Projekt 'Vildkat'
Hvor udbredte er herreløse katte i Danmark? Og hvordan er deres levevilkår og velfærdsstatus? Et forskningsprojekt ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, Københavns Universitet, har til formål at undersøge forholdene og velfærden for herreløse katte i Danmark.
Katten i dagens Danmark
Peter Sandøe har skrevet følgende om katten i dagens Danmark:
Et vildt tamdyr (pdf), som er bragt i et særnummer af tidsskriftet Kaskelot, oktober 2020, og Lovløs på listepoter (URL), som er bragt i Weekendavisen den 28. august 2020.
Der har levet katte i Danmark siden jernalderen. I dag lever en stor del af de danske katte som familiedyr – faktisk er katten i dag det mest almindelige familiedyr. For nylig er de danske familiekattes levevilkår og velfærdsstatus blevet kortlagt i en repræsentativ undersøgelse (Sandøe et al. 2016; Sandøe et al. 2017a; Sandøe et al. 2017b; Sandøe et al. 2018).
Desuden lever der et ukendt antal katte uden eller med en mere løs tilknytning til mennesker. Disse katte, såkaldt herreløse katte, kan være bortløbne eller være blevet hjemløse, når deres oprindelige ejere er rejst eller døde. Der kan også være tale om såkaldte landkatte, dvs. katte, som lever i tilknytning til landbrugsejendomme, hvor de fanger mus og i større eller mindre grad bliver fodret. Disse katte vil typisk være mindre tamme end familiekattene og vil leve i staldbygninger, udhuse og lignende. Endelig kan der være tale om katte, som er født og er vokset op uden tilknytning til mennesker.
Vildlevende katte vil i mange sammenhænge blive opfattet som skadedyr, fordi de larmer, sviner, udgør en smittefare for mennesker og familiekatte, eller fordi de angriber vilde dyr. I henhold til gældende dansk lov (Justitsministeriet 1984) kan disse katte indfanges og aflives.
Der er også en række dyreværnsorganisationer, som med forskellige midler forsøger at tage hånd om de problemer, som de ser for de herreløse katte. En aktivitet er at indfange herreløse katte, som efterfølgende enten bliver aflivet eller neutraliseret og genudsat. En anden aktivitet er at optage tamme, herreløse katte på internater og efterfølgende forsøge at bortadoptere dem som familiekatte. Der synes dog at være flere tamme herreløse katte, end der er efterspørgsel til, hvorfor en del ender med at blive aflivet.
Tidligere studier
Fem tidligere undersøgelser har fokuseret på forskellige aspekter af herreløse kattes forhold i Danmark:
Clausen et. al (1996) har undersøgt aflivning af herreløse katte baseret på indberetninger fra danske dyrlæger og fandt, at der i 1994 blev indleveret 4920 ”herreløse” katte fra privatpersoner til aflivning. Kattenes sundhedstilstand og forskellige demografiske variable blev beskrevet.
Ujvari (1999) undersøgte antallet af katte med tilknytning til en hussstand i et landområde på Vestsjælland, deres formering og relationen til ejerne. Det blev fundet, at mere end hver anden ejendom har én eller flere katte med fast tilknytning og at bestandstætheden i området var 16,6-20,0 katte per km2. Der sås et stort antal intakte katte og at populationen i høj grad blev reguleret ved hjælp af aflivning af overskydende killinger.
Bolbroe (2003) har undersøgt forholdene for danske sommerhuskatte baseret på interviews og observationer af 142 katte i to danske sommerhusområder. Undersøgelsens konklusion er en afvisning af opfattelsen af sommerhuskatten som ”talrig og herreløs”.
Endelig har Laursen (2006) undersøgt fødevalg hos katte i det åbne land baseret på undersøgelser af maveindholdet hos 848 trafikdræbte katte på landet. Det blev fundet, at langt hovedparten af kattene var i god foderstand, og at maveindholdet for 65 procents vedkommende bestod af kattemad. Det næstmest forekommende fødeemne var mus, mens man fandt meget få fugle i kattenes maver.
En nylig dansk undersøgelse har fokuseret på indtaget af herreløse katte på danske internater. Resultaterne er præsenteret på engelsk i Sandøe et al. (2019) og på dansk i Sandøe et al. (2020). Der er tale om en retrospektiv undersøgelse af trafikken ind og ud af danske internater i perioden 2004 til 2017. Det dokumenteres, at der i perioden er sket en 250 %-stigning i indtaget af herreløse katte samtidig med, at andelen af katte, som internaterne må aflive, næsten er fordoblet. Der argumenteres for, at stigningen i indtaget af katte på internaterne ikke skyldes, at der er blevet flere herreløse katte i perioden (der er sandsynlig blevet færre), men at flere mennesker ser internaterne som en nem løsning på problemer med at komme af med uønskede og herreløse katte.
