Månegrise og visioner
Af Mickey Gjerris, lektor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, & Birgitte Damm, ph.d., projektleder i Dyrenes Beskyttelse
(Trykt i Weekendavisen 5. juli 2013)
Vi har i en kronik i Politiken (15/4) stillet spørgsmålstegn ved Fødevareministerens vision om Månegrise, som løsningen på de problemer for klima, natur og dyrevelfærd som den intensive svineproduktion rejser. Det har bragt Peter Sandøe til tasterne, og han kommenterer i WA (21/6) vores kritik. Vi byder debatten velkommen, men ærgrer os over, at vi ikke kan genkende vores synspunkter i Sandøes fortolkning og vil derfor kort præsentere vores tanker.
For det første er forståelsen af begreberne bæredygtighed og dyrevelfærd meget snæver i månegrisprojektet. Dansk svineproduktion kæmper allerede med voldsomme velfærdsproblemer som halekupering, fikserede søer, stimulifattige staldsystemer, stort antibiotikaforbrug, mm. Forestillingen om, at dette kan forbedres markant inden for rammerne af en intensiv produktion, hvor dyrene aldrig kommer udenfor, er for os at se urealistisk.
Derfor foreslår vi, at man udvide kredsen af eksperter, der skal inviteres indenfor i varmen: Dyrlæger, velfærdsforskere, sociologer, etikere m.fl. Det skal sikre, at alle relevante dyrevelfærdsmæssige og samfundsmæssige hensyn inddrages i udviklingen af den danske svineproduktion. Udvidelsen af ekspertkredsen er også vigtig, da projektets forestilling om bæredygtighed ligeledes er meget snæver. Vores viden om klimaforandringer og deres årsager peger entydigt på, at det globale kødforbrug er et stort problem. Den danske satsning på stadig større produktion af svinekød og stadig større global fortæring af svinekød er således alene på denne baggrund en klar udfordring for bæredygtighedsbegrebet.
For det andet foreslår vi, at der tages en samfundsmæssig debat om projektet, inden der kastes millioner af offentlige støttekroner efter det. Her peger vi på muligheden for at lade Det Etiske Råd og Dyreetisk Råd samarbejde om at skabe rammerne for denne debat. Dette kunne samtidig være startskuddet til en sammenlægning af de to råd. I højere og højere grad smelter de etiske problemstillinger omkring menneske, dyr og natur sammen, og det vil for os at se styrke grundlaget for den fri offentlige debat, hvis de to råd blev til et og man samlede de rådgivende og debatskabende aktiviteter i et lægmandsråd.
Vi er ganske enige med Sandøe, når han skriver, at det centrale i vores folkestyre er, at politiske beslutninger tages af folkevalgte på baggrund af en fri offentlig debat. Så meget desto mere ærgerligt er det, at Sandøe ikke diskuterer de reelle problemstillinger omkring, hvordan Danmark bedst kan medvirke til en mere bæredygtig global udvikling, og i hvor høj grad der skal tages hensyn til økonomi på bekostning af dyrene. Det er naturligvis underholdende, når Sandøe påstår, at vi ’ønsker et etisk overhus hvor en række mennesker uden klart demokratisk mandat... kan belære os andre om at man skal spise tofu i stedet for flæskesteg’ – men det har intet med virkeligheden at gøre. Vi beder blot ministeren om at få sat en faglig udredning og folkelig debat i gang af det værdimæssige grundlag for visionen om stadig større svineproduktion i Danmark.