75 procent af malkekøerne kommer aldrig på græs
Af Lina Lind Christensen, kampagnechef i Anima og stifter af Frie Vinger, og Mickey Gjerris, lektor ved Københavns Universitet
(Debatindlæg bragt i Politiken den 30. juni 2015)
Glade køer giver god mælk, står der i en reklame fra Mejeriforeningen. I så fald må mælken smage meget dårligt.
De fleste er enige om, at dyrevelfærden i landbruget kunne være bedre. Pudsigt nok synes en af landbrugets egne løsninger på de store dyrevelfærdsmæssige udfordringer at være markedsføring, der skal dulme den uro i samvittigheden, mange mennesker normalt får ved tanken om, at de nyder produkter baseret på dyr, der nægtes mulighed for at udføre basal naturlig adfærd, og som undertiden direkte har smerter.
Seneste eksempel er en reklame fra Mejeriforeningen, der viser en smilende ko i et grønt landskab (som 75 procent af danske malkekøer aldrig ser skyggen af, fordi de aldrig kommer uden for stalden), med teksten ’Glade køer giver god mælk’. Reklamen formidler forestillingen om, at kvaliteten af det, dyrene producerer, siger noget om deres velfærd. Det er udbredt i landbruget at se dyrenes produktion som udtryk for deres velfærd. F.eks. kan man på Seges’ hjemmeside læse, at dyr skal have det godt for at producere det, de skal. Konklusionen ligger ligefor: Danske dyr producerer meget, og kvaliteten er angiveligt høj. Derfor har de det godt. Men det er en meget forsimplet måde at anskue tingene på.
Dyrenes produktion skyldes i høj grad specialiseret avlsarbejde. De mest højtydende køer producerer over 14.000 liter mælk årligt mod under en tredjedel for 50 år siden. Men det vidner ikke nødvendigvis om, at køerne har det bedre nu end tidligere. Det vidner blot om, at vi mennesker har fremavlet disse egenskaber hos dem, ligesom vi f.eks. har fremavlet slagtekyllinger til at vokse så hurtigt, at de ofte får smertefulde gangproblemer.
I forhold til kvaliteten må man konstatere, at hvis Mejeriforeningen har ret i, at glade køer giver god mælk, må mælken smage meget dårligt. I mælkeproduktion tages kalven fra koen kort efter fødslen, hvilket skaber sorg og frustration hos dyret. Det må også give en grim bismag, at 20 procent af de danske malkekøer har digital dermatitis, som kan være smertefuldt og forårsage lammelse.
Påstanden om, at produktion, kvalitet og velfærd går hånd i hånd, er et skønmaleri, der ignorerer de store velfærdsproblemer, som alle grene af den animalske produktion lider under, fordi man netop af hensyn til produktionen har følt sig nødsaget til at gå på kompromis med velfærden. I hvor høj grad det kan forsvares, er en relevant og spændende diskussion. Men udgangspunktet bør ikke være reklamer, der lader, som om dilemmaet ikke findes. Den myte er for længst punkteret.