14. november 2006

Nytter det noget at forbyde kloning af sportsheste i Danmark?

KloningAf Peter Sandøe, professor ved Københavns Universitet

(Trykt i Kristeligt Dagblad 14. november 2006)

Et sted i Nordsjælland findes en af Europas få klonede heste. Den hedder Paris-Texas, og dens biologiske ophav er den meget vindende springhingst Quidam de Revel. Føllet blev i sin tid til, ved at en cellekerne fra hingsten blev sat ind i et hesteæg, hvis kerne var fjernet. Ved hjælp at forskellige manipulationer smeltede cellekerne og æg sammen og blev til et foster, og senere et føl, som skulle være en genetisk kopi af Quidam de Revel.

Der er dog masser af paradokser og usikkerhed knyttet til en sådan klon. Skal man fx i stambogen skrive, at Quidam de Revel er far til Paris-Texas? Eller skal man skrive, at de to er brødre? Vores normale begreber om familierelationer rækker ikke rigtig til, når det drejer sig om kloner.

Samtidig er der en vis usikkerhed forbundet med spørgsmålet, om Paris-Texas faktisk er en genetisk kopi af Quidam de Revel. Forskere på området har nemlig bl.a. måttet sande, at der i udviklingen af det klonede foster foregår en væsentlig genetisk påvirkning fra det æg, som cellen blev sat ind i.

Klonede dyr hjælper os ikke bare med at blive klogere på sådanne fundamentale biologiske problemstillinger. De udfordrer også vores etik. Da det klonede får Dolly for snart ti år siden så dagens lys, var det nok først og fremmest skrækken for menneskekloning, der optog sindene. Senere har man fundet ud af, at der også er store dyreetiske problemer forbundet med kloning.

Vi ved ikke, hvor mange forsøg der skulle til for at skabe Paris-Texas. Men vi ved, at der ofte kan være tale om at sætte hundredevis af fostre op i rugemødre for at skabe en enkelt klon. Og vi ved, at der undervejs opstår mange komplikationer, som må formodes at have en stærk negativ virkning på de berørte dyrs velfærd.

Det er baggrunden for, at der i Danmark er indført en lovgivning vedrørende kloning af dyr. Det er kun tilladt at klone et dyr, hvis det tjener til at skabe ny biologisk viden eller til at forbedre menneskers sundhed eller miljøet. Det vil sige, at det fx er tilladt at klone en gris, hvis grisen skal bruges i sygdomsforskningen. For øjeblikket foregår der faktisk ved Århus Universitet kloning af grise med det langsigtede mål at frembringe en gris, der kan tjene som model for Alzheimers syge.

Derimod er det ikke tilladt at klone en gris med det formål at effektivisere avlen af grise til brug for landbrugets svineproduktion. Det er heller ikke tilladt at klone en sportshingst. Derfor kan det synes lidt underligt, at Paris-Texas netop befinder sig i Danmark. Men selve kloningen er foregået i udlandet, og da den danske lov ikke forbyder import at klonede dyr, kunne det klonede føl uden juridiske problemer af nogen art føres ind i Danmark.

Nytter det så overhovedet noget, at vi i Danmark som et af de eneste lande i verden laver etiske regler for, hvornår man må klone dyr? Den praktiske effekt er, som det fremgår, begrænset. Men etik handler om mere og andet end kortsigtede konsekvenser. Etik handler også om at turde stå ved sine holdninger og slås for dem. Det har Danmark gjort, når det drejer sig om klonede dyr.