Projekt 'vildkat'
Hvor udbredte er vildtlevende katte i Danmark? Og hvordan er deres levevilkår og velfærdsstatus? Et nyt forskningsprojekt ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, Københavns Universitet, har til formål at undersøge forholdene og velfærden for vildtlevende katte i Danmark.
Der har levet katte i Danmark siden jernalderen. I dag lever en stor del af de danske katte som familiedyr – faktisk er katten i dag det mest almindelige familiedyr, næst efter hunden. For nylig er de danske familiekattes levevilkår og velfærdsstatus blevet kortlagt i en repræsentativ undersøgelse (Sandøe et al. 2016; Sandøe et al. 2017a; Sandøe et al. 2017b; Sandøe et al. in press).
Desuden lever der et ukendt antal katte uden eller med en mere løs tilknytning til mennesker. Disse katte kan være bortløbne eller være blevet hjemløse, når deres oprindelige ejere er rejst eller døde. Der kan også være tale om såkaldte landkatte, dvs. katte, som lever i tilknytning til landbrugsejendomme, hvor de fanger mus og i større eller mindre grad bliver fodret. Disse katte vil typisk være mindre tamme end familiekattene og vil leve i staldbygninger, udhuse og lignende. Endelig kan der være tale om katte, som er født og er vokset op uden tilknytning til mennesker.
Vildlevende katte vil i mange sammenhænge blive opfattet som skadedyr, fordi de larmer, sviner, udgør en smittefare for mennesker og familiekatte, eller fordi de angriber vilde dyr. I henhold til gældende dansk lov (Justitsministeriet 1984) kan disse katte indfanges og aflives.
Der er også en række dyreværnsorganisationer, som med forskellige midler forsøger at tage hånd om de problemer, som de ser for de vildtlevende katte. En aktivitet er at indfange vildtlevende katte, som efterfølgende enten bliver aflivet eller neutraliseret og genudsat. En anden aktivitet er at optage tamme, vildtlevende katte på internater og efterfølgende forsøge at bortadoptere dem som familiekatte. Der synes dog at være flere tamme vildtlevende katte, end der er efterspørgsel til, hvorfor en del ender med at blive aflivet.
Tidligere studier
Tre tidligere undersøgelser har fokuseret på forskellige aspekter af vildtlevende kattes forhold i Danmark:
Clausen et. al (1996) har undersøgt aflivning af vildtlevende katte baseret på indberetninger fra danske dyrlæger og fandt, at der i 1994 blev indleveret 4920 ”herreløse” katte fra privatpersoner til aflivning. Kattenes sundhedstilstand og forskellige demografiske variable blev beskrevet.
Bolbroe (2003) har undersøgt forholdene for danske sommerhuskatte baseret på interviews og observationer af 142 katte i to danske sommerhusområder. Undersøgelsens konklusion er en afvisning af opfattelsen af sommerhuskatten som ”talrig og herreløs”.
Endelig har Laursen (2006) undersøgt fødevalg hos katte i det åbne land baseret på undersøgelser af maveindholdet hos 848 trafikdræbte katte på landet. Det blev fundet, at langt hovedparten af kattene var i god foderstand, og at maveindholdet for 65 procents vedkommende bestod af kattemad. Det næstmest forekommende fødeemne var mus, mens man fandt meget få fugle i kattenes maver.
Blandt personer, som arbejder med vildtlevende katte, synes det at være en udbredt opfattelse, at antallet af vildtlevende katte i de sidste par årtier er faldet. Dette kunne i givet fald hænge sammen dels med større ansvarlighed hos katteejere, som sørger for at få deres dyr neutraliseret, dels med ændringer i landbruget, hvor der er blevet færre landbrug, og man i mindre grad har katte i staldene. Den nævnte opfattelse kan dog ikke understøttes af objektive kilder.
Referencer
Bolbroe, T. (2003). Projekt ”Sommerhuskat”. Rapport trykt af Dyrenes Beskyttelse, København.
Clausen, B., Rønn. A. & Hviid, I.-L. (1996). Katte uden ejer. Rapport trykt af Dyrenes Beskyttelse, København.
Justitsministeriet (1984). Bekendtgørelse om indfangning og aflivning af herreløse katte. BEK nr 384 af 17/07/1984.
Laursen, L.S. (2006). Katten som rovdyr – en analyse af fødevalg hos katte med adgang til det åbne land. Rapport trykt af Dyrenes Beskyttelse, København.
