Vegetar med måde – Københavns Universitet

Dyreetik > Debatindlæg > Vegetar med måde

24. oktober 2019

Vegetar med måde

Af Peter Sandøe, professor ved Københavns Universitet

(Bragt i Weekendavisen den 25. oktober 2019) 

Der er mange grunde til at overveje, hvad man putter i indkøbskurven og i munden; og på det seneste er ønsket om at forhindre klimaforandringer kommet til at spille en større rolle. FAO udgav i 2006 rapporten Livestock’s long shadow, hvor forfatterne nåede frem til, at 18% af de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser skyldes husdyrproduktion (et tal, der senere er justeret lidt ned). Den væsentlige del af dette udslip skyldes ifølge rapporten fældning af skov til brug for dyrehold eller dyrkning af foderafgrøder. Siden da er kød og andre animalske produkter kommet mere i fokus for de klimabevidste forbrugere.

En del mennesker vælger på den baggrund at skære ned på forbruget af kød. Ifølge en undersøgelse, som for nylig er gennemført af COOP Analyse og Dansk Vegetarisk Forening er det ca. to og en halv procent af danskerne, som vælger kødet fra; og tallet synes at være stigende. De fleste af disse spiser en vegetarisk kost, dvs. en kost, som ikke indeholder kød (eller fisk og skaldyr), men æg og/eller mejeriprodukter i varierende mængder. En mindre del af de to og en halv procent spiser en vegansk kost, dvs. en 100% plantebaseret kost uden animalske fødevarer. Dansk Vegetarisk Forening skønner på baggrund af den nævnte undersøgelse, at der er ca. en halv procent af danskerne, der lever på 100% plantebaseret kost (dette tal er forbundet med stor usikkerhed; men det er uomtvisteligt, at der er tale om en ret lille andel af befolkningen).
Herudover vælger et større antal mennesker at spise vegetarisk en eller flere gange om ugen eller at spise fleksitarisk, dvs. at spise hovedsageligt vegetarisk, men en gang imellem også kød. Ifølge ovennævnte undersøgelse spiser 14% af danskerne overvejende eller helt vegetarisk, og det er mere end en tredobling siden 2010. Ifølge en nyere undersøgelse af Coop Analyse, gennemført i september 2019, spiser 23% af befolkningen vegetarisk en eller flere dage om ugen, mens det i 2017 var 16%. Af de personer, som i større eller mindre grad fravælger de animalske produkter, er der en stor overvægt at kvinder.

Umiddelbart kunne man tro, at der her er tale om trin på en stige i retning af et mere klimavenligt forbrug, således at det er bedre for klimaet, at vi går fra at spise meget kød til at spise fleksitarisk, at det er endnu bedre at spise vegetarisk og bedst at spise vegansk. Denne antagelse bliver der dog stillet spørgsmålstegn ved i meget af den spændende forskning, som i disse år kommer frem på området. Især er der grunde til at betvivle klimagevinsten ved at spise vegetarisk kost med store mængder mejeriprodukter frem for fleksitarisk kost med mindre mængder mejeriprodukter; men der er også aspekter, der bør overvejes, i forhold til helt at udelade animalske produkter.

Alt andet lige er det selvfølgelig bedre for klimaet, at mennesker selv spiser planteprodukter såsom bønner, korn og majs, frem for først at lade dem gå gennem et dyr med det store tab af energi, udslip af diverse drivhusgasser fra dyrene og andet, som følger med, inden planteprodukterne er blevet til et stykke kød på vores tallerken.

I forhold til ønsket om at modvirke klimaforandringer vil det dog formodentlig ikke være optimalt, at alle mennesker spiser vegansk. Husdyrene kan nemlig omsætte en del biologiske ressourcer, herunder græs, som mennesker ikke kan fordøje; og de kan også æde en del restprodukter, som vi ikke ønsker at spise. Fx kan det være bedre, at mennesker supplerer deres ellers plantebaserede kost med kød fra geder, som har afgræsset marginale jorder, frem for at de spiser en 100% plantebaseret kost dyrket på marker, hvor der i stedet kunne være skov. Endvidere kan et begrænset hold af dyr på forskellig måde bidrage til at beskytte biodiversitet, jf. dyr som i Danmark bidrager til at holde naturområder fri fra vegetation. Derfor kan det af hensyn til klimaet og naturen vise sig fornuftigt at bevare en vis husdyrproduktion.

