For at sikre afsætning af dansk produceret grisekød er det nødvendigt, at produktionen til stadighed udvikler sig i overensstemmelse med samfundets forventninger, forbrugernes kvalitetsopfattelse og producenternes teknologiske, praktiske og økonomiske muligheder for at tilrettelægge deres produktion herefter.

I vores del af verden er der i stigende grad vægt på, at kødproduktionen er bæredygtig, hvilket blandt andet indebærer at den ikke skader klimaet og miljøet, har et begrænset antibiotikaforbrug, at kødet på anden måde er sikkert, samt ikke mindst at der gøres noget for at sikre en god dyrevelfærd. Se eksempelvis analyser fra CSR (2015), Grunert et al. (2018), Landbrug og Fødevarer (2017 og 2018) og Jensen (2019).

Foreløbige resultater fra en tværnational undersøgelse i projektet ”Værdiskabelse i dansk griseproduktion gennem øget fokus på dyrevelfærd” viser, at forbrugere i Danmark, Tyskland og Sverige generelt tillægger dyrevelfærd, begrænset brug af antibiotika, høj fødevaresikkerhed og lav miljøpåvirkning betydning, når de køber grisekød - med lidt forskellige prioriteringer i de tre lande. Samtidig spiller prisen en afgørende rolle for en stor del af forbrugerne.

En af de store udfordringer for dansk griseproduktion er derfor at imødekomme efterspørgslen blandt danske og internationale forbrugere, hvor der på én og samme tid er ønske om en bæredygtig fødevareproduktion og konkurrencedygtige priser. Derfor skal behov og ønsker balanceres i forhold til, hvad der i produktionen er teknisk og økonomisk muligt.

En anden udfordring er, at selvom der er enighed om, at bæredygtighed er målet, så er der ikke klarhed om prioriteringen af de enkelte dimensioner af bæredygtighed. Hvordan skal CO2 reduktion fx vægtes i forhold til reduceret antibiotikaforbrug eller forbedret dyrevelfærd? Og hvad gør man, når opfyldelsen af det ene bæredygtighedsmål kommer i strid med det andet? Her bliver det afgørende at forstå prioriteringer hos forbrugere og andre stakeholdere.

Det nye i projektet er den samfundsvidenskabelige tilgang, hvor forbrugernes prioriteringer af bæredygtig- hedsdimensioner på fire vigtige markeder (Storbritannien, Tyskland, Kina og Danmark) tænkes sammen med producenternes muligheder og interesser for at udvikle deres produktion.

Projektet føder direkte ind i Svineafgiftsfondens fire strategiske målsætninger for vækst og udvikling i form af styrket afsætning af grisekød, en mere produktiv værdikæde, samt fokus på dyrevelfærd og andre dimensioner af bæredygtighed.

Referencer

CSR (2015). Bæredygtighed hitter blandt kinesiske forbrugere. Pressemeddelelse fra CSR – Forum for bæredygtig forretning.

Grunert et al. (2018). Consumer interest in environmental impact, safety, health and animal welfare aspects of modern pig production: Results of a cross-national choice experiment. Meat Science 137: 123–129.

Jensen et al. (2019). Indirekte nyttevirkninger af svineproduktion. IFRO Dokumentation 2019/2

Landbrug og Fødevarer (2017). Forbrugerne går op i bæredygtighed. Markedsanalyse.

Landbrug og Fødevarer (2018). Millenials - fremtidens forbrugere. Landbrug og Fødevarer.

Formålet er at forstå, hvordan forbrugerne på fire markeder for dansk grisekød vægter forskellige dimensioner af bæredygtighed, og hvordan erhvervet omkostningseffektivt kan optimere indsatsen for bæredygtighed. Dette opnås gennem en vidensyntese om bæredygtighedsdimensioner og potentielt modstridende effekter, som følges op af projektets samfundsvidenskabelige forskning i holdninger, betalingsviljer og omkostninger.

Ud over Københavns Universitet og Aarhus Universitet, deltager Danish Crown og SEGES i projektet, der begge har tætte relationer til landbrugserhvervet. Fra Danish Crown vil de ansvarlige for producentkontakter, eksport og kommunikation være involveret i projektet og dermed bidrage med deres ekspertise og netværk. Da erhverv og rådgivningsinstitutionerne er inddraget direkte i projektet, og da der afholdes både et åbnings- og afslutningsseminar med bred deltagelse fra interessenter, er der ikke påtænkt en følgegruppe til projektet.

