Benchmarking af dansk dyreværnslovgivning og markedsdrevet dyrevelfærd i forhold til seks udvalgte europæiske lande
Dette projekt sammenligner dyrevelfærden på tværs af en række lande i forhold til følgende parametre: lovgivning, initiativer til at sikre overholdelse af lovgivningen, markedsdrevne initiativer til fremme af dyrevelfærd, disse initiativers markedsandele og kvalitet af certificering og kontrol.
I dette projekt sammenlignes dyrevelfærden på tværs af lande i forhold til fem parametre:
- Lovgivningen i det pågældende land
- Initiativer til at sikre overholdelse af lovgivningen
- De højere krav til dyrevelfærd, der stilles ved markedsdrevne initiativer til fremme af dyrevelfærd
Markedsandelen i forhold til de forskellige markedsdrevne initiativer - Kvaliteten af certificering og kontrol i forbindelse med disse initiativer
- Sammenligningen skal ske på tværs af lande og typer af animalsk produktion.
Vi vil studere seks lande (foruden Danmark kunne det være Sverige, Finland, UK, Holland, Tyskland og Østrig, som er lande, vi typisk sammenligner os med og samarbejder med vedrørende dyrevelfærd) og to typer af produkter (fx svinekød og kyllingekød).
Formålet med projektet er at:
- Benchmarke Danmark i forhold til indholdet i og implementeringen af dyrevelfærdslovgivning (alle de anførte lande skal leve op til EU's mindstekrav, men der er mulighed for at stille mere vidtgående krav, og der kan være forskelle i forhold til initiativer med henblik på information og kontrol)
- Benchmarke hvilken påvirkning markedsdrevet dyrevelfærd har på niveauet af dyrevelfærd i Danmark i forhold til den effekt, den har i andre sammenlignelige lande
- Synliggøre og inspirere til indsatsområder, hvor Danmark kan forbedre dyrevelfærden
- Synliggøre og inspirere til at fremme dyrevelfærd også internationalt på længere sigt
Ved fremkomsten af den moderne idé om dyrevelfærd med Brambell-komiteens arbejde midt i 1960erne og omkring tre årtier frem var det altdominerende synspunkt, at dyrevelfærd alene skulle fremmes gennem dyreværnslovgivning.
I første omgang var fokus på national lovgivning, og i 1980’erne og 1990’erne var fokus i stigende grad på fælles krav til lovgivning via EU. Gennem de seneste to årtier har dette synspunkt været under stigende pres dels på grund af priskonkurrence på det globale marked, som gør det svært at stille fordyrende nationale og regionale krav til dyrevelfærd, dels fordi EU af forskellige grunde (østudvidelsen, øget pres for national selvbestemmelse) har sænket sine ambitioner i forhold til at udvikle lovgivning på dyrevelfærdsområdet.
Parallelt hermed har der siden 1980’erne udviklet sig dyrevelfærdsmærker, hvor forbrugerne gennem at betale en ekstra pris for varen bliver sikret et højere niveau end det, lovgivningen kræver, og hvor en del af den ekstra pris bliver brugt til at betale landmanden for de ekstra omkostninger, specialproduktionen medfører. Ofte vil der være andre kvaliteter end dyrevelfærd knyttet til de pågældende mærker – det gælder fx hele den økologiske produktion af animalske fødevarer, hvor bl.a. brug af foder dyrket uden brug af kunstgødning og pesticider er et væsentligt element.
På det seneste har der fra politisk hold været øget interesse for markedsdrevet dyrevelfærd, dels på EU-niveau, dels på nationalt niveau. I Danmark har flere fødevareministre således støttet udviklingen af et dyrevelfærdsmærke, hvor forskellige grader af ekstra dyrevelfærd i forhold til det, lovgivningen kræver, markeres med ét til tre hjerter. Dette mærke er i første omgang udviklet på svinekød, men er også på vej inden for kyllingekød og skulle over tid blive udrullet over alle produkttyper.
En del af baggrunden for den politiske interesse for markedsdrevet dyrevelfærd er tilsyneladende, at man ser den som en farbar vej til at fremme og udvikle dyrevelfærd i landbruget, dels på kort sigt for de berørte dyr, dels på lang sigt, hvor man kan håbe, at det, der i dag er specialprodukter, bliver morgendagens standardprodukter.
På den baggrund må det siges at være politisk interessant at kunne følge effekten af markedsdrevet dyrevelfærd både over tid og i forhold til lande, som vi normalt sammenligner os med. Samtidig er det afgørende, at man med den øgede interesse for markedsdrevet dyrevelfærd ikke glemmer det store antal dyr, som ikke vil være omfattet af markedsdrevne initiativer til at fremme god dyrevelfærd. Og derfor er der god grund til også at se nærmere på lovgivningsmæssige initiativer til fremme af dyrevelfærd i denne sammenhæng.
Fase 1: Indsamling af information omkring dyreværnslovgivning og markedsdrevet dyrevelfærd i de seks lande
Formål: At få overblik over lovgivningsmæssige og markedsdrevne initiativer og samspillet mellem de to i de forskellige lande.
Metode: Der indsamles data fra minimum to typer af animalsk produktion i seks lande. Med hensyn til de markedsdrevne initiativer sker det i forlængelse af tidligere arbejde fra Christensen et al. (2014).
