Kortlægning af status og forhold for kaniner i Danmark samt sammenligning af initiativer til at sikre kaniners velfærd på tværs af lande

Formålet med projektet er at kortlægge udbredelsen samt status på aktuelle pasningsforhold for kaninhold i DK. Der ses på hele spektret fra hold af såkaldte frikaniner i lejligheder, over børnekaniner i bure, privates hold af kødkaniner til kommerciel produktion af kaninkød.

Kaniners nuværende rolle som familiedyr i det danske hjem undersøges også, herunder danskernes motivation for at holde kanin samt deres holdning og tilknytning til disse dyr.

Projektet har derudover til formål at sammenligne udbredelse, lovgivning og anbefalinger samt eventuelle forhold for kaniner i DK med andre lande. Herunder indgår både lande med øget fokus på kaniner som familiedyr (f.eks. UK) samt lande hvor produktionen af kødkaniner er stor (f.eks. Spanien).

Udbredelse, pasningsforhold og danskernes motivation for at holde kaniner som familiedyr i DK, bliver undersøgt vha. to separate spørgeskemaundersøgelser:

• Overordnede spørgsmål vedrørende danskernes hold af kanin, har været inkluderet i et spørgeskema, der udsendes via Danmarks Statistik i regi af Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd, og som har til formål at kortlægge status på familiedyr i DK; derved sikres en repræsentativ undersøgelsespopulation.
• Efterfølgende er et uddybende spørgeskema udarbejdet. Dette distribueres via Facebook med det formål at kortlægge pasningsforhold for kaniner som familiedyr i DK (herunder, bursiddende/fritgående samt tid ude for bur, udekanin/indekanin, pladsforhold, sociale forhold, berigelse, evt. adfærdsproblemer og levealder, mm.), samt ejernes motivation bag kaninhold og deres forhold til kaniner. Familiekaninejeres tilknytning til deres kaniner vil derudover blive undersøgt vha. Lexington Attachment to Pets-skala.

For at kortlægge mængden af kommercielt producerede kaniner i DK vil der blive taget kontakt til relevante foreninger og myndigheder. Kortlægning af produktionsforhold og systemer vil blive udført vha. semistrukturerede kvalitative interviews under besætningsbesøg.

Forhold og udbredelse af kaniner, samt initiativer til at sikre kaniners velfærd, undersøges endvidere i udvalgte lande, hvorfra informationen vil danne grundlag for en sammenligning mellem DK og udlandet. Denne del vil blive udarbejdet ved at kontakte relevante eksperter i de udvalgte lande, for at få information om udbredelse, forhold, anbefalinger og reguleringer, samt vha. et litteraturstudie.

Resultaterne fra projektet vil være relevante for samtlige personer, der enten holder eller arbejder med kaniner i de forskellige typer af kaninhold i Danmark. Resultaterne vil give et indblik i et uudforsket emne om danske kaninejeres forhold til og syn på kaniner, samt hvilke forhold kaniner holdes under i Danmark, og dermed belyse eventuelle områder, hvorpå forholdene kan forbedres. Hertil er undersøgelsen endvidere relevant for forskningen, da denne information kan danne grundlag for videre forskning i kaniners velfærd.

Frikaniner til voksne er det nye sort, men der er stadig flest burkaniner og kaniner anskaffet til børn

Af Cecilie Ravn Skovlund,  Björn Forkman, Thomas Bøker Lund, Søren Saxmose Nielsen og Peter Sandøe.

(Klumme bragt i Dansk Veterinærtidsskrift, online 25.02.2022)

Uddrag

Selvom frikaniner fremstår som det nye sort, peger tal fra en ny undersøgelse fra Københavns Universitet på, at den nye trend ikke rokker ved, at de fleste kaniner anskaffes som familiedyr til børn – og de holdes under relativt restriktive forhold. Kaninens placering som et børnedyr udgør en risiko for utilstrækkelig pleje, mener forskerne bag undersøgelsen.

Udtrykket »frikaniner« dækker over en ny tendens, som ser ud til at vinde frem inden for hold af familiedyr. Disse kaniner lever fritgående i hjemmet eller haven – lidt svarende til hvordan hunde og katte typisk holdes. Ofte vil man også have flere kaniner, som kan holde hinanden med selskab. Samtidig er det angiveligt typisk voksne uden børn, som holder frikaniner.

