Baggrund – Københavns Universitet

Baggrund

Cat outdoors in snowDer har levet katte i Danmark siden jernalderen. I dag lever en stor del af de danske katte som familiedyr – faktisk er katten i dag det mest almindelige familiedyr, næst efter hunden. For nylig er de danske familiekattes levevilkår og velfærdsstatus blevet kortlagt i en repræsentativ undersøgelse (Sandøe et al. 2016; Sandøe et al. 2017a; Sandøe et al. 2017b; Sandøe et al. in press).

Desuden lever der et ukendt antal katte uden eller med en mere løs tilknytning til mennesker. Disse katte kan være bortløbne eller være blevet hjemløse, når deres oprindelige ejere er rejst eller døde. Der kan også være tale om såkaldte landkatte, dvs. katte, som lever i tilknytning til landbrugsejendomme, hvor de fanger mus og i større eller mindre grad bliver fodret. Disse katte vil typisk være mindre tamme end familiekattene og vil leve i staldbygninger, udhuse og lignende. Endelig kan der være tale om katte, som er født og er vokset op uden tilknytning til mennesker.  

Vildlevende katte vil i mange sammenhænge blive opfattet som skadedyr, fordi de larmer, sviner, udgør en smittefare for mennesker og familiekatte, eller fordi de angriber vilde dyr. I henhold til gældende dansk lov (Justitsministeriet 1984) kan disse katte indfanges og aflives.

Der er også en række dyreværnsorganisationer, som med forskellige midler forsøger at tage hånd om de problemer, som de ser for de vildtlevende katte. En aktivitet er at indfange vildtlevende katte, som efterfølgende enten bliver aflivet eller neutraliseret og genudsat. En anden aktivitet er at optage tamme, vildtlevende katte på internater og efterfølgende forsøge at bortadoptere dem som familiekatte. Der synes dog at være flere tamme vildtlevende katte, end der er efterspørgsel til, hvorfor en del ender med at blive aflivet.

Tidligere studier

Tre tidligere undersøgelser har fokuseret på forskellige aspekter af vildtlevende kattes forhold i Danmark:

Clausen et. al (1996) har undersøgt aflivning af vildtlevende katte baseret på indberetninger fra danske dyrlæger og fandt, at der i 1994 blev indleveret 4920 ”herreløse” katte fra privatpersoner til aflivning. Kattenes sundhedstilstand og forskellige demografiske variable blev beskrevet.

Bolbroe (2003) har undersøgt forholdene for danske sommerhuskatte baseret på interviews og observationer af 142 katte i to danske sommerhusområder. Undersøgelsens konklusion er en afvisning af opfattelsen af sommerhuskatten som ”talrig og herreløs”.

Endelig har Laursen (2006) undersøgt fødevalg hos katte i det åbne land baseret på undersøgelser af maveindholdet hos 848 trafikdræbte katte på landet. Det blev fundet, at langt hovedparten af kattene var i god foderstand, og at maveindholdet for 65 procents vedkommende bestod af kattemad. Det næstmest forekommende fødeemne var mus, mens man fandt meget få fugle i kattenes maver.

Blandt personer, som arbejder med vildtlevende katte, synes det at være en udbredt opfattelse, at antallet af vildtlevende katte i de sidste par årtier er faldet. Dette kunne i givet fald hænge sammen dels med større ansvarlighed hos katteejere, som sørger for at få deres dyr neutraliseret, dels med ændringer i landbruget, hvor der er blevet færre landbrug, og man i mindre grad har katte i staldene. Den nævnte opfattelse kan dog ikke understøttes af objektive kilder.


Referencer

Bolbroe, T. (2003). Projekt ”Sommerhuskat”. Rapport trykt af Dyrenes Beskyttelse, København.

Clausen, B., Rønn. A. & Hviid, I.-L. (1996). Katte uden ejer. Rapport trykt af Dyrenes Beskyttelse, København.

Justitsministeriet (1984). Bekendtgørelse om indfangning og aflivning af herreløse katte. BEK nr 384 af 17/07/1984.

Laursen, L.S. (2006). Katten som rovdyr – en analyse af fødevalg hos katte med adgang til det åbne land. Rapport trykt af Dyrenes Beskyttelse, København.

Sandøe, P., Bjørnvad, C. R., Forkman, B., Nørspang, A. P. & Lund, T. B. (2016). Danskere og katte: resultater fra en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse. Dansk Veterinærtidsskrift 99(05):10-15.

Sandøe, P., Nørspang, A. P., Forkman, B., Bjørnvad, C. R., Kondrup, S. V. & Lund, T. B. (2017a). The burden of domestication: a representative study of welfare in privately owned cats in Denmark. Animal Welfare 26(1): 1-10.

Sandøe, P., Nørspang, A. P., Forkman, B., Bjørnvad, C. R., Kondrup, S. V. & Lund, T. B. (2017b). Domesticeringens byrde: resultater fra et repræsentativt studie af velfærden hos privatejede katte i Danmark. Dansk Veterinærtidsskrift 100(03):20-27.

Sandøe, P., Nørspang, A. P., Kondrup, S. V., Bjørnvad, C. R., Forkman, B. & Lund, T. B. (2018). Roaming companion cats as potential causes of conflict and controversy – a representative questionnaire study of the Danish public. Anthrozoös 13(4): 459-473.