Referencer
Bolbroe, T. (2003). Projekt ”Sommerhuskat”. Rapport trykt af Dyrenes Beskyttelse, København.
Clausen, B., Rønn. A. & Hviid, I.-L. (1996). Katte uden ejer. Rapport trykt af Dyrenes Beskyttelse, København.
Justitsministeriet (1984). Bekendtgørelse om indfangning og aflivning af herreløse katte. BEK nr 384 af 17/07/1984.
Laursen, L.S. (2006). Katten som rovdyr – en analyse af fødevalg hos katte med adgang til det åbne land. Rapport trykt af Dyrenes Beskyttelse, København.
Sandøe, P., Bjørnvad, C. R., Forkman, B., Nørspang, A. P. & Lund, T. B. (2016). Danskere og katte: resultater fra en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse. Dansk Veterinærtidsskrift 99(05):10-15.
Sandøe, P., Nørspang, A. P., Forkman, B., Bjørnvad, C. R., Kondrup, S. V. & Lund, T. B. (2017a). The burden of domestication: a representative study of welfare in privately owned cats in Denmark. Animal Welfare 26(1): 1-10.
Sandøe, P., Nørspang, A. P., Forkman, B., Bjørnvad, C. R., Kondrup, S. V. & Lund, T. B. (2017b). Domesticeringens byrde: resultater fra et repræsentativt studie af velfærden hos privatejede katte i Danmark. Dansk Veterinærtidsskrift 100(03):20-27.
Sandøe, P., Nørspang, A. P., Kondrup, S. V., Bjørnvad, C. R., Forkman, B. & Lund, T. B. (2018). Roaming companion cats as potential causes of conflict and controversy – a representative questionnaire study of the Danish public. Anthrozoös 13(4): 459-473.
Sandøe P, Jensen JB, Jensen F & Nielsen SS. (2019). Shelters Reflect but Cannot Solve Underlying Problems with Relinquished and Stray Animals—A Retrospective Study of Dogs and Cats Entering and Leaving Shelters in Denmark from 2004 to 2017. Animals, 9(10): 765.
Sandøe, P., Jensen, J. B. H., & Nielsen, S. S. (2020). De herreløse hunde kommer videre – det er en helt anden historie med kattene. Dansk Veterinærtidsskrift, 3: 28-31.
Ujvari, M. (1999). Projekt ”Landkat”. Rapport trykt af Dyrenes Beskyttelse, København.
Målet med projektet er at skabe et samlet billede af status og udviklingstendenser for herreløse katte i Danmark, forstået som katte, hvortil ingen vedkender sig et ejerskab. Der vil være fokus på kattenes udbredelse (antal og fordeling mellem land og by og forskellige landsdele), deres levevilkår og deres velfærd (sundhed, foderstand med mere).
Dette kan danne grundlag for myndigheders, NGO'ers og andres handlingsplaner for forvaltning af herreløse katte med henblik på bl.a. at sikres disses dyrevelfærd.
Delprojekt 1: Velfærdsundersøgelse af ikke-socialiserede herreløse katte i Danmark
Formålet med delprojektet er at undersøge velfærden hos ikke-socialiserede, herreløse katte i Danmark. Der er tale om katte, som på grund af manglende socialisering som killinger vil være bange for mennesker – bortset i visse tilfælde for enkelte foderværter.
Velfærdsundersøgelsen bygger på obduktioner af 600 ikke-socialiserede, herreløse katte, som er blevet indfanget og aflivet. Kattene gennemgår pato-anatomiske undersøgelser og undersøges for en lang række sygdomme. Her kan blandt andet nævnes: FIV (Felin Immunodeficit Virus), FeLV (Felint Leukæmi Virus), Giardia, Toxocara cati, Echinococcus multilocularis, Aelorustrongylus abstrusus, Ctenocephalides spp., Felicola substratus, toxoplasmose og Q-feber. Da kattenes geografiske oprindelse kendes, kan et Danmarkskort med smitteforekomst for de forskellige sygdomme udarbejdes.
Projektet gennemføres af dyrlæge og ph.d.-studerende Ida Sofie Thuesen.