Det nye i projektet er, at scenarier for udvikling af dansk griseproduktion bygger eksplicit på forbrugernes forventninger til bæredygtigt grisekød og identificerer betalingsvilje og holdninger til de forskellige dimensioner af bæredygtighed i Storbritannien, Tyskland, Kina og Danmark. Desuden adskiller projektet sig fra tidligere studier ved at have specifikt fokus på samspilseffekter både i produktion og i forbrug.

Projektet fokuserer på prioritering mellem forskellige dimensioner af bæredygtighed og håndtering af dilemmaer. Der fokuseres på følgende bæredygtighedsdimensioner:

• Miljømæssig bæredygtighed herunder klima og nærmiljø (kvælstofudledninger),
• social bæredygtighed herunder fødevaresikkerhed (antibiotikaforbrug og zoonoser),
• dyreetisk bæredygtighed (dyrevelfærd) samt
• økonomisk bæredygtighed.

For at favne de væsentligste dilemmaer inddrages både indendørs og udendørs produktionssystemer for både smågrise- og slagte- griseproduktionen.

Projektet er opdelt i fem arbejdspakker (AP1-AP5). På basis af en syntese over eksisterende naturvidenskabelig viden om forskellige bæredygtighedsdimensioner og en interessentanalyse (AP1) skabes ved hjælp af samfundsvidenskabelige metoder ny viden til gavn for danske landmænd, politikere og det omgivende samfund om:

1. samspil mellem de nævnte bæredygtighedsdimensioner og deres betydning for produktiviteten (AP2)
2. holdninger hos forbrugere på fire vigtige markeder (Storbritannien, Tyskland, Kina og Danmark) i forhold til prioriteringer af og betalingsviljer for de nævnte bæredygtighedsdimensioner samt forventninger til fremtidigt forbrug af grisekød på tværs af lande og forbrugergrupper (AP3)
3. danske landmænds holdninger til og omkostninger ved at tilgodese specifikke bæredygtighedsdimensioner (AP4)
4. merværdien og positioneringsmuligheder ved en række scenarier for mere bæredygtigt dansk grisekød (AP5).

Projektet er organiseret med en overordnet projektleder Peter Sandøe samt ledere af de enkelte arbejdspakker. For at opnå optimal synergi afholdes hyppige online møder internt i arbejdspakkerne samt halvårlige møder i hele projektgruppen. Aktiv kommunikation af resultater til interessenter sikres gennem projektets hjemmeside, faglige og videnskabelige medier og mundtlige præsentationer. Da projektgruppen består af forholdsvist få forskere, som brænder for emnet og har stor erfaring i at arbejde tværfagligt forventes stort udbytte af projektkonstellationen.

Vi er i projektgruppen helt på det rene med, at resultater fra projektet skal offentliggøres. Når vi i det følgende opererer med et antal interne notater, så er der tale om materiale, der føder ind i projektets arbejde i 2021. Alle væsentlige endelige resultater fra projektet vil selvfølgelig blive offentliggjort.

AP1 Vidensyntese og interessentanalyse i forhold til bæredygtighedsmål og samspilseffekter (Tove Christensen)

I AP1 præciseres de bæredygtighedsdimensioner- og indikatorer, der indgår i projektets analyser på basis af de enkelte interessenters bæredygtighedsopfattelser på egne og forbrugernes vegne, samt hvilke dilemmaer som en bæredygtig udvikling vil stå overfor. AP1 kickstarter projektet med analyse af forskellige interessenters (forskeres, branchefolks, detailkæders, forbrugerorganisationers og myndigheders) syn på forbrugernes præferencer for forskellige bæredygtighedsdimensioner. Eksisterende international litteratur om forbrugerad-færd og holdninger til bæredygtigt grisekød inddrages med fokus på engelske, tyske, kinesiske og danske forbrugere, ligesom der gennemføres en kortlægning af eksisterende initiativer til markedsføring af bæredygtig griseproduktion i de pågældende lande. Der trækkes også på viden fra igangværende og tidligere danske interessentanalyser, som ikke nødvendigvis er publiceret internationalt (fx Jensen et al. 2019, Jensen & Belay 2019 samt projektet PorkBrand). Baseret på den opsamlede viden formuleres konkrete hypoteser for projektets videre analyser.