Output: For hvert land og type af produktion angives data på:
- lovgivning
- initiativer til at sikre overholdelse af lovgivning
- hvilke typer af markedsdrevet dyrevelfærd, der findes
- hvilke kriterier, der opstilles for dyrevelfærds-mærkerne og andre markedsdrevne initiativer
- velfærdsrelevans
- hvordan de markedsdrevne initiativer kontrolleres
- udbredelse (andel af samlet produktion og nationalt forbrug)
Fase 2: Udvikling af benchmark for dyrevelfærd på nationalt niveau
Formål: At udvikle et benchmark for dyrevelfærd, der indeholder fem dimensioner:
- Niveau af lovgivning (målt i forhold til EU's mindstekrav)
- Omfang og effekt af initiativer til at sikre overholdelse af lovgivning
- Niveau af markedsdrevet dyrevelfærd (fx Basic, Enhanced, Premium)
- Udbredelse, markedsandel for markedsdrevne initiativer
- Niveau af kontrol/support/monitorering for markedsdrevne initiativer
Ud fra den indsamlede viden vurderes det, om der kan opstilles nogle egentlige måleparametre for velfærdseffekten inden for de fem områder, eller om det er mere formålstjenligt med rene kvalitative skøn herfor. Der trækkes her på en kombination af eksperter samt viden opnået i eksisterende europæiske velfærdsvurderings- og velfærdskontrolsystemer.
Output: Benchmark for dyrevelfærd på nationalt niveau med mulighed for at udvide til yderligere lande og andre animalske produkter.
Fase 3: Udarbejdelse af prototype af benchmarking på to produkttyper
Formål: At udarbejde en prototype af benchmark for dyrevelfærd, som skal tjene til at præsentere dansk dyrevelfærd i sammenligning med situationen i seks andre europæiske lande på en enkel og transparent måde, hvor man både kan få et hurtigt overblik over situationen for lovgivningsmæssige initiativer og markedsdrevet dyrevelfærd inden for de to valgte produkttyper og samtidig har adgang til underliggende antagelser.
Output: Materiale der er egnet til publikation på hjemmesider på både dansk og engelsk. Materialet kan præsenteres på dyreetik.dk og animalethics.net, hvis det ønskes (drøftes med FVST, når projektet er afsluttet), men vil uanset hvad blive leveret direkte til FVST.
Fase 4: Disseminering
Formål: At præsentere projektets resultater i såvel dansk som international sammenhæng.
Output: Foruden at bidrage til hjemmesider, vil vi i projektperioden give præsentationer på mindst to nationale og to internationale møder, levere to artikler i danske fagblade, bidrage til den offentlige debat og have mindst to manuskripter til artikler til internationale tidsskrifter med peer review indsendt.
Christensen, T., Denver, S., Hansen, H. O., Lassen, J., & Sandøe, P., (2014). Dyrevelfærdsmærker: sammenligning af erfaringer fra seks EU-lande, 76 s., okt. 01, 2014. IFRO Udredning, Nr. 2014/10.
Kommunikationsplan
- Deltagelse med præsentation på to nationale konferencer/møder
- Deltagelse med præsentation på to internationale konferencer
- To artikler til internationale tidsskrifter med peer review (indsendt - ikke nødvendigvis antaget)
- To artikler i danske fagblade
- Mindst to bidrag til den offentlige debat
- Hjemmeside (leveret som indhold til FVST, der er ansvarlig for at lægge det på deres hjemmeside)
- Oversigtsartikel, der skal benyttes som baggrund for indholdet på ViDs hjemmeside. FVST er ansvarlig for at formulere materialet til hjemmesiden. Materialet kan desuden evt. præsenteres på dyreetik.dk og animalethics.net, hvilket drøftes med FVST, når projektet er afsluttet.
Resultater
Undervejs i forløbet er det planen, at projektets resultater vil blive præsenteret her på siden.
Styrkelse af grisenes velfærd gennem markedsdrevne initiativer
Resultater fra dette projekt samt projektet Værdiskabelse i dansk svineproduktion gennem øget fokus på dyrevelfærd præsenteres i bogen 'Styrkelse af grisenes velfærd gennem markedsdrevne initiativer'. I bogen bliver mulighederne for at styrke salget af svinekød produceret med ekstra dyrevelfærd herhjemme og i udlandet diskuteret, og der præsenteres et redskab til at sammenligne niveauet af dyrevelfærd på tværs af lande.
Du kan læse bogen her: Styrkelse af grisenes velfærd gennem markedsdrevne initiativer (pdf)
Deltagere i projektet
| Navn | Titel | Telefon | |
|---|---|---|---|
| Björn Forkman | Professor | +45 353-33581 | |
| Hans Houe | Professor | +45 353-33014 | |
| Helle Lottrup Halkjær Rhode | Lektor | +45 353-33069 | |
| Henning Otte Hansen | Seniorrådgiver | +45 353-33432 | |
| Peter Sandøe | Sektionsleder, professor | +45 353-33059 | |
| Tove Christensen | Lektor | +45 353-31069 |
Formalia
Projekt: Benchmarking af dansk dyreværnslovgivning og markedsdrevet dyrevelfærd i forhold til seks udvalgte europæiske lande
Periode: 1. september 2018 til 31. december 2019
Projektet er støttet af Videncenter for Dyrevelfærd, Miljø- og Fødevareministeriet