Vejledere: Professor Peter Sandøe og professor Søren Saxmose Nielsen
Delprojekt 2: Velfærdsundersøgelse af socialiserede, herreløse katte i Danmark
Formålet med dette delprojekt er at undersøge velfærden hos de socialiserede, herreløse katte i Danmark. Det er katte, som i en kortere eller længere periode har levet uden kontakt til mennesker, inden de havner på et internat. Disse katte er socialiserede og kan derfor være egnede til at blive videreformidlet til et privat hjem.
Velfærdsundersøgelsen bygger på kliniske og adfærdsmæssige undersøgelser af alle katte, som i en periode kommer ind på tre danske internater. Kattenes adfærd observeres med henblik på bl.a. at vurdere frygtsomhed. I forbindelse med, at kattene neutraliseres, testes de for parasitter. Desuden tages der blod-, urin- og fæces prøver. Disse prøver kan bl.a. danne grundlag for vurdering af forekomsten af forskellige smitsomme sygdomme. Da kattene sammenlignes med socialiserede ejede katte, kan sygdomsstatus og frygtsomhed sammenlignes med disse.
Projektet udføres af dyrlæge og ph.d.-studerende Ida Sofie Thuesen.
Vejledere: Professor Peter Sandøe, professor Søren Saxmose Nielsen og professor Charlotte Reinhard Bjørnvad
Delprojekt 3 – estimering af antallet af herreløse katte i Danmark
Målet med delprojektet er at estimere forekomsten af herreløse katte i Danmark, så der kan dannes et reelt billede af de herreløsekattes forekomst og derved gives et bidrag til at afdække behovet for tiltag til forbedring for kattenes vilkår i Danmark.
Projektet benytter sig af forskellige metoder til estimeringen af antallet af herreløse katte, bl.a. optælling, spørgeskemaundersøgelser og interviews i relation til forskellige typer af områder herunder, sommerhusområder, havne, villakvarterer, industriområder, landbrug m.fl. Dette kombineres med modelleringsværktøjer, som gør det muligt at aggregere data fra forskellige stikprøver til et samlet estimat på landsplan.
Projektet gennemføres af stud.med.vet. Helene Brøgger Nielsen. Desuden inddrages den nye årgang veterinærstuderende i 2020 i projektet. Til denne del af aktiviteten er der ydet støtte via et såkaldt forskningsintegrationsprojekt fra Københavns Universitet.
Vejledere: Professor Peter Sandøe, professor Søren Saxmose Nielsen og professor Henrik Meilby.
Samarbejde
Der er en følgegruppe til projektet, hvori Dyrenes Beskyttelse, Inges Kattehjem, Kattens Værn, QATO Fonden og Den Danske Dyrlægeforening, Faggruppe Familiedyr er repræsenteret, som er rådgivende og skal konsulteres vedrørende alle væsentlige beslutninger. Alle faglige beslutninger om projektets gennemførelse træffes af projektledelsen fra Københavns Universitet med henblik på at sikre den størst mulige objektivitet.
Formidling
Projektets primære resultater vil blive publiceret i internationale tidsskrifter med peer review. Parallelt hermed vil projektets fund blive kommunikeret til professionelle (fx via Dansk Veterinær Tidsskrift), til særligt interesserede (via fx Dyrevennen) og til en bredere offentlighed via dagspresse og elektroniske medier. Projektet vil have en hjemmeside under dyreetik.dk, som løbende vil blive opdateret.
Tidsplan
Projektet løber i tre et halvt år med start 1. september 2018. I tilfælde af særlige omstændigheder, fx barselsorlov for ph.d.-stipendiat, kan projektperioden efter aftale med følgegruppen forlænges.
Specialeprojekter
Marie Amtkjær Bedsted og Sanne Toftgaard Poulsens har skrevet specialeprojektet 'Herreløse katte i Midtjylland' (pdf), som undersøger problemstillinger med herreløse katte i Danmark med særligt fokus på land- og byområder. Undersøgelsen er foretaget i Skive og Herning kommuner. Der ses på, hvilken karakter problemerne har, og om der er forskel på kommuner med og uden en reguleringsaftale. Desuden undersøges det, hvordan herreløse katte er fordelt i området, om der bliver reguleret i bestanden, og hvordan borgere og fagfolk vurderer herreløse kattes velfærd. Det belyses også om borgere, landmænd, sommerhusejere og fagfolk ser en udvikling over tid i bestanden af herreløse katte, og der ses på deres erfaringer med og holdninger til herreløse katte.