Aktiviteter i 2020

• Interview og online spørgeskemaundersøgelse med repræsentanter fra forskellige ekspertgrupper
• Litteraturstudie om forbrugerholdninger og betalingsviljer for bæredygtigt grisekød
• Kortlægning af mærkningsordninger for bæredygtigt grisekød i de fire lande
• Et internt notat om resultater af videnindsamling
• Formulering af hypoteser der ligger til grund for projektets videre analyser samt realistiske målsætninger på kortere sigt og på længere sigt for de valgte bæredygtighedsdimensioner

Output i 2020

• Internt notat om forskellige interessenters syn på de valgte bæredygtighedsdimensioner samt konkrete hypoteser for det videre arbejde i AP2-AP5

Aktiviteter i 2021

• Ingen

AP2 Samspil mellem bæredygtighedsdimensioner på besætningsniveau (Jakob Vesterlund Olsen)

I AP2 vurderes samspil mellem teknologier og tiltag på besætningsniveau for de bæredygtighedsdimensioner, der formuleres i AP1. Der tages udgangspunkt i udvalgte besætninger med Danish Crowns bæredygtighedscertificering, hvor klima- og miljøpåvirkning kvantificeres med brug af bl.a. livscyklusanalyser. Herudover dokumenteres produktivitet, antibiotikaforbrug, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd, hvorved de tekniske og produktivitetsmæssige trade-offs ved at fremme de enkelte bæredygtighedsdimensioner synliggøres. Empiriske analyser fra PORK 4.0 vedrørende slagtegriseproduktion udbygges med analyser af smågriseproduktion, baseret på analyser af forskellige produktionsteknologier, fodereffektivitet og gyllehåndtering mv. PORK 4.0 bygger på PEF standarden for kødprodukter (Product Environmental Footprint). Da marken ikke er indeholdt i PEF, kan metoden ikke bruges til analyse af produktion af frilands- og økologisk grisekød. Til disse analyser inddrages en kombination af tilpassede, mere simple modelberegninger og viden fra AP1.

Aktiviteter i 2020

• Kvantificering af bæredygtighedscertificerede besætningers klima- og miljøpåvirkning, antibiotikafor-brug og dyrevelfærd samt produktivitet for forskellige besætningstyper (konventionelle smågrise- og slagtegrisebesætninger samt frilandshold og økologisk slagtegrisebesætninger)
• Notat om henholdsvis den eksisterende videnskabelig litteratur og landbrugsfaglig viden om bæredygtighedstiltag på bedriftsniveau og om effekter af besætningsspecifikke tiltag for de valgte bæredygtighedsdimensioner (fokus på ikke-økonomiske effekter, da de økonomiske effekter estimeres i AP4)

Aktiviteter i 2021

•  Ingen (de oprindeligt planlagte aktiviteter i 2021 er overført til AP4 for at lette organisering af projektet)

AP3 Forbrugernes holdninger og betalingsviljer i fire lande (Sigrid Denver)

I AP3 afdækkes forbrugernes opfattelse og prioritering af bæredygtighedsdimensionerne gennem en kombination af kvalitative interviews og online spørgeskemaundersøgelser i alle fire lande. Disse vil for det første afdække, hvad forbrugerne forbinder med bæredygtig griseproduktion og betydningen heraf for forbrug af grisekød. Der lægges særlig vægt på betalingsviljer for bæredygtighedsforbedringer og håndtering af dilemmaer mellem forskellige bæredygtighedsdimensioner (fx mellem klima og dyrevelfærd). Også forbrugerpræferencer for alternative proteinkilder som fx andre typer kød, plantefars og kunstigt kød inddrages for at kunne placere efterspørgslen efter bæredygtigt grisekød i en overordnet forbrugsramme. Vi vil desuden forsøge at inddrage carcass balance problematikken ved at analysere, om der er forskel på forbrugernes betalingsvilje for bæredygtig grisekød afhængigt af udskæring.
Interviews med ca. 10-15 forbrugere i hvert land planlægges gennemført via Danish Crowns kontakter eller via Norstat.

