20. december 2014

Sexforbud. Men hvis nu hunden ikke tager skade?

(Af Mickey Gjerris, lektor ved Københavns Universitet)

(Debatindlæg bragt i Politiken den 20. december 2014)

Et klart flertal af danskerne vil forbyde dyresex. Men måske er det værd at overveje en ekstra gang.

Helt tilbage til Danske Lov af 1683 kan man finde lovtekster i Danmark, der forbyder mennesker at have sexuel omgang med dyr. Straffen var døden. I 1866 blev straffen mildnet til ”forbedringshusarbejde” og med revisionen af straffeloven i 1930 forsvandt forbuddet helt. Sexuel omgang med dyr var nu kun forbudt, hvis det krænkede andre bestemmelser i straffeloven, fx dyrplageri eller blufærdighedskrænkelse.

I dag falder menneskets sexuelle omgang med dyr ind under den almindelige dyrevelfærdslovgivning, hvor det hedder: ”Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe”. Det er med andre ord tilladt at have sexuel omgang med dyr, så så længe det ikke skader dyret fysisk eller psykisk.

Der har imidlertid de seneste år været en del røster fremme, der ønsker at genindføre det totale forbud mod dyresex. Senest har Fødevareminister Dan Jørgsensen gjort sig til talsmand for et sådan forbud. Hovedargumentet er, at det erfaringsmæssigt er svært for politiet at løfte bevisbyrden i sager om dyresex, selvom der er tegn på, at dyret er blevet behandlet “uforsvarligt” og skadet på forskellig vis. Ligeledes kan det være svært at dokumentere eftefølgende, at et dyr har følt angst – eller overhovedet at vide, hvordan oplevelsen har påvirket dyret. Et forbud vil selvsagt lade tvivlen komme dyret til gode.

En anden grund til at ønske et totalforbud mod sexuel omgang med dyr er, at dyret ikke kan give sit samtykke til handlingen. Argumentet hviler på den opfattelse, at sex kun bør foregå mellem samtykkende modne individer. Dyret vil altid være tvunget til at indgå i det sexuelle forhold enten gennem tvang eller træning og selve dette tvangselement er nedværdigende for dyret og begrunder et forbud.

Den sidste grund der skal nævnes her til at 3 ud af 4 danskere (Metroexpress 23.04.14) ønsker et forbud, er, at det opfattes som unaturligt og ulækkert for mennesker at have sex med dyr. Under dette skjuler sig utvivlsomt også et vist ubehag ved tanken. For de fleste af os er det ikke rare billeder, der kommer frem på nethinden, når vi hører ordet “dyresex”.

Ser man på de tre grunde til at forbyde dyresex, synes det klart at være den første, der er den vægtigste. Med hensyn til argument nummer 2 (manglende samtykke), må man sige, at vi på en lang række andre punkter griber ind i dyrs liv uden at have samtykke. Grise insemineres efter at være blevet sexuelt stimuleret af et menneske, kastreres, halekuperes, fixeres og slagtes uden at blive hørt. Ønsker man at forbyde dyresex pga manglende samtykke, bliver det svært at fastholde den store svineeksport, hvis der skal være bare en smule sammenhæng i lovgivningen. Fra grisens synspunkt gør det ingen forskel, om lidelsen, smerten og angsten skyldes vores lyst til sex eller kød.

At en bestemt sexuel aktivitet forekommer os ulækker og klam, er heller ingen grund til at forbyde den. Hvad vi laver med os selv og andre, når ingen kigger, er nu engang omfattet af privatlivets fred, så længe vi ikke skader nogle. Uden at ville gå i detaljer, så er der i litteraturen beskrevet en hel del former for sexuel omgang med dyr, der ikke kan siges at skade dyret. Naturlighedargumentet falder også. For det første er vi næppe enige om om, hvor grænsen for det naturlige går. For det andet er der jo ingen, der har lovet os, at det naturlige også er det rigtige.

Tilbage står, at man gerne vil beskytte dyr mod den overlast, som de kan komme til at lide, men som er svær at bevise efterfølgende. Man kan her tale om et forsigtighedsprincip, som vil gavne dyrene. Til gengæld vil forbuddet betyde, at den minoritet i samfundet, som betegnes som zoofile vil opleve at få deres sexualliv ulovliggjort. Zoofile er mennesker, hvis sexualitet og til dels følelsesliv er bundet til dyr, men som ikke er ude på at skade dyret som en del af deres sexualitet.

Et totalt forbud vil ulovliggøre forholdet mellem en zoofil kvinde og hendes hund – også selvom det nærmest er umuligt at forestille sig, at forholdet på nogen måde vil skade dyret. Det vil med andre ord sige, at man gennem et forbud vil stigmatisere et menneske, der i forvejen befinder sig et meget sårbart sted i forhold til den offentlige holdning. Et forbud mod al sexuel omgang med dyr løser således nogle problemer, men rejser andre. Grundlæggende synes valget at stå mellem at beskytte nogle dyr mod at lide overlast eller beskytte nogle medborgere mod en ubegrundet kriminalisering af deres sexualitet.

Endelig vil et forbud mod at dyrke sex med dyr ud fra et forsigtighedsprincip stå i skærende kontrast til den ligegyldighed, hvormed vi påfører de dyr, vi spiser, smerte, lidelse, angst, varige men og væsentlig ulempe i vores begær efter billigt flæsk og and. Men det er naturligvis noget ganske andet.