Hjerrild og Bertelsen (2020) undersøgte i deres speciale forskellige aspekter af velfærden hos herreløse katte, nemlig kattenes sundhed, deres adfærd, deres færden og deres tilknytning til mennesker. Sundhedsevaluering blev gennemført med evaluering af pato-anatomiske fund hos døde katte og vil blive afrapporteret samlet andetsteds. I forbindelse af undersøgelserne af adfærden fandtes, at de herreløse katte typisk lever i kolonier, små grupper eller enkeltvis (hankatte) hos foderværter. I kolonierne blev der observeret hierarkiske tilstande og affiliativ adfærd, som understøtter den generelle viden om kattens socialt komplekse adfærd. Der blev også lavet undersøgelser over færden af otte delvis socialiserede, delvist herreløse katte, der boede ved foderværter. Disse katte havde en begrænset bevægelsesradius, der gik fra 42 meter for en kat til 500 meter for en anden kat, men med en vis variation fra døgn til døgn. De fleste af kattene tilbragte hovedparten af deres tid ved de faciliteter, som foderværten havde. Samlet set blev kattene vurderet at have en god velfærd.
Morell (2020) beskrev i sit speciale forekomsten af ektoparasitter hos aflivede, ikke-socialiserede herreløse katte. Hun observerede prævalenser af både lus, lopper og øremider på >10%, mens flåter kun blev observeret på en mindre andel af kattene. Særligt tynde katte havde lus, og katte med lus havde ofte FIV el. FeLV, og grupper af katte med en tilstand kan ofte lide af flere og have nedsat velfærd. Lus og øremider blev foreslået at kunne være af særlig betydning for kattenes velfærd, da de kan medføre intens kløe og hudbetændelse. Disse fund vil blive undersøgt nærmere, når samlede fund over obduktioner af herreløse, socialiserede katte beskrives.
Referencer
Bedsted, MA, Poulsen, ST, 2019. Herreløse Katte i Midtjylland. Veterinært kandidatspeciale, Københavns Universitet, 314 pp.
Hjerrild, E., Bertelsen, M-ES, 2020. Herreløse katte i Danmark og deres velfærd. Veterinært kandidatspeciale, Københavns Universitet, 159 pp.
Morell, C, 2020. Ectoparasites in unsocialized stray cats in Denmark. Veterinært kandidatspeciale, Københavns Universitet, 43 pp.
Udgivelser
Peter Sandøe, Helene Brøgger Nielsen, Henrik Meilby, Søren Saxmose Nielsen har samlet erfaringerne fra delprojekt 3 i en rapport; 'IFRO Dokumentation 2021 / 2: Rapport fra eksperiment med forskningsintegration på veterinæruddannelsen på kurset Veterinær etik og videnskabsteori, årgang 1, efteråret 2020.' Delprojektet blev gennemført på grundlag af en bevilling fra Københavns Universitets rektorats pulje for forskningsintegrationsprojekter, og Projekt Vildkat bidrog til finansieringen af projektet.
Kernen i projektet var, at de studerende blev inddraget i et projekt, hvis mål er at estimere antallet af herreløse katte i Danmark. De studerende var førsteårs veterinærstuderende, som deltog i kurset Veterinær Etik og Videnskabsteori (ledet af Peter Sandøe) på blok 1. Alle studerende hørte om projektet via undervisningen i videnskabsteori på kurset, hvor det blev brugt som case i forelæsningerne. Deltagelse i selve projektet var dog en frivillig ekstracurriculær aktivitet.
De studerende nåede at indsamle 3.807 brugbare svar fra landejendomme, villaer og sommerhuse. Disse svar vil indgå som en væsentlig del af datagrundlaget for i første omgang Helene Brøgger Nielsens specialeprojekt og i anden omgang en videnskabelig artikel baseret på dette.
Deltagere i projektet
Interne
| Navn | Titel | Telefon | |
|---|---|---|---|
| Henrik Meilby | Sektionsleder | +4535331740 | |
| Ida Sofie Thuesen | Ph.d.-stipendiat | +4535325237 | |
| Peter Sandøe | Sektionsleder | +4535333059 | |
| Søren Saxmose Nielsen | Professor | +4535333096 | |
| Thomas Bøker Lund | Lektor | +4535336861 |
Formalia
Projekt: Projekt 'Vildkat'
Periode: 1. december 2018 - 1. juni 2022
Projekt 'Vildkat' er finansieret af Dyrenes Beskyttelse, Dyrenes Dags Komité, Foreningen Kustos, Inges Kattehjem, Kattens Værn, Københavns Universitet og QATO fonden.
