Dyreforsøg - helliger målet altid midlet?

Af Peter Sandøe, professor ved Københavns Universitet

(Trykt i Weekendavisen 1. maj 2009 under titlen 'Væsentlig gavn?')

Brug af levende dyr til forsøg er et vigtigt redskab for moderne medicinsk forskning. Forsøgene kan bidrage til at finde nye veje til at forebygge, helbrede eller lindre alvorlige sygdomme hos mennesker. Men dyrene udsættes for indgreb, som kan give anledning til smerte eller anden form for ubehag. Disse dyr kan selvfølgelig ikke give tilsagn om at medvirke i forsøgene. 

Ej heller vil de have nogen form for gavn af forsøgene. For deres vedkommende slutter forsøgene med en aflivning. Hermed opstår der et åbenlyst etisk dilemma. På den ene side føler vi en pligt til at gøre, hvad der står i vores magt for at forebygge, helbrede eller lindre alvorlige sygdomme hos mennesker. På den anden side er det i vores del af verden almindeligt accepteret, at dyr, som er i stand til at føle smerte eller på anden måde lide, har krav på hensyn. Et dyr, som er i vores varetægt, har således ifølge dyreværnslovgivningen en ret til at blive behandlet omsorgsfuldt og til at blive beskyttet mod lidelse.

Brug af dyr til forsøg giver derfor anledning til uenighed og kontroverser. De fleste i vores del af verden prioriterer dog hensynet til menneskers sundhed højere end hensynet til dyrene. Der er således en relativt bred opbakning til, at levende dyr bruges i forsøg, hvis disse forsøg formodes at være til væsentlig gavn, som ikke kan opnås på anden vis.

Dette afspejles også i lovgivningen. I Danmark er det politisk vedtaget, at det skal være tilladt at lave forsøg med dyr, men kun under bestemte forudsætninger: 1) Forsøgene må formodes at være til væsentlig gavn. 2) Dyrene må ikke i forbindelse med forsøgene udsættes for stærk smerte eller anden intens lidelse. 3) Det er ikke muligt at nå de samme resultater uden anvendelse af dyr eller ved forsøg, som er mindre belastende for dyrene. 4) Det skal sikres, at dyrene opstaldes og passes på en måde, så de får opfyldt deres fysiologiske og adfærdsmæssige behov.

At disse betingelser er opfyldt søges sikret gennem Lov om Dyreforsøg. Alle, som ønsker at udføre et dyreforsøg, skal søge herom. Et råd med en tilstræbt ligelig repræsentation af forsknings- og dyreværnsinteresser skal vurdere hver ansøgning i forhold til, om den lever op til de ovenfor anførte krav. Endvidere stilles der krav om, at alle ansøgere skal gennemgå et kursus, som bl.a. indbefatter viden om dyrevelfærd, lovgivning og etik.

Er alt så i den skønneste orden? Nej, det mener jeg ikke, at det er. Man kan sige, at der er udstukket nogle bredt accepterede rammer for forvaltningen af dyreforsøg; men der er på flere punkter plads til diskussion af, om rammerne nu bliver udfyldt på den etisk set bedste måde. Lad mig her kort gå ind på tre kritiske spørgsmål vedrørende gavn, sikring af dyrene mod unødig belastning og sikring af god opstaldning og pasning.

Må forsøgene altid formodes at være til gavn? Det kommer bl.a. an på, hvad man forstår ved gavn. De fleste mennesker vil formodentlig mene, at dyreforsøg for at gavne skal bidrage til at finde nye veje til at forebygge, kurere eller lindre alvorlige sygdomme hos mennesker. Men en del forsøg er faktisk svære at passe ind under denne ædle formålsbeskrivelse.

Således anvendes der i Danmark dyr til forskning, hvis egentlige formål er at effektivisere landbrugsproduktionen. Det drejer sig fx om forsøg, hvor man åbner køer i siden ved hjælp af såkaldte vomfistler, således at man kan tage prøver ud under fordøjelsen med henblik på at finde veje til at forbedre foderudnyttelsen. Der bliver også brugt dyr til forskning i lidelser, som dårligt kan siges at være alvorlige. Fx har et dansk medicinalfirma i en periode arbejdet på ved hjælp af dyreforsøg at finde et nyt middel mod skaldethed hos mænd. Endvidere kan nævnes, at mange dyreforsøg er rettet mod at udvikle såkaldte analogprodukter lægemidler, der ligner et eksisterende lægemiddel, men som via en mindre forbedring kan komme ind og overtage en del af markedet fra et patenteret lægemiddel.

Selv hvis formålet med et dyreforsøg er at hindre eller lindre menneskelig sygdom, er der plads til diskussion af, om forsøgene, faktisk fører til resultater, som kan retfærdiggøre de belastninger, som dyrene påføres. Der er desværre foretaget meget få undersøgelser af, hvad der kommer ud af dyreforsøg, og de, der er foretaget, er ikke altid opmuntrende læsning. En undersøgelse fra 2005 af brug af dyr som modeller på menneskelige slagtilfælde viste, at af 97 potentielle lægemidler, som havde vist effekt på dyremodeller, var det kun ét som havde en effekt på menneskelige patienter.

Hvad med sikring af dyrene mod unødige lidelser gennem valg af de mest skånsomme metoder? For er par år siden var jeg med til i samarbejde med to kolleger at foretage en systematisk undersøgelse af publicerede tidsskriftsartikler, som rapporterede forsøg, hvor dyr er blevet brugt som modeller på den alvorligt neurodegenerative lidelse Huntingtons Chorea. Vores undersøgelse, som blev publiceret i det ansete tidsskrift Science, viste at en del forskere brugte modeller, som medførte unødvendigt stor lidelse for dyrene. De pågældende anførte alle, at de levede op til de gængse etiske standarder. Det skal siges, at vores undersøgelse var international, og jeg har intet grundlag for at sige, at danske forskere ville slippe af sted med det samme.

Hvad endelig angår god opstaldning og pasning, så kan man i hvert fald bemærke, at der er stor variation, og at tingene udvikler sig. Da jeg begyndte at interessere mig for dette emne for små tyve år siden, sad alle forsøgskaniner opstaldet en og en i små plastikbure uden ret meget at tage sig til. Når jeg spurgte til forholdene, fik jeg at vide, at bedre forhold end disse kunne en kanin ikke ønske sig; og hvis man mente noget andet, måtte det være fordi, man var en sentimental dyreklapper. I dag er det ikke længere tilladt at opstalde kaniner enkeltvis, og nogle virksomheder gået over til at holde deres kaniner i større grupper med masser af adspredelser. Jeg er helt sikker på, at der også på andre punkter er grundlag for forbedringer i måden dyrene opstaldes og passes på, inden de indgår i dyreforsøg.

Når man accepterer brugen af dyr til forsøg, som jeg personligt gør, accepterer man i en vis forstand, at målet helliger midlet. Men det er ikke det samme som at acceptere et hvilket som helst mål og et hvilket som helst middel. Som det fremgår af ovenstående er der plads til og brug for en løbende kritisk diskussion af, med hvilke formål der laves dyreforsøg, om forsøgene foregår på den mest skånsomme måde, og om dyrene opstaldes og passes på den bedst mulige måde.