Skal hunden have slankemedicin?

Af Peter Sandøe, professor ved Københavns Universitet

(Trykt i Kristeligt Dagblad, 12. maj 2007)

Praktiserende dyrlæger kan berette, at fedmeepidemien for alvor har spredt sig til vore firbenede venner. Det er et problem også for hundene. Godt nok betyder det tilsyneladende ikke så meget for hundens selvværd, at den er for tyk. Men det betyder noget for dens helbred. Hunde kommer i stigende grad til at lide af livsstilsbetingede sygdomme som fx hjerte- karsygdomme med den konsekvens, at de dør tidligere end nødvendigt, og at de inden det når så langt skal igennem lidelsesvoldende sygdomsforløb.

Mange hundeejere er selv opmærksomme på problemet og forsøger at gøre noget ved det ved at give hunden slankekost som købes hos dyrlægen i dyre domme. I USA har myndighederne netop godkendt et slankepræparat til hunde. Så i fremtiden vil man måske kunne gå ned til dyrlægen og få ordineret noget medicin, som hjælper Fido til at smide de overflødige kg.

For de af os, som har et distanceret og mener vi selv rationelt forhold til hold af kæledyr, virker det som et helt barokt problem. Hvorfor kan folk ikke bare give deres hunde noget mindre at æde? Det er forståeligt, at man selv kan have svært ved at styre sit madindtag, når man på egen hånd skal modstå de mange fristelser, som fødevareindustrien og detailhandelen stiller os over for. Men hunden den får jo ikke andet, end det vi selv giver den!

Problemet med denne snusfornuftige argumentation er, at den helt overser, hvad det er for et forhold mange mennesker har til deres dyr. Medens man tidligere primært holdt dyr, også hunde, for at bruge dem til noget, så har der udviklet sig et dyrehold, hvor dyrene lever i en slags symbiose med deres ejere. På engelsk kaldes de dyr, det drejer sig om, for companion animals. Det tilsvarende danske ord er familiedyr. Dette ord dækker meget bedre end kæledyr det forhold, at hunden er en ven eller ligefrem et familiemedlem. Kendetegnende for en god ven eller partner er, at man lever sig ind i og deler vedkommendes perspektiv på verden. Og i det lys bliver det klart, hvorfor man ikke bare kan give hunden noget mindre at spise (ordet æde er set i dette perspektiv nok for distancerende). At sulte dyret er næsten som at sulte sig selv.

Det hører med til historien, at familiedyr kan have en positiv effekt på menneskers sundhed og livskvalitet. Undersøgelser har bl.a. vist, at hold af familiedyr kan mindske sygelighed, modvirke ensomhed og bidrage til at styrke menneskers selvtillid. Det er godt at have nogen at kære sig om, og i modsætning til mennesker er hunde altid 100% trofaste og loyale.

Konklusionen bliver altså, at problemet med fede dyr ikke kun er et luksusproblem. Hunde og andre familiedyr er på godt og ondt en del af det moderne menneskes liv. Derfor skal livsstilsproblemer også tages alvorligt, når det drejer sig om hunde. For eksempel kan der være grund til at investere i forskning vedrørende fedme hos hunde, lige som der investeres i forskning vedrørende fedme hos mennesker.