9. september 2006

Er det etisk acceptabelt at slå dyr ihjel?

Af Peter Sandøe, professor ved Københavns Universitet 

(Trykt i Kristeligt Dagblad 9. september 2006)

En af de ting, vi danskere har lettest ved at blive enige om, når det drejer sig om hold af grise, køer og andre landbrugsdyr, er, at dyrene skal have det godt, mens de lever. Har de det, kan vi spise bøffer og flæskesteg med god samvittighed. Men hvad med selve det forhold, at vi slår dyrene ihjel? Er det etisk forsvarligt? Det vil de fleste nok uden videre svare ja til, så længe der er tale om landbrugsdyr. Men vender man sig til andre dyr, er det ikke sikkert, at svaret er det samme.

Man kan forestille sig en person, som hvert forår køber sig en hun­dehvalp og tager denne med i sommerhus. Hvalpen får alle sine behov dækket og lever en god tilværelse indtil det tidlige efterår. På det tidspunkt går personen til dyrlægen og får hunden aflivet, inden han flytter hjem i sin lejlighed i byen. Mange vil opfatte det som uetisk at holde hund på den måde. De vil vende sig mod tanken om at aflive en ung, sund hund, bare fordi det er bekvemt. Men spørgsmålet er, om det adskiller sig på nogen relevant måde fra slagtning af f.eks. svin eller kalve.

Nogle vil måske sige, at vi behøver kød for at overleve, men at man fint kan leve uden at holde hund. Men det holder jo ikke. Man kan sagtens overleve som vegetar, og man vil i alle tilfælde ikke tage spor skade af at spise meget mindre kød, end de fleste gør nu. Omvendt kan samværet med en hundehvalp være en stor berigelse for menneskers liv - en berigelse, som meget let kan måle sig med glæden ved røde bøffer og flæskesteg.

I praksis giver netop diskussionen om drab på dyr anledning til meget store problemer. Det gælder for eksempel i zoologiske haver. I Københavns zoo lader man stadig løverne få unger en gang om året. Det giver mulighed for dyrene til at leve et normalt familieliv; og det giver gode oplevelser for publikum. Men prisen er, at man en gang om året er nødt til at aflive nogle unge løver. Andre steder, og ikke mindst i USA, er det tabu for zoologiske haver at aflive unge raske dyr. Derfor vælger man at kontrollere løvernes reproduktion med p-piller, sterilisation m.m.

Der er flere veje ud af dilemmaet. En vej, som synes at vinde mere og mere frem, ikke mindst i USA, går ud på at fortrænge, at det kød, som havner på vores tallerkner, engang har siddet på et levende dyr. Det er bekvemt, men ikke særlig rationelt og samvittighedsfuldt.

En anden vej består i at blive vegetar eller for at være helt konsekvent veganer. Man vil så afvise at bidrage til, at dyr bliver slået ihjel, uden at det sker med en meget god grund. Eneste problem er her, at man dermed også, hvis man fik alle med på ideen, ville fjerne livsgrundlaget for hovedparten af landbrugsdyrene herunder dem, som ellers ville kunne leve et godt liv, inden de skulle slagtes.

Endelig kan man vælge at se drabet i øjnene som en integreret del af vores liv med dyrene. Vi må tage ansvar ikke bare for dyrenes liv, men også for deres død.