Resultater fra interviews danner input til den repræsentative spørgeskemaundersøgelse med ca. 1000 forbrugere i hvert land. Spørgeskemaundersøgelsen gennemføres gennem et analysebureau som har forbrugerpaneler i, i hvert fald Danmark, Storbritannien og Tyskland (eksempelvis Norstat). Projektdeltager Søren Tinggaard har bopæl i Shanghai og kan bruge sine kontakter til at sikre gennemførelse af forbruger-undersøgelsen i Kina, ligesom der forventes at være samarbejde med universitetet i Beijing, hvor kollegaer fra IFRO underviser, og dermed evt. vil kunne være behjælpelige med at distribuere spørgeskemaer til studerendes netværk (en metode anvendt i bl.a. You et al., 2014). Data analyseres i henholdsvis fleksible ”mixed multinomial logit” og ”latent class” modeller for at identificere systematiske variationer mellem forbrugersegmenter i deres prioriteringer mellem bæredygtighedsdimensioner (McCutcheon, 1987; Train, 2009).

Aktiviteter i 2020

• Indledende etablering af kontakter i udlandet om gennemførelse af interview
• Indgåelse af kontrakt med analysebureauer om spørgeskemaundersøgelser i 4 lande
• Skitse til interviewguide og spørgeskema i de fire lande med input fra AP1 og AP2

Output i 2020

• Internt notat om status på aktiviteter

Aktiviteter i 2021

• Primo til medio 2021, Kvalitativ dataindsamling og analyse:
  • Aftale med kvalitative dataindsamlere i fire lande: (deadline medio-januar 2021), bilaterale møder, hvor formål og interviewguide gennemgås (januar til medio-februar). Interviews foretages og transskriberes (medio februar til primo-april 2021). Kvalitativt materiale analyseres og notat skrives som input til spørgeskemaundersøgelsen (primo-april til primo-maj 2021)
• 2. kvartal 2021, Spørgeskemakonstruktion og dataindsamling:
  • Aftale med spørgeskema-dataindsamlere og med personer, der oversætter den danske pro-totype til tysk, engelsk og mandarin er forhandlet på plads (ultimo april 2021). Spørgeskema færdigkonstrueres (maj 2021) og oversættes til de tre andre sprog (primo juni 2021). Gen-nemførelse af spørgeskemaanalyser i 4 lande (juni-juli 2021)
• Medio til ultimo 2021: Analyse af spørgeskemadata (august til december)

Output i 2021

• Rapport der opsummerer centrale forskelle / ligheder mellem landene mht. vigtigste bæredygtighedsparametre og betalingsvillighed
• Færdiggørelse af manuskript til videnskabelig artikel om sammenligning af forbrugerholdninger til og betalingsviljer for bæredygtigt grisekød

AP4 Danske landmænds holdninger og omkostninger (Jakob Vesterlund Olsen)

Beregningsforudsætningerne fra AP2 i 2020 udnyttes til en nuancering af de fem bæredygtighedsdimensioner baseret på den faktiske produktion i Danmark, så de undersøgte muligheder er i overensstemmelse med de faktiske staldsystemer og miljøteknologi, som anvendes i griseproduktionen. Økonomiske konsekvenser for bedriften af at øge bæredygtigheden i overensstemmelse med forbrugernes præferencer, som kvantificeret i AP3 for hhv. klima- og miljøpåvirkning, antibiotikaforbrug, dyrevelfærd og produktivitet analyseres. Analysen suppleres med kvalitativ analyse af carcass balance problemstillinger, som afstedkommer af at forskellige dele af grisen afsættes på forskellige markeder, hvor der kan være forskellige bæredygtighedspræferencer.

I AP4 sikres videnskabelig dokumentation for beregning af forskellige arketypers bæredygtighed gennem fagfællebedømt publikation, der fokuserer på trade-offs med hensyn til bæredygtighed i den danske svineproduktions. Denne dokumentation sikrer troværdighed i efterfølgende diskussioner af landbrugets bæredygtighed.

Aktiviteter i 2021

• Udarbejdelse af modelkoncept for både tekniske afvejninger og for analyse af omkostningseffektiv produktion baseret på udefrakommende vægte (eksempelvis baseret på forbrugernes betalingsviljer)
• Resultater vedrørende afvejninger og omkostninger ved bæredygtighedstiltag i primærproduktionen præsenteres for primærproducenter i et relevant forum.

