Dyreetik i professionel praksis – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Dyreetik > Faglige artikler/rapporter > Dyreetik i professione...

Dyreetik i professionel praksis

Spændt ud mellem hensyn - Om etiske dilemmaer i kvægbruget

Af Mickey Gjerris, lektor ved Københavns Universitet

Etik har en tendens til at blive en diskussion af tekniske detaljer. Hvor mange mastitis-tilfælde? Svær eller let halten? Behandling eller aflivning? Og det er godt nok. Men der kan undertiden være grund til at huske på, at etik ikke er et særligt fænomen, der dukker op i specielle situationer og giver et svar på spørgsmålet: Hvad bør jeg gøre nu? For etik er også en påmindelse om de vilkår, som er for vores tilværelse og en overvejelse af, hvad vi egentlig taget kan stille op med følelsen af svigt og afmagt. I det følgende vil jeg søge at fremstille de rammer, som diskussionen om kvæg og dyrevelfærd udspiller sig inden for i dag.

Læs debatindlæget her

Lovgivning som redskab til at sikre bedre dyrevelfærd

Af Peter Sandøe, professor ved Københavns Universitet

Den internationale udvikling

Verdens første dyreværnslov blev vedtaget af det britiske parlament i 1822. Den skulle tjene til at forbyde "formålsløs grusomhed" mod dyr. Og i en række senere love, herunder i Danmark, var fokus på at hindre "unødig" lidelse. I de første dyreværnslove kunne behovet for at beskytte dyr således sidestilles med behovet for at beskytte dem mod meningsløs mishandling. Denne tendens gik igen i den meste dyreværnslovgivning op til i hvert fald 1950’erne.

Derefter tog lovgivning og andre initiativer i stigende grad sigte på at sætte grænser for den rationelle brug af dyr. Den nye målsætning for dyreværnslovgivningen blev at fremme dyrevelfærd. Her er der tale om at beskytte dyr mod problemer, som i høj grad er "meningsfulde" set ud fra en økonomisk synsvinkel. Det gælder ikke mindst i forhold til at sikre landbrugets dyr mod konsekvenserne af intensive produktionsformer.

Læs debatindlæget her