Er der plads til omsorg for dyrene i landbruget?

Af Peter Sandøe, professor ved Københavns Universitet

(Trygt i Kristeligt Dagblad 7. april 2007)

Verdens første dyreværnslov blev vedtaget af det britiske parlament i 1822. Den skulle tjene til at forbyde formålsløs grusomhed mod dyr. Og i en række senere love, herunder i Danmark, var fokus på at hindre unødig lidelse. Disse formuleringer er tankevækkende i forhold til de beretninger om problemer for velfærden hos danske landbrugsdyr, som jævnligt når avisernes forsider.

Således kunne man på forsiden af Politiken lørdag den 31. marts 2007 læse, at hver fjerde so i de danske svinestalde bliver aflivet og sendt til destruktion, fordi de er så syge, at det ikke kan lade sig gøre at sende dem til slagtning. Tilsvarende problemer optræder blandt danske malkekøer. Er der her tale om formålsløs grusomhed eller unødig lidelse?

Der er ikke tale om grusomhed i egentlig forstand, da man ikke må formode, at nogen landmænd bevidst skader deres egne dyr. En del af problemerne er givetvis formålsløse og unødige i den forstand, at nogle landmænd ikke er dygtige og samvittighedsfulde nok til skade for både dyrene og landmændenes egen økonomi. Men en stor del af problemerne er set ud fra en økonomisk logik hverken formålsløse eller unødige.

Rationel produktion drejer sig om med de mindst mulige omkostninger at få det størst mulige udbytte. Det gælder også, når man producerer mælk og kød. Men i modsætning til, hvad der typisk gælder for maskiner, så er der variation mellem dyr også med hensyn til, hvad de kan tåle. Valgte man at tilrettelægge produktionen på en måde, så alle søer og køer forblev sunde og raske, ville det betyde et stort tab i indtjening.

Den dygtige landmand, som er stand til at overleve i konkurrencen om hele tiden at producere mere effektivt, er altså nødt til at kalkulere med, at en del af hans eller hendes dyr ikke kan klare produktionspresset. De værste negative konsekvenser for dyrene kan undgås, hvis landmanden holder godt øje med sine dyr. Men det ændrer ikke ved et grundlæggende dilemma, nemlig at landmænd, som holder husdyr, er nødt til på en række punkter at prioritere mellem effektiv produktion og dyrevelfærd.

Formuleringen om unødig lidelse er for længst gledet ud af den danske dyreværnslov. Nu står der, at dyrene skal behandles forsvarligt og omsorgsfuldt. Men samtidig har vi i Danmark på alle mulige måder underlagt os de frie markedskræfter og deres logik. Hvis jeg har ret i min argumentation, betyder det i praksis, at markedet belønner landmænd, hvor omsorgen over for dyrene kommer i anden række i forhold til den effektive produktion.

Der bliver i disse år sat øget fokus på dyrevelfærd, også fra myndighedernes side. Det kan forhåbentlig bidrage til landmændene i det mindste behandler dyrene forsvarligt, herunder i tide slagter eller afliver de dyr, som ikke kan holde til presset. Hvis slagterier og mejerier desuden selv vil gå ind og over afregningen straffe landmænd, som overskrider grænsen for det forsvarlige, så skal det nok hjælpe.

Men hvad med omsorgen som burde give sig udtryk i, at landmanden reelt satte effektivitet i anden række i forhold til dyrevelfærd? Der er brug for at ildsjæle i landbruget med støtte fra engagerede forbrugere fastholder og udvikler et alternativ, hvor tingene ikke blot foregår forsvarligt, men som baserer sig på omsorg for de involverede dyr.