Flere dyreværnsorganisationer bakker op om den nye måde at holde kaniner på, idet frikaniner får god motion, kan udfolde deres naturlige adfærd og har stor selvbestemmelse. Ud over at sikre trivsel og sundhed kan dette medvirke til et godt forhold mellem dyr og ejer. Idéen om frikaniner står i kontrast til den hidtil gængse måde at holde kaniner på i Danmark, hvor kaniner typisk anskaffes som familiedyr til børn, holdes under relativt restriktive forhold og ofte er enekaniner. 

Selvom frikaniner fremstår som det nye sort, peger tal fra en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse af den danske befolknings hold af familiedyr i 2021 dog på, at billedet ikke har ændret sig så meget, som man kan tro i lyset af den megen omtale af den nye trend.

Hele klummen er tilgængelig her: Frikaniner til voksne er det nye sort, men der er stadig flest burkaniner og kaniner anskaffet til børn (URL)

Notat med resultater fra repræsentativ spørgeskemaundersøgelse gennemført i 2021.

Om undersøgelsen

Resultaterne om hold af kaniner i danske familier, som præsenteres her, bygger på en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse af den danske befolknings hold af kæledyr, hvor Danmarks Statistik (DST- Survey) stod for dataindsamlingen. Der blev via CPR-registreret udtrukket en stikprøve på 5.027 personer. Personerne blev først inviteret til at svare via web. Hvis de ikke besvarede skemaet, blev de efterfølgende kontaktet telefonisk eller via brev. Besvarelser blev indhentet i perioden 12. maj 2021 til 10. juni 2021. I alt 2.347 besvarede spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 47.

For at sikre at resultaterne er repræsentative for den danske befolkning, og mere specifikt de danske familier, rapporteres vægtede tal på baggrund af en opregning til baggrundspopulationen (opregningen er foretaget af Danmarks Statistik). Dette betyder, at deltagernes svar på undersøgelsen er omregnet til at repræsentere de cirka 3,1 millioner danske familier. Dette gør det muligt at foretage et estimat af, hvor mange kaniner der i sommeren 2021 var i de danske familier.

Respondenter, som havde mindst én kanin i husstanden, blev desuden bedt om at besvare en række spørgsmål om, hvordan kaninen eller kaninerne blev anskaffet, hvordan de blev holdt, deres sygdoms/adfærdsproblemer, brug af dyrlæge, eventuel mærkning og/eller sundhedsforsikring, samt hvem i familien der passede og var mest tilknyttet kaninen. Vi rapporterer andele i disse analyser. Begrundelsen for, at der rapporteres andele, er, at de respondenter, som rapporterede, at der var mere end én kanin i husstanden, blev bedt om at tænke på kun én kanin, når de besvarede spørgsmålene (”Hvis du/I har flere kaniner, så skal du i de følgende spørgsmål kun svare om den kanin, hvor forbogstavet på kaldenavnet kommer først i alfabetet"). Fordi der kun blev spurgt til én kanin, kan afrapporteringen om disse forhold ikke direkte omregnes til antal kaniner, der eksempelvis er anskaffet via et privat hjem. Det er dog ikke urimeligt at antage, at kanin nummer to og nummer tre etc. er anskaffet på samme måde som nummer en. Derfor kan de rapporterede andele give en nogenlunde indikation af anskaffelsesmønstre og kaniners forhold i de danske hjem. Ved en stikprøvestørrelse på 2.347 respondenter er den statistiske usikkerhed på de angivne andele cirka -2 / +2 procent.

Det er vigtigt at bemærke, at manglende viden om kaninernes forhold blandt de respondenter, der besvarede spørgeskemaet, udgør en generel kilde til målefejl. Særligt når det kommer til at rapportere om de ressourcer, kaninerne bliver tilbudt, og om de sundhedsmæssige og andre velfærdsmæssige problemer dyrene har, er der en fare for, at besvarelserne tegner et for pænt billede i forhold de faktiske forhold.

Det bemærkes endelig, at der var en del af respondenterne, som svarede ”ved ikke” på mange spørgsmål (mellem 10 og 25 procent). For fuldstændighedens skyld er disse besvarelser taget med i opgørelserne. De rapporteres som hovedregel ikke særskilt. I de tabeller, hvor der er mange, som har svaret ”ved ikke”, må det generelt antages, at de øvrige andele i realiteten er lidt større. Det er dog ikke muligt at komme med et kvalificeret bud på, hvor meget større andelene ville have været, hvis alle respondenter havde vidst mere og altså ikke havde svaret ”ved ikke”. Dette har vi derfor afstået fra at estimere.

Du kan læse hele notatet her: Hold af kaniner i danske familier (pdf)