En ulige kamp. Når broderlande konkurrerer på ulige vilkår

(Af Bo Algers, professor emeritus ved Sveriges Landbrugsuniversitet, Mickey Gjerris, lektor ved Københavns Universitet, Lene Juul Pedersen, seniorforsker ved Aarhus Universitet, og Helena Röcklinsberg, lektor ved Sveriges Landbrugsuniversitet)

(Debatindlæg bragt i Kristeligt Dagblad den 13. maj 2014)

Det kan synes underligt, at man giver Danmark og andre lande med lignende produktion lov til at eksportere svinekød til andre EU-lande, når det nu sker på unfair konkurrencevilkår, men der er intet, der tyder på, at EU-Kommissionen vil indføre sanktioner mod de lande, som ikke overholder svinedirektivet, skriver debattører.

EN AF GRUNDPILLERNE i Den Europæiske Union erden frie handel med varer og tjenester. Det åbne marked skal sikre en retfærdig konkurrence medlemslandene imellem til gavn for unionens borgere. Det kræver naturligvis, at der konkurreres på lige vilkår. Markedet fungerer kun, hvis de politisk satte rammer for det, er retfærdige. På den baggrund er det bekymrende at se, hvordan EU ikke formår at skabe ordentlige markedsbetingelser for dyrevelfærd, samtidig med at flere og flere politikere placerer ansvaret for dyrevelfærden på forbrugernes skuldre.Der slagtes årligt 150 millioner grise i EU (Eurostat 2007). I de fleste EU-lande halekuperes grisene rutinemæssigt for at undgå eller i hvert fald reducere forekomsten af halebid. Halebid er en adfærdsforstyrrelse, som let udløses af stress i et stimulifattigt miljø.

Sverige er, sammen med Finland og Litauen, de eneste lande, hvor grisene ikke rutinemæssigt halekuperes. Danmark er det land, hvor procentvis flest grise halekuperes. I 2001 fremlagde EU-Kommissionen et direktiv indeholdende nogle mindstekrav til dyrevelfærden i den europæiske svineproduktion. Dette direktiv blev uddybet i 2003 og har været fælles EU-lov siden 2013. Af direktivet fremgår det blandt andet, at halekupering er forbudt med-mindre det dokumenteres, at der er opstået skader på grund af halebidning, og andre løsninger er forsøgt for at komme problemet til livs.

DET NÆVNES eksplicit, at uhensigtsmæssige opstaldningsmiljøer skal ændres, så halebidning kan forebygges. Det er velkendt, at halebidning hos grise kan skyldes flere faktorer, og at nogle af de vigtige udløsende faktorer er manglende rodemateriale (halm), klimaproblemer, pladsmangel, for lidt plads ved truget og uhensigtsmæssigt foder. Halebidning er naturligvis smertefuldt for den gris, som er ramt, og i det lys kan halekupering ses som meningsfuldt ud fra dyrevelfærdsmæssige grunde. Men også halekuperingen volder smerter både i forbindelse med selve kuperingen, der foregår ubedøvet, og efterfølgende, hvor halestumpen bliver mere følsom over for berøring, da såkaldte amputationsneuroner opstår som vi kender det fra mennesker, der kan have ondt i et ben eller en arm, der er amputeret.

Det er forklaringen på, at halekuperede grise forsøger at fjerne halen, når en anden gris forsøger at tage halestumpen i munden, og dermed også forklaringen på, hvorfor halekupering har en vis effekt på halebidning. EUs myndighed for blandt andet fødevaresikkerhed, dyresundhed og dyrevelfærd hedder Efsa. De konkluderede i en rapport fra 2007, at den frustration og stress, som grisene oplever, fører til ringere dyrevelfærd. Halekupering er altså en måde at symptombehandle grisene på ikke en fjernelse af problemets årsag.

Den vigtigste grund til den systematiske halekupering, som finder sted i blandt andet Danmark er for os at se, at det er en billigere løsning på halebidningsproblemet end at ændre på grisenes levevilkår, og dermed opnår man også konkurrencefordele. Den danske svineproduktion, der ifølge producenterne selv bidrager med mere end 30 milliarder i eksportindtægter og skaffer 40.000 arbejdspladser, hviler altså på dette punkt på en uretfærdig konkurrence med blandt andre de svenske svineproducenter. De danske producenter forsvarer sig med, at de blot gør som de andre for at undgå selv at blive udkonkurreret. Og på den måde kommer dyrevelfærdshensynet til kort på et marked, hvor de, som bryder reglerne, bestemmer niveauet.

RESULTATET I DAG ER, at forbrugere køber det billige svinekød fra lande, som ikke lever op til gældende regler, imens de landes producenter som lever op til reglerne, må give op over for den ulige konkurrence. EU-Kommissionen gjorde allerede i 2010 i en rapport opmærksom på, at svineproduktionen i Danmark (og dermed også en række andre EU-lande) strider mod EUs direktiv og dermed er et (muligt) brud på traktaten. Det kan derfor synes underligt, at man giver Danmark og andre lande med lignende produktion lov til at eksportere svinekød til andre EU-lande, når det nu sker på unfair konkurrencevilkår, men der er intet, der tyder på, at EU-Kommissionen vil indføre sanktioner mod de lande, som ikke overholder svinedirektivet.

Så kan det ikke blive mere tydeligt, at det er svinelobbyen i EU, som har vundet slaget indtil videre, imens de EU-borgere, der har stemt for bedre dyrevelfærd, sidder tilbage med en lang næse og grisene med en kort hale. Der skal snart være valg til Europa-Parlamentet. Det skal blive interessant at se, hvordan for eksempel danske og svenske kandidater forholder sig til disse spørgsmål: Er det vigtigt med retfærdige og ens rammer for produktionen i de forskellige EU-lande? Hvor vigtig er dyrevelfærden? Som vælgere vil det være rart at vide, hvordan de politikere, der er på valg, forholder sig til disse spørgsmål. Især hvis ens stemme afhænger af disse spørgsmål.