1. november 2012

One Health - hvor bliver hensynet til dyrene af?

Af Peter Sandøe, professor ved Københavns Universitet

(Trykt i Dansk Veterinær Tidsskrift november 2012)

Selv om dyrlægerne nyder stor offentlig anseelse, så har de hidtil måttet se sig overgået af lægerne på det store prestigebarometer. Det forsøger man at råde bod på med begrebet One Health. I et temanummer om emnet, som DVt udgav i slutningen af sidste år forklarer DDDs formand Arne Skjoldager pointen med begrebet som, at sygdom og sundhed hos dyr og mennesker er dybt afhængig af hinanden, og hvis man vil forbedre folkesundheden, må man også forbedre dyresundheden og dyrevelfærden (DVt 15, 2011, s. 11).

Ifølge One Health tankegangen er det egentlige rationale for dyrlægers virke at forebygge sygdomme hos mennesker, fx sygdomme som spreder sig fra syge dyr til mennesker via maden og dermed rykker veterinærmedicinen tættere på den humane medicin. Formanden gør dog i det citerede opmærksom på, at dyrene ikke bliver ladt i stikken. Der er angiveligt tale om en win-win-situation, hvor man sikrer menneskers sundhed ved at sikre dyrs sundhed og velfærd.

Dette må siges at være en sandhed med væsentlige modifikationer. Hvis man vil sikre mennesker bedst muligt mod risici fra smitsomme sygdomme, vil løsningen fx oftest være mindst mulig kontakt mellem dyr og mulige eksterne smittekilder. Konsekvensen bliver for en del produktionsdyr, at de holdes inden døre bag effektive smittebarrierer. Det er godt for fødevaresikkerheden, men er det også altid optimalt for dyrevelfærden?

One Health-bevægelsen har hidtil hovedsageligt drejet sig om at forhindre overførsel af sygdomme fra produktionsdyr og vilde dyr til mennesker. I 2010 tog the World Small Animal Veterinary Association initiativ til at få familiedyrene med på vognen. Således anføres det fra initiativtagerne, at den direkte gavn for menneskers sundhed og velvære af at være sammen med kæledyr er dokumenteret på områder så forskellige som børneopdragelse, rekonvalescens efter kronisk sygdom og ældrepleje (Veterinary Record 167, 2010, s. 848). Menneskers kontakt med dyr kan altså også have nogle helbredsmæssige fordele, som skal regnes med ud fra et One Health perspektiv.

Igen er der tale om, at dyrene ikke er med i deres egen ret. One Health bygger tilsyneladende på en præmis om, at det i sidste ende kun er menneskelig sundhed, som tæller. Den præmis synes jeg ikke, at de danske dyrlæger skal sætte deres gode navn bag.

I stedet kunne der være grund til at vende tankegangen om og anskue fælles sundhedsproblemer fra dyrenes synsvinkel. Man kunne fx se på, hvordan menneskers dårlige livsstil fører til en epidemi af fedme blandt hunde og katte. For at forbedre dyrenes sundhed må man selvfølgelig omvejen omkring at hjælpe mennesker til en bedre livsstil. At der dermed også kan opnås mere sundhed og livsglæde for mennesker, er set fra en veterinær synsvinkel en positiv tillægsgevinst, men kan ikke være hovedsagen.