Sandøe, P., Bjørnvad, C. R., Forkman, B., Nørspang, A. P. & Lund, T. B. (2016). Danskere og katte: resultater fra en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse. Dansk Veterinærtidsskrift 99(05):10-15.
Sandøe, P., Nørspang, A. P., Forkman, B., Bjørnvad, C. R., Kondrup, S. V. & Lund, T. B. (2017a). The burden of domestication: a representative study of welfare in privately owned cats in Denmark. Animal Welfare 26(1): 1-10.
Sandøe, P., Nørspang, A. P., Forkman, B., Bjørnvad, C. R., Kondrup, S. V. & Lund, T. B. (2017b). Domesticeringens byrde: resultater fra et repræsentativt studie af velfærden hos privatejede katte i Danmark. Dansk Veterinærtidsskrift 100(03):20-27.
Sandøe, P., Nørspang, A. P., Kondrup, S. V., Bjørnvad, C. R., Forkman, B. & Lund, T. B. (2018). Roaming companion cats as potential causes of conflict and controversy – a representative questionnaire study of the Danish public. Anthrozoös 13(4): 459-473.
Målet med projektet er at skabe et samlet billede af status og udviklingstendenser for vildtlevende katte i Danmark, forstået som katte, hvortil ingen vedkender sig et ejerskab. Der vil være fokus på kattenes udbredelse (antal og fordeling mellem land og by og forskellige landsdele), deres levevilkår og deres velfærd (sundhed, foderstand med mere).
Dette kan danne grundlag for myndigheders, NGO'ers og andres handlingsplaner for forvaltning af vildtlevende katte med henblik på bl.a. at sikres disses dyrevelfærd.
Metoder
Projektet tager udgangspunkt i et review af den relativt omfattende udenlandske litteratur på området. Projektets indsamling af empiri gennemføres med en kombination af epidemiologiske og sociologiske metoder.
Der vil blive samlet og gjort brug af eksisterende data fra dyreinternater og andre organisationer og personer, som håndterer vildtlevende katte, fx organisationer og personer, som professionelt arbejder med at håndtere katte, der opfattes som skadedyr. Herudover vil der blive gjort brug af fysiske optællinger, fx af katte, levende og døde i bestemte udvalgte områder. Endelig vil der blive gjort brug af interviews og spørgeskemaundersøgelser rettet mod praktiserende dyrlæger, ejendomsinspektører, landmænd og andre, som kommer i kontakt med vildtlevende katte.
Samarbejde
Der vil være en følgegruppe til projektet, hvor der vil være repræsentanter for Dyrenes Beskyttelse, Inges Kattehjem, Kattens Værn, QATO Fonden og Den Danske Dyrlægeforening, Faggruppe Familiedyr. Endvidere vil der blive indkaldt til dialogmøder, hvor alle organisationer og personer med interesse for vildtlevende katte i Danmark vil blive inviteret til at deltage. Der vil fra projektets side være stor interesse for at lære af de mange mennesker, som har viet en del af deres liv til at arbejde for at sikre gode kår for vildtlevende katte i Danmark. Samtidig skal det understreges, at alle faglige beslutninger om projektets gennemførelse træffes af projektledelsen fra Københavns Universitet med henblik på at sikre den størst mulige objektivitet.
Formidling
Projektets primære resultater vil blive publiceret i internationale tidsskrifter med peer review. Parallelt hermed vil projektets fund blive kommunikeret til professionelle (fx via Dansk Veterinær Tidsskrift), til særligt interesserede (via fx Dyrevennen) og til en bredere offentlighed via dagspresse og elektroniske medier. Projektet vil have en hjemmeside under dyreetik.dk, som løbende vil blive opdateret.
Tidsplan
Projektet løber i tre et halvt år med start 1. september 2018. I tilfælde af særlige omstændigheder, fx barselsorlov for ph.d.-stipendiat, kan projektperioden efter aftale med følgegruppen forlænges.
Ph.d-stipendiat
 Ida Sofie Thuesen er blevet ansat som ph.d.-studerende på projektet pr. 1. december 2018. Ida er uddannet dyrlæge fra Københavns Universitet. |
Nyt forskningsprojekt skal se nærmere på de herreløse katte i Danmark – Hvor udbredte er de? Og hvordan har de det?
Der har levet katte i Danmark siden jernalderen. I dag lever en stor del af de danske katte som familiedyr – faktisk er katten i dag vores mest almindelige familiedyr. Desuden lever et ukendt antal katte uden eller med en mere løs tilknytning til mennesker. Disse vildtlevende katte kan være bortløbne eller være blevet hjemløse, når deres oprindelige ejere er rejst eller døde. Der kan også være tale om såkaldte landkatte, dvs. katte, som lever i tilknytning til landbrugsejendomme, hvor de fanger mus og måske bliver fodret. Endelig kan der være tale om katte, som er født og er vokset op uden tilknytning til mennesker.
Vildlevende katte vil dog i nogle sammenhænge blive opfattet som skadedyr, fordi de larmer, sviner, udgør en smittefare for mennesker og familiekatte, eller fordi de angriber fugle og andre vilde dyr. I henhold til gældende dansk lov kan sådanne katte indfanges og aflives.
Der er også en række dyreværnsorganisationer, som med forskellige midler forsøger at tage hånd om de problemer, som de ser for de vildtlevende katte. Én aktivitet er at indfange vildtlevende katte, som efterfølgende enten bliver aflivet eller neutraliseret og genudsat. En anden aktivitet er at optage tamme, vildtlevende katte på internater og efterfølgende forsøge at bortadoptere dem som familiekatte. Nogle af internatskattene ender dog med at blive aflivet.
Blandt personer, som arbejder med vildtlevende katte, synes det at være en udbredt opfattelse, at antallet af vildlevende katte i det sidste par årtier er faldet. Dette kunne i givet fald hænge sammen med større ansvarlighed hos katteejere, som sørger for at få deres dyr neutraliseret, dels med ændringer i landbruget, hvor der er blevet færre landbrug, og hvor man i mindre grad har katte i staldene. Den nævnte opfattelse kan dog ikke understøttes af objektive kilder.
Målet med projektet er at skabe et samlet billede af status og udviklingstendenser for vildtlevende katte, forstået som katte, hvortil ingen vedkender sig et ejerskab, i Danmark. Der vil være fokus på kattenes udbredelse (antal og fordeling mellem land og by og forskellige landsdele), deres levevilkår og deres velfærd (sundhed, foderstand m.m.). Dette kan danne grundlag for myndigheders, dyreværnsorganisationers og andres handlingsplaner for forvaltning af vildtlevende katte med henblik på bl.a. at sikre disses dyrevelfærd.
Projektet gennemføres af en gruppe forskere ved Københavns Universitet: professor Peter Sandøe, som er projektleder, professor Søren Saxmose Nielsen og lektor Thomas Bøker Lund.
Der er blevet ansat en ph.d.-studerende til at stå for en del af projektets aktiviteter. Desuden er det forventningen, at der vil være en del specialestuderende, som kan bidrage til projektets gennemførelse.
QATO Fonden og de tre vigtigste dyreværnsorganisationer med interesse for katte, Dyrenes Beskyttelse, Inges Kattehjem og Kattens Værn, har bidraget til finansieringen af projektet, og repræsentanter herfra bidrager sammen med en repræsentant for Den Danske Dyrlægeforening til projektet via en følgegruppe med ideer og anden støtte.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til professor Peter Sandøe, tlf. 21497292.
Specialeprojekt
Marie Amtkjær Bedsted og Sanne Toftgaard Poulsens har skrevet specialeprojektet 'Herreløse katte i Midtjylland' (pdf), som undersøger problemstillinger med herreløse katte i Danmark med særligt fokus på land- og byområder.
Forskere/gruppemedlemmer
| Navn | Titel | Telefon | |
|---|---|---|---|
| Ida Sofie Thuesen | Ph.d.-stipendiat | +45 353-25237 | |
| Peter Sandøe | Sektionsleder, professor | +45 353-33059 | |
| Søren Saxmose Nielsen | Professor | +45 353-33096 | |
| Thomas Bøker Lund | Lektor | +45 353-36861 |
Formalia
Projekt: Projekt 'vildkat'
Periode: 1. december 2018 - 1. juni 2022
Projekt 'Vildkat' er finansieret af Dyrenes Beskyttelse, Dyrenes Dags Komité, Foreningen Kustos, Inges Kattehjem, Kattens Værn, Københavns Universitet og QATO fonden.