Output i 2021

• Færdiggørelse af manuscript til videnskabelig artikel om empirisk baseret bæredygtighedsstatus for dansk svineproduktion
• Internt notat med analyseresultater for landmænds omkostninger ved at producere efter forbrugernes præferencer

AP5 Projektkoordinering og kommunikation af resultater (Peter Sandøe)

I AP5 sikres intern projektkoordinering samt ekstern kommunikation. I AP5 opsamles og sammenfattes løbende resultater fra AP1-AP4 med henblik på en samlet integreret analyse. Der laves en projekthjemmeside, hvor projektresultater løbende formidles. Herudover sikres den eksterne kommunikation af projektresultater gennem mindst fem indlæg i fagblade, deltagelse i konferencer (danske og udenlandske), og vi forventer at kunne levere mindst tre internationale artikler. Som et kommunikativt eksperiment vil studerende fra faget ”Animals and Sustainability” blive aktivt inddraget i diskussioner af projektresultater. Faget udbydes for Husdyrbrugsstuderende på Københavns Universitet.

Det er et to-årigt projekt, hvor vi har tilstræbt en høj grad af integration og informationsudveksling mellem de enkelte institutioner og arbejdspakker. Tydeligt formulerede tidsfrister for aktiviteter og output i de enkelte arbejdspakker samt tydelig uddelegering af ansvar for de enkelte arbejdspakker sikrer mulighed for evaluering af planmæssig fremdrift i projektet.

Aktiviteter i 2020

• Oprettelse af projekthjemmeside ved projektstart
• Formulering og løbende justering af forskningsspørgsmål og -antagelser samt sikring af intern formidling mellem projektdeltagere
• Facilitering af fremdrift i projektet ved faste halvårlige projektmøder ud over de løbende projektmøder i de forskellige arbejdspakker

Output i 2020

• Projekthjemmeside

Aktiviteter i 2021

• Sammenfatning og diskussion af resultater på tværs af arbejdspakker samt redigering og offentliggørelse af de lovede publikationer

Output i 2021

• Videnskabelig artikel og populær dansksproget artikel der analyserer svineproducenters incitamenter til at øge bæredygtigheden ved opsamling af forbruger- og produktionsresultaterne.
• Læs mere under 'Resultater'

Referencer

Allen et al. (1997). Weights restrictions and value judgements in Data Envelopment Analysis: Evolution, devel- opment and future directions. Annals of Operations Research, 73: 13

Christensen et al. (2017). Analyse af det veterinære beredskabs betydning for markedsadgang for dyr og animalske produkter. IFRO Udredning 2017/19

Jensen & Belay (2019). Produktions- og sektorøkonomiske konsekvenser af at reducere antibiotikaforbruget i dansk svineproduktion. IFRO Udredning 2019/01

Jensen et al. (2019). Indirekte nyttevirkninger af svineproduktion. IFRO Dokumentation 2019/2

McCutcheon (1987). Latent class analysis. Thousand Oaks, CA

Podinovski (2015). DEA Models with Production Trade-offs and Weight Restrictions. In: Zhu J. (eds) Data Envelopment Analysis. International Series in Operations Research & Management Science 221. Springer, Boston, MA

Train (2009). Discrete choice with simulation. Second Edition. Cambridge University Press, UK

You et al. (2014). A Survey of Chinese Citizens’ Perceptions on Farm Animal Welfare. PLOS One, 9 (10)

Resultater fra projektet vil løbende blive offentliggjort her på siden. Resultaterne stilles gratis til rådighed for alle involverede parter på lige vilkår. Resultaterne er tilgængelige i mindst 5 år. I projektgruppen er vi meget opmærksomme på, at formidling af forskningsresultater til slutbrugere er en vigtig og ofte undervurderet opgave. Udover kommunikation gennem denne hjemmeside, sikres aktiv kommunikation med interessenter ved et åbningsseminar med inviterede repræsentanter for danske interessenter og resultater formidles gennem artikler i fagpressen og mundtlige præsentationer i danske og internationale fora. Desuden vil der via Twitter løbende blive formidlet nyheder fra projektet til relevante grupper nationalt og internationalt.