Baggrund – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Dyreetik > Forskningsprojekter > Hundeavl og -velfærd > Baggrund

Baggrund

Avlsrelaterede velfærdsproblemer hos racehunde

Der findes allerede en omfattende videnskabelig dokumentation for sammenhængen mellem avl af racehunde og forekomsten af forskellige sygdomme, der ikke alene påvirker livslængden hos de berørte hunde, men også har dramatiske konsekvenser for deres velfærd. De avlsrelaterede velfærdsproblemer kan inddeles i tre kategorier:

  • problemer relateret til avl for ekstreme karaktertræk, såkaldt overtypning
  • øget forekomst af arvelige sygdomme, som ikke er direkte relateret til de avlsmål der sættes for racerne
  • øget forekomst af adfærdsproblemer, der har en høj grad af arvbarhed

Flere tiltag har været forsøgt både internationalt og nationalt for at vende udviklingen af avlsrelaterede problemer hos racehunde, men ingen tiltag har haft markant effekt indtil nu. I 2010 nedsatte den daværende justitsminister en arbejdsgruppe vedrørende avl af dyr, der blandt andet skulle se på avlsrelaterede velfærdsproblemer hos hunde. Arbejdsgruppens rapport udkom i 2013 og peger på en række velfærdsmæssige problemstillinger hos hunde som følge af selektiv avl. 

I december 2013 bevilligede Videncenter for Dyrevelfærd (VID) penge til forskningsprojektet 'Avl for forbedret velfærd hos racehunde', der skal undersøge mulighederne for at forebygge avlsrelaterede velfærdsproblemer hos hunde.

Fælles diagnoseregister

I modsætning til hvad der gælder for landbrugsdyrene, foregår der idag ikke nogen systematisk registrering af sygdomsforekomsten hos hund. De praktiserende smådyrs dyrlæger fører journaler på alle deres patienter, men oplysninger om, hvad hundene fejler bliver ikke samlet i et fælles register, og det er yderst vanskeligt at trække informationer ud af journalsystemerne om forekomsten af forskellige sygdomme eller antallet af hunde opereret for bestemte lidelser. Hvis man ønsker at forbedre velfærden hos racehunde i Danmark, er den manglende viden om sygdomsforekomst problematisk. Dels er det utroligt svært at estimere forekomsten af en bestemt lidelse på landsplan og dermed udtale sig om, hvad racehundene typisk fejler, dels er det umuligt at foretage en vurdering af den helbredsmæssige effekt af forskellige avlsmæssige tiltag. Problemstillingen er forsøgt adresseret flere steder i udlandet. Sverige har en høj grad af forsikrede dyr, og via data fra forsikringsselskabet Agria, har det her været muligt at danne sig et billede af sygdomsforekomsten hos forskellige dyrearter. I Storbritannien har man oprettet ”VetCompass”, som er et system til opsamling af sygdomsdata i forbindelse med dyrlægernes daglige journalisering. VetCompass systemet benyttes også i Australien, og der er planer om at implementere det i Spanien, Tyskland og New Zealand. Endelig er der pt. igangsat et samarbejde mellem den norske og svenske dyrlægeforening om at udvikle et fælles nordisk system til sygdomsregistrering.

Større viden om hundekøberes motivationer

Det er klart at stambogsførende organisationer, udstillingsdommere og opdrættere har et stort ansvar, når det handler om at vende udviklingen af velfærdsproblemer relateret til selektiv avl hos racehunde. Der er dog det problem at udbuddet af racehunde i stigende grad kommer fra danske og udenlandske avlere, som ikke stambogsfører deres dyr, og som derfor ikke behøver at rette ind i forhold til krav fra raceklubber og centrale avlsorganisationer. Det er altså nødvendigt ikke kun at se på udbuddet af racehunde, men også på efterspørgslen.

Med hensyn til at forstå, hvad der får potentielle hundeejere til at efterspørge hunderacer med ekstreme træk, er der endnu ikke foretaget megen forskning. For hunderacer med brachycephale træk, er der meget der tyder på, at de store, flade hoveder og de store runde øjne, får hundeansigtet til at minde om en menneskebabys ansigt og at dette virker tiltrækkende på mange mennesker. I et veterinært speciale, baseret på en række interviews med ejere af brachycephale hunde, er det desuden vist at ejere af bulldogs lader til at se snorke- og gryntelyde som normale og charmerende træk ved racen, og ikke som et tegn på vejrtrækningsproblemer. 

Større viden om potentielle hvalpekøberes motivationer, holdninger og forventninger er et nødvendigt skridt i retning af at kunne påvirke efterspørgslen på hunderacer med ekstreme træk gennem oplysning og holdningsændring.