lignende antal øvrige interessenter (dyrevelfærdsorganisationer, slagterier og andre industrielle kunder, cateringvirksomheder, svinekøds-eksportansvarlige). Grundet markedets størrelse forventes lidt flere interviews i Tyskland. Sammenlagt vil der blive gennemført 30-35 interviews.

Ud over interviews vil der for hver af de udvalgte interessenter blive analyseret relevante dokumenter (markedsføringsmateriale, hjemmesider, rapporter, etc.), hvor dyrevelfærd er et tema. Relevante interessenter identificeres i samarbejde med projektets styregruppe. Interessenterne vil blandt andet blive spurgt til deres syn på mærkningsordninger for dyrevelfærd (ønsker de et nationalt vs. eget mærke), ligesom der vil blive spurgt ind til betydningen af oprindelsesland. For slagteriernes vedkommende vil praksis og syn på muligheder for at sælge så meget af grisen som muligt som velfærdssvinekød indgå i interviewene. Tidligere undersøgelser har vist en forbrugerpræference for nationalt produceret svinekød både i Danmark (Christensen 2014) og i Sverige og Tyskland (Esbjerg 2004; Esbjerg & Pedersen 2014). For så vidt angår detailkæder og eventuelle andre kunder spørges ind til indkøbspolitik, indkøbspraksis samt kædernes relationelle praksis – hvem samarbejder de med (leverandører, dyrevelfærdsorganisationer m.fl.) og om hvad (kvalitetssikring, mærknings-ordninger etc.).

Aktiviteter i 2018. Litteraturgennemgang, udarbejdelse af interviewguide og interviews med detailkæder og øvrige interessenter i Danmark. Interviews og dokumenter analyseres løbende med henblik på justering af interviewguiden.

Aktiviteter i 2019: Interviews med detailkæder og øvrige interessenter i Sverige og Tyskland. Interviews og dokumenter analyseres først land for land, dernæst foretages analyse på tværs af lande med henblik på at identificere forskelle og ligheder. Afrapportering og input til samlet analyse.

Ressourceforbrug: 3,5 måneder i 2018 og 3,5 måneder i 2019.

AP3 (AP-leder: Sigrid Denver)

Forbrugeranalyser af betalingsvilje for mellemprodukter af svinekød

Formålet med AP3 er at sammenligne forbrugerholdninger og adfærd i Danmark, Sverige og Tyskland og at estimere, hvor tilbøjelige forskellige forbrugersegmenter er til at vælge forskellige typer af dansk velfærdssvinekød. Disse forbrugeranalyser baseres på repræsentative spørgeskemaundersøgelser, der gennemføres i de tre lande. Første led af undersøgelsen er en segmentering af forbrugerne i alle tre lande på baggrund af deres dyreetiske holdninger. Der er identificeret en række dyreetiske positioner, herunder en dyrerettighedsposition, en utilitaristisk position og en velfærdsposition (Palmer & Sandøe in press). Det er forventeligt, at forbrugernes dyreetiske holdninger vil være udslagsgivende for købsadfærd (Lund et al. 2016). Det er imidlertid ukendt, hvor udbredt forskellige dyreetiske holdninger er i Danmark og i nærmarkederne, samt hvilke dyreetiske positioner der vil være særlig tiltrukket af mellemmærker. Ved at indsamle data systematisk i tre lande opnås viden om udbredelsen af segmenter, der er betalingsparate.

Som næste led i undersøgelsen bliver forbrugerne bedt om at vælge mellem svinekødsprodukter beskrevet ved pris og en række produktegenskaber i et såkaldt valgeksperiment. Produktegenskaber, der medtages i valgeksperimentet, vil omfatte velfærdsegenskaber som fx mere plads i stalden, forskellige varianter af systemer til løse søer, adgang til halm, fravær af halekupering (de præcise krav afstemmes med de danske, svenske og tyske mærkningsordninger og forbrugerpræferencer) samt oprindelsesland.

Herudover afdækkes samspil mellem forbrugeres bekymringer for medicinforbrug i animalsk produktion og dyrevelfærd. Når forbrugerne vælger mellem produkterne, afslører de deres afvejning mellem pris og produktegenskaberne. Ved at analysere disse valg i en fleksibel mixed logit-model (Train 2009) fås estimater for, hvor meget forbrugerne er villige til at betale både for dansk svinekød i forhold til kød af national oprindelse og for forskellige typer af velfærdssvinekød. Betalingsvilligheden vurderes separat for hvert af de segmenter, der er identificeret i den første del af arbejdspakken. Der testes, hvordan information om forskellige dyresundheds- og velfærdsparametre påvirker forskellige forbrugersegmenters tilbøjelighed til at vælge velfærdssvinekød.

Spørgeskemaundersøgelserne gennemføres som internetbaserede undersøgelser med ca. 1600 respondenter i hvert af de tre lande og designes i tæt samspil med AP1 og AP2 samt ud fra erfaringer fra tidligere spørgeskemastudier. Spørgeskemaernes relevans valideres i en mindre pilotundersøgelse og gennemføres gennem analysebureauet Norstat.

Aktiviteter i 2018: Litteraturstudie om forbrugerpræferencer og holdninger til svinekød og svineproduktion. Indgår som input til samlet analyse. Færdigudvikling af spørgeskema på dansk, svensk og tysk, herunder design af valgeksperiment, der kan anvendes i alle tre lande.

Aktiviteter i 2019: Pilottest af spørgeskemaer i alle tre lande. Spørgeskemaundersøgelserne gennemføres i alle lande, data analyseres og afrapporteres som input til samlet analyse.

Ressourceforbrug: 5 måneder i 2018 og 7,5 måneder i 2019.

AP4 (AP-leder: Jakob Vesterlund Olsen)

Analyser af omkostninger og incitamenter i forhold til øgede velfærdskrav

Formålet med AP4 er at nuancere udbudsfunktionen for velfærdssvinekød på forskellige velfærdsparametre. Landmandens staldforhold, managementniveau, risikoopfattelse og dyreetisk position forventes at være vigtige faktorer for beslutningen om at tiltræde specialproduktion af svinekød med velfærdsforbedringer. Hypotesen er, at der er en selvselektion af landmænd, der producerer en given velfærdsforbedring, hvor de landmænd, som deltager i frivillige ordninger vedrørende forbedret dyrevelfærd, har gode forudsætninger inden for staldforhold og management, ligesom de adskiller sig på risikoopfattelse og dyreetisk position.

Baseret på litteraturstudie, eksisterende viden hos SEGES Svineproduktion samt interviews med landmænd estimeres omkostninger knyttet til de forskellige dimensioner af dyrevelfærdsforbedringer. Kvalitative interviews med landmænd, som leverer svin under velfærdsordninger, skal bidrage til at estimere/vurdere variationen i holdninger blandt landmænd, hvilket bidrager til at estimere/vurdere udbudsreaktionen for forskellige velfærdsforbedringer. Der gennemføres en eksplorativ kvantitativ analyse, hvor der så vidt muligt vil blive inddraget kvantitative empiriske data vedrørende variation i risiko og andre relevante faktorer mellem landmænd for derved at forbedre estimaterne på, hvad det vil koste at øge produktionen af indendørsproducerede velfærdsgrise. AP4 gennemføres i tæt samarbejde med AP1-3 for at sikre, at det er de samme velfærdsforbedringer, der indgår i hhv. efterspørgsels- som omkostningsanalyserne. Der interviewes i alt ca. 11 landmænd, heraf ca. 8 landmænd inden for de velfærdsordninger, som indgår i AP1-3, og ca. tre landmænd, som producerer grise uden velfærdsanprisninger.

Aktiviteter i 2018: Litteraturstudie og indsamling af eksisterende viden og data vedrørende meromkostninger til produktion af velfærdsgrise. Udarbejdelse af spørgeramme for kvalitative interviews.

Aktiviteter i 2019: Gennemførelse af interviews og afrapportering.

Ressourceforbrug: 2 måneder i 2018 og 1,5 måneder i 2019.

AP5 (AP-leder: Peter Sandøe)

Samlende analyse og formidling af resultater

Via denne arbejdspakke sikres løbende koordinering af indsatsen i de øvrige delprojekter med henblik på at sikre sammenlignelighed af resultater. Ved projektstart oprettes en projekthjemmeside, hvor resultater løbende offentliggøres. Der arbejdes løbende med at opsamle og sammenfatte projektets resultater med henblik på en samlet analyse. Denne arbejdspakke gennemføres i tæt dialog med projektets følgegruppe. Se mere om AP5 under 'Organisering og styring'.

Aktiviteter i 2018: Oprettelse af projekthjemmeside ved projektstart, hvor alle projektrelevante resultater løbende offentliggøres. Formulering og løbende justering af forskningsspørgsmål og -antagelser samt sikring af intern formidling mellem projektdeltagere og i forhold til følgegruppen.

Aktiviteter i 2019: Sammenfatning og diskussion af resultater på tværs af arbejdspakker samt redigering og offentliggørelse af slutrapport og organisering af afsluttende offentlig workshop.

Ressourceforbrug: 1 måned i 2018 og 1,5 måned i 2019.


Referencer

Berndt C & Boeckler M (2009). Geographies of circulation and exchange: constructions of markets. Progress in Human Geography, 33(4), 535-551.

Christensen T (2014). Vil forbrugerne betale ekstra for, at søerne er løse? In T Christensen, G Tveit & P Sandøe (eds.), Løse søer - en tværfaglig undersøgelse af markedsdrevet dyrevelfærd (pp. 31-41). Center for Bioetik og Risikovurdering projektrapport nr. 19.

Christensen T, Denver S, Hansen HO, Lassen J & Sandøe P (2014b). Dyrevelfærdsmærker: sammenligning af erfa-ringer fra seks EU-lande. IFRO Udredning 2014/10.

Denver S, Sandøe P & Christensen T (2017). Consumer preferences for pig welfare - can the market accommodate more than one level of welfare pork? Meat Science, 129, 140-146.

Esbjerg L (2004). Retailer buying as meaningful action: A study of how and why German food retailers buy fresh pork. Ph.d.-afhandling. Aarhus: Aarhus School of Business.

Esbjerg L, & Pedersen M (2014). Kan global markedspraksis bidrage til, at der kommer flere løse søer? In T Christensen, G Tveit & P Sandøe (eds.), Løse søer - en tværfaglig undersøgelse af markedsdrevet dyrevelfærd (pp. 61-77). Center for Bioetik og Risikovurdering projektrapport nr. 19.

Esbjerg L, Pedersen M, & Hansen KN (2014). Kan danske virksomheder og organisationers aktiviteter sikre markedsdrevet dyrevelfærd for danske søer? In T Christensen, G Tveit & P Sandøe (eds.), Løse søer - en tværfaglig undersøgelse af markedsdrevet dyrevelfærd (pp. 43-59). Center for Bioetik og Risikovurdering projektrapport nr. 19.

Kjellberg H & Helgesson CF (2007). On the nature of markets and their practices. Marketing Theory, 7(2), 137-162.

Lund TB, Jensen KO, McKeegan EF, Cribbin C & Sandøe P (2016). Animal ethics profiling of vegetarians, vegans and meat-eaters. Anthrozoös, 29(1), 89-106.

Palmer C & Sandøe P (in press). Animal ethics. In C Appleby, JA Mench, IAS Olsson & BO Hughes (eds.), Animal welfare. 3. edition. Chapter 1. CABI Publishing.

Schatzki TR (1996). Social practices: A Wittgensteinian approach to human activity and the social. Cambridge: Cambridge University Press.

Train K (2009). Discrete choice with simulation. Second Edition. Cambridge: Cambridge University Press.