Ved årets begyndelse udkom en meget omtalt rapport fra en kommission, der var nedsat at det medicinske tidsskrift The Lancet. Kommissionen havde fået til opgave at pege på en kost til verdens befolkning, der er både bæredygtig og sund. Rapporten anbefaler, at man i den velhavende del af verden skal spise meget færre animalske produkter og især mindre mængder rødt kød end nu; men den anbefalede kost skal ifølge kommissionen stadig indeholde en begrænset mængde æg, kød og mejeriprodukter. Dette er der også sundhedsmæssige grunde til. Selv om det bestemt er muligt at leve sundt på vegansk kost, vil adgang til animalske produkter ifølge rapporten gøre det nemmere for mange, ikke mindst blandt den fattigere del af befolkningen, at opnå en ernæringsmæssigt god kost.

Ligesom der kan stilles spørgsmålstegn ved, om en 100 % plantebaseret kost er løsningen på verdens problemer, er der også plads til at diskutere, om det er bedst at spise vegetarisk eller fleksitarisk. For nogle vegetarer er ost og andre mejeriprodukter oplagte alternative proteinkilder. Mejeriprodukter har dog et langt større klimaaftryk end det lyse kød. Således har tænketanken CONCITO regnet sig frem til, at per 100 gram protein giver intensivt produceret kyllingekød det halve CO2-aftryk sammenlignet med ost og mælk. Og klimaaftrykket per 100 g protein er ifølge CONCITO faktisk mindre for kylling end for plantefars.

Samlet set kan det således vise sig bedre for klimaet at vælge at skære ned på kødet frem for at spise vegetarisk. At dette ikke er en fortænkt hypotetisk konklusion, fremgår at en storstilet undersøgelse gennemført af en række forskere med tilknytning til det amerikanske Johns Hopkins universitet, som for nyligt er publiceret i tidsskriftet Global Environmental Change. Her modellerer forskerne konsekvenserne for udledning af drivhusgasser af forskellige måder at ændre sin kost på.

Modelleringen er foretaget på baggrund af de ernæringskilder, der normalt indgår i forskellige madkulturer, så den afspejler en sund kost. Det betyder eksempelvis, at for vores del af verden er æg og mejeriprodukter de primære kilder til protein for vegetarer. For en typisk forbruger i vores del af verden vil det således ifølge forskerne være bedre for klimaet at droppe oksekødet end at spise vegetarisk med et stort forbrug af ost og mejeriprodukter.

Generelt er pointen, at et vist forbrug af animaske produkter er foreneligt med en omlægning af kosten i en retning, som medfører et langt mindre klimaaftryk end den hidtil gængse kost i vores del af verden. Fx kan det if. den ovenfor nævnte undersøgelse fra Johns Hopkins gøre en stor forskel at man højest spiser kød en gang om dagen.

For en ældre kødspisende mand som mig er dette rigtig godt nyt. I forvejen drømmer jeg ikke om at spise animalske produkter til morgenmad (med mindre jeg er på et hotel, hvor de om morgenen serverer bacon og æg). Og en sandwich med humus eller andet lækkert plantepålæg går da også fint som frokost – ikke mindst når jeg til aften med god samvittighed kan lægge lidt, for det meste lyst, kød ved siden af grøntsagerne, og jeg kan slutte af med en bid ost. For mig er det en ren win-win-win i forhold til at beskytte klimaet, sikre min sundhed og ikke mindst min spiserelaterede livskvalitet.

Jeg er klar over, at jeg her gør mig sårbar over for et frontalangreb fra veganeren, som kan påpege, at klimaaftrykket fra en totalt plantebaseret kost stadig er under det halve af, hvad jeg kan opnå ved at begrænse mit forbrug af kød og andre animalske produkter. For mig at se svarer det lidt til at man fortæller en person, der er gået fra at køre de 30 km på arbejde i en storsvinende benzinbil til at gøre det i en meget energiøkonomisk elbil, at vedkommende i stedet skulle have købt en elcykel og noget regntøj.

Forskningen i vores spisevaners betydning for klima og natur flytter sig rigtig meget i disse år. Og vi flytter os også selv. Da jeg var ung, var det almindeligt, at mænd i min alder afviste at spise grønt med henvisning til, at de ikke var kaniner. Den slags mænd er der ikke så mange tilbage af. Selv om fronterne ofte bliver trukket skarpt op i debatten om den rette måde at spise på, er det vigtigt, også for ældre mænd, at bevare et åbent sind i forhold til muligheder